På dagsordenen 5. november, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde
Forlængelse af samarbejdsaftale med Frivilligcenter Roskilde
Samarbejdsaftale mellem Roskilde Kommune og Frivilligcenter Roskilde udløber med udgangen af 2026. Der fremlægges forslag om at forlænge den nuværende samarbejdsaftale med ét år. Forlængelsen skal sikre kontinuitet og give bedre tid til arbejdet med en ny samarbejdsaftale.
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på roskilde.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at den nuværende samarbejdsaftale med Frivilligcenter Roskilde
forlænges til den 31. december 2027.
Beslutningskompetence
Sundheds- og Omsorgsudvalget
Sagsfremstilling
Roskilde Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Frivilligcenter Roskilde for perioden
2021-2026. Aftalen beskriver rammerne for parternes samarbejde om at understøtte frivilligt
socialt arbejde, frivillige foreninger og lokale fællesskaber i Roskilde Kommune.
Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på møde den 13. maj 2026, punkt 61, en proces
for udarbejdelse af en ny samarbejdsaftale med forventet ikrafttrædelse den 1. januar 2027.
Som led i processen har udvalget fået en introduktion til frivilligområdet og afholdt et
dialogmøde med bestyrelsen for Frivilligcenter Roskilde.
Dialogen har peget på nye muligheder for at udvikle støtte til frivillighed og fællesskaber i
Roskilde Kommune. Der er derfor behov for mere tid til at undersøge, hvordan en ny
samarbejdsaftale med Frivilligcentret Roskilde kan understøtte disse muligheder og fremtidens
frivilligområde.
For at sikre tid til en grundig proces for dette arbejde foreslår forvaltningen, at den nuværende
samarbejdsaftale forlænges med ét år.
I forlængelsesperioden fortsætter samarbejdet på de nuværende vilkår. Forvaltningen vil i
dialog med Frivilligcenter Roskilde udarbejde et forslag til en ny samarbejdsaftale med
forventet ikrafttrædelse den 1. januar 2028.
Den gældende samarbejdsaftale kan ændres ved enighed mellem parterne. Forlængelsen
forudsætter derfor, at Frivilligcenter Roskilde tiltræder et tillæg til aftalen.
Økonomi
Roskilde Kommune yder årligt et driftstilskud på 650.000 kr. til Frivilligcenter Roskilde.
Forlængelsen indebærer, at driftstilskuddet videreføres i 2027 inden for den afsatte
budgetramme.
Sagen har ingen yderligere bevillingsmæssige konsekvenser i 2026 og 2027.
Kilde: Roskilde Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.