Godkendelse af Silkeborg Midtbyplan

Indstilling

Teknik- og Miljøchefen indstiller til byrådet,
at Silkeborg Midtbyplan godkendes.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til byrådet,
at den lokale udviklingsplan for Them, Salten og Knudlund endelig vedtages.

Teknik- og Miljøchefen indstiller byrådet,
at forslaget til kommuneplantillægget for kommuneplanrullet for Them og Salten
sendes i offentlig høring.
at screeningsafgørelsen om, at planforslaget ikke er miljøvurderingspligtigt godkendes.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til byrådet,
at forslag til tillæg nr. 44 til Kommuneplan 2020-2032 og Lokalplan 35-013 for et
erhvervsområde i Hårup godkendes med henblik på offentlig høring i 8 uger,
at miljørapporten godkendes med henblik på offentlig høring i 8 uger sideløbende med
planforslagene.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til byrådet,
at forslag til tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2020-2032 og Lokalplan 30-006 for en
dagligvarebutik i Fårvang godkendes med henblik på offentlig høring i 8 uger,
at miljørapport godkendes med henblik på offentlig høring i 8 uger sideløbende med
planforslagene.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Økonomiudvalget,
at det ansøgte drøftes og der træffes beslutning om igangsætning af tillæg nr. 57 til
Kommuneplan 2020-2032 og Lokalplan 13-034 for et offentligt område ved
Kastaniehøjvej i Gødvad, på baggrund af startredegørelsen.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Økonomiudvalget,
at det ansøgte drøftes og der træffes beslutning om igangsætning af tillæg nr. 75 til
Kommuneplan 2020-2032 og Lokalplan 11-024 for renseanlæg Søholt, Alderslyst, på
baggrund af startredegørelsen
at der igangsættes en forudgående høring, hvor der indkaldes idéer og forslag til den
kommende planlægning.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Økonomiudvalget,
at ansøgning om kommune- og lokalplanlægning for del af matr.nr. 5b Skellerup by, Linå
med baggrund i kommuneplanens udpegning af særligt værdifuldt landskab drøftes
at der på baggrund af drøftelsen, træffes beslutning om, at der gives afslag på
ansøgningen.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Økonomiudvalget,
at sagen drøftes og der træffes beslutning om prioritering af lokalplanlægningen i 3. og
4. kvartal 2026.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Økonomiudvalget,
at orienteringen om ønsker til byudvikling i Gjessø tages til efterretning.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Økonomiudvalget,
at orienteringen om ønsket om byudvikling øst for Grauballe tages til efterretning,
at orienteringen om, at ønsket om byudvikling øst for Grauballe tages med i det
igangværende kommuneplanrul for Grauballe lokalområde, tages til efterretning.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til byrådet,
at anlægsbevillingen på 20 mio. kr. til nyt boligområde i Gjern godkendes.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til byrådet,
at Silkeborg Genbrug og Affald A/S’ forslag til gebyrer for genbrug og affald gældende
fra 1. juli 2026 godkendes.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til byrådet,
at Silkeborg Genbrug og Affald A/S’ forslag til gebyrer for genbrug og affald 2027
godkendes.

Ejendomschefen og skolechefen indstiller til byrådet,
at projekteringsbevilling på 0,5 mio. kr. med rådighedsbeløb i 2026 til undersøgelse af
muligheder for multisal og fællesfaciliteter ved Gødvadskolen, finansieret af midler afsat
til formålet i budget 2026, godkendes.
Ejendomschefen og skolechefen indstiller til Skoleudvalget,
at orientering om projekteringsbevilling til undersøgelse af multisal og fællesfaciliteter
ved Gødvadskolen tages til efterretning.

Ejendomschefen og socialchefen indstiller til byrådet,
at anlægsbevillingen på 1,5 mio. kr. med rådighedsbeløb i overensstemmelse med det
afsatte budget i 2026 godkendes.
Ejendomschefen og socialchefen indstiller til Socialudvalget,
at orientering om anlægsbevillingen tages til efterretning.

Sundheds- og Omsorgschefen og Ejendomschefen indstiller til Økonomiudvalget,
at prognosen for behov for plejeboliger for 2026-2038 godkendes og indgår som
forudsætning for budgetlægningen af anlægsbudget 2027-2036
at Ejendomsstaben udarbejder konkrete forslag til matrikler, hvor der kan opføres nye
plejecentre, og at disse præsenteres for udvalgene som led i budgetprocessen for
budget 2028
at det tages til efterretning, at der ikke arbejdes videre med tilbygning til eksisterende
plejecentre, da dette ikke løser kapacitetsudfordringerne eller medvirker til mere effektiv
drift.
at udvalget hvert år præsenteres for kapacitetsprognoser herunder konkret
løsningsforslag til at tilpasse plejecenterkapaciteten.
at materialet fra Udviklingsplan 2.0 sendes i offentlig høring, og at der herefter
udarbejdes en opdateret sag til Ældre- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget i
efteråret 2026

Ejendomschefen og Sundheds- og Omsorgschefen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget
samt Økonomiudvalget,
at igangsætning af udarbejdelse af en vejledning for etablering af nye kommunale
plejecentre godkendes

Ejendomschefen og Sundheds- og Omsorgschefen indstiller til byrådet,
at nedlæggelse af 4 almene plejeboliger på Karolinelundscentret, beliggende
Karolinelundsvej 15, Gjern godkendes,
at bevilling på 1,009 mio. kr. til delvis indfrielse af restgæld godkendes,
at en delvis afskrivning af grundkapitallånet på 0,402 mio. kr. i kommunens regnskab
godkendes.
Ejendomschefen og Sundheds- og Omsorgschefen indstiller til Ældre- og Sundhedsudvalget,
at orientering om sagen tages til efterretning.

