På dagsordenen 5. november, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde
Indtægts- og udgiftsbevilling - særligt dyre enkeltsager
Staten refunderer særligt dyre enkeltsager på ældreområdet og socialområdet i kommunerne. På Ældreområdet er der flere borgere med behov for kompleks, sammensat og plejekrævende omsorg og særligt dyre indsatser til følge end forventet.
Ældre og sundhedBudget og økonomi
Kort fortalt
- Hvem
- Sundheds- og Omsorgsudvalget, Roskilde Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på roskilde.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at der i 2026 gives:
1. en tillægsbevilling på 3,0 mio. kr. til merudgifter på ældreområdet inden for servicerammen, og
2. en tilsvarende tillægsbevilling på 3,0 mio. kr. i merindtægter fra statsrefusion uden for
servicerammen
Beslutningskompetence
Byrådet
Sagsfremstilling
Særligt dyre enkeltsager er efter reglerne om statsrefusion sager, hvor en kommunes samlede
udgifter til hjælp og støtte efter serviceloven til en borger overstiger de fastsatte beløbsgrænser
fra staten. Staten refunderer en del af udgifterne over disse grænser. Formålet og intentionen
med ordningen er at sikre den enkelte kommune mod meget store udgifter i enkeltsager og
dermed understøtte, at kommunens økonomi ikke bliver afgørende for, om en borger kan få
den nødvendige hjælp.
Budgetopfølgningen pr. 30. september viser, at flere ældre borgere aktuelt har behov for mere
sammensat og plejekrævende omsorg end forventet. Dermed stiger antallet af særligt dyre sager.
Stigningen vedrører primært borgere, der modtager hjemmepleje.
De højere udgifter medfører samtidig en forventet merindtægt fra statsrefusion i forhold til de konkrete
sager på 3,0 mio. kr.
Økonomi
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser i 2026, men er samlet set udgiftsneutral, idet
merudgiften på 3,0 mio. kr. modsvares af en tilsvarende merindtægt fra statsrefusion. Sagen
har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2027.
Udgiftsbevillingen til merudgifter til særligt dyre sager består af serviceudgifter, mens
indtægtsbevilling på refusion for særligt dyre enkeltsager ligger uden for servicerammen. For at
overholde kommunernes bevillingsregler søges der om tillægsbevilling til både merudgiften på
servicerammen og merindtægten uden for servicerammen.
Kilde: Roskilde Kommune, Sundheds- og Omsorgsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.