På dagsordenen 5. november, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde
Orientering om kommunale investeringsmidler i Sundhedsråd Østsjælland og Øer
Som investering i det nære sundhedsvæsen får kommunerne fra 2027 og frem udmøntet midler fra de nye sundhedsråd. Sagen er en orientering om midlerne. Der vil i december blive fremlagt en opfølgende sag med beslutning om, hvad midlerne i Roskilde Kommune skal anvendes til.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på roskilde.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I forbindelse med sundhedsreformen udmønter de nye sundhedsråd investeringsmidler til
kommunale indsatser. Formålet er at realisere sundhedsreformens intentioner om at styrke det
nære sundhedsvæsen. Midlerne skal gå til sundhedsindsatser eller tilgrænsende opgaver, der
hører under kommunalt myndighedsansvar.
KL anbefaler, at investeringsmidlerne anvendes primært på at robustgøre kommunale indsatser
og langsigtet kapacitetsudbygning af eksisterende indsatser, fremfor projekter. Der er ifølge KL
ikke bindinger i forhold til, at midlerne skal anvendes inden for bestemt lovgivning.
Det forberedende Sundhedsråd Østsjælland og Øerne har drøftet investeringsmidler og aftalt
følgende:
Der bør være mulighed for lokalt råderum til, at de enkelte kommuner kan udbygge
kapacitet og disponere midler på tværs af temaer/målgrupper, og tilpasse til lokale vilkår
og eksisterende indsatser
Der er udvalgt fire temaer som vurderes at være vigtige at invitestere i:
1) Den ældre medicinske patient herunder demens
2) Borgere med kroniske sygdomme
3) børn- og unge med psykisk mistrivsel
4) voksne med psykisk sygdom.
Derudover er der fremhævet temaer som går på tværs af målgrupper, men som er
centrale at have for øje i brugen af investeringsmidlerne: forebyggelse og samarbejde med
civilsamfund samt digitalisering og innovation. I bilag er der en beskrivelse af temaer med
eksempler på mulige indsatser til brug af midlerne.
Fordeling af midlerne til kommunerne sker efter sygdomstyngde mellem kommunerne
Det forberedende sundhedsråd Østsjælland og Øerne skal inden udgangen af 2026 udmønte
midlerne til kommunale sundhedsindsatser 2027 og der vil derfor komme en opfølgende sag i
december med konkret forslag til udmøntning af midlerne i Roskilde Kommune.
Økonomi
Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2026 og 2027.
De kommunale investeringsmidler udmøntes gennem aftaler mellem Sundhedsrådet og de
enkelte kommuner. Midlerne er varige og indfases fra 2027 – 2030. Midlerne er stigende i
indfasningsperioden. For Sundhedsrådet for Østsjælland og Øerne er der i 2027 tale om 35,6
mio. kr. i frie midler, samt 5,6 mio. kr. til ikke-bindende kvalitetsstandarder, der skal fordeles til
de 9 kommuner, der indgår i sundhedsrådet via aftaler med sundhedsrådet.
Midler til aftaler med kommunerne
Sundhedsråd Østsjælland og øerne
41,2 mio. kr. 52,1 mio. kr.* 69,1 mio. kr. 130,4 mio. kr.
* Beløb kan ændre sig
Af de 41,2 mio. kr. modtager Roskilde 6,6 mio. kr., hvoraf 5,7 mio. kr. går til de fire prioriterede
temaer og 0,9 mio. kr. går til ikke-bundne kvalitetsstandarder.
Dertil kommer 12,0 mio. kr. i bundne midler til kvalitetsstandarder, der fordeles efter befolkningstal til de 9
kommuner, hvor Roskilde Kommune modtager 2,5 mio. kr. i 2027.
Sagens forløb
04/11/2026 Beskæftigelses- og Socialudvalget
Beslutning ikke frigivet
Kilde: Roskilde Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.