Besluttet 7. september, Ældre- og Sundhedsudvalget, Silkeborg
Drøftelse og beslutning om konkrete indsatser for udvalgsperioden 2027-2029
Ældre- og Sundhedsudvalget har på møde 1. juni 2026 godkendt udvalgsmål for 2027-2029. Med dette punkt drøfter og beslutter udvalget nye konkrete indsatser, der skal understøtte indfrielsen af udvalgsmålene.
Kort fortalt
- Hvem
- Ældre- og Sundhedsudvalget, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Mandag 7. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt, idet nedenstående forslag om ”tidlig indsats” og ”velfærdsteknologi og AI” indgår i det videre arbejde.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sundheds- og Omsorgschefen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,
at forslag til nye konkrete indsatser for udvalgsperioden 2027-2029 drøftes
at der på baggrund af drøftelsen træffes beslutning om de konkrete indsatser, der skal
understøtte realiseringen af udvalgets politiske målsætninger i perioden 2027-2029
Beslutning
Indstillingen godkendt, idet nedenstående forslag om ”tidlig indsats” og ”velfærdsteknologi og
AI” indgår i det videre arbejde.
Ej til stede Mads Frandsen (V).
Beskrivelse af sagen
Ældre- og Sundhedsudvalgets godkendte udvalgsmål for perioden 2026-2029 er:
Sundhedsfremme, rehabilitering og værdighed i praksis for borgeren
Tiltrækning og tilknytning af personale
Rette rammer for borgerindsatser
Økonomi i balance
Udvalgsmålene udgør den overordnede politiske ramme for udvalgets og Sundhed og
Omsorgs arbejde og fungerer samtidig som et centralt styringsredskab, der sætter retning,
prioriterer indsatser og understøtter den løbende udvikling af området. Målene afspejler de
aktuelle vilkår og udfordringer, som området står overfor, og bidrager til at sikre fokus på de
væsentligste indsatser i en tid præget af betydelige forandringer.
Området påvirkes i stigende grad af både nationale og lokale dagsordener. Blandt de
væsentligste eksterne rammevilkår er sundheds- og ældrereformen, som forventes at få stor
betydning for opgaveløsningen og samarbejdsfladerne på tværs af sektorer. Samtidig sætter
Byrådets vision, værdighedspolitikken samt sundhedsfremme- og forebyggelsespolitikken en
tydelig retning for den fortsatte udvikling af området.
Samtidig står området over for en udvikling, hvor et stigende antal ældre borgere og et fortsat
pres på rekruttering og fastholdelse af medarbejdere forventes at udfordre de eksisterende
måder at tilrettelægge og levere velfærdsydelser på. Det kalder på et vedvarende fokus på
innovation, nytænkning og udvikling af opgaveløsningen, så vi også fremadrettet kan sikre høj
kvalitet og nærhed i tilbuddene til borgerne.
På den baggrund foreslår afdelingen, at ’velfærdsteknologi og AI’ indarbejdes som en ny
indsats. Forslaget skal ses som følge af sundhedsreformens øgede fokus på digitale
sundhedstilbud, herunder borgernes ret til digital genoptræning og skærmbesøg, men også i
lyset af, at en styrket anvendelse af velfærdsteknologiske løsninger rummer betydelige
muligheder for at understøtte både borgernes selvstændighed og medarbejdernes
opgaveløsning.
Indsatsen omfatter desuden en systematisk afdækning af, hvordan kunstig intelligens (AI) kan
bidrage til mere effektive arbejdsgange og bedre ressourceudnyttelse, ligesom den fortsatte
udbredelse af telemedicinske løsninger indgår som et element. Målet er at skabe et mere
bæredygtigt og fremtidssikret velfærdsområde, der kan imødekomme de kommende års behov
og forventninger.
Derudover foreslås ’tidlig indsats’ som en ny indsats, der skal styrke det fortsatte arbejde med
sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. Formålet er at understøtte borgernes
sundhed, livskvalitet og mulighed for at bevare et selvstændigt og aktivt liv længst muligt.
Tidlige og forebyggende indsatser er samtidig en vigtig forudsætning for at kunne
imødekomme fremtidens behov på sundheds- og ældreområdet. Forslaget ligger i naturlig
forlængelse af de nationale udspil på området, hvor sundhedsreformen, den kommende
folkesundhedslov, den nationale sundhedsplan og de lokale nærsundhedsplaner forventes at
sætte en tydelig politisk retning for arbejdet med forebyggelse og borgernær sundhed i de
kommende år.
Opsummerende foreslår Sundheds- og Omsorgsafdelingen, at følgende nye indsatser indgår i
det videre arbejde med udvalgsmålene:
1. Velfærdsteknologi og AI
2. Tidlig indsats
Foruden ovenstående nye indsatser, arbejder Sundhed og Omsorg allerede aktivt med at
omsætte udvalgsmålene til konkrete handlinger gennem en række igangværende indsatser og
strategiske satsninger. Et udsnit af disse igangværende indsatser og strategiske satsninger
fremgår af nedenstående tabel.
Sundhedsfremme, rehabilitering og værdighed i
praksis
Flere i Fællesskaber
Borgerrettet forebyggelse: tobak og
alkohol
Fælles om børne- og ungelivet
Faste tværfaglige teams
Tiltrækning og tilknytning af personale
Flere på fuld tid
Sammen om Trivsel og Tilknytning
Onboarding
Kompetenceudvikling i faglig ledelse
Rette rammer for borgerindsatser
Flere indmødesteder
Udviklingsplan 2.0 for plejecentrene
Økonomi i balance
Fair budget og effektiv drift i sygeplejen
Sundheds- og omsorgsafdelingen anbefaler, at der på baggrund af udvalgets drøftelse og
beslutning udarbejdes korte indsatsplaner for såvel de eksisterende som de nyvalgte indsatser.
Indsatsplanerne skal konkretisere mål, retning og prioriteringer samt understøtte omsætningen
af udvalgets målsætninger til konkrete handlinger i den daglige opgaveløsning. Samtidig skal
indsatsplanerne fungere som et fælles styrings- og udviklingsredskab, der understøtter
fremdrift, synliggør resultater og skaber grundlag for politisk opfølgning.
Udvalget vil på efterfølgende udvalgsmøder blive præsenteret for indsatsplanerne. Derudover
vil der løbende og efter behov blive forelagt forslag til nye indsatser, når politiske dagsordener,
reformer eller temadrøftelser giver anledning til yderligere prioriteringer.
Borgerinddragelse
Sendes til orientering i Seniorrådet.
Kilde: Silkeborg Kommune, Ældre- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet mandag 7. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.