Silkeborg
Skift kommune
KøbenhavnSilkeborgAlle kommuner

Besluttet 23. juni, Byrådet, Silkeborg

Godkendelse af Silkeborg Genbrug og Affalds affaldsgebyrer for 2027

Det er Silkeborg Kommunes Byråd, der godkender gebyrer for affaldsområdet i Silkeborg Kommune.

Affald

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Silkeborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 23. juni 2026
Status
Besluttet. Procedureforslaget blev godkendt, og sagen sendes tilbage til Klima- og Miljøudvalget.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøchefen indstiller til byrådet,
at Silkeborg Genbrug og Affald A/S’ forslag til gebyrer for genbrug og affald 2027
godkendes.

Behandling i Økonomiudvalget 16. juni 2026

Indstillingen anbefales.
Fraværende: Jonas Sivertsen (A) i stedet deltog Kasper Haagen Jensen (A).

Behandling i Klima- og Miljøudvalget 1. juni 2026

Indstillingen anbefales.

Beskrivelse af sagen

Gebyrer for genbrug og affald
Bestyrelsen for Silkeborg Forsyning A/S har, på bestyrelsesmøde 7. maj 2026, godkendt
Genbrug og Affald A/S’ budget for 2027 og dermed også på baggrund heraf udkast til at
fastlægge selskabets gebyrer for 2027 indenfor affaldsområdet (se bilag 1 - Prisliste). Alle
priser nævnt nedenfor er ekskl. moms.
Gebyrer på affaldsområdet dækker affaldsordninger som f.eks. henteordninger for hhv.
restaffald og genanvendeligt affald samt genbrugspladser. Gebyrerne skal godkendes af
byrådet jf. Miljøbeskyttelseslovens § 48.
Alle priserne er underlagt hvile-i-sig-selv princippet på fraktionsniveau.

Husholdningsaffald:
Prisen for indsamling af affald hos borgere er steget med ca. 13% bl.a. på grund af de aktuelle
oliepriser. Silkeborg Genbrug og Affald budgetterer i 2027 med en række større investeringer,
herunder bl.a. etablering af ny genbrugsplads i Kjellerup samt etablering af jordhotel
(ressourceplads) i Tandskov til håndtering af jord. Disse investeringer er indregnet i budget
2027. Konsekvenserne fra det udvidede producentansvar for emballager er indregnet i det
samlede budget for 2027 for Silkeborg Genbrug og Affald.
Samlet set forventes det nødvendigt med en mindre stigning i taksterne for 2027. Beregnet
med udgangspunkt i det reviderede budget for 2026, svarer det, for en gennemsnitlig husstand,
til en stigning på ca. 102 kr., hvilket svarer til ca. 4%.
Der er generel stigning på alle takster med undtagelse af grundgebyret som fastholdes på
2026 niveau.

Erhvervsaffald:
Siden 1. januar 2023 har Silkeborg Genbrug og Affald A/S tilbudt indsamling af erhvervsaffald
egnet til materialenyttiggørelse til virksomheder, der producerer affald som i art og mængde
svarer til en privat husholdning. Dvs. med samme typer affaldsfraktioner, herunder samme
materiel og tømmefrekvens som husholdningerne tilbydes. Priser for erhverv tilbydes som
markedspriser efter vejledning fra Forsyningstilsynet.

Gebyrer generelt:
Byrådet skal i henhold til affaldsbekendtgørelsen fastsætte affaldsgebyrer og sikre, at hver
ordning hviler i sig selv. Silkeborg Genbrug & Affald oplyser, at de enkelte ordninger hviler i sig
selv.
Bilag:
Bilag 1 - Prisliste 2027 Silkeborg Genbrug og Affald.

Borgerinddragelse

Beslutning

Susanne Jacobsen (V) stillede et procedureforslag om at standse sagen og sende sagen
tilbage til Klima- og Miljøudvalget med henblik på at supplere sagen.
For forslaget stemte Socialdemokratiet (A), Radikale Venstre (B), Venstre (V), Liberal Alliance
(I), Danmarksdemokraterne (Æ) og Dansk Folkeparti (O).
Imod stemte Socialistisk Folkeparti (F) Enhedslisten (Ø) og Det Konservative Folkeparti (C).
Procedureforslaget blev godkendt, og sagen sendes tilbage til Klima- og Miljøudvalget.
Fraværende: Jonas Sivertsen (A) i stedet deltog Peter Baggerman (A), Jan Beck-Nielsen (I) i
stedet deltog Mia Schmidt (I), Karina Graves (A) i stedet deltog Anders Løvbjerg (A), Rune
Kristensen (A) i stedet deltog Helle Busk (A). Gitte Willumsen (C) i stedet deltog Morten
Skydsgaard (C).

Kilde: Silkeborg Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 23. juni 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.