Spring til indholdet
Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnRudersdalAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Børne- og Skoleudvalget, Rudersdal

Navngivning af kommunale daginstitutioner

Der er i dag ikke fastlagt rammer for navngivning og navneændringer af kommunale daginstitutioner i Rudersdal Kommune.

Skoler og børn

Kort fortalt

Forslaget
  • Kompetencen til godkendelse af navngivning og navneændringer af kommunale
  • Fremtidig navngivning og navneændringer af kommunale daginstitutioner følger de
  • Beslutningen indarbejdes i kommunens delegationsplan.
Hvem
Børne- og Skoleudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på rudersdal.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Der findes i dag ingen bestemmelser i kommunens styrelsesvedtægt for dagtilbud eller i
delegationsplanen, som regulerer kompetencen til at navngive kommunale daginstitutioner.
Navngivning af kommunale daginstitutioner har samtidig betydning for institutionernes identitet
og lokale forankring. Hidtil har praksis været, at navne på daginstitutioner er fastsat lokalt af
institutionerne i dialog med forvaltningen, hvorefter Børne- og Skoleudvalget er blevet
orienteret.
Kompetencen til navngivning af kommunale daginstitutioner ligger som udgangspunkt hos
Kommunalbestyrelsen, når der ikke er fastsat særlige regler herom. Kommunalbestyrelsen kan
delegere kompetencen til et stående udvalg eller forvaltningen. En godkendelsesprocedure vil
skabe gennemsigtighed om kompetenceforholdene og sikre en mere ensartet praksis
fremadrettet, samtidig med, at institutionerne fortsat kan bidrage med forslag til navne med
lokal forankring.
Forvaltningen foreslår derfor, at fremtidige forslag til navngivning eller navneændring kan
fremsættes af institutionsbestyrelsen eller forvaltningen. Forvaltningen indstiller herefter forslag
til Børne- og Skoleudvalget, der træffer beslutning. Den foreslåede model sikrer, at initiativet til
navngivning fortsat kan komme fra de enkelte institutioner, samtidig med at den endelige
beslutning træffes inden for en fælles kommunal ramme. Herved understøttes både
institutionernes lokale engagement og en sammenhængende kommunal praksis.
Navne på kommunale institutioner er en del af den fælles kommunale identitet og bidrager til
borgernes oplevelse af institutionernes tilhørsforhold til lokalområdet. Navne med afsæt i lokale
kulturelle, historiske eller geografiske kendetegn kan styrke børn og forældres lokale tilknytning
og synliggøre Rudersdal Kommunes særpræg.
Det foreslås derfor, at der fastlægges følgende overordnede principper for navngivning af
kommunale daginstitutioner:

Ved navngivning lægges der vægt på en tydelig lokal forankring, eksempelvis gennem
geografiske, historiske eller kulturelle kendetegn.
Navnet skal være let at forstå, udtale og anvende for børn, forældre og
samarbejdspartnere.
Navnet skal være varigt og robust over tid
Navnet må ikke kunne forveksles med eksisterende kommunale institutioner.

Navne kan eksempelvis tage afsæt i lokale stednavne, naturområder, kulturhistoriske
lokaliteter, personer eller andre karakteristiske forhold i Rudersdal Kommune.

Indstilling

Sagen forelægges Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
til beslutning.
Direktionen foreslår indstillet:
1. at kompetencen til godkendelse af navngivning og navneændringer af kommunale
daginstitutioner delegeres til Børne- og Skoleudvalget.
2. at fremtidig navngivning og navneændringer af kommunale daginstitutioner følger de
beskrevne principper.
3. at beslutningen indarbejdes i kommunens delegationsplan.

Kilde: Rudersdal Kommune, Børne- og Skoleudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.