Rødovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 16. januar, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre

Anlægsregnskab - tilbygning Rødovre Skole

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at anlægsregnskabet godkendes samt 2. at merforbruget på 2,1 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 16. januar 2024
Status
Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at anlægsregnskabet godkendes samt 2. at merforbruget på 2,1 mio. kr. finansieres af kassebeholdningen.

Sagsfremstilling

På baggrund af elevprognoserne blev der i budgetårene 2019-2022 samlet set bevilget 23.734.000 kr. til opførelse af en tilbygning til indskolingseleverne på Rødovre Skole.
Der blev i 2019 nedsat en projektgruppe bestående af formanden for Børne- og Skoleudvalget, repræsentanter for Børne- og Kulturforvaltningen, Rødovre Skole og skolebestyrelsen samt Teknisk Forvaltning, som udarbejdede forslag til en udvidelse af skolen.
Udvidelsen af skolen består af en tilbygning på ca. 510 m2 mod vest ved Ny Vestfløj med fire klasselokaler, toiletter, fællesområde samt rum til rengøring. Bygningen har en fleksibel planløsning mellem klasselokalerne og er indrettet til indskolingselever. I forbindelse med udbygningen er der desuden etableret forbindelse mellem vestfløjene (Ny- og Gammel Vestfløj) for at optimere sammenhæng og fleksibilitet mellem indskoling og mellemtrin.
Udearealer: På arealet vest for bygningen er der etableret en ny legeplads som erstatning for de legeredskaber, som blev fjernet i forbindelse med byggeriet. Der er bl.a. opsat redskaber som snurretop, redegynge, hængekøje og balancestubbe. På arealet langs mellemtrinsbygningen er der opsat legeredskaber, som bl.a. kan bruges til forhindringsbane.
Regnskab for bevillingen er opstillet nedenfor: Anlægsbevilling i alt: 23.734.000 kr.

Forbrug i alt: 25.835.000 kr. Merforbrug: 2.101.000 kr.
De tiltagende prisstigninger i byggebranchen samt en del håndværksmæssige udfordringer har medført, at tilbygningen er blevet en del dyrere end først antaget. De generelle prisstigninger har for Havehuset betydet at m2-prisen for bygningen er steget fra 27.000 kr. til 35.000 kr. Dertil har der været særligt store omkostninger forbundet med især ventilationsprojektet, ABAanlæg, el-installationer, brandvej og udearealer. Kommunalbestyrelsen blev orienteret om ovenstående på møde i Kommunalbestyrelsen den 27. september 2022, hvor der også blev godkendt en tillægsbevilling på 9,4 mio. kr.
Det samlede anlægsregnskab udviser et merforbrug på ca. 2 mio. kr., som blandt andet skyldes ekstra udgifter til udbedring af kloakken under boldbanen på grund af oversvømmelse på det område, hvor der var byggeplads. Dertil er der blevet lavet om på håndvaske i klasselokalerne og på gangen samt ændret på skabe og garderober i fællesarealet, da disse viste sig ikke at være robuste nok. Der har desuden været flere uforudsete udgifter end forventet til ventilation.
Lov- og plangrundlag Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v., bilag 1, pkt. 7.2. Generelle retningslinjer, budgetpublikationen.
Økonomiske konsekvenser Merudgiften på 2.101.000 kr. finansieres af kassebeholdningen.
Tidsplan Ingen.

Beslutning

Anbefales.

Kilde: Rødovre Kommune, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, referat fra mødet tirsdag 16. januar 2024, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.