Roskilde
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 24. september, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde

Styrket psykiatri i hjemmeplejen

Sundheds- og Omsorgsudvalget tager stilling til tre forslag, der skal styrke kvaliteten og den psykiatriske faglighed i hjemme- og sygeplejen til borgere med psykiske lidelser.

Ældre og sundhedDet sociale

Kort fortalt

Hvem
Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde Kommune
Hvornår
Torsdag 24. september 2026
Status
Besluttet. Pkt. 1-3 godkendt. Fremstilling.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at:
1. den sundhedsfaglige kvalitet og psykiatriske viden i miniteams styrkes gennem ansættelse af
sygeplejersker med specialistuddannelse i psykiatrisk sygepleje eller tilsvarende kompetencer,
2. den løbende kompetenceudvikling inden for psykiatri for medarbejdere i hjemme- og sygeplejen
fortsættes, og
3. det tværfaglige samarbejde mellem sundheds- og omsorgsområdet og socialområdet styrkes
yderligere

Beslutningskompetence
Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sagsfremstilling

Dansk Folkeparti anmodede den 4. juni 2026, punkt 71, om, at Sundheds- og Omsorgsudvalget fik
forelagt en sag om muligheden for at genetablere tværgående teams i helhedsplejen for borgere med
svære psykiske lidelser. Udvalget havde den 20. august 2026, punkt 87, en temadrøftelse om sagen.
På den baggrund fremlægger forvaltningen forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes inden for den
nuværende organisering i miniteams.
Roskilde Kommune havde fra 2007 til 2017 et særligt psykiatriteam. Teamet bestod af social- og
sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker og leverede praktisk hjælp,
personlig pleje og sygepleje til borgere med svære psykiske lidelser, omfattende misbrug eller
særlige adfærdsmæssige udfordringer.
Borgere med psykiske lidelser, som modtager hjemme- og sygepleje, kan have sammensatte
helbredsmæssige, sociale og adfærdsmæssige udfordringer. Nogle borgere har omfattende behov for

pleje, behandling og støtte og modtager flere samtidige indsatser. Det stiller særlige krav til
medarbejdernes faglige viden og til koordineringen mellem de forskellige tilbud omkring borgeren.
En god indsats forudsætter derfor, at medarbejderne har blik for borgerens samlede livssituation og
kan skabe en tryg og tillidsfuld relation. Samtidig skal hjælpen tilrettelægges i et tæt samarbejde
mellem relevante fagligheder i kommunen og, når det er nødvendigt, på tværs af kommunen,
behandlingspsykiatrien og andre regionale tilbud.
Medarbejderne i hjemme- og sygeplejen har gennem deres sundhedsfaglige grunduddannelser
grundlæggende kompetencer til at hjælpe borgere med psykiske lidelser. Disse kompetencer er til
stede i alle miniteams og er gennem de seneste år blevet suppleret med en målrettet indsats for
kompetenceudvikling. Mere end 200 medarbejdere har således inden for de seneste to år fået styrket
deres viden om psykiatri og om mødet med og hjælpen til mennesker med psykiske lidelser.
Forvaltningen vurderer, at indsatsen kan styrkes yderligere ved at kombinere den brede psykiatriske
viden i miniteams med adgang til specialiserede kompetencer og et tættere samarbejde med
socialområdet. Dermed kan den enkelte borger fortsat modtage hjælpen i det lokale miniteam og
opleve kontinuitet i kontakten, samtidig med at medarbejderne får bedre adgang til specialiseret faglig
sparring.
På den baggrund foreslås følgende tre initiativer:
Specialiserede psykiatriske sygeplejekompetencer i miniteams. Der ansættes
sygeplejersker med specialistuddannelse i psykiatrisk sygepleje eller tilsvarende kompetencer.
Sygeplejerskerne tilknyttes de miniteams, hvor behovet er størst, og deres ekspertise skal
samtidig kunne bringes i spil på tværs af hjemme- og sygeplejen gennem faglig sparring og
rådgivning
Fortsat kompetenceudvikling. Den målrettede kompetenceudvikling fortsættes, så flere
medarbejdere i alle miniteams opnår viden om psykiatri ud over deres grunduddannelse. Det
skal styrke medarbejdernes forudsætninger for at forstå og imødekomme borgernes behov og
for at handle fagligt og trygt i komplekse situationer
Styrket tværfagligt samarbejde. Det daglige samarbejde mellem sundheds- og
omsorgsområdet og socialområdet styrkes omkring borgere med psykiske lidelser.
Samarbejdet kan omfatte koordinering af konkrete indsatser, fælles faglige drøftelser og
adgang til sparring om, hvordan den samlede hjælp bedst understøtter den enkelte borgers
trivsel, sundhed og mulighed for at mestre hverdagen
Forslagene skal samlet bidrage til en mere sammenhængende og fagligt stærk indsats, hvor hjælpen
tager udgangspunkt i den enkelte borgers behov, og hvor specialiseret psykiatrisk viden bliver
tilgængelig tæt på borgeren og de medarbejdere, der yder den daglige hjælp.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026. Finansiering til ansættelse af
specialistuddannede sygeplejersker afholdes inden for udvalgets ramme.

Beslutning

Pkt. 1-3 godkendt.

Fremstilling

Kilde: Roskilde Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, referat fra mødet torsdag 24. september 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.