Besluttet 12. august, Kultur- og Fritidsudvalget, Silkeborg
Ansøgning fra AAB Silkeborg til De frie kulturelle midler
Boligselskabet AAB Silkeborg søger et tilskud på 100.000 kr. til Kunst i støjmur ved Nordre Ringvej i Silkeborg.
Kort fortalt
- Forslaget
- Der bevilges 100.000 kr. til etableringen af kunst i støjmuren
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Midlerne bevilges ikke. Et flertal bestående af Morten Høgh (V), Trine Roungkvist (C), Martin Jakobsen (C) og Alexander Green (Æ) stemte imod indstillingen, og dermed faldt indstillingen. Rune Kristensen (A), Kasper Haagen Jensen (A) og Thomas Tonsberg Schlie (V) stemte for indstillingen. Beskrivelse af sagen Projektet omfatter etablering af et kunstværk i en støjmur ved nybyggeri ved Højbovej i Silkeborg.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Kultur- og borgerservicechefen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
• at der bevilges 100.000 kr. til etableringen af kunst i støjmuren
Økonomi
For indeværende år resterer der 416.760 kr. i puljen for De frie kulturelle midler.
Beslutning
Midlerne bevilges ikke. Et flertal bestående af Morten Høgh (V), Trine Roungkvist (C), Martin
Jakobsen (C) og Alexander Green (Æ) stemte imod indstillingen, og dermed faldt indstillingen.
Rune Kristensen (A), Kasper Haagen Jensen (A) og Thomas Tonsberg Schlie (V) stemte for
indstillingen.
Beskrivelse af sagen
Projektet omfatter etablering af et kunstværk i en støjmur ved nybyggeri ved Højbovej i
Silkeborg. Det ansøgte beløb skal anvendes til formidling af kunstens rolle i byrummet,
inddragelse af unge i byggeprocessen samt opførelse og efterfølgende formidling af
kunstværket.
Beskrivelse af sagen
Boligselskabet AAB Silkeborg ansøger om støtte til etablering af et kunstværk integreret i en
støjmur ved et nybyggeri med 18 rækkehuse ved Højbovej i Silkeborg. Den eksisterende
støjmur erstattes delvist af en murstensmur med indbygget kunst, særligt omkring en gå- og
cykelpassage ved Nordre Ringvej.
Projektet gennemføres i samarbejde med en kunstner, som udformer kunstværket ved brug af
tegl og specialfremstillede reliefsten. Murerlærlinge opfører kunstmuren med faglig sparring
som en del af et læringsforløb, og der udvikles undervisningsmateriale til
erhvervsuddannelserne.
Derudover indgår formidlingsaktiviteter, hvor unge fra skoler og uddannelsesinstitutioner
inviteres ind i byggeprocessen gennem besøg og deltagelse i opførelsen. Projektet indeholder
også åbent hus-arrangementer og kommunikation via sociale medier.
Projektet har en samlet tidsramme fra primo oktober 2026 til ultimo april 2027.
Formål med projektet
Formålet med projektet er at skabe et kunstværk i forbindelse med opførelsen af en støjmur
ved et nybyggeri i Silkeborg og dermed:
1. Skabe et offentligt kunstværk til glæde for byrummet i Silkeborg, byens borgere og andre,
som passerer Nordre Ringvej ved Højbovej.
2. Give murerlærlingene på byggepladsen mulighed for at opføre et kunstværk i samarbejde
med kunstneren, hvilket vil give dem og kommende murerlærlinge et betydeligt
kompetenceløft.
3. Invitere byens unge ind på byggepladsen og være med til at "opføre" kunstværket i
støjmuren og på den måde sætte fokus på skabelsesprocessen i et kunstværk, på murerfaget
som karrierevej samt bidrage til at skabe identitet og ejerskab til kunstværket hos de unge.
Projektets målgruppe
Målgruppen er alle, som bor i Silkeborg eller er på besøg i byen – herunder de unge i området,
som inddrages i processen og får mulighed for at besøge byggepladsen i opførelsesfasen.
