VIVE's analyserapport om Læringsfællesskaber for alle

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at VIVE’s analyse af Læringsfællesskaber for alle tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Baggrund
Der ses i Rødovre Kommune såvel som i resten af landet en markant stigning i antallet af børn med særlige behov, herunder i omfanget af støtteindsatser. Det har været en stigende tendens over de seneste år, og corona-nedlukningerne har blot forværret dette billede. De seneste data fra Den Nationale Sundhedsprofil 2021 viser, at den mentale sundhed for særligt de unge er forværret yderligere. Mange kommuner arbejder ligesom Rødovre Kommune for at skabe de bedst mulige rammer for alle børn og unge, og et af tiltagene er den samlede indsats for at skabe Læringsfællesskaber for alle. Rødovre Kommune vedtog i 2019 indsatsen Læringsfællesskaber for alle (LFA), der havde til formål at forbedre og ensrette visitationsproceduren på tværs af kommunens skoler samt at styrke det forebyggende arbejde på skolerne gennem praksisnære tiltag og indsatser til understøttelse af større eller mindre læringsmiljøer. Styrkelsen af det forebyggende arbejde var ligeledes med henblik på at mindske segregeringsgraden, der lå højere i Rødovre Kommune end på landsplan (med 7,2 % mod 4,8 %) og dermed beholde flere af kommunens børn og unge i almenskolen. Med indsatsens børne- og ungesyn var formålet også at tage udgangspunkt i børn og unges individuelle behov, funktionsniveau og ressourcer fremfor udelukkende i deres diagnoser. Som del af indsatsen Læringsfællesskaber for alle blev beskrivelsen af de pædagogiske indsatsteams (PIT) funktioner og rolle endelig godkendt i december 2019, hvorefter en proces

med implementering af PIT på skolerne startede op i januar 2020. Kommunens specialpædagogiske center på Valhøj Skole og Tinderhøj Skole startede ligeledes op i januar 2020. Børne- og Kulturforvaltningen indgik i december 2020 en aftale med VIVE om at evaluere indsatsen Læringsfællesskaber for alle (LFA). Formålet var at få et eksternt blik på LFA, som kunne bidrage til videreudviklingen af indsatsen ved at evaluere LFA’s implementering, organisering og mulige udfordringer og potentialer for videreudvikling. Den samlede indsats omkring Læringsfællesskaber for alle havde været i gang i et år, da VIVE i primo 2021 påbegyndte deres evaluering. I september 2021 fulgte VIVE’s midtvejsevaluering ved et mindre statusnotat, og i nærværende rapport præsenteres således den endelige analyse.
Evalueringen af LFA er en del af VIVE’s landsdækkende evaluering af inklusion og specialpædagogisk bistand, som gennemføres i 2020-2021 for Børne- og Undervisningsministeriet (BUVM) og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK). Som en del af den nationale evaluering udgives inden sommerferien en sammenlignende analyse, hvor de tre skoler fra Rødovre, der er med i VIVE's analyse af LFA, indgår sammen med andre kommuner. Derudover er Islev Skole blevet udvalgt til at deltage i en undersøgelse, som VIVE har udført om lovende praksis omkring kapacitetsopbygning inden for specialpædagogisk sparring og samarbejde omkring inkluderende læringsmiljøer. Rapporten er vedlagt som bilag (se kapitel 4). Børne- og Kulturforvaltningen følger op på denne rapport ved at invitere skoleledelser og medarbejdere til drøftelser på tværs for at kunne imødegå tilbagemeldingerne og handle på de fremadrettede perspektiver.
VIVE’s analyserapport er et vigtigt skridt i videreudviklingen af Læringsfællesskaber for alle, og Børne og Kulturforvaltningen planlægger en omfattende udviklingsproces med inddragelse af skoleledelser, medarbejdere på skolerne, BØFA, PPR og dagtilbud. Processen munder ud i konkrete anbefalinger til, hvordan Rødovre yderligere kan styrke arbejdet med børn og unge på almenområdet samt børn og unge med særlige behov. Børn og unge skal have de bedst mulige rammer for at udvikle sig så tæt på almenområdet som muligt, idet forskningen på området viser, at børn og unge, som går i eksterne skoletilbud, ofte ikke får en uddannelse eller kommer i arbejde. Det betyder, at Børne- og Kulturforvaltningen med afsæt i VIVE’s analyserapport vil arbejde med en tilpasning af Læringsfællesskaber for alle herunder mål og indhold i kommunens tilbud, indsatser, metodik og evt. strukturelle rammer.
Rapportens formål og metoder
Formålene med VIVE’s analyse af Læringsfællesskaber for alle har været:
at evaluere, om Læringsfællesskaber for alle er implementeret som forudsat, og hvad der har hæmmet og fremmet implementeringen undervejs i processen, samt
at belyse styrkesider og muligheder såvel som mulige udfordringer og potentialer for videreudvikling, som den aktuelle organisering rummer.
Analyserapporten bygger på interviews gennemført fra april til november 2021 med

