Besluttet 11. august, Social- og Sundhedsudvalget, Rødovre
Resultater og læring fra innovationsprojektet "Stå Stærkere - en bedre overgang til voksenlivet"
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at opsamlingen på innovationsprojektet "Stå Stærkere - en bedre overgang til voksenlivet" tages til efterretning.
Kort fortalt
- Hvem
- Social- og Sundhedsudvalget, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 11. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning. Sagsfremstilling I 2023 fik Rødovre Kommune og organisationen Mentorbarn tilsagn om støtte af Bikubenfonden inden for en økonomisk ramme på 4 mio. kroner til at udvikle et fælles koncept, der skulle nytænke overgangen til voksenlivet for unge anbragt udenfor hjemmet (SOSU møde den 12. september 2023, sag nr. 52). På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 11. marts 2025 (sag nr. 18) deltog projektgruppen for at præsentere foreløbige læringer og overvejelser om et videre afprøvningsforløb.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at opsamlingen på innovationsprojektet "Stå Stærkere - en bedre overgang til voksenlivet" tages til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Sagsfremstilling I 2023 fik Rødovre Kommune og organisationen Mentorbarn tilsagn om støtte af Bikubenfonden inden for en økonomisk ramme på 4 mio. kroner til at udvikle et fælles koncept, der skulle nytænke overgangen til voksenlivet for unge anbragt udenfor hjemmet (SOSU møde den 12. september 2023, sag nr. 52).
På Social- og Sundhedsudvalgets møde den 11. marts 2025 (sag nr. 18) deltog projektgruppen for at præsentere foreløbige læringer og overvejelser om et videre afprøvningsforløb. Her besluttede udvalget, at Social- og Sundhedsforvaltningen kunne engagere sig i metodeudviklingen i en eventuel videreførelse af projektet.
Projektperioden sluttede i marts 2026, og som afrunding har projektgruppen udarbejdet en skriftlig opsamling. Opsamlingen indeholder de vigtigste resultater og læringer, barrierer og dilemmaer samt overvejelser om forankring. De Anbragtes Vilkår (DAV), der er en interesseorganisation stiftet af tidligere anbragte, har også gennemført en interviewundersøgelse af de unges og medarbejderne i Ungdomsboligernes oplevelser og erfaringer med at deltage i Stå Stærkere projektet og på den baggrund udarbejdet en tematisk opsamling. Begge opsamlinger er vedlagt som bilag.
Flere af de unge, der har deltaget i projektet, peger på, at Stå Stærkere forløbet har skabt ro, overblik og en styrket fornemmelse af identitet og sammenhæng:
”Det har jo givet indsigt til også at lære mig selv bedre at kende. Og det er nok det der med, at man graver ned i små emner, der ender med at give mig selv et større billede af, hvem jeg egentlig er som person… hvorfor tingene er endt, som de er.”
“Selvom jeg føler, at jeg har haft et virkelig hårdt liv, det har jeg også virkelig haft... men så har jeg også kunnet se, at lille mig også har været glad, og jeg også har været elsket.”
Trods gode erfaringer og resultater er Mentorbarn og Rødovre Kommune enige om ikke at ansøge Bikubenfonden om midler til videreførelse af projektet, men begge organisationer arbejder videre med udvalgte elementer fra projektet. Projektet har gennem workshops og løbende arbejdsmøder givet værdifuld erfaring i at samarbejde på tværs af organisationer og sektorer med forskellige vilkår, muligheder og kulturer. Det har desuden været helt centralt gennem alle dele af projektforløbet at sikre, at den unge oplevede at have beslutningskraften, og derfor har både unge fra Ungdomsboligerne og unge erfaringseksperter fra DAV været inddraget hele vejen. Det har givet vigtige indsigter, der forankres i organisationerne.
Samarbejdet med Bikubenfonden har desuden givet indsigt i og erfaring med en eksperimentel tilgang til udvikling, da processen har været tilrettelagt som et iterativt udviklings- og afprøvningsforløb med fokus på læring. Denne tilgang er kendetegnet ved at være læringsorienteret og eksplorativ.
Ekstern feedback Et panel nedsat af Bikubenfonden bestående af repræsentanter fra Socialtilsynet, et børne- og ungehjem, DAV og Socialt Udviklingscenter SUS har givet feedback på konceptet. Panelet var primært optaget af værdiskabelsen i livshistorien og så ganske store potentialer heri. De hæfter sig blandt andet ved, at det har stort potentiale i forhold til at skabe forbindelse mellem fortid og fremtid, opbygge relationen til kontaktperson og andre samt at skabe en mening og nye perspektiver på en livshistorie. Det er værdifulde resultater, der i følge panelet kan føre til
Kendskab til fortid og netværk
Trivsel og eksistentiel udsigt
Helede traumer
Potentiel identitetsfølelse/netværk og potentiale i bredere kreds af netværkspersoner.
Fra eksperiment til drift I Rødovre Kommune arbejdes der videre med at afsøge potentialet for at anvende metoden til at kvalificere børne- og familieområdets arbejde med netværkskortlægning og med at sikre, at netværket i højere grad løfter en opgave med barnet/den unge. At have blik for netværk er ikke blot en metode – det er et værdimæssigt valg om at tage udgangspunkt i relationer frem for systemløsninger. Erfaringerne vil således blive bragt i spil i den videre proces med at sprede og opskalere metoden. Derudover videreføres den eksperimenterende og iterative tilgang til læring til det øvrige udviklingsarbejde.
Lov- og plangrundlag
Ingen.
Økonomiske konsekvenser Ingen.
Tidsplan Ingen.
Kilde: Rødovre Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.