Rødovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 11. august, Børne- og Skoleudvalget, Rødovre

Datapakke for skoleåret 2024/2025

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at datapakken for skoleåret 2024/2025 tages til efterretning samt 2. at Børne- og Skoleudvalget godkender rammerne for den fremadrettede præsentation af data på skoleområdet.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Rødovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Godkendt. Sagsfremstilling I 2022 i forbindelse med implementering af lov om "Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen" blev kvalitetsrapporten for skolerne afskaffet og erstattet af skoleudviklingssamtalen. I Rødovre Kommune blev det besluttet, at skoleudviklingssamtalerne skulle suppleres af en datapakke med afsæt i politisk ønske om, at de forsat får indblik i kvantitative data om skolernes faglige og trivselsmæssige resultater mv.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at datapakken for skoleåret 2024/2025 tages til efterretning samt 2. at Børne- og Skoleudvalget godkender rammerne for den fremadrettede
præsentation af data på skoleområdet.

Beslutning

Godkendt.
Sagsfremstilling I 2022 i forbindelse med implementering af lov om "Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen" blev kvalitetsrapporten for skolerne afskaffet og erstattet af skoleudviklingssamtalen. I Rødovre Kommune blev det besluttet, at skoleudviklingssamtalerne skulle suppleres af en datapakke med afsæt i politisk ønske om, at de forsat får indblik i kvantitative data om skolernes faglige og trivselsmæssige resultater mv.
Således har Børne- og Kulturforvaltningen siden 2023 årligt præsenteret Børne- og Skoleudvalget for en datapakke med en række relevante data for skolernes arbejde med elevernes trivsel, læring og udvikling samt overgang til ungdomsuddannelserne.
Børne- og Kulturforvaltningen fremlægger hermed datapakke for skoleåret 2024/2025. Nedslag fra datapakken fremhæves herunder, og den fulde datapakke er vedlagt som bilag.
Børne- og Kulturforvaltningen har drøftet data med skoleledelserne i forbindelse med skoleudviklingssamtalerne i foråret.
Data for skoleåret 2024/2025 Trivsel Børn og unges trivsel har fortsat stor bevågenhed i Rødovre Kommune. Under den tværfaglige indsats ”Mod på trivsel” er der udarbejdet en handleplan, hvis omdrejningspunkt er fem

ledestjerner, som peger på, hvordan arbejdet med børnene og de unges trivsel kan styrkes og tilrettelægges på bedste vis. Handleplanen er gældende i perioden 2025-2030. Nogle initiativer er allerede igangsat helt eller delvist, mens andre vil blive igangsat i løbet af perioden.
I det nedenstående ses nedslag i den årlige obligatoriske trivselsmåling for henholdsvis 0.-3klasse og 4.-9.klasse. Overordnet ses en stigning i trivslen for eleverne i Rødovre Kommune. Rødovre ligger under landsgennemsnittet ligesom sidste år.
Trivsel på 0. til 3. årgang Eleverne i 0.-3. klasse har svaret på tyve spørgsmål om deres trivsel i skolen. 97 % af eleverne i Rødovre Kommune tilkendegiver at være lidt eller meget glade for deres klasse. 10 % af eleverne oplever at blive drillet ofte, hvilket er færre end året forinden og på niveau med landstallet. 80 % af eleverne er meget glade for deres lærere, og 73 % oplever, at lærerne er gode til at hjælpe.
Trivsel på 4. til 9. årgang Eleverne i 4.-9. klasse har svaret på fyrre spørgsmål om deres trivsel i skolen. I denne måling inddeles besvarelserne i fire indikatorer; social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. De overordnede resultater fremstilles på en skala fra et til fem, hvor fem repræsenterer den højst mulige trivsel. Den samlede indikator for trivsel i Rødovre Kommune ligger på 3,5, hvilket er samme niveau som sidste og forrige år. Det er på niveau med landstallet, som de seneste tre år har ligget på 3,6. Indikatoren ’støtte og inspiration’, som indeholder spørgsmål om elevernes oplevelse af støtte fra lærerne og generel motivation i undervisningen er steget i Rødovre Kommune fra 2,9 til 3,0. Indikatoren ’ro og orden’ er ligeledes steget fra 3,6 til 3,7. Det er som de tidligere år den sociale trivsel, der ligger højest i Rødovre på 3,8 ligesom året forinden. Den faglige trivsel ligger ligesom de forudgående år på 3,5.
Fravær Det gennemsnitlige elevfravær i 2024/2025 er på 7,1 %. Dette er en stigning på 0,4 % i forhold til året før, som dækker over en lille stigning i både sygefravær (+0,1 %), ulovligt (+0,1 %) og lovligt fravær (+0,2 %). Det samlede gennemsnit for fravær i Rødovre Kommune ligger i 2024/2025 fortsat under landsgennemsnittet, som ligger på 7,4 %.
I 2026 er der i Rødovre Kommune afsat midler til at etablere et Forebyggerteam på skolerne, der skal arbejde forebyggende med faglige og sociale indsatser til børn i begyndende og moderat mistrivsel, herunder fravær.
Der forventes at træde nye regler for fravær i kraft fra skoleåret 2027/2028.
Afgangsprøverne Karaktergennemsnittet for 9. klasse i Rødovre Kommune ligger på 7 i 2024/2025, hvilket er et lille fald i forhold til året forinden. Andelen af elever, der opnår 02 eller derover i dansk og matematik, er steget fra 87 % i 2023/2024 til 90,5 % i 2024/2025. På landsplan er det 89 % af eleverne, der opnår 02 i dansk og matematik. På oversigten over skolerne kan det aflæses, at gennemsnittet er udregnet på

