Besluttet 15. august, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre
Navneændring af Udviklingscenter Skiftesporet
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at forslag om at "Udviklingscenter Skiftesporet" ændrer navn til "Rødovre Parkvej Skole" godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 15. august 2023
- Status
- Besluttet. Orientering taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at forslag om at "Udviklingscenter Skiftesporet" ændrer navn til "Rødovre Parkvej Skole" godkendes.
Sagsfremstilling
Udviklingscenter Skiftesporet er en skole for børn og unge i skolealderen med følelsesmæssige og sociale vanskeligheder, som forhindrer dem i at følge en normal skolegang i folkeskolen. Formålet er at tilbyde undervisning og udviklingsforløb for børn, unge og deres familier med henblik på, at børnene og de unge kan vende tilbage til Folkeskolen eller en ungdomsuddannelse. Udviklingscenter Skiftesporet er forankret organisatorisk i Børne- og Familieafdelingen i Social- og Sundhedsforvaltningen.
På Udviklingscenter Skiftesporet har der været gennemført en proces med medarbejderne, som har resulteret i et ønske om, at Udviklingscenter Skiftesporet skifter navn til Rødovre Parkvej Skole. Argumenterne for dette er, at der på skolen er en oplevelse af, at navnet "Udviklingscenter Skiftesporet" bærer en negativ historie med sig, og at navnet kan virke stigmatiserende for eleverne, da det adskiller sig fra navnene på de andre skoler i Rødovre, der har navn efter lokaliteten. Ordet "udviklingscenter" kan også være misvisende for eksterne samarbejdspartnere, da et udviklingscenter typisk er en institution i PPR-regi, og det kan være svært at gennemskue, at stedet faktisk er en skole. Det er oplevelsen, at Rødovre Parkvej Skole er et mere tidssvarende og retvisende navn, der flugter med navngivningen af kommunens øvrige skoler.
Forslag til navneændringen har været forelagt Teknisk Forvaltning, som er indforstået med denne.
Lov- og plangrundlag Ingen.
Økonomiske konsekvenser Ingen.
Tidsplan Ingen.
Beslutning
Orientering taget til efterretning.
Kilde: Rødovre Kommune, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, referat fra mødet tirsdag 15. august 2023, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.