Temadrøftelse om trivselsregnskab

Sagsfremstilling

Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede den 5. december 2024, punkt 121, en
trivselsøkonomisk forretningsmodel, der viser sammenhæng mellem investering, indsatser og
forventet effekt i form af hhv. øget trivsel, et reduceret behov for ressourcer (arbejdskraft) på
sundheds- og omsorgsområdet og mere bæredygtige vilkår for fremtidig velfærd.
Den trivselsøkonomiske forretningsmodel, kaldet trivselsregnskabet, er udviklet som opfølgning
på byrådets vision "Velfærd skaber vi sammen", hvor Sundheds- og Omsorgsudvalget har
investeret 31 mio. kr. årligt i omstilling af kernevelfærd med fokus på tidlig forebyggelse og
fællesskaber. Sundheds- og Omsorgsudvalget har investeret i indsatserne:
Cirkler
Social Henvisning
Tidlig Forebyggelse - Selvtjek
Sundheds- og Omsorgsudvalget modtog den 13. maj, punkt 64 orientering om det første
trivselsregnskab 2025.
Trivselsregnskabet bygger på en årlig spørgeskemaundersøgelse til alle borgere +55 år,
bosiddende i Roskilde Kommune, som er gennemført første gang i februar 2025 og anden
gang i februar 2026. Trivselsregnskabet dækker perioden 2025-2026, hvor
omstillingsindsatserne er afprøvet i mindre skala i udvalgte geografiske områder. I 2026

udrulles omstillingsindsatserne til hele kommunen. Det er i forretningsmodellen for
omstillingsindsatserne forventet, at der efter første år vil kunne ses en stigning i livstilfredshed
og et fald i ensomhed. Budgetøkonomisk effekt forventes først at kunne ses efter andet år
Resultaterne i trivselsregnskabet bekræfter en positiv effekt på livstilfredshed og ensomhed.
Hvor den gennemsnitslige livstilfredshed for den samlede befolkning er faldet en smule, ses en
stigning i livstilfredshed for borgere, der har deltaget i omstillingsindsatserne. Det samme
gælder for ensomhed hvor den gennemsnitslige oplevelse af ensomhed i befolkningen er
steget en smule, men for borgere, der har deltaget i omstillingsindsatserne, er ensomheden
faldet. Der ses som forventet endnu ikke en budgetøkonomisk effekt af indsatserne.
Trivselsregnskabet viser også, at omstillingsindsatserne har potentiale til at skabe mere
bæredygtig velfærd.
For borgere, der har deltaget i indsatserne, er andelen af borgere, der snakker med deres
naboer og deltager i forventninger og lignende, steget markant mere end i den samlede
befolkning. Det ses også, at en høj andel af borgere, der deltager i omstillingsindsatserne, er i
øget risiko for ulighed i sundhed, og at de positive effekter af indsatserne, dermed har
potentiale til at skabe mere lighed i sundhed. Trivselsregnskabet indeholder, på baggrund af
den indsamlede data, en række læringspunkter og anbefalinger til, hvordan investeringerne og
omstillingsindsatserne kan justeres og optimeres med henblik på at skabe mest mulig værdi.
I høringssvar til det første regnskab, skrev Handicaprådet, at de ser frem til at modtage
trivselsregnskabet og herunder en orientering af Rådet om effekten af de igangsatte initiativer i
forhold til at sikre lighed i sundhed og forbedret trivsel for borgere med handicap.
Forvaltningen vil under dette punkt præsentere trivselsregnskabet med henblik på en drøftelse
i Handicaprådet.
Trivselsregnskab 2025 er vedlagt sagen.

Beslutning

Forvaltningen præsenterede den trivselsøkonomiske forretningsmodel og udmøntningen
af modellen i Roskilde Kommune.
Handicaprådet var positive for hensigten og ideen med at udarbejde trivselsregnskab og
henstillede til forvaltningen, at der i den videre udvikling af trivselsregnskabet kommer
mere fokus på at inddrage både trivsel og relateret økonomi i forhold til handicapgrupper.
Dette blev taget til efterretning af forvaltningen, der samtidig orienterede om, at
trivselsregnskabet er i fortsat udvikling. Handicaprådet var interesserede i at følge
udviklingen af trivselsregnskabet, når bl.a. flere målgrupper inddrages.

Fremstilling