Ændring af nuværende skoledistrikter til et fælles skoledistrikt - efter høring

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
1. at de seks skolebestyrelsers høringssvar tages til efterretning,
2. at det godkendes, at fordelingskriteriet om afstand på 2,5 km nedsættes til 2 km samt
3. at det godkendes, at der på baggrund af de indkomne høringssvar samt den igangværende dialog udarbejdes en fælles udtalelse fra skolebestyrelsesformændene, der kan vedlægges en ansøgning til Børne- og Undervisningsministeriet om at etablere et fælles skoledistrikt.

Beslutning

Godkendt.
Sagsfremstilling I april 2023 besluttede kommunalbestyrelsen at sende forslag om omlægning til fælles skoledistrikt i høring i de seks almene skolers bestyrelser (jf. sag nr. 77, april 2023). Alle seks skolebestyrelser har benyttet sig af muligheden og har sendt høringssvar til Børne- og Kulturforvaltningen. Herunder følger en opsamling af høringssvarene, som er alle er vedlagt som bilag:
Hendriksholm Skole Skolebestyrelsen bakker op om forslaget.

Islev Skole Skolebestyrelsen bakker op om forslaget.
Nyager Skole Bestyrelsen er med på, at forslaget om et fælles skoledistrikt kan skabe mere stabil drift og stærkere muligheder for gode fællesskaber og gode skoledage for alle børn. Aktuelt er der ikke umiddelbart opbakning til det fremsatte forslag, men skolebestyrelsen er villig til at fortsætte drøftelserne med afsæt i klarhed omkring en række opmærksomhedspunkter, da bestyrelsen er enig i, at der er behov for at kigge på en ny model for skoledistrikter. Bl.a. ønsker bestyrelsen, at afstandskriteriet nedsættes til 2 km. Der er aftalt møde med skolebestyrelsen den 2. juni 2023.
Rødovre Skole Skolebestyrelsen bakker samlet set op om forslaget, hvis der i fordelingskriterierne kan tages højde for bestyrelsens ønskede justeringer. Skolebestyrelsen ønsker justeringer i kriteriet, der handler om afstand, hvor de max 2,5 km. til skole ønskes nedsat, så afstanden ikke overstiger 1,5 km. Derudover ønsker skolebestyrelsen, at det senest tilføjede nærhedsprincip defineres på en ny og klarere måde, samt at der tilføjes et kriterie om, at hvis flere har ønsket en skole, end der er ledige pladser, skal de elever, der bor tættest på skolen, prioriteres højst. Der er aftalt møde med skolebestyrelsen den 2. juni 2023.
Tinderhøj Skole Skolebestyrelsen bakker i udgangspunkt op om forslaget, men mangler definition på flere punkter.
Valhøj Skole Skolebestyrelsen bakker op om forslaget.
Særlige opmærksomheder Overordnet set fremhæver alle skolebestyrelserne en række positive elementer i forslaget. Det drejer sig bl.a. om at undgå A- og B-skoler, den bedre udnyttelse af skolernes samlede kapacitet samt sikring af et mere stabilt elevgrundlag, som giver større sikkerhed om antal klasser og dermed bedre forudsætninger for faglig udvikling og trivsel. Derudover er der tilfredshed med planerne om at renovere alle skoler, indførsel af søskendegaranti og fleksibiliteten i forslaget. Alle skolebestyrelserne har også nogle betænkeligheder, som er samlet og gennemgås herunder.
Udbygning og renovering Flere skolebestyrelser ser positivt på udbygning og renovering af skolerne, da flere skoler er nedslidte. Enkelte skoler er bekymrede for, om tidshorisonten er for lang. Derudover er der en opmærksomhed på, at faciliteter som fx toiletter, garderober og SFO-areal skal følge med.
Nærhedsprincippet og sikre skoleveje Flere skolebestyrelser er optaget af, at nogle børn vil få langt til skole. Der er to konkrete forslag til at nedsætte afstanden til hhv. max 1,5 km og 2 km. Børne- og Kulturforvaltningen

