Besluttet 6. oktober, By- og Teknikudvalget, Rødovre
Startredegørelse til Lokalplan 157
Teknisk Forvaltning indstiller, at startredegørelsen for Lokalplan 157 vedtages, med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret.
Kort fortalt
- Hvem
- By- og Teknikudvalget, Rødovre Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 6. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknisk Forvaltning indstiller, at startredegørelsen for Lokalplan 157 vedtages, med de indholdsmæssige hovedtræk, der er skitseret.
Sagsfremstilling
Startredegørelse for Lokalplan 157, omfatter et eksisterende parcelhusområde langs Jyllingevej. Området er i dag reguleret af ældre byplanvedtægter fra 1958, og der er behov for at opdatere plangrundlaget i overensstemmelse med Kommuneplan 2026 og den aktuelle udvikling i Rødovre. Lokalplan 157, vil i store træk kommet til at ligne Lokalplan 148A – Temalokalplan for åben-lavboligområde, som har sikret store dele af Rødovres parcelhuskvarterers grønne og åbne karakter fastholdes. Startredegørelsen for Lokalplan 157 peger på følgende hovedtræk i det kommende lokalplanforslag:
Fastlæggelse af en maksimal bebyggelsesprocent på 25 i overensstemmelse med kommuneplanen
Maksimalt etageantal på 1½ for at bevare områdets karakter
Udpegning og beskyttelse af bevaringsværdige træer med henblik på biodiversitet og klimatilpasning
Begrænsning af befæstede arealer og krav om grønne forhaver
Håndtering af støj fra de store gennemskærende veje ved mulighed for etablering af begrønnet støjværn
Inddragelse: Grundejerforeningen Nørregård inddrages i revideringen af lokalplanen, samt udpegningen af de bevaringsværdige træer. Der afholdes et offentligt borgermøde, når lokalplanen er i høring
Lov- og plangrundlag Planloven
Økonomiske konsekvenser Ingen
Tidsplan Udpegning af bevaringsværdige træer: Sommer 2026 Grundejerforeningen Nørregård inddrages: Efterår/vinter 2026 Vedtagelse af Forslag til Lokalplan 157: Vinter 2026/2027 Offentlig høring af Forslag til Lokalplan 157 i otte uger: Forår 2027 Endelig vedtagelse af Lokalplan 157: Forår 2027 Offentliggørelse af Lokalplan 157: Sommer 2027
Beslutning
Anbefales.
Kilde: Rødovre Kommune, By- og Teknikudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.