Spring til indholdet
Rødovre
Skift kommune
KøbenhavnRødovreAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Børne- og Skoleudvalget, Rødovre

Reviderede kriterier for private pasningsordninger

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, 1. at Børne- og Skoleudvalget tager de reviderede godkendelseskriterier for private pasningsordninger til efterretning, samt 2. at det godkendes, at der indføres to typer af tilskud til private pasningsordninger for åbningstider over og under 40 timer om ugen.

Kort fortalt

Forslaget
  • Børne- og Skoleudvalget tager de reviderede godkendelseskriterier for private
  • Det godkendes, at der indføres to typer af tilskud til private pasningsordninger for
Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Rødovre Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på rk.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,
1. at Børne- og Skoleudvalget tager de reviderede godkendelseskriterier for private
pasningsordninger til efterretning, samt
2. at det godkendes, at der indføres to typer af tilskud til private pasningsordninger for
åbningstider over og under 40 timer om ugen.

Sagsfremstilling

Antallet af private pasningsordninger er steget gennem de seneste år. På nuværende tidspunkt
er ca. 40 børn indskrevet i private pasningsordninger fordelt på ca. 15 private passere.
En privat pasningsordning er en pasningsform, der er reguleret af dagtilbudsloven, hvor en
privat passer efter aftale med forældrene varetager pasningen af et barn mod betaling.
Forældrene har mulighed for at søge kommunen om et økonomisk tilskud til ordningen.
I takt med stigningen har forvaltningen fået behov for mere klare og ensartede rammer for
godkendelse, drift og tilsyn med de private pasningsordninger.
Forvaltningen har derfor revideret de gældende godkendelseskriterier for at skabe større
tydelighed om særligt de pædagogiske forventninger til de private pasningsordninger. En privat
pasningsordning er indtil nu blevet godkendt ud fra kriterier med vægt på de fysiske rammer.
De reviderede godkendelseskriterier og retningslinjer for private pasningsordninger er vedlagt i
bilag.
Der er primært ændringer i forhold til tilsynsdelen, hvor forvaltningen tydeliggør rammerne for
kommunens tilsyn med både de fysiske og de pædagogiske forhold i pasningsordningerne og
kommunens handlemuligheder i forbindelse med skærpet tilsyn. Forvaltningen beskriver

ligeledes her de forhold, der kan føre til tilbagekaldelse af en godkendelse, hvis de påpegede
mangler ikke er udbedret inden for den fastsatte frist. Derudover indgår en ny model for
tilskudsstørrelsen.
Tilsyn
Rødovre Kommune fører tilsyn med de private pasningsordninger for at sikre, at de lever op til
dagtilbudsloven og de vilkår, som ligger til grund for deres godkendelse. Tilsynet omfatter både
de fysiske rammer, sikkerheds- og hygiejneforhold samt det pædagogiske læringsmiljø.
Ligesom i den kommunale dagpleje har tilsynet fokus på, at børnene trives, udvikler sig og
møder trygge og stimulerende læringsmiljøer af god kvalitet.
Hvis kommunen vurderer, at der er væsentlige mangler i forhold til sikkerhed, trivsel eller det
pædagogiske læringsmiljø, kan kommunen iværksætte et skærpet tilsyn.
Hvis manglerne i pasningsordningen ikke bliver rettet inden for en fastsat frist, og dermed
fortsat ikke lever op til godkendelsesgrundlaget, kan kommunen tilbagekalde godkendelsen.
Regulering af tilskud efter åbningstid
Kommunale dagplejere har en ugentlig åbningstid på 48 timer. Efter de gældende regler
modtager forældre fuldt tilskud til private pasningsordninger med en åbningstid på mere end 37
timer om ugen, mens ordninger med kortere åbningstid udløser 75 pct. af det fulde tilskud.
Forvaltningen foreslår, at rammerne for de kommunale og private pasningstilbud i højere grad
ensrettes ved i større omfang at lade tilskuddets størrelse afspejle det pasningstilbud, som
stilles til rådighed for familierne. Samtidig vurderer forvaltningen, at de fleste familier med
fuldtidsarbejde har behov for et pasningstilbud med en åbningstid på omkring 40 timer om
ugen, når transporttid medregnes.
Forvaltningen foreslår derfor at hæve grænsen for fuldt tilskud fra 37 til 40 timer ugentligt.
Forslaget indebærer, at:
Forældre med børn indskrevet i private pasningsordninger med en åbningstid på
minimum 40 timer om ugen modtager fuldt tilskud.
Forældre med børn indskrevet i private pasningsordninger med en åbningstid under 40
timer om ugen modtager maksimalt 75 pct. af det fulde tilskud.

Formålet er at skabe større lighed mellem kommunale og private pasningstilbud samt sikre, at
tilskuddets størrelse i højere grad afspejler det faktiske omfang af pasningstilbuddet.
Den private passer skal oplyse åbningstiden i forbindelse med godkendelsen og gøre
oplysningerne tilgængelige for forældrene. Åbningstiden indgår efterfølgende i kommunens
dialog med den private passer ved både godkendelse og det løbende tilsyn. Derudover oplyser
forældrene deres pasningsbehov som led i kommunens administration af tilskuddet.
Hvidovre, Glostrup, Gladsaxe og Københavns Kommune har differentieret takst for private

pasningsordninger.

Lov- og plangrundlag
Dagtilbudsloven

Kilde: Rødovre Kommune, Børne- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.