Rødovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 16. januar, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre

Anlægsbevilling - tilbageflytning af dagtilbuddet Solen

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling på 4,7 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget i 2024, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 4,7 mio. kr. i 2024 til tilbageflytning af Solen samt 2. at tidsplan og projektforslag godkendes.

Skoler og børnBudget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Der gives en anlægsbevilling på 4,7 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget i 2024, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 4,7 mio. kr. i 2024 til tilbageflytning af Solen samt
  • Tidsplan og projektforslag godkendes.
Hvem
Børne- og Skoleudvalget 2018-25, Rødovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 16. januar 2024
Status
Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
1. at der gives en anlægsbevilling på 4,7 mio. kr. til Børne- og Skoleudvalget i 2024, som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på 4,7 mio. kr. i 2024 til tilbageflytning af Solen samt
2. at tidsplan og projektforslag godkendes.

Sagsfremstilling

Børneinstitutionen Solen skal flytte tilbage til sin oprindelige adresse på Kirstine Pedersens vej nr. 29 efter at have været genhuset på Kirstine Pedersens vej nr. 10 siden marts 2022. Der er samtidig foretaget et mindre mageskifte, der har betydning for udearealerne på Solens gamle grund. I denne forbindelse skal udearealerne reetableres, og der skal foretages mindre arbejder indvendig.
For den bygningsmæssige del skal der repareres gulve og males indendørs de steder, hvor gulve og vægge har taget skade i forbindelse med udflytningen af inventar. Dertil skal skuret reetableres, da dele af det blev fjernet i forbindelse med mageskiftet. Pusleborde, vaskemaskine og opvaskemaskine skal afmonteres på nuværende adresse og genmonteres. Toiletter og armaturer skal gennemgås og evt. repareres ovenpå en periode med uregelmæssig brug. Udetoilettet skal istandsættes, da der har været en uopdaget vandskade under fraflytningen, som har medført skimmel og råd. Desuden skal en del af midlerne bruges på flyttefolk og hjælp til at få institutionen hurtigt på plads igen (udpakning, opsætning af møbler, elarbejder mv).
Udearealer: I forbindelse med genhusningen blev en del af legeredskaberne fra Solen flyttet med over til den nye adresse. De større fastmonterede redskaber kan ikke flyttes med tilbage igen, da de

ikke forsvarligt kan flyttes tilbage. Derfor skal de legeredskaber og -muligheder, som er fjernet i forbindelse med flytningen, genskabes. De eksisterende tidligere redskaber ved sydskel skal omprojekteres, da der er foretaget ændringer i skellet. Der skal desuden findes arealer til cykel- og barnevognsparkering, da disse er blevet fjernet i forbindelse med mageskiftet. Der skal generelt ses på beplantning både træer og buske langs de nye hegn mod syd og øst.
Der har løbende været dialog med forældrebestyrelsen i Solen, og tilbageflytningen vil i forlængelse heraf ske i et samarbejde med Teknisk Forvaltning, Børne- og Kulturforvaltningen, ekstern landskabsrådgiver, forældrebestyrelsen og ledelsen i Solen. Efter aftale med brugerne bliver der etableret ca. tre optegnede parkeringsbåse med tidsbegrænsning på Kirstine Pedersens vej tæt på indgangen til institutionen.
Lov- og plangrundlag Rødovre Kommunes byggestyringsregler. Lokalplan 58.
Økonomiske konsekvenser Der er i investeringsoversigten i Budget 2024 afsat 4,7 mio. kr. til tilbageflytning af Børneinstitutionen Solen. Udgiften vedrører hovedfunktion 05.25 Dagtilbud til børn og unge.
Forvaltningen tilstræber i lyset af kommunens samlede økonomi at være opmærksomme på kun at udføre need-to-arbejder på projektet og forventer derfor ikke at bruge hele bevillingen på de 4,7 mio. kr.
Tidsplan Efterår 2023 - januar 2024: Inddragelse af brugerne Januar 2024: Politisk sag behandles Februar 2024: Projektering og beskrivelse af projektet (udearealer). Udvælgelse af entreprenør (udbud). Marts – maj/juni 2024: Udførelse udeanlæg og bygning Maj/juni 2024: Forventet afslutning af anlæg, udearealer og bygning Juni/juli 2024: Forventet tilbageflytning.

Beslutning

Anbefales.

Kilde: Rødovre Kommune, Børne- og Skoleudvalget 2018-25, referat fra mødet tirsdag 16. januar 2024, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.