bemærker i den forbindelse, at det ikke er muligt at nedsætte afstanden til 1,5 km, da der i så fald vil være adresser i kommunen, som ikke kan omfattes af dette kriterie, da de ligger mere end 1,5 km. fra nærmeste skole. Derudover nævnes et scenarie om, at børn på samme vej fordeles på flere skoler, så nærmiljøet omkring skolen går tabt. Generelt gives der udtryk for, at det er uklart, hvordan nærhedsprincippet håndteres konkret. Det nævnes, at længere vej til skole også kan betyde, at flere benytter bil som transportmiddel, og at den øgede trafik omkring skolerne kan skabe farlige situationer. Det nye fælles skoledistrikt giver nye skoleveje, som betyder behov for sikring. Én skole skriver konkret, at der ønskes en helhjertet indsats for at sikring af problemvejene prioriteres.
Med afsæt i skolebestyrelsernes høringssvar har Børne- og Kulturforvaltningen genbesøgt afstandskriteriet på 2,5 km og ser gode muligheder i at imødekomme skolebestyrelsernes forslag om at nedsætte den maksimale skolevej. Forvaltningen indstiller derfor, at afstanden nedsættes til 2 km. Herefter vil afstandskriteriet indgå i evalueringen.
I forhold til bemærkningerne om sikre skoleveje, er det et område, som både skolerne og forvaltningen også er optaget af. I den forbindelse kan forvaltningen orientere om, at der snarest igangsættes et større projekt på tværs af Børne- og Kulturforvaltningen og Teknisk Forvaltning, som handler om netop sikre skoleveje.
Forældres mulighed for at ønske skoler Det bliver bemærket af flere skolebestyrelser, at det ikke er beskrevet, om forældre har mulighed for at afgive ønsker om skolevalg. Børne- og Kulturforvaltningen tager til efterretning, at dette ikke er kommunikeret tydeligt nok i beskrivelsen i høringsmaterialets oversigt med ’Spørgsmål og svar’. Forvaltningen understreger samtidig, at der ikke er ændret i forældres mulighed for at ønske skoler. Skoleønsker vil dermed fortsat være en obligatorisk del af forældrenes digitale skoleindskrivning.
Socialt bæredygtige skoler Det fremhæves i flere høringssvar, at det er uklart, hvordan der sikres socialt bæredygtige skoler, og at det ønskes, at fordelingen skal være transparent, hvis der inddrages socioøkonomiske data. En enkelt skole ønsker endvidere, at skolerne høres, når fordelingsnøglen bag socialt bæredygtige skoler udarbejdes, og én skole ønsker, at der opstilles et egentligt kriterie om, at elevsammensætningen skal afspejle kommunens samlede befolkningssammensætning. Børne- og Kulturforvaltningen bemærker, at der ikke er besluttet et egentligt fordelingskriterie, der handler om dette, da det ikke er en mulighed at fordele børn på baggrund af fx socioøkonomiske forhold, medmindre man bor i et område, der er optaget på den såkaldte ’ghetto-liste’. Sådanne områder eksisterer ikke i Rødovre Kommune. Det er dog en del af den politiske beslutning, at forvaltningen efter det første år samler op på, hvorvidt ændringerne har medført en skæv fordeling af elever.
Fordelingsregler Flere skolebestyrelser bemærker, at det ikke er gennemsigtigt, hvordan fordelingskriterierne konkret omsættes i praksis. Vigtigheden af tydelighed og åbenhed er essentiel. Børne- og Kulturforvaltningen tager dette til efterretning.

Tidligere meddelelse om skoleplacering Det bemærkes af flere skolebestyrelser, at der er ønske om, at skoleplaceringer meldes ud tidligt. En skole ønsker specifikt, at det meldes ud mere end et halvt år før 1. maj.
Tilflyttere En skolebestyrelse er bekymret for den usikkerhed, som både nuværende og særligt kommende forældre vil opleve omkring manglende vished om skoleplacering. En enkelt skolebestyrelse er bekymret for ’at tilflyttere til kommunen ikke har søskendegaranti’. Børne- og Kulturforvaltningen påpeger, at søskendegarantien gælder for alle borgere i kommunen ved indskrivning til 0. klasse. Det betyder, at hvis en familie er tilflyttet Rødovre, og et barn indskrives på en skole, vil evt. mindre søskende også være omfattet af søskendegarantien, når de skal indskrives til 0. klasse.
Skoleskift Der ønskes klare retningslinjer for skoleskift, så store klasser undgås, hvis der er andre skoler med større kapacitet.
A og B skoler Der udtrykkes bekymring om, at der trods den modsatte hensigt er en risiko for A og B skoler baseret på bl.a. socioøkonomi samt nedslidning af de skoler, der efter planen skal renoveres til sidst. Børne- og Kulturforvaltningen gør opmærksom på, at skoleudbygninger og renoveringer vil indgå i en samlet investeringsplan for skoleområdet i Budget 2024.
Ressourcer til fordelingssystem En skolebestyrelse forudser, at den omfattende fordeling af elever i et skoledistrikt kalder på flere ressourcer i forvaltningen og henstiller til, at de øgede administrative omkostninger ikke skal findes på skolerne. En anden skolebestyrelse understreger vigtigheden i, at der er ressourcer i forvaltningen, så opgaven kan løses retfærdigt og gennemsigtigt.
Evaluering Flere skolebestyrelser er nysgerrige på evalueringen og efterlyser klare rammer, succeskriterier og tanker om inddragelse. En enkelt skole ønsker endvidere en midtvejsevaluering og deraf mulighed for tilpasning. Børne- og Kulturforvaltningen er meget opmærksomme på, hvordan en evaluering skal tilrettelægges og vil i den forbindelse inddrage skolebestyrelserne.
Næste skridt Børne- og Kulturforvaltningen sender en samlet kvittering for høringssvarene til alle skolebestyrelser, hvor de får svar på deres konkrete spørgsmål og bekymringer i det omfang, det er muligt. Disse opmærksomhedspunkter bliver ligeledes til spørgsmål-svar på kommunens hjemmeside, så alle forældre får adgang til samme information. Børne- og Kulturforvaltningen har indledt yderligere dialog med to skolebestyrelser, og der er således aftalt et opfølgende møde i uge 22 med skolebestyrelserne på Nyager Skole og Rødovre Skole med afsæt i at afdække de spørgsmål, der rejses i deres respektive høringssvar.
På baggrund af den videre dialog og med inspiration fra Københavns Kommunes ansøgning til

Børne- og Undervisningsministeriet, forventes det, at der udarbejdes en fælles udtalelse fra skolebestyrelsesformændene, som vedlægges Rødovre Kommunes ansøgning om et fælles skoledistrikt. Ansøgningen til ministeriet afsendes forventeligt i uge 24.
Børne- og Kulturforvaltningen foreslår endvidere, at der nedsættes en følgegruppe på tværs af skolebestyrelserne omkring implementeringen af en ny model, der kan fungere som sparringspartner for forvaltningen over de næste år.
Lov- og plangrundlag Lov om folkeskolen og styrelsesvedtægterne for Rødovre Kommunes skoler
Økonomiske konsekvenser Ingen.
Tidsplan Omlægningen til fælles skoledistrikt vil gælde fra indskrivningen til 0. klasse, skoleåret 2024/2025.