Spring til indholdet
Roskilde
Skift kommune
KøbenhavnRoskildeAlle kommuner

På dagsordenen 5. november, Klima- og Miljøudvalget, Roskilde

Henvendelse til ministeren vedrørende slutdepot for radioaktivt affald

Opgaven med etablering af et slutdepot for det radioaktive affald. som p.t. henligger på Risø varetages af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Affald

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Roskilde Kommune
Hvornår
Torsdag 5. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på roskilde.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at det godkendes, at brevet (bilag 1) sendes til Lisbeth BechNielsen, Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab, med anmodning om at prioritere af
lokalisering og etablering af slutdepot for radioaktivt affald.

Sagsfremstilling

Folketinget besluttede i 2018, at det radioaktive affald på Risø skal oplagres på Risø frem til 2073, og at
der skulle igangsættes undersøgelser med henblik på at afklare, hvor i Danmark et slutdepot for det
radioaktive affald kan placeres. Etablering af et slutdepot er en forudsætning for, at affaldet fjernes fra
Risø-halvøen.
Byrådet godkendte 25. marts 2026, punkt 75, Roskilde Kommunes positioner i forhold til varetagelse af
Roskilde Kommunes interesser i forbindelse med det radioaktive affald. I sagen er redegjort for forløbet
fra 2003, hvor det første lovforslag om afvikling af det radioaktive affald på Risø blev vedtaget til i dag.
Roskilde Kommune har løbende sendt breve til den ansvarlige minister for området, da der ikke ses en
fremdrift i afklaring af, hvor slutdepotet skal etableres. Herunder har Roskilde Kommune fundet det
uhensigtsmæssigt, at de påkrævede forundersøgelser ikke bliver udført, at der ikke foreligger en tids- og
procesplan samt en tidsfrist for, hvornår frivillighedssporet indstilles.
Det er nødvendigt, at der fastsættes en tidsfrist for frivillighedssporet, da det næppe er realistisk, at en
kommune frivilligt melder sig som slutmodtager af affaldet. Samtidig bør slutdepotet placeres, så der
opnås størst mulig sikkerhed for mennesker og miljø i forhold til stråling, spredning og direkte kontakt
med materialet, indtil der er sket henfald til ufarligt radioaktivt niveau.
Tidligere breve til og fra den ansvarlige minister er vedlagt i bilag 2.

Forvaltningen foreslår, at der sendes et brev til den nye minister med anmodning om at
prioritere fremdriften på etablering af slutdepot samt et godt og velinformeret samarbejdsforum
med Roskilde Kommune, så der er mulighed for at lokal viden inddrages, og byrådet kan

varetage Roskilde Kommunes interesser. Forslag til brev er vedlagt i bilag 1.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026 og 2027.

Kilde: Roskilde Kommune, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.