Den videre proces for Mobilitetsplan

Indstilling

Teknisk Forvaltning indstiller,
1. at den beskrevne proces og tidsplan for udarbejdelsen af Mobilitetsplan for Rødovre
Kommune godkendes samt
2. at de foreslåede temaer anvendes som foreløbig ramme for det videre arbejde med
planen.

Sagsfremstilling

By- og Teknikudvalget blev i april 2026 orienteret om, at kommunens Trafikplan, Cykelstrategi
og Ladestrategi skal opdateres og samles i en Mobilitetsplan. Udvalget tog rammeoplægget til
efterretning. Det fremgik desuden, at en uddybende beskrivelse af planens indhold og tidsplan
efterfølgende ville blive forelagt udvalget.
Mobilitetsplanen foreslås udarbejdet i to indbyrdes sammenhængende dele:

En strategisk del, der fastlægger en langsigtet vision samt politiske pejlemærker og
prioriteringsprincipper.
En handle- og implementeringsdel, der omsætter den strategiske retning til konkrete
indsatser og danner grundlag for den efterfølgende prioritering, planlægning og
budgetlægning.

Med denne opbygning skal planen både fungere som et politisk retningsgivende dokument og
som et anvendeligt grundlag for kommunens løbende arbejde med mobilitet.
Foreløbige temaer:
Det foreslås, at arbejdet indledningsvis struktureres omkring fem temaer. Temaerne udgør en
foreløbig ramme for analyser, dialog og inddragelse. Deres endelige afgrænsning og indhold
fastlægges som led i planprocessen.
1. Sammenhængende by og stærke knudepunkter
Temaet omfatter, hvordan mobiliteten kan binde Rødovre bedre sammen og understøtte
udviklingen af en alsidig og levende by for borgere og virksomheder. Der skal være gode
forbindelser mellem boligområder, arbejdspladser, skoler, idræts- og kulturfaciliteter, Rødovre
Centrum og kommunens øvrige centrale funktioner. Temaet sætter fokus på centrale
knudepunkter i Rødovre herunder fx Islev Torv, Fortvejs handelsområde, Kærene omkring
Cafebiblioteket, Damhustorvet, Islev medborgerhus og bibliotek samt Rødovre Station og
letbaneforpladsen. Samtidig skal mobiliteten tænkes sammen med udviklingen af fx Bykernen
og erhvervskvarterer samt med de nye muligheder, som letbanen og en eventuel videre
udvikling af den kollektive trafik, fx Metro, kan skabe for Rødovre.
Der kan blandt andet arbejdes med:
sammenhængen mellem mobilitet og byudvikling, fx i forhold til idrætsfaciliteter
kollektiv trafik og centrale stoppesteder
vejnettets funktion og fremkommelighed, herunder trafikstrømmene på kommunens store
og gennemskærende veje
forbindelser på tværs af kommunen og til nabokommunerne samt Rødovres kobling til
tværkommunale og regionale mobilitetsprojekter
udformning af gader og byrum, der understøtter de ønskede funktioner og
bevægelsesmønstre.

2. Grøn mobilitet og sundhed i hverdagen
Temaet omfatter, hvordan mobiliteten kan bidrage til et grønnere og mere bæredygtigt
Rødovre og samtidig skabe sunde rammer, der favner borgere i alle livsfaser. Flere skal have
gode muligheder for at gå, cykle og benytte kollektiv trafik i hverdagen, så de aktive og
klimavenlige transportformer bliver attraktive og naturlige valg. Samtidig skal der arbejdes med
at begrænse mobilitetens klima- og miljøbelastning, herunder udledning og trafikstøj, særligt fra
Motorring 3 og kommunens øvrige trafikerede veje. Mobilitetsplanen forholder sig i den
forbindelse også til det tværkommunale samarbejde i KKR med fokus på VIP-projekterne om
Ring 5 Syd, metroforbindelse til Rødovre samt samarbejdet om supercykelstier.
Der kan blandt andet arbejdes med:
de bløde trafikanters forhold, opdateringen af cykelstinettet samt videreførelse af visioner

og mål fra cykelstrategien
ladeinfrastruktur og omstilling til køretøjer med lavere udledning i tråd med
ladestrategiens målsætninger
trafikstøj langs Motorring 3 og kommunens øvrige trafikerede, gennemskærende veje
mulighederne for at forebygge og reducere støjgener fx gennem hastighedsnedsættelse
kommunens transport og køretøjer
sammenhængen mellem mobilitet, klima og sundhed