skoleledere, medarbejdere på skolerne, herunder lærere, pædagoger og tillidsrepræsentanter samt med elever og forældre. Samlet er der gennemført 16 kvalitative interviews med 28 deltagere. Derudover har VIVE i februar-marts 2021 foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt klasse-/kontaktlærere og tilknyttede pædagoger på 3. og 5. klassetrin. Endelig er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på 7. og 9. årgang som en del af VIVE’s nationale evaluering.
Analyserapportens resultater
Børne- og ungesyn og mindset: VIVE’s analyserapport peger på, at arbejdet med kommunens børne- og ungesyn, som del af implementeringen af Læringsfællesskaber for alle på skolerne, har igangsat en forandringsproces, hvor man på skolerne bevæger sig i retning af i højere grad end tidligere at arbejde med læringsmiljøet omkring et barn med eventuelle udfordringer. Det indebærer dermed et skifte væk fra at se barnet som en primær ”bærer af problemer”. Rapporten peger også på, at medarbejdere på skolerne efter processen omkring børne- og ungesynet lægger mere vægt på det forebyggende arbejde frem for det indgribende arbejde. VIVE’s rapport skildrer derudover, at medarbejderne på skolerne udtrykker et fortsat behov for at konkretisere indholdet i mindset og børne- og ungesyn samt på vigtigheden af arbejdet med at afstemme, hvad børne- og ungesynet konkret indebærer i hverdagen for de enkelte skolemedarbejdere.
Etablering af pædagogisk indsatsteam (PIT) – samarbejde og organisering: Analysen viser, at størstedelen af de adspurgte i spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere og pædagoger på 3. og 5. årgang oplever, at det på deres skole er lykkedes at opbygge et godt samarbejde med skolens pædagogiske indsatsteam. Således vurderer godt 64 % af de adspurgte, at skolen i høj grad eller i meget høj grad er nået i mål med at skabe et godt samarbejde med PIT. 24 % svarer i nogen grad, og 8 % svarer i mindre grad. Der er dermed stadig en andel af de adspurgte lærere og pædagoger, for hvem samarbejdet med de pædagogiske indsatsteams fortsat skal etableres eller styrkes. VIVE’s rapport viser ligeledes, at de interviewede lærere og pædagoger fremhæver, at etableringen af PIT på skolerne har gjort adgangen til specialpædagogisk sparring, indsigt og understøttelse nemmere, herunder både ved konkrete indsatser omkring et barn/en ung, men det har også givet dem mere handlingsorienteret sparring omkring medarbejdernes egen praksis. De interviewede lærere og pædagoger udtrykker, at denne sparring bidrager til at udvikle deres praksis. VIVE’s analyserapport peger også på, at skolerne har etableret PIT på forskellige måder, herunder hvilke fagpersoner, der er med i PIT samt, at skolerne fortsat arbejder med organiseringen af møder og tovholdere på indsatser. I tråd med dette peger rapporten på, at de interviewede forældre – der har børn, der har fået en støtteindsats på skolen - efterspørger en gennemgående kontaktperson.
Udvikling af forebyggende, foregribende og indgribende indsatser på skolerne: Rapporten viser, at der er forskel på, hvordan skolerne har valgt at prioritere de forskellige

niveauer af indsatser. En skole har således udviklet og etableret et dagligt ”bånd”, der ligger på et fast tidspunkt i løbet af skoledagen med forskellige forløb målrettet børn med særlige undervisningsmæssige eller sociale behov, og som børn på skolen internt visiteres til. En anden skole har prioriteret PIT-ressourcerne til at iværksætte indsatser inden for rammen af klasserne, hvor en ressourceperson understøtter og deltager i indsatser i klasserne efter behov. Den tredje af skolerne har prioriteret PIT- medarbejdernes ressourcer til adgangen til bred sparring for mange medarbejdere samt klassebaserede forebyggende indsatser. Analysen viser ikke forskelle i kvalitet de forskellige typer indsatser imellem, men at de er udviklet med afsæt i lokale forhold og behov, og at der er fordele og begrænsninger ved dem hver især. Når det kommer til, i hvilken grad skolerne er i mål med udviklingen af indsatser, svarer 18 % af de adspurgte lærere og pædagoger, at det er man i høj grad, imens 61 % angiver, at det er man i nogen grad og 5 % i mindre grad. 16 % svarer, at de ikke ved det, hvilket VIVE peger på formodentlig handler om, at man ikke har været del af udviklingen af indsatser. Udviklingen af indsatserne på skolerne ses således at være godt i gang, men der er stadig behov for udvikling. Perspektiverne fra de adspurgte børn og unge peger på, at børn og unge har været glade for den ekstra støtte. Særligt lægger børnene vægt på, at det er dejligt, at deres klasselærer står for at koordinere støtten. Børn og unge fremhæver ligeledes positivt de den tætte relation, som kan opstå til en støtteperson, som er betydningsfuld, da denne både kan give plads til faglig og social støtte.
Indfrielse af centrale målsætninger: VIVE’s analyse viser, at størstedelen af de adspurgte skolemedarbejdere på 3. og 5. årgang vurderer, at opgaven med at skabe et læringsfællesskab, hvor alle elever kan deltage i klassen, er stor eller meget stor (71 %). I interviews med medarbejdere peges der på, at udfordringer oftest omhandler dilemmaet og balancen i hensynet mellem enkelte børn og unge med høj grad af støtte over for det store flertal af børn og unge i klassen. VIVE’s rapport viser ligeledes, at der er flere indikationer på, at skolerne helt eller delvist lykkes med nogle af de centrale målsætninger for Læringsfællesskaber for alle. Hermed opsummeres analysens fund, der indikerer, at centrale målsætninger er helt eller delvist opfyldt:
1. Næsten alle lærerne og pædagogerne angiver i spørgeskemaundersøgelsen, at undervisningen i høj grad eller i nogen grad tilrettelægges, så alle elever trives i skolens sociale (87 %) og i skolens faglige fællesskaber (89 %). Næsten alle lærerne og pædagogerne svarer, at undervisningen i høj grad eller i nogen grad tilrettelægges, så alle elever udvikler sig alsidigt, herunder socialt (92 %) og fagligt (95 %).
2. De fleste lærere og pædagoger angiver at opleve, at børns, unges og forældres perspektiver inddrages i høj grad eller i nogen grad (76 %). Målsætningen omhandlende inddragelse af børns og forældres perspektiver i arbejdet med at tilrettelægge Læringsfællesskaber for alle er således delvist opfyldt.
3. Lærere og pædagoger, der deltager i spørgeskemaundersøgelsen angiver i høj grad positive vurderinger af samarbejdet med kollegaer og skoleledelsen omkring Læringsfællesskaber for alle.

