Silkeborg
Skift kommune
KøbenhavnSilkeborgAlle kommuner

Besluttet 10. august, Ældre- og Sundhedsudvalget, Silkeborg

Orientering vedr. tværsektorielt udbud af sundhedsartikler indenfor urologiområdet

På baggrund af Økonomiaftalen 2019 er der udviklet en tværsektoriel løsning for indkøb af sundhedsartikler.

Ældre og sundhed

Kort fortalt

Hvem
Ældre- og Sundhedsudvalget, Silkeborg Kommune
Hvornår
Mandag 10. august 2026
Status
Besluttet. Taget til efterretning. Ej til stede Charlotte Aaby (O) Beskrivelse af sagen Tværsektoriel løsning for indkøb af sundhedsartikler På baggrund af Økonomiaftalen 2019 er der udviklet en tværsektoriel løsning for indkøb af sundhedsartikler. Det overordnede formål med tværsektorielle indkøb af sundhedsartikler er at skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sundheds- og Omsorgschefen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,
at orienteringen tages til efterretning

Økonomi

Kommunaldirektørnetværket i Midtjylland godkendte 10. november 2023 nogle overordnede
principper for de tværsektorielle udbud. I henhold til principperne skal der være en samlet
positiv business case for at indgå kontrakterne for genudbuddet på urologiområdet. Dette
betyder, at kommunerne efter udbuddet enten vil have samme udgifter til indkøb af
urologiprodukter eller opnå en besparelse på området.

Beslutning

Taget til efterretning.
Ej til stede Charlotte Aaby (O)

Beskrivelse af sagen
Tværsektoriel løsning for indkøb af sundhedsartikler
På baggrund af Økonomiaftalen 2019 er der udviklet en tværsektoriel løsning for indkøb af
sundhedsartikler. Det overordnede formål med tværsektorielle indkøb af sundhedsartikler er at
skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Den fælles tværsektorielle løsning skal
sikre fælles produktsortimenter på tværs af Region Midtjylland, Region Syddanmark og
kommuner, fælles lagre, et fælles websystem at bestille igennem og Fælles Service Center,
der varetager den administrative service og support. Dette betyder, at borgeren får adgang til
de samme sundhedsartikler uanset, om de er udleveret på hospitalet eller om de bestilles, efter
borgeren er udskrevet.
Urologiprodukter
Det første udbud af urologiprodukter (urinvejssygdomme) blev annulleret i juli 2025, da det ikke
lykkedes at opnå de forventede besparelser. Efter markedsdialoger og ændringer i
udbudsmaterialet, blev der igangsat et genudbud, der blev afsluttet i februar 2026. Resultatet
blev præsenteret for styregruppen for de tværsektorielle udbud d. 24. februar 2026.
Styregruppen kvitterede på mødet for et velgennemført udbud, som har resulteret i bedre priser
end ved det første udbud.
Region Midtjylland, Region Syddanmark og samtlige tilsluttede kommuner godkendte
efterfølgende i maj 2026, at kontrakterne kan blive tildelt. Processen er igangsat, herunder
indhentning af dokumentation fra tilbudsgiverne.

Silkeborg Kommunes driftsstart på den nye tværsektorielle aftale på urologiområdet
(urinvejssygdomme) er planlagt til d. 15. januar 2027. Forberedelserne frem mod driftsstart
igangsættes efter sommerferien, når kontrakterne er indgået og underskrevet.
Kommende udbud
I de kommende år planlægges lignende tværsektorielle løsninger på produktområder indenfor
diabetes og klinisk ernæring. Silkeborg Kommune har derudover tilkendegivet, at man ønsker
at deltage i genudbuddet på stomiområdet, som vil betyde et fortsat tværsektorielt samarbejde
efter nuværende stomiaftales udløb i 2027.

Borgerinddragelse
Der er i forbindelse med udviklingen af udbudsmaterialet gennemført interviews med brugere
mhp. at kortlægge deres forløb inden for urologi og inkontinens.
Brugerne er anonyme og interviewene er gennemført af inkontinenssygeplejersker.
Kontinensforeningen har været inddraget i udarbejdelsen af krav i udbudsmaterialet.
Udbudsmaterialet har derudover været sendt i høring i Silkeborg Kommunes Handicapråd og
Seniorråd i forbindelse med det første udbud, som ikke havde bemærkninger til materialet.

Kilde: Silkeborg Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 10. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.