Mobilitet indgår allerede som et fokusområde i kommunens klimaarbejde, og Mobilitetsplanen
skal derfor ses i sammenhæng med Klimahandleplanen og den kommende opdatering, og
ligeledes i sammenhæng med en kommende flådestrategi.
3. Trygge og sikre veje
Temaet omfatter trafiksikkerhed og oplevet tryghed på veje, stier og byrum i hele Rødovre.
Børn skal kunne komme sikkert til skole og fritidsaktiviteter, og ældre, borgere med nedsat
mobilitet og andre med særlige behov skal kunne færdes så trygt og selvstændigt som muligt.
Det kræver et blik på skoleveje, krydsninger, hastigheder og tilgængelighed samt på de
barrierer, som gennemskærende veje kan skabe i hverdagen, herunder blandt andet ved
Roskildevej, Jyllingevej, Slotsherrensvej, Tårnvej, Korsdalsvej og Rødovre Parkvej.
Der kan blandt andet arbejdes med:
sikre skoleveje
forholdene for gående og cyklister
hastighedsnedsættelse på de gennemskærende og trafikbelastede veje
uheldsbelastede lokaliteter
tilgængelighed
sikre og tilgængelige krydsninger af kommunens store veje
balancen mellem trafiksikkerhed og fremkommelighed

4. Nemme rejser og gode skift
Temaet omfatter, hvordan det kan blive nemmere for borgere, pendlere og besøgende at
komme til, fra og rundt i Rødovre. Rejsen skal opleves sammenhængende, også når der
skiftes mellem gang, cykel, bus, tog, letbane og bil. Det stiller krav til gode forbindelser til
stationer og stoppesteder, velfungerende skift og løsninger, der tager højde for Rødovres tætte
sammenhæng med nabokommunerne og resten af hovedstadsområdet. Mobilitetsplanen skal
derfor også forholde sig til det tværkommunale KKR-samarbejde og de fælles prioriterede
mobilitets- og infrastrukturprojekter, herunder både VIP-projekterne, Ring 5 og metro til
Rødovre, samt supercykelstier og BRT-light.

Der kan blandt andet arbejdes med:
skift for gående og skift mellem forskellige transportformer
adgang til stationer og stoppesteder
cykelparkering og øvrige faciliteter ved knudepunkter
pendling til og fra Rødovre
delebiler, samkørsel og andre mobilitetstilbud
information og digitale løsninger, hvor disse kan understøtte rejsen

5. Mobilitet i samspil med kommunens øvrige opgaver
Temaet omfatter, hvordan mobilitetsindsatsen kan understøtte kommunens samlede udvikling
og tænkes sammen med bl.a. byudvikling, klima, sundhed, erhverv, skoler, idrætsfaciliteter og
den løbende drift af byen. I en kommune med store investeringer og mange samtidige projekter
skal indsatser planlægges med blik for både mobilitet, tilgængelighed og den efterfølgende
genopretning. Mange af Rødovres væsentlige mobilitetsudfordringer går på tværs af
kommunegrænsen eller er knyttet til det statslige vejnet. Planen skal derfor også her tage
hensyn til kommunens samarbejde og interessevaretagelse over for bl.a. Vejdirektoratet,
staten, KKR-samarbejdet, Region Hovedstaden, nabokommunerne og de relevante
trafikselskaber.
Der kan blandt andet arbejdes med:
koordinering med kommuneplanlægning og byudvikling
sammenhæng med klima-, sundheds- og erhvervsindsatser
koordinering af vejprojekter, ledningsarbejder og efterfølgende genopretning
kommunens egen drift og transportbehov som fx projektet “360 graders cykeltjek”
samarbejde med trafikselskaber, myndigheder, nabokommuner og regionale aktører
partnerskaber med virksomheder, institutioner og civilsamfund.

