Ny lovgivning for kommunale solcelleanlæg - Godkendelse

Sagsfremstilling

Folketinget vedtog den 8. september 2026 ny lovgivning på energiområdet (link), som forbedrer
kommunernes muligheder for at etablere solcelleanlæg. Lovgivningen trådte i kraft den 14.
september 2026.
Den nye lovgivning
Den nye lovgivning indebærer blandt andet,
at der ikke længere skal oprettes et særskilt selskab til administration af kommunale
solcelleanlæg på eksisterende bygninger,
at der kan etableres batterier i tilknytning til solcelleanlæg, når de understøtter optimering
af kommunens eget forbrug af strøm,
at der kan etableres solcelleanlæg på permanente overdækninger, f.eks. over
parkeringspladser,
at overskydende elproduktion kan sælges til elnettet,
at der ikke er krav om indberetning af eller modregning i kommunens bloktilskud
(gældende fra 1. januar 2026), og
at der er fritagelse for betaling af elafgift på den del af elproduktionen, som kommunen
selv forbruger.

Den nye lovgivning medfører også, at kommunen kan opnå lånefinansiering til solcelleanlæg
gennem Kommunekredit.
Samlet set reducerer de nye regler de administrative omkostninger og forbedrer de
økonomiske forudsætninger for etablering af kommunale solcelleanlæg. Øget lokal produktion
af vedvarende energi er en målsætning i kommunens klimahandlingsplan. Der er allerede
etableret 18 kommunale solcelleanlæg på forskellige tagflader på kommunale bygninger i

Rudersdal Kommune, og Holte Hal 3 er forberedt til opsætning af solceller.
De hidtidige regler har imidlertid betydet, at etablering af solcelleanlæg på eksisterende
bygninger som udgangspunkt ikke har været økonomisk attraktivt. Senest viste den analyse,
som Klima- og Miljøudvalget behandlede den 20. august 2025, pkt. 13 (link), at et
solcelleanlæg på Birkerød Idrætscenter ville have en tilbagebetalingstid på 23 år.
Kriterier for vurdering af egnethed
Vurderingen af, om en konkret lokation er egnet til solcelleanlæg, afhænger fortsat af en række
forhold, herunder tagarealets størrelse og restlevetid, tagets bæreevne samt eventuelle behov
for vedligeholdelse inden etablering af anlægget. Bygningens egetforbrug af strøm er ligeledes
afgørende for økonomien, da et højt egetforbrug forbedrer business casen. Muligheden for at
etablere batterilagring bør samtidig indgå i vurderingen af et anlægs rentabilitet, da batterier
kan øge, hvor stor en andel af den producerede strøm, kommunen selv kan anvende.
Forvaltningen vil på et kommende møde forelægge en sag om etablering af solcelleanlæg og
eventuelt batteri ved Birkerød Idrætscenter og for Holte Hal 3. Birkerød Idrætscenter er tidligere
blevet udvalgt som bedste case, og forvaltningen vurderer, at bygningen fortsat er en af de
bedst egnede til opsætning af solceller blandt de kommunale bygninger. Det indgår i byggeriet
af Holte Hal 3, at bygningen skal forberedes til opsætning af solceller.
Nye dilemmaer ved opsætning af solceller
Indstil nu har den primære forhindring for flere solceller på de kommunale bygninger været
reglerne om selskabsgørelse. Reglerne betød dels, at hvis et anlæg producerede mere strøm
end den enkelte bygning kunne bruge, skulle den overskydende el sælges via selskabet med
gebyrer, tariffer mv., hvilket påvirkede den samlede business case for et anlæg negativt.
Desuden var der knyttet en række løbende administrative opgaver til selskaberne såsom
dokumentation for produktion, revisiorpåtegning mm. Forvaltningen har derfor afventet den nye
lovgivning.
Efter den nye lovgivning er vedtaget, er det forvaltningens vurdering, at det nu i højere grad er
et politisk spørgsmål, om det vurderes rentabelt at opsætte solcelleanlæg. Spørgsmålet er, om
det alene er økonomisk rentabilitet, der skal afgøre opsætningen, eller om der også skal
indregnes klimahensyn. Spørgsmålet har før været behandlet i forbindelse med omstillingen af
den kommunale bilpark fra fossile brændsler til fossilfri drivmidler og handler om vægtningen
mellem den mulige CO2-reduktion og den samlede tilbagebetalingstid, udtrykt ved CO2skyggeprisen.
Hvis der opsættes solcelleanlæg finansieret af kommunens energispareprojekter, skal
anlægget have en tilbagebetalingstid på gennemsnitligt 12 år.
Forvaltningens anbefaling
Forvaltningen foreslår, at arbejdet med at udarbejde konkrete business cases for solcelleanlæg
på kommunens bygninger genoptages mhp. senere forelæggelse for udvalget. Forvaltningen
anbefaler endvidere, at mulighederne for at udleje tagflader til private aktører mhp. opsætning
af solcelleanlæg indgår i det videre arbejde.

I forbindelse med bevilling af anlægsmidler til energispareprojekter primo 2027 vil forvaltningen
forelægge en sag, der skal sætte rammerne for kommunens solcelleanlæg fremover. Sagen
forelægges til drøftelse og efterfølgende behandling i Klima- og biodiversitetsrådet før den
forelægges til endelig beslutning i Klima- og Miljøudvalget. Sagen vil rammesætte dilemmaerne
i solcelleanlæg, herunder CO2-skyggepris og hvorvidt de forskellige måder at beregne CO2belastning skal indgå (samlet udledning for hele livscyklussen kontra en forbrugsbaseret
opgørelse i anvendelseslandet).

Indstilling

Sagen forelægges Klima- og Miljøudvalget til godkendelse.
Direktionen foreslår,
1. at forvaltningen genoptager arbejdet med at udarbejde business cases for
solcelleanlæg på egnede bygninger, herunder afsøger muligheden for udlejning af
tagflader til private aktører, og
2. at Klima- og Miljøudvalget forelægges en sag primo 2027 med stillingtagen til
rammerne for kommunens solcelleanlæg.