Samarbejdspartnere
Følgende er samarbejdspartnerne i projektet:
• Boligselskabet AAB Silkeborg er bygherre for de 18 rækkehuse og støjmuren i forbindelse
med byggeriet og har dermed det overordnede ansvar for byggeriet og kommunikationen
omkring det.
• Keramiker Karen-Lisbeth Rasmussen er kunstner i projektet.
• Erik Ploug Sørensen fra EPS Håndværk og Design står bl.a. for uddannelsesaspektet.
• Landskabsarkitekt Signe Moos medvirker til udformningen af ”landskabet” omkring muren og
helhedsindtrykket af den færdige mur.
• Egernsund Wienerberger Tegl er teglfabrikant og leverer teglstenene til selve muren,
herunder specialfremstillede reliefsten til kunstværket. Desuden leverer de teglsten i
ministørrelse til kunstneren til udarbejdelse af prototyper af kunstværket inden opførelsen af
selve kunstmuren.
• Rådgivere, arkitekter og entreprenør til byggeriet er endnu ikke valgt.
Beløbets anvendelse
Der ansøges om 100.000 kr. fra De frie kulturelle midler i Silkeborg Kommune. Det ansøgte
beløb skal bidrage til at formidle kunstens rolle i byrummet og invitere byens unge ind på
byggepladsen og medvirke til opførelsen af kunstværket i støjmuren samt efterfølgende
formidling. Budgettet for tilskuddet vil fordele sig således:
Frikøb af medarbejdere til at arrangere besøg af kunstner og entreprenør på lokale
uddannelsesinstitutioner = kr. 30.000.
Frikøb af kunstner og entreprenør til at besøge lokale uddannelsesinstitutioner = kr.
Fortæring og andet materiale ifm. at de unge fra erhvervsskolen, FGU samt folkeskoler
og ungdomsklubber besøger byggepladsen = kr. 5.000
Formidling på sociale medier samt udarbejdelse af en artikel og andet materiale om
forløbet = kr. 40.000.
Formidling af projektet
Der tages kontakt til og laves aftaler med FGU Silkeborg, College360 (murerfaget),
folkeskolerne og ungdomsskolerne om, at entreprenøren og kunstneren besøger de unge på
uddannelsesinstitutionerne, inden de unge besøger byggepladsen. Kunstneren fortæller om
kunst i forbindelse med muret byggeri, og entreprenøren fortæller om murerfaget. Dernæst
inviteres de unge til at besøge byggepladsen, hvor de får lov til at lægge et par mursten i
kunstværket. Efter besøget udarbejdes der en artikel med billeder med fokus på kunstens rolle
i det offentlige rum og på de unges bidrag til opførelsen af kunstværket. I forbindelse med
arrangementerne og opførelsesfasen vil AAB Silkeborg sørge for, at projektet omtales på
sociale medier, hvor bevillingsgiverne efter aftale/ønske omtales. Endelig planlægges det at
indmure byggeriets tidskapsel i kunstmuren samt fastgøre en mindre metalplade med en QRkode, hvor besøgende kan læse om projektet og kunstneren, og hvor bevillingsgiverne kan
omtales.
Udtalelse fra kulturrådet
”Det er en god idé at tænke kunst ind, når der skal bygges støjdæmpende vægge. Og det er
også en god ide, at bruge anledningen til at aktivere murerlærlinge og andre unge i
byggeprocessen. Det giver nye faglige udfordringer og kan måske vække interesse for
murerfaget. Hvis Silkeborg Kommune ønsker at støtte projektet, kunne det passende være
med afsæt i netop den erhvervs- og beskæftigelsesmæssige dimension. Derfor vil vi anbefale,
at projektet henvises til netop Erhvervs- og Arbejdsmarkedsudvalget.”
Tidligere støtte
År
Titel på projekt
Afgørelse
Kunstmur i Them
Afslag på ansøgning på 100.000 kr.
Kilde: Silkeborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.