Fremadrettede perspektiver VIVE’s rapport viser, at det har stor betydning for lærere og pædagoger at have adgang til specialpædagogisk sparring hos PIT, ligesom det også er et gennemgående perspektiv blandt de interviewede lærere og pædagoger, at der efterspørges kompetenceudvikling og opkvalificering i specialpædagogiske kompetencer. Det drejer sig særligt om kompetencer til at arbejde med elever med særlige læringsmæssige eller sociale behov, fx indlæringsvanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser eller adfærdsforstyrrelser. VIVE’s rapport opridser derudover følgende fremadrettede perspektiver med hensyn til videreudvikling af Læringsfællesskaber for alle, som Børne- og Kulturforvaltningen vil arbejde videre med:
Udvikling af flere fælles midlertidige “mellemformer”, som kan understøtte børn og unge på almenområdet, inden de sendes videre i forhold til niveau 4 (centeret) eller niveau 5 (ekstern specialskole eller dagbehandlingstilbud).
Tydeliggørelse af indsatserne (niveau 1-3) og muligheder for støtte via de pædagogiske indsatsteams i Læringsfællesskaber for alle samt konkretisering af børnesynet og betydningen for lærere og pædagogers hverdag.
Forældrenes ønske om at have en kontaktperson og en styrkelse af proaktiv kommunikation og opfølgning fra kontaktperson til forældre.
Tydeligere metodisk tilgang på skolerne.
Der gives udtryk for et stort behov for kompetenceudvikling i specialpædagogiske metoder blandt lærere og pædagoger, særligt kompetencer til at arbejde med de få børn og unge med særlige læringsmæssige eller sociale behov.
Tværgående erfarings- og udviklingsarbejde skolerne imellem om organisering af PIT og de konkrete indsatser, man arbejder med.
Børne- og Kulturforvaltningen er, som beskrevet ovenfor, aktuelt i gang med en videreudvikling af Læringsfællesskaber for alle, der følger op på VIVE’s analyse og udviklingsforslag. Udgangspunktet for processen er de seks ovenstående udviklingsforslag, som VIVE med baggrund i undersøgelsen anbefaler. Derudover har Børne- og Kulturforvaltningen et særligt blik på centeret, de eksterne tilbud og på indsatserne omkring dagbehandling. Endelig vil kommunikationen omkring at skabe Læringsfællesskaber for alle børn og unge spille en central rolle. Ovenstående sker i en inddragelses- og udviklingsproces med mange interessenter på området, og der kan derfor komme flere aspekter til, idet der tages højde for de lokale erfaringer – også på de skoler, der ikke er del af VIVE’s rapport. Målet er samlet set at arbejde endnu mere forebyggende og foregribende på skolerne, således at vi kan imødegå de udfordringer, som børn og unge i stigende grad kæmper med. Børne- og Kulturforvaltningen inviterer til et åbent BSU temamøde i maj, hvor der præsenteres forslag til den videre udvikling i arbejdet med Læringsfællesskaber for alle med henblik på, at eventuelle omlægninger og indsatser, der kræver yderligere økonomi, kan fremlægges til

budgetforhandlingerne om Budget 2023.
Lov- og plangrundlag Lov om Folkeskolen. Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. BEK nr. 693 af 20. juni 2014.
Økonomiske konsekvenser Ingen.
Tidsplan Børne- og Kulturforvaltningen forventer at fremlægge en samlet plan, herunder ønske om midler til efteruddannelse af medarbejderne på området samt yderligere på området i forbindelse med budgetforhandlinger for Budget 2023.

Beslutning

Indstilles taget til efterretning.