Besluttet 14. november, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre
Sammenlægning af Carlsro vuggestue og Carlsro børnehave – genoptaget efter høring
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at Carlsro vuggestue og Carlsro børnehave sammenlægges ledelsesmæssigt, administrativt og økonomisk fra d. 1. januar 2024, 2. at Børnehuset Solen er et selvstændigt dagtilbud fra d. 1. januar 2024, 3. at Carlsro vuggestue og Carlsro børnehave får navnet …
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 14. november 2023
- Status
- Besluttet. Anbefales. Sagsfremstilling I dag er Carlsro vuggestue lagt sammen med Børnehuset Solen med en fælles ledelse og forældrebestyrelse. Der er i dag ikke et børnefællesskab mellem Carlsro vuggestue og Børnehuset Solen, da vuggestuens børn ikke er sikret en plads i Solen ved børnehavestart grundet Solens normering. De seneste tre år er kun ét barn fortsat fra Carlsro vuggestue til Solens børnehaveafdeling. Størstedelen af vuggestuens børn fortsætter i Carlsro Børnehave.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at Carlsro vuggestue og Carlsro børnehave sammenlægges ledelsesmæssigt,
administrativt og økonomisk fra d. 1. januar 2024, 2. at Børnehuset Solen er et selvstændigt dagtilbud fra d. 1. januar 2024, 3. at Carlsro vuggestue og Carlsro børnehave får navnet Børnehuset Carlsro fra 1.
januar 2024, 4. at sammenlægningsprocessen for alle berørte enheder fortsættes i et samarbejde
med nye MED-udvalg, nye forældrebestyrelser, dagtilbuddenes ledelser og forvaltning samt 5. at der bevilliges 70.000 kr. til Børnehuset Carlsro og 30.000 kr. til Børnehuset Solen til sammenlægningsprocessen herunder for eksempel flytninger og personaledage.
Beslutning
Anbefales.
Sagsfremstilling I dag er Carlsro vuggestue lagt sammen med Børnehuset Solen med en fælles ledelse og forældrebestyrelse. Der er i dag ikke et børnefællesskab mellem Carlsro vuggestue og Børnehuset Solen, da vuggestuens børn ikke er sikret en plads i Solen ved børnehavestart grundet Solens normering. De seneste tre år er kun ét barn fortsat fra Carlsro vuggestue til Solens børnehaveafdeling. Størstedelen af vuggestuens børn fortsætter i Carlsro Børnehave.
Børne- og Kulturforvaltningen anbefaler en sammenlægning mellem Carlsro vuggestue og Carlsro børnehave, da det kan sikre større kontinuitet i børnenes dagtilbudsliv. Det skyldes, at børnene i et integreret dagtilbud ikke skal skifte dagtilbud, når de går fra vuggestue til børnehave. I et integreret dagtilbud kan der etableres et længerevarende forældresamarbejde, og det pædagogiske personale kan sikre de bedste sammenhænge for barnet. Det betyder, at vigtig viden ikke risikerer at gå tabt i skiftet mellem to dagtilbud, og at barnets potentialer
løbende understøttes. Dette er ikke mindst til gavn for børn i udsatte positioner, hvor personale og ledelse bedre kan følge barnet og dets familie i de cirka 5 år, som barnet har sin gang i dagtilbuddet.
Den 12. september 2023 blev sagen om sammenlægning behandlet på Børne- og Skoleudvalget og besluttet sendt i høring hos forældrebestyrelserne og personalegrupperne i de to dagtilbud samt hos de faglige organisationer fra BUPL og FOA.
Høringssvarene er vedlagt i bilag 1. Generelt er der en positiv holdning til den foreslåede sammenlægning hos alle høringsparter. På baggrund af høringssvarene har forvaltningen enkelte bemærkninger og justeringer i forhold til den oprindelige sag.
Den fremadrettede organisering for Carlsro vuggestue og Carlsro børnehave
Fysiske rammer I høringssvarene stilles der spørgsmål til de fremtidige fysiske rammer for det sammenlagte dagtilbud. Der er usikkerhed om, hvor Carlsro vuggestue skal genhuses i forbindelse med renoveringen af Carlsro Langhus. Forvaltningen kan oplyse, at der er forhandling mellem DAB og Rødovre Kommune om økonomien, placering og periode for genhusningen. Rødovre Kommune arbejder på, at genhusningen bliver så tæt på Carlsro børnehave som muligt. Der er afsat 4 mio. kr. til genhusning i budget 2024. Teknisk Forvaltning understøtter hele processen med genhusning.
Medarbejdergruppen i Carlsro børnehave foreslår en renovering af Carlsro børnehave, den bagvedliggende dagplejelegestue Bagperronen og sammenbygning af disse. Mulighederne for renovering og udvidelse af Bagperronen har været undersøgt, men det er ikke muligt at udvide Bagperronen tilstrækkeligt til at kunne huse børn og voksne fra Carlsro vuggestue. Ligeledes efterspørges det, at der skabes et fællesrum, hvor det samlede dagtilbud kan mødes. Dette er desværre ikke en mulighed på nuværende tidspunkt. Børne- og Kulturforvaltningen vil undersøge muligheden for at låne den nærvedliggende hal til personaledage og fælles aktiviteter for alle børn.
