Benchmarkinganalyse af brugertilfredshed på skoleområdet

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at resultaterne tages til efterretning

Sagsfremstilling

Spørgeskemaundersøgelsen indeholder 14 spørgsmål, hvoraf benchmarkinganalysen er baseret på besvarelserne af et spørgsmål omhandlende forældrenes samlede tilfredshed med skolerne. Analysen viser overordnet set, at forældre med børn i Rødovre Kommunes skoler samlet har et tilfredshedsniveau, der ligger lidt lavere, end man i undersøgelsen forventer på baggrund af kommunens og skolernes rammevilkår, som er defineret ud fra bl.a. forældrenes uddannelse, husstandsindkomst samt ernicitet. Begrebsafklaring i analysen I analysen anvendes begreberne ’forventet tilfredshedsniveau’ og ’faktisk tilfredshedsniveau’. Det forventede tilfredshedsniveau er et tilfredshedsniveau, som det forventes, at en skole eller kommune har på baggrund af deres rammevilkår. Det faktiske tilfredshedsniveau beregnes ud fra et gennemsnit af forældrenes besvarelser af spørgsmålet ”hvor tilfreds er du samlet set med dine børns skole?”, hvor tilfredsheden angives på en skala fra 1-5. Til vurderingen af om en kommune eller skole har et højere eller lavere tilfredshedsniveau end det kan forventes ud fra de pågældende rammevilkår beregnes en benchmarkingindikator. Benchmarkingindikatoreren beregnes ud fra forskellen mellem hver kommunes eller skoles forventede og faktiske tilfredshedsniveau. Rødovre Kommunes benchmarkingindikator på forældretilfredshed Den samlede forældretilfredshed på Rødovre kommunes seks almene folkeskoler er, jf. ministeriets analyse, lidt lavere end forventet på baggrund af kommunens rammevilkår. Den faktiske forældretilfredhed for Rødovre Kommune er 3,84 på tilfredshedsskalaen fra 1 til 5 (se

bilag 1), og kommunen har jf. ministeriets analyse et forventet tilfredshedsniveau på 4 på tilfredshedsskalaen. Analysen viser derudover, at det gennemsnitlige faktiske tilfredshedsniveau for de deltagende kommuner er på 4. Sammenligner man med Rødovre Kommunes nabokommuner, fx Herlev, Hvidovre og Brøndby har disse kommuner forældretilfredshedsniveauer, som enten er lidt over eller lidt under det forventede. Børne- og Kulturforvaltningen ønsker dog at henlede opmærksomheden på, at Indenrigs- og Boligministeriet peger på, at benchmarkingindikatoren er et estimeret tal, som har en vis statistisk usikkerhed. Derfor skal denne ikke ”tolkes for håndfast” i sammenligningen af kommunerne imellem. Forældrenes tilfredshed med Rødovres skoler Analysen viser, at Valhøj Skole og Nyager Skole har forældretilfredshedsniveauer, der er lidt højere end forventet baseret på skolernes rammevilkår. Hendriksholm Skole og Rødovre Skole har en marginalt lavere forældretilfredshed end forventet, og Islev Skole og Tinderhøj Skole har den laveste forældretilfredshed i forhold til deres forventede forældretilfredshed. Til sammenligning blev Rødovre Kommunes seneste forældretilfredshedsundersøgelse på skoleområdet gennemført i efteråret 2020 altså et halvt år efter ministeriets undersøgelse. Kommunens forældretilfredshedsundersøgelse viste en positiv udvikling i forældretilfredsheden på Islev Skole og Tinderhøj Skole siden den forrige tilfredshedsundersøgelse i 2017 (jf. BSUsag nr. 25 af 16. marts 2021). At forældretilfredsheden over de senere år er i en positiv udvikling på Islev Skole og Tinderhøj Skole kommer også til udtryk ved elevtilgangen til de to skoler, hvor der er startet tre børnehaveklasser på Tinderhøj Skole og fire børnehaveklasser på Islev Skole i skoleåret 2021/2022 (jf. BSU-sag nr. 33 af 13. april 2021) mod tidligere henholdsvis to og tre klasser. Med skoleindskrivningerne de senere år er der således ikke tegn på, at forældre bosiddende i skoledistrikterne fravælger Islev Skole og Tinderhøj Skole. Børne- og Kulturforvaltningen har et løbende fokus på forældretilfredsheden i skolerne, kommunikationen mellem skole og hjem og ikke mindst på en styrkelse af tilfredsheden. Som opfølgning på ministeriets tilfredshedsundersøgelse går Børne- og Kulturforvaltningen i dialog med de enkelte skoler om, hvordan de styrker kommunikationen med forældrene, fx igennem et arbejde med tydelige strukturer (strukturering) for processerne omkring forældresamarbejdet. Børne- og Kulturforvaltningen har månedlige status- og sparringsmøder med de enkelte skoleledere med henblik på sparring og understøttese af skolens samlede udvikling. I den kommende periode vil disse møder være fokuseret omkring en styrkelse af forældresamarbejdet. I skolernes kvalitetsrapporter, der forelægges Børne- og Skoleudvalget og Kommunalbestyrelsen til marts, beskriver de enkelte skoler deres tilgang til samarbejdet med forældrene med henblik på løbende at styrke kommunikationen og forældretilfredsheden.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser
Ingen.
Tidsplan
Ingen.

Punkt 16: Diverse 00.22.04-A00-3-21 Fraværende: Kenneth Rasmussen (F)

Beslutning

Taget til efterretning.