Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødBallerupBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøGentofteGladsaxeGreveGuldborgsundHelsingørHerlevHerningHillerødHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKøgeLyngby-TaarbækOdenseRudersdalRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Behandlet 3. september, Bestyrelsen for Ung i Rudersdal (BUR), Rudersdal

Budgetforslag 2027-2030 - høringssvar BUR

Der er udsendt et budgetforslag for perioden 2027-2030 samt et besparelseskatalog til budget 2027, hvortil der skal afgives udtalelse.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Bestyrelsen for Ung i Rudersdal (BUR), Rudersdal Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Behandlet. Referatet med beslutningen er ikke offentliggjort endnu.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Budgetforslaget er forvaltningens oplæg til budgettet for de kommende fire år. Kulturområdet
indgår i budgetforslaget på følgende sider:
På side 39-41 fremgår overordnede nøgletal for Kultur- og Fritidsudvalgets område
På side 101-111 fremgår Kapitel om Kultur- og Fritidsudvalgets område
På side 220-230 fremgår takster og gebyrer på Kultur- og Fritidsudvalgets område
Budgetforslaget er baseret på det gældende budget, som er korrigeret for demokratisk
udvikling, ny pris og lønfremskrivning og tekniske budgetjusteringer, som er nødvendige for at
leve op til lovgivning eller de politisk vedtagne serviceniveauer.
Det bemærkes, at det i 2026 blev besluttet at samle budgetter til rengøring og energi under
Ejendomme og Arealer, som også har det samlede ansvar for forbruger. Det giver anledning til
en reduktion i budgettet fra 2026 til 2027. For Ung i Rudersdal har det haft betydning for
budgetterne i ungemiljøerne. Det modsvares af, at udgiften også er flyttet, og det har derfor
ikke betydning for aktiviteten.
Læsning af besparelseskataloget
I de senere år har der været et stigende udgiftspres i kommunerne på især det specialiserede
socialområde. Den nye økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening
modsvarer ikke det stigende udgiftspres. Det betyder desværre for Rudersdal Kommune, at
der skal findes besparelser på servicerammen på 40 mio. kr. i 2027 stigende til 55 mio. kr. i
Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet et katalog med besparelsesforslag for i alt 60,7
mio. kr. i 2027 stigende til 89,5 mio. kr. i 2030, som indgår i høringen af budgetforslaget 20272030. Forslag, der vedrører Kulturområdet, indgår i besparelseskataloget på følgende sider:
På side 27-59 fremgår besparelsesforslagene på Kultur- og Fritidsudvalgets område
På side 144-161 fremgår tværgående forslag, som også kan have betydning for Kulturog Fritidsudvalget område

Værd at være opmærksom på:
Besparelseskataloget indeholder forslag til besparelser. Der er ikke truffet politiske beslutninger
om de enkelte forslag.
Besparelseskataloget indeholder besparelser på Kultur- og Fritidsudvalgets område for 4,3
mio. kr. i 2027 stigende til 4,9 mio. kr. i 2030.
Ung i Rudersdals besparelsesforslag:
Besparelseskataloget har to punkter, der direkte omhandler Ung i Rudersdal:
Indførsel af brugerbetaling på klubtilbud - anslået afledt effekt 250.000 kr. årligt ved
brugerbetaling på 150 kr. månedligt for de 12-14 årige.
Tilbagetrækning af midler - 500.000 kr. - tildelt ungdomsklubben Fløjen til særlig målrettet
indsats for udsatte unge i budgetaftalen 2025-2028.
Ung i Rudersdal MED-udvalg har allerede afholdt møder, hvor budgetforslaget og
besparelseskataloget er blevet grundigt drøftet med henblik på afgivelse af overvejede
høringssvar.
Bestyrelsen skal på mødet blive enige om et høringssvar, da deadline for afgivelse af
høringssvar er den 3. september - samme dag som bestyrelsesmødets afholdelse.
Ungechefen vil på mødet gennemgå UiRMED's høringssvar på henholdsvis budgetforslag og
besparelseskatalog som inspiration.

Indstilling

Forvaltningen foreslår, at Bestyrelsen for Ung i Rudersdal afgiver høringssvar til
budgetforslag og besparelseskatalog.