baggrund af store udsving skolerne imellem. Eksempelvis opnåede samtlige elever på Valhøj Skole 02 i både dansk og matematik, hvorimod det på Ungecenteret var 53,8 % af eleverne. I forhold til karaktererne ved afslutningen af 10. klasse, ses det, at elevernes gennemsnit på 6 ligger over landsgennemsnittet på 5,9, og at de i høj grad klarer sig godt i engelsk, hvor gennemsnittet er 7,5, hvilket er en del over landsgennemsnittet på 7.
Undervisningsministeriet udregner en socioøkonomisk reference, der på baggrund af elevernes baggrundsforhold fastsætter, hvilket karaktergennemsnit der kan forventes på skolerne. Rødovre Skole er den eneste skole, der ligger statistisk signifikant uden for den socioøkonomiske reference i 2024/2025. I alt ligger fire skoler lidt under det forventede gennemsnit (Hendriksholm Skole, Islev Skole, Nyager Skole, Rødovre Skole), og to skoler ligger lidt over det forventede gennemsnit (Tinderhøj Skole, Valhøj Skole).
Overgangen til ungdomsuddannelserne Over halvdelen af eleverne i Rødovre Kommune er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse. Dette er en del over landsgennemsnittet. Efter 15 måneder er 90,6 % af eleverne i Rødovre Kommune i gang med en ungdomsuddannelse. Det er flere end året forinden og flere end på landsplan, hvor andelen er 88,4 %.
Præsentation af data på skoleområdet fremadrettet Der er på skoleområdet et ønske om at arbejde mere systematisk med data for skolerne, herunder at arbejde med mere friske data, som opleves mere relevant at dykke ned i og handle på end data fra det foregående skoleår.
Børne- og Kulturforvaltningen foreslår derfor, at ’datapakken for skoleområdet’ fremadrettet erstattes af løbende nedslag i forlængelse af, at data bliver offentliggjort. Det betyder, at Børne- og Skoleudvalget ville blive forelagt 4-5 meddelelsespunkter i løbet af året i takt med, at data om henholdsvis overgang til ungdomsuddannelse, elevernes trivsel, karakterer mv. offentliggøres.
Denne ramme vil i højere grad understøtte skoleområdets arbejde med at indsamle, fortolke og anvende data til at styrke skolernes praksis og kvalificere skoleudvikling.
Der vil fortsat blive udarbejdet en samlet oversigt over data til skolerne i forbindelse med skoleudviklingssamtalerne.
Lov- og plangrundlag Folkeskoleloven.
Økonomiske konsekvenser Ingen.
Tidsplan Data på skoleområdet foreslås præsenteret temavist på Børne- og Skoleudvalgsmøder, som meddelelsespunkter 4-5 gange i løbet af året. Forventeligt vil følgende data blive præsenteret ca. på følgende tidspunkter:

Januar: Elevfravær Maj: Overgang til ungdomsuddannelse August: Trivselsmålingen Oktober: Elevtal og inklusionsgrad December: Karakterer, herunder socioøkonomisk reference

Punkt 48: Tilrettelæggelse af analyse af modeller for overgang fra dagtilbud til skole 17.01.00-A00-2-26 Fraværende: Pia Hess Larsen (A)

Kilde: Rødovre Kommune, Børne- og Skoleudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.