Besluttet 23. juni, Byrådet, Silkeborg
Godkendelse af anlægs- og tillægsbevilling til Fodboldens Hus ved Søholt
De midlertidige omklædningsfaciliteter på Søholt er nedslidte og utilstrækkelige. Projektet omfatter opførelse af Fodboldens Hus Søholt, som samler og opgraderer faciliteterne centralt ved banerne.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 23. juni 2026
- Status
- Besluttet. Notat udsendt vedlægges referatet. Indstillingen jf. notatet godkendt. stedet deltog Mia Schmidt (I), Karina Graves (A) i stedet deltog Anders Løvbjerg (A), Rune Kristensen (A) i stedet deltog Helle Busk (A). Gitte Willumsen (C) i stedet deltog Morten Skydsgaard (C). TIL OFFENTLIGGØRELSE Notat udsendt vedlægges referatet. Indstillingen jf. notatet godkendt. stedet deltog Mia Schmidt (I), Karina Graves (A) i stedet deltog Anders Løvbjerg (A), Rune Kristensen (A) i stedet deltog Helle Busk (A).Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Ejendomschefen indstiller til byrådet,
at forhøjelse af anlægsbevilling vedr. omklædningsfaciliteter på Søholt (fodboldens hus)
med 26,0 mio. kr. fra 0,5 mio. kr. til 26,5 mio. kr. med rådighedsbeløb på 6,0 mio. kr. i
2026, 19,0 mio. kr. i 2027 og 1,0 mio. kr. i 2028 godkendes, når
at det afsatte rådighedsbeløb til omklædningsfaciliteter på Søholt (fodboldens
hus) i 2026 på 1,0 mio. kr. frigives.
at det afsatte rådighedsbeløb på 10,0 mio. kr. til Fortsat udvikling af Søholt på
bevilling 16 Tværgående aktiviteter overføres til projektet.
at der gives en anlægsudgiftsbevilling på 15,0 mio. kr., når der samtidigt gives en
indtægtsbevilling på 15,0 mio. kr.
Behandling i Økonomiudvalget 16. juni 2026
Indstillingen anbefales.
Fraværende: Jonas Sivertsen (A) i stedet deltog Kasper Haagen Jensen (A).
Baggrund
Da JYSK Park blev opført tilbage i 2016-17 blev de daværende bygninger med
omklædningsrum nedrevet for at give plads til det nye stadion. I den forbindelse opførte
Silkeborg Kommune midlertidige omklædningsfaciliteter i den østlige ende af
parkeringsområdet syd for stadion. Hensigten var, at der på sigt skulle opføres en ny
omklædningsbygning til gavn for brugere og foreningslivet på Søholt.
Faciliteterne i den midlertidige pavillonbygning er slidte og behovet for tidssvarende faciliteter
stigende. Samtidig er det naturligt i forbindelse med etableringen af det nye svømmecenter at
erstatte, opgradere og samle omklædningsfaciliteterne i ét samlet projekt mellem
kunstgræsbanerne.
Byrådet godkendte på møde 26. september 2022 opstart af projektet ”Fodboldens Hus” med
omklædningsfaciliteter og mødested, ligesom der blev frisøgt en projekteringsbevilling på 0,5
mio. kr. Disse projekteringsudgifter er allerede afholdte.
Lokationen blev undersøgt, men det var ikke muligt at finde placering samt medfinansiering, og
projekt blev derfor sat på pause.
I budgetaftalen for 2025 fremgår følgende: ”Parterne er enige om at fortsætte udviklingen af
Søholt til en sports- og fritidspark for alle med afsæt i den visionære helhedsplan “Søholt for
alle”. Derudover ønsker parterne, at der etableres nye omklædningsrum til fodbold, som
erstatning for de nuværende midlertidige omklædningsrum, og at det undersøges, om der kan
skaffes ekstern medfinansiering hos de primære brugerklubber på Søholt.
Det er ambitionen, at nye omklædningsrum kan kombineres med tilskuerfaciliteter, som kan
understøtte både ungdoms-, bredde- og elitefodbold, herunder skabe bedre rammer for
kvindefodbolden i Silkeborg. Parterne afsætter 10 mio. kr. til anlæg af nye kønsopdelte
omklædningsrum.”
Foruden prioriteringen fra budgetaftalen resterede der 1 mio. kr. fra anlægsprojektet fra 2022.
Det vil sige samlet rådighedsbeløb på 11,0 mio. kr. til anlægget fra Silkeborg Kommune.
Projektet
Der er udpeget en ny placering mellem bane 1, 8 og 18. Placeringen giver mulighed for at
skabe et centralt mødested og et aktivt socialt samlingspunkt for udøvere, trænere/ledere og
forældre.
Projektet indeholder 13 omklædningsrum i varierende størrelser, fordelt på kælder og stueplan.
Den varierende størrelse giver fleksibilitet i både den daglige træning samt ved
spidsbelastninger i forbindelse med træning og turneringskampe på tværs af niveauer og
behov.