Ledelse Af flere høringssvar fremgår det, at der er behov for yderligere afklaring omkring økonomien til ledelse. I den oprindelig sag er det beskrevet, at det fremtidige ledelsesteam vil bestå af dagtilbudslederen og de to nuværende souschefer.
Der er afsat 1,1 mio. kr. til ledelse i det sammenlagte dagtilbud svarende til ca. to fuldtidsstillinger til ledelse. I Rødovre Kommune er der rammestyring. Det er således dagtilbuddets leders ansvar at sikre en organisering, der kan understøtte personalet med tilstrækkelig faglig ledelse inden for den samlede ramme.
Personale Der er i høringssvarene fremsat spørgsmål til personalesituationen og deres arbejdsområder. Som udgangspunkt fortsætter alle medarbejdere i deres nuværende arbejdsopgaver. Dog kan ledelsen altid flytte børn og personale, hvis det er nødvendigt for at sikre stabilitet og
tilstrækkeligt med personale, så børnegruppens samlede trivsel opretholdes.
I høringssvarene bliver der gjort opmærksom på, at der bør tilføres lønmidler til personalet i forbindelse med en ekstra indsats i forhold til sammenlægning og genhusning. Børne- og Kulturforvaltningen har foreslået, at der samlet set afsættes 100.000 kr. til sammenlægningsprocessen og aktiviteter i denne forbindelse. Alle lønforhandlinger sker efter gældende regler i Rødovre Kommune.
Børne- og Kulturforvaltningen gør desuden opmærksom på, at der er mulighed for at søge efteruddannelsesudvalget, hvis der er behov for fælles pædagogiske oplæg og indsatser. Efteruddannelsesudvalget er et tilbud finansieret af dagtilbuddene selv, hvorfra der kan søges midler til relevant efteruddannelse indenfor eksempelvis sprog, førstehjælp eller andre pædagogiske aspekter.
Minimumsnormeringer Carlsro vuggestue får i dag ekstra midler fra puljen til minimumsnormeringer grundet andelen af børn i udsatte positioner indskrevet i dagtilbuddet. Der er i høringssvarene en bekymring for, at genberegningen af andelen af børn i udsatte positioner samlet vil være under grænsen for at få tildelt ekstra midler og dermed en forringelse af enhedens økonomi til at understøtte børn i udsatte positioner.
Forvaltningen kan oplyse, at Carlsro vuggestue også i 2024 vil modtage ekstra midler til understøttelse af børn i udsatte positioner. Herefter vil tildelingen blive genberegnet, som det fremgår af den politisk aftalte model.
Pladser Børne- og Kulturforvaltningen er allerede nu gået i gang med at sikre, at der er plads i børnehavedelen til de børn, som løbende bliver tre år i vuggestuedelen. Forældrene med børn i Carlsro vuggestue vil modtage digital post om, at de er sikret en plads i børnehaven, men at der er mulighed for at beholde pladsen på ventelisten til andre dagtilbud.
Den fremadrettede organisering for Solen Børnehuset Solen bemærkes ikke i høringssvarene. Derfor har forvaltningen ikke lavet justeringer i den organisering, som blev forelagt Børne- og Skoleudvalget i september 2023. Børnehuset Solen vil blive et mindre, selvstændigt dagtilbud med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Solen fortsætter med deres nuværende leder og en souschef.
Solens økonomi vil blive reduceret og forvaltningen vil i overgangsperioden følge økonomistyringen tæt for at sikre en robust enhed og stabil personalegruppe.
Lov- og plangrundlag Dagtilbudsloven samt Børne- og Skoleudvalgets principbeslutning fra august 2003 om sammenlægning af geografisk tæt placerede institutioner.
Økonomiske konsekvenser Der skal udarbejdes en ny budgetfordeling mellem dagtilbuddene gældende fra 2024. I
henhold til Dagtilbudsområdets nuværende tildelingsmodel vil der blive tildelt 150.000 kr. til ledelse til det sammenlagte børnehus mellem Carlsro vuggestue og Carlsro børnehave. Dette sker ud fra kriteriet om ledelse af to matrikler med større afstand.
Det anbefales, at der afsættes i alt 100.000 kr. til sammenlægningsprocessen herunder genhusning, flytning og relevant efteruddannelse. Midlerne findes indenfor Dagtilbudsområdets budgetramme.
Tidsplan Hvis sammenlægningen vedtages i BSU og KB, vil det træde i kraft fra d. 1. januar 2024.
Dagtilbudschefen er i oktober måned blevet inviteret til at deltage i personalemøder i Carlsro vuggestue og Carlsro børnehave.
Kilde: Rødovre Kommune, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, referat fra mødet tirsdag 14. november 2023, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.