På dagsordenen 5. november, Klima- og Miljøudvalget, Roskilde
Plan for udmøntning af budget 2027-30 på Klima- og Miljøudvalgets område
Forvaltningen fremlægger plan for udmøntning af de enkelte initiativer i budgetforliget vedr. udvalgets område.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på roskilde.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at planen for udmøntning af budgetaftalens initiativer på udvalgets område
godkendes.
Beslutningskompetence
Klima- og Miljøudvalget
Sagsfremstilling
På udvalgets område indebærer budgetaftalen formuleringer og initiativer om:
Driftsændringer
Reduceret busbudget fra 2027 og frem er der taget højde for med byrådets vedtagelse af
busbestilling 2027 den 7. oktober 2026, punkt 189.
Klimarådets Klimamidler er reduceret med 0,5 mio. kr. årligt. Dette indarbejdes administrativt
og ligger til grund for forvaltningens indstilling til Klimarådet i februar 2027 om anvendelse af de
tilbageværende og udisponerede midler. Klimarådet afgiver anbefaling til Klima- og
Miljøudvalgets møde i marts 2027.
Anlæg
På udvalgets område er der en række fortsatte anlægsindsatser, bl.a. Pulje til opkøb af
landbrugsjord/skovrejsning/natur, Grøn Blå Strategi, genopretning af vandløb,
regnvandshåndtering, lånefinansieret energirenovering af ejendomme. Frigivelsessager for de
forskellige anlægsindsatser vil blive fremlagt senest i 2. kvartal 2027.
Hertil kommer et nyt initiativ, oprettelse af blå naturpulje relateret til genopretning af
vandløb . Fokus er på baggrund af søer og vandløbs tilstande at igangsætte indsatser, som
sikrer bedre vandmiljø, mere natur, levesteder for truede arter og mere rekreativ værdi i
kommunens blå natur. Frigivelsessag forelægges udvalget i december 2026.
Andet
Endelig skal nævnes, at der under Økonomiudvalget er afsat midler til et årsværk med henblik
på styrkelse af kommunens bæredygtige indkøb, scope 3.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026 og 2027. Sagen vedrører
udmøntning af nye elementer i det vedtagne budget 2027-30 på udvalgets område.
Kilde: Roskilde Kommune, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.