Temaet skal blandt andet bidrage til, at investeringer og indsatser på mobilitetsområdet ses i
sammenhæng med andre kommunale projekter. Dette er f.eks. relevant i forbindelse med
koordineringen mellem fjernvarmearbejder og genopretning af veje.
Inddragelse og politisk dialog
Mobilitetsplanen berører mange brugergrupper og kommunale fagområder. Planen foreslås
derfor udviklet gennem en kombination af faglige analyser, tværgående kommunalt
samarbejde, borger- og interessentinddragelse samt løbende politisk dialog.
Der gennemføres indledningsvis en interessentanalyse, som skal identificere relevante aktører
og målgrupper samt fastlægge, på hvilke tidspunkter og med hvilke metoder de enkelte aktører

skal inddrages.
Inddragelsen kan blandt andet omfatte:

borgere med forskellige mobilitetsbehov
børn og unge
ældre og borgere med nedsat mobilitet
kommunale råd og brugergrupper
skoler og institutioner
erhvervsliv og større arbejdspladser
boligorganisationer og foreninger
trafikale aktører og myndigheder
nabokommuner og regionale samarbejdspartnere

Inddragelsen tilrettelægges, så den både bidrager med viden om konkrete mobilitetsbehov og
giver input til planens strategiske retning. Der kan anvendes forskellige metoder, herunder
målrettede dialogaktiviteter, møder, workshops og aktiviteter i byrummet. Valget af metode
tilpasses formålet og de målgrupper, der ønskes inddraget. Se bilag 1.
By- og Teknikudvalget foreslås inddraget gennem temadrøftelser på centrale tidspunkter i
processen. Temadrøftelserne skal give udvalget mulighed for at drøfte planens vision,
strategiske pejlemærker og prioriteringsprincipper, inden der udarbejdes et samlet forslag til
mobilitetsplan.
Den videre proces og tidsplan
Arbejdet foreslås gennemført i følgende faser:

Efterår 2026: Opstart, kortlægning og inddragelse:

Eksisterende planer, beslutninger og data på mobilitetsområdet kortlægges. Der gennemføres
en interessentanalyse, og den tværgående kommunale inddragelse indledes.
Borgere og øvrige interessenter inddrages med henblik på at identificere centrale
mobilitetsbehov, udfordringer og potentialer.

Ultimo 2026 til primo 2027: Politisk dialog og udvikling af strategisk retning:

By- og Teknikudvalget inddrages i temadrøftelser om vision, pejlemærker og overordnede
prioriteringer. På baggrund af analyserne, inddragelsen og den politiske dialog udarbejdes den

strategiske del af Mobilitetsplanen.

Forår og sommer 2027: Udarbejdelse af handle- og implementeringsdel:

Den strategiske retning omsættes til forslag til konkrete indsatser og prioriteringer. Der
udarbejdes en handle- og implementeringsdel, som blandt andet beskriver indsatsernes formål,
indbyrdes prioritering og forventede videre behandling. By- og Teknikudvalget orienteres om
status på arbejdet.

Ultimo 2027: Politisk behandling:

Det samlede forslag til Mobilitetsplan forelægges til politisk behandling.
Se bilag 2.

Lov- og plangrundlag
Arbejdet har blandt andet sammenhæng med:
• Lov om offentlige veje
• Kommuneplanen
• Klimahandleplanen

Økonomiske konsekvenser
Godkendelse af proces og tidsplan medfører ikke i sig selv yderligere økonomiske
konsekvenser.
Arbejdet med Mobilitetsplanen gennemføres inden for de afsatte rammer, herunder midler fra
sti-, vej- og parkpuljen, puljen til kollektiv trafik samt midler fra de afsatte 134 mio.kr. til
helhedsplanen for veje, cykelstier og fortove. Mobilitetsområdet indgår desuden i forbindelse
med opdateringen af Klimahandleplanen.
Eventuelle økonomiske konsekvenser af konkrete initiativer i Mobilitetsplanen vil blive belyst og
forelagt særskilt i forbindelse med den politiske behandling og de relevante budgetprocesser.

Tidsplan
Efterår 2026: Kortlægning, analyse og indledende inddragelse
Primo 2027: Politiske temadrøftelser og udarbejdelse af strategisk retning
Forår og sommer 2027: Politiske temadrøftelser, udarbejdelse af handle- og
implementeringsdel samt status til By- og Teknikudvalget
Ultimo 2027: Politisk behandling af forslag til Mobilitetsplan