På stueplansniveau forefindes et multirum til f.eks. klubaktiviteter. Der indarbejdes desuden
tilskuerfaciliteter, som understøtter både ungdoms-, bredde- og elitefodbold, samt en
tagterrasse, der kan danne ramme om ophold og øget interaktion på tværs af medlemmer,
generationer og foreninger.
Desuden vil projektet også understøtte ungdoms-, bredde-, og elitefodboldmiljøet, herunder
også skabe bedre rammer for kvindefodbolden i Silkeborg
Illustrationer: Sweco Architects
Projektet har været udsendt i licitation for at se markedets vurdering af projektet, hvor resultatet
af licitationen lyder på 21,5 mio. kr. med et totalbudget på 26,0 mio. kr.
De fremtidige behov for omklædning og tilknyttede faciliteter finansieres med 11 mio. kr. fra
kommunen samt 15 mio. kr. i ekstern finansiering. Heraf er 5 af de 15 mio. kr. stadig i proces
med relevante parter, og der vil blive fremsendt en orientering, hvis ikke det lykkedes at indgå
en aftale om medfinansiering.
Der er allerede indregnet nedenstående besparelser i licitationsresultatet:
1. Væghængte toiletter konverteret til gulvstående (besparelse: 145.000 kr.).
2. Nedhængte lofter i omklædningsrum udgået (besparelse: 175.000 kr.).
3. Overdækning/aktivitetsområde ved ankomst udgået, fremgår af tidligere vision
(besparelse: 500.000 kr.).
Ejendomsstaben oplyser desuden, at der aktuelt pågår en afklaring af de momsmæssige
forhold, og der arbejdes på at etablere en model for den fremtidige håndtering.
Dagsordenpunktet er fortroligt. Det skyldes, at dagsordenspunktet omhandler en sag, hvori der
indgår oplysninger om private selskaber, foreningers eller kommunens oplysninger om
tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold, herunder
også fortrolige, økonomiske forhold.
Økonomi
Økonomistaben oplyser, at forhøjelse af anlægsbevilling til Fodboldens Hus med 26,0 mio. kr.
fra 0,5 mio. kr. til 26,5 mio. kr. kan gives på bevilling 12 Kommunale ejendomme med
rådighedsbeløb til udgifter fordelt på 6,0 mio. kr. i 2026, 19,0 mio. kr. i 2027 og 1,0 mio. kr. i
2028, og indtægter på 15,0 mio. kr. i 2027, hvis der;
Frigives det afsatte rådighedsbeløb på anlægsbevillingen med 1,0 mio. kr. i 2026.
Overføres rådighedsbeløb på 10,0 mio. kr. fra projektet Fortsat udvikling af Søholt på
bevilling 16 Tværgående aktiviteter til projektet, fordelt med 5,0 mio. kr. i 2026, 4,0 mio.
gives en indtægtsbevilling og dertil svarende udgiftsbevilling på 15,0 mio. kr. i 2027.
Opsummeret er fordelingen af udgifts- og indtægtsbevillingerne efter nedenstående tabel.
Type
Total
Udgiftsbudget
Indtægtsbudget/medfinansiering
Silkeborg Kommunes nettoudgift
Økonomistaben oplyser, at forhøjelse af anlægsbevillingen vedrørende Fodboldens Hus vil
påvirke udkast til anlægsbudget 2027-2036, som ligeledes er blevet behandlet på
Økonomiudvalget 16. juni (sag 5).
Forhøjelsen vil påvirke bruttoanlægsniveauet med 14,0 mio. kr. i 2027 og 1,0 mio. kr. i 2028.
Ydermere oplyser Økonomistaben, at hvis der ikke kan findes en løsning på de momsmæssige
forhold der er oplyst i sagsbeskrivelsen, vil det betyde et manglende rådighedsbeløb på ca. 2,6
mio. kr.
Beslutning
Notat udsendt vedlægges referatet.
Indstillingen jf. notatet godkendt.
Fraværende: Jonas Sivertsen (A) i stedet deltog Peter Baggerman (A), Jan Beck-Nielsen (I) i
stedet deltog Mia Schmidt (I), Karina Graves (A) i stedet deltog Anders Løvbjerg (A), Rune
Kristensen (A) i stedet deltog Helle Busk (A). Gitte Willumsen (C) i stedet deltog Morten
Skydsgaard (C).
TIL OFFENTLIGGØRELSE
Notat udsendt vedlægges referatet.
Indstillingen jf. notatet godkendt.
Fraværende: Jonas Sivertsen (A) i stedet deltog Peter Baggerman (A), Jan Beck-Nielsen (I) i
stedet deltog Mia Schmidt (I), Karina Graves (A) i stedet deltog Anders Løvbjerg (A), Rune
Kristensen (A) i stedet deltog Helle Busk (A). Gitte Willumsen (C) i stedet deltog Morten
Skydsgaard (C).
Beskrivelse af sagen
Silkeborg Kommune ejer ejendommen på Søholt beliggende Ansvej 102, matr.nr. 1403a,
Silkeborg Markjorder:
Kilde: Silkeborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 23. juni 2026, punkt 20. Læs den originale sag hos kommunen.