Vedtagelse fra udvalg
Bestyrelsen for Ung i Rudersdal afgav følgende høringssvar på de to spareforslag, der
vedrører Ung i Rudersdal i Besparelseskataloget 2027:
Besparelsesforslag 3.4 - Brugerbetaling på klubtilbud
Bestyrelsen for Ung i Rudersdal bakker op om intentionen i forslaget, og ser nogle fordele i
muligheden for databaseret viden om UiR’s brugere, direkte kommunikation til brugerne og Eboks kommunikation ved overgang fra SFK til UiR. Dog har Bestyrelsen for Ung i Rudersdal en
række bekymringer man bør tage med i overvejelserne:
Der er en bekymring for, at udsatte unge vil vælge klubben fra på grund af
brugerbetalingen.
Der er en bekymring for, at nogle unge kan miste muligheden for fællesskaber både på
grund af familiens økonomi, men også i forhold til eventuelt "overskud" til at få betalt
regningen, som kan blive en lavpraktisk barriere.

Der vil være behov for at fastsætte en specifik serviceramme i forhold til, hvad man kan
forvente af et betalingstilbud. Det kan være svært at skabe en ensartet serviceramme,
fordi tilbuddene/faciliteterne og dermed mulighederne er meget varierende i de forskellige
bymiljøer.
Det vil være ressourcekrævende for den enkelte familie at søge om friplads, ligesom det
vil være administrativt tungt at håndtere i Ung i Rudersdals administration.
En fripladsordning vil kræve en mere fleksibel løsning end den form, der findes i forvejen.
Frafaldet på 5. årgang i SFK og en øget mulighed for frafald med besparelsesforslag 4.2
og 4.3 kan betyde, at færre brugere overgår automatisk til Ung i Rudersdal.

Besparelsesforslag 3.20 - Fløjen
Bestyrelsen for Ung i Rudersdal er skeptiske og bakker ikke op om forslaget.
Med prioriteringen af tilførslen af de 500.000 kr. og samarbejdet med gadeteamet har man
fundet en balance, så der er plads til både breddetilbud og de udsatte unge. Tidligere fravalgte
"breddegruppen" Fløjen, fordi de udsatte unge fyldte meget.
Bestyrelsen er særligt bekymrede for:
Hvis man lukker den specialiserede indsats ned, flytter man problemet til et andet sted,
og den økonomiske konsekvens kan blive langt større.
Opgaven forsvinder ikke, selvom man fjerner pengene. De udsatte unge vil stadig have
behovet og bruge Fløjen.
Går imod Rudersdals Kommunes Børne- og Ungepolitik. Den politiske målsætning er, at
alle børn og unge skal kunne deltage aktivt i fællesskaber - på deres egne vilkår. Det
kræver for nogle målgrupper en særlig indsats, som man ikke kan skabe, hvis man
fjerner ressourcerne.
Udfaldet af at fjerne denne forebyggende indsats. Bekymret for de unges trivsel og
fremtidsmuligheder.
Det er billigere at have et forebyggende specialtilbud end at skulle lave dyre indsatser,
når det er gået galt for den unge.
Det kan presse lokalsamfundet, hvis de unge ikke har et sted, hvor de kan opsøge
relevante medarbejdere.

Bestyrelsen for Ung i Rudersdal afgav følgende høringssvar på Budgetforslag 2027-2030:
Bestyrelsen for Ung i Rudersdal bakker op om UiRMED's udtalelse til budgetforslaget, men
ønsker samtidig at gøre særlig opmærksom på, at Ung i Rudersdal trods at være et
breddetilbud, har mange aktiviteter, der appellerer til - og rummer mange forskellige
målgrupper. Herunder unge med særlige behov.
Arbejdet med så mange målgrupper kræver ressourcer og geografisk opmærksomhed.

Ung i Rudersdal har fokus på ungemiljøer i kommunens lokalsamfund. Bestyrelsen for Ung i
Rudersdal ønsker - og ser positivt på at kunne etablere ungemiljøer (satellittilbud) i
lokalområder, hvor der ikke er tilbud på nuværende tidspunkt, f.eks. i Trørød/Gl. Holte.
Skabelse af flere mødesteder for unge har samtidig en forebyggende indsats for mistrivsel og
kan være et tilbud til de børn, der er i risiko for at komme i mistrivsel på grund af manglende
fællesskaber.
Bestyrelsen for Ung i Rudersdal foreslår, at man tilfører Ung i Rudersdal 750.000 kr. til et nyt
satellittilbud. 100.000 kr. skal gå til oprettelse på ny lokation og 650.000 kr. er årlige
driftsmidler.
Per Vangekjær deltog ikke i behandlingen af punktet.

Kilde: Rudersdal Kommune, Bestyrelsen for Ung i Rudersdal (BUR), referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.