Besluttet 15. august, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre
Forslag til nyt navn til Børnehuset Kæret
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Børne- og Skoleudvalget træffer beslutning om, at Børnehuset Kæret skifter navn til Børnehuset Villa Kulla.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 15. august 2023
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Børne- og Skoleudvalget træffer beslutning om, at Børnehuset Kæret skifter navn til Børnehuset Villa Kulla.
Sagsfremstilling
Børnehuset Kæret var i 2022 igennem en turbulent tid med mange bekymrede forældre på baggrund af en del negativ opmærksomhed fra medierne. Det medførte megen uro i og omkring huset, hvilket gav svære vilkår for at skabe tryghed og retning i huset.
Børnehuset Kæret oplever, at huset stadig lider under den gamle fortælling, som dels stækker mulighederne for at rekruttere personale, og dels gør det svært at betrygge mulige nye forældre i at tilvælge Børnehuset Kæret.
Dagtilbuddets forældrebestyrelse og medarbejdere ønsker derfor, at Børnehuset Kæret skifter navn til Børnehuset Villa Kulla, og på vegne af hele huset har dagtilbudslederen formuleret følgende ønske til forvaltningen:
"Vi er i fuld gang med at gøre Børnehuset Kæret til et fantastisk dagtilbud, som vi alle kan være stolte af, men for at komme godt videre har vi brug for et nyt navn, som vil hjælpe os godt på vej. Tanken bag Villa Kulla er, at det er et hus, hvor børn har det sjovt, hvor der er højt til loftet og plads til mangfoldighed. Villa Kulla er et hus med en stemning af glæde, leg og læring. I Børnehuset Villa Kulla hjælper vi hinanden, vi er nysgerrige, og vi styrker børnenes selvværd med en tro på, at 'det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg godt'”.
Lov- og plangrundlag Ingen.
Økonomiske konsekvenser -
Tidsplan Hvis børnehusets nye navn godkendes politisk, ønsker børnehuset at skifte navn umiddelbart efter, at den politiske beslutning er truffet.
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Rødovre Kommune, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, referat fra mødet tirsdag 15. august 2023, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.