Spring til indholdet
Rudersdal
Skift kommune
KøbenhavnRudersdalAlle kommuner

På dagsordenen 11. november, Klima- og Miljøudvalget, Rudersdal

Vandforsyningsplan 2026-2036 - Endelig godkendelse

Kommunalbestyrelsen godkendte den 24. juni 2026 at sende vandforsyningsplan 20262036 i otte ugers offentlig høring. Planforslaget var i høring i perioden fra den 13. juli 2026 til den 9. september 2026, og der indkom ét høringssvar.

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Rudersdal Kommune
Hvornår
Onsdag 11. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 11. november 2026. Du finder dem på rudersdal.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kommunerne er, jf. vandforsyningslovens §14, forpligtede til at udarbejde planer for, hvorledes
vandforsyningen tilrettelægges, herunder hvilke anlæg vandforsyningen skal bygge på nu og i
fremtiden, samt hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal forsyne.
Forvaltningen har i tæt samarbejde med Birkerød Vandforsyning og Novafos A/S udarbejdet et
forslag til vandforsyningsplan 2026–2036. Vandforsyningsplanen 2026-2036 bliver den første
samlede vandforsyningsplan siden kommunesammenlægningen i 2006.
De tre overordnede planmål i Vandforsyningsplan 2026-2036 er:
At sikre en robust og fremtidssikret vandforsyning med en tilstrækkelig reservekapacitet.
At sikre, at kvaliteten af drikkevandet overholder de gældende kvalitetskriterier, og at
indholdet af miljøfremmede stoffer er så lavt som muligt i drikkevandet.
At sikre, at vandforsyningen foregår så bæredygtigt som muligt.

Nærmere om vandforsyningsplanen og delmål kan læses i dagsordenspunkt til
Kommunalbestyrelsens møde den 24. juni 2026, pkt. 26 (link).
Høringssvar
Rudersdal Kommune har modtaget et enkelt høringssvar. Det ene høringssvar stammer fra
Region Hovedstaden og omfatter formuleringer angående blandt andet forureningspunktkilder
for kildepladser. Det er forvaltningens vurdering, at høringssvaret ikke giver anledning til
væsentlige ændringer, da det alene omfatter mindre redaktionelle rettelser. De redaktionelle
ændringer omfatter:

Præcisering af, at Region Hovedstadens arbejde med overvågning og oprensning også
omfatter chlorerede opløsningsmidler.
Ensartet beskrivelse af forureningskilder ved Rudersdal Kommunes kildepladser.

Vedlagte hvidbog indeholder høringssvaret samt forvaltningens bemærkninger til dette.
Kommunikation
Hvidbogen sendes til alle, der har indgivet et høringssvar. Derudover offentliggøres
Vandforsyningsplan 2026-2036 på Rudersdal Kommunes hjemmeside. Vandforsyningsplan
2026-2036 kan ikke påklages efter den er blevet godkendt.

Indstilling

Sagen forelægges Klima- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
til godkendelse.
Direktionen foreslår indstillet, at Vandforsyningsplan 2026-2036 for Rudersdal Kommune
godkendes.

Kilde: Rudersdal Kommune, Klima- og Miljøudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 11. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.