Rødovre
Nyt fra byråd og udvalg

Besluttet 6. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Rødovre

Udgiftsneutral indtægtsbevilling til udstillingen “Kosmiske Landskaber” af Nanna Hertoft på Heerup Museum

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at der gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på samlet 785.000 kr. til Heerup Museum.

Budget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Rødovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at der gives en udgiftsneutral tillægsbevilling på netto 0 kr. til Kultur- og Fritidsudvalget svarende til en udgift og tilhørende indtægt på samlet 785.000 kr. til Heerup Museum.

Sagsfremstilling

Heerup Museum har søgt og fået bevilliget i alt 785.000 kr. fra følgende fonde:
Augustinus Fonden 100.000 kr., Axel Muusfeldts Fond 100.000 kr., Knud Højgaards Fond 60.000 kr., Ny Carlsberg Fondet 200.000 kr., Aage og Johanne Louis Hansens Fond 150.000 kr., Hofmann og Husmans Fond 75.000 kr., Statens Kunstfond 100.000 kr.
De opnåede fondsmidler vil fx dække udgifter til transport af kunstværker, ophængning og formidling af en retrospektiv udstilling med billedkunstner Nanna Hertoft (f. 1936).
Udstillingen er en hyldest til en af Danmarks markante tekstilkunstnere. Med sine originale billedtæpper i håndspundne og plantefarvede garner har Hertoft fornyet vævetraditionen og skabt et lyrisk-abstrakt formsprog, der udspringer af naturiagttagelsen. Nanna Hertoft er datter af kunstnerne Henry og Mille Heerup, hvorfor en hyldestudstilling for Hertoft giver mening netop på Heerup Museum.
Heerup Museum ønsker med udstillingen at fremhæve billedvævningens betydning som kunstnerisk udtryksform og give museets gæster en sanselig oplevelse af et kunstnerisk

medie, der længe har været underkendt, men som i dag fremstår med fornyet styrke og aktualitet.
Lov- og plangrundlag Ingen
Økonomiske konsekvenser Godkendelsen har ingen økonomiske konsekvenser for Rødovre Kommune. Der betales fondsmoms af tilskuddet på 17,5 %. Bevillingen vedrører hovedfunktionen 03.35 kulturel virksomhed.
Tidsplan Udstillingen ‘Kosmiske Landskaber’ vises på Heerup Museum fra den 24. september 2026 til 21. februar 2027.

Beslutning

Anbefales.

Kilde: Rødovre Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.