Ejendomschefen indstiller til Økonomiudvalget,
at det videre forløb vedrørende arealet på Engesvangvej 14C, Kragelund drøftes,
at der på baggrund af drøftelserne træffes beslutning, om Silkeborg Kommune skal
arbejde videre med lokalplanproces med henblik på køb af arealet.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Økonomiudvalget,
at orienteringen om fremtidig drift af Sorring Byhave tages til efterretning.

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Økonomiudvalget,
at orienteringen om administration i forbindelse med forespørgsler om batterianlæg
tages til efterretning.

Sundheds- og Omsorgschefen indstiller til Økonomiudvalget,
at orientering om opdateringer i projektforklædet for implementering af
Sundhedsreformen tages til efterretning
at orientering om flytningen af 14 kommunale midlertidige pladser tages til
efterretning

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Udvalget kan ikke anbefale, at Silkeborg Midtbyplan godkendes. Udvalget udtaler samtidig, at
planen indeholder en række gode målsætninger og handlinger, hvorfor den i stedet bør
omdøbes til ”Idekatalog for Silkeborg midtby”.

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 7. april 2026

Sagen udsat.

Supplerende beskrivelse af sagen
Der har i juni 2026 været afholdt et temamøde i Plan-, Vej- og Trafikudvalget. På mødet blev
planen gennemgået og drøftet. Dette har resulteret i mindre redaktionelle justeringer og
tilpasninger. Dette er overordnet beskrevet i bilaget ”Overblik over tilpasninger efter
temamøde”. Hermed findes der som bilag, den oprindelig midtbyplan og en version af
midtbyplanen, hvor justeringerne er foretaget. På mødet blev bl.a. etagehøjder for særligt
udvalgte gadestræk i midtbyen drøftet. Der blev nævnt ønske til, at byggehøjder over 4 etager
skal fremgå i et spænd, så det f.eks. for Justitskvarteret ikke er 8 etager, men f.eks. 5-8 etager.
Den planfaglige vurdering er dog, at et spænd er vanskeligt at administrere efter. Det giver
større fleksibilitet, men også større skønsmargin, risiko for forskellig praksis og sværere at
forudsige udfaldet. Teknik- og Miljøafdelingen fastholder den oprindelige anbefaling, så der er
en tydelig retning for det følgende kommuneplantillæg.

Beskrivelse af sagen

I foråret 2025 blev ny midtbyplan for Silkeborg igangsat med målet om at skabe tydelig retning
for byens udviklingspotentialer, stillingtagen til byfortætning, parkeringsstrategi, forbindelser
mv. Planen er en del af kommuneplanrul for Silkeborg Midtby, som vil munde ud i et
kommuneplantillæg, der forventes at være færdigt i 2027. Planen er udarbejdet i tæt relation til
Visionsplan for Grøn Mobilitet.
I november 2025 godkendte Økonomi- og Erhvervsudvalget inddragelsesrapport for Silkeborg
Midtbyplan samt godkendelse af planens retning og indhold med vision og målsætninger.
Siden er der blevet udarbejdet strategiske greb og handlinger, som viser muligheder for at
udvikle midtbyen, så vi fortsat kan være en attraktiv handelsby med gode mødesteder og plads
til fællesskaber, som kan understøtte en levende midtby.
Midtbyplanen ses i vedlagte bilag. I planen præsenteres en vision, 4 målsætninger og 8
strategiske greb, som leder hen til 29 forslag til handlinger.

Planens vision og målsætninger
Visionen:
”Silkeborg Midtby er hjertet i Danmarks Outdoor Hovedstad – en levende, grøn og mangfoldig
bymidte, hvor handel, natur, kultur og hverdagsliv smelter sammen i en stærk helhed”.
Planens målsætninger:
1. Fokus på midtbyens forbindelser
2. Lokalforankret udvikling og fortætning
3. Danmarks grønneste midtby
4. Byliv og handel for alle – året rundt
Byen skal bindes bedre sammen ved at styrke grøn mobilitet og rammer for byliv. Byens liv
skal styrkes ved en målrettet aktivering og udvikling af byrummene. Ankomsten til midtbyen
skal være god og tilgængelig for alle – men særligt de bløde trafikanter. Bilerne skal parkere på
kanten af handelsgaderne, derfor er tre centrale p-anlæg placeret, hvor det er nemt at
ankomme. Anlæggene skal frigive plads til udvikling af de attraktive arealer, hvor der i dag er
parkering på terræn.
Midtbyen består af flere forskellige kvarterer. Gennem fortætning kan der skabes en mere
levende og funktionel midtby, hvor flere kan bo, arbejde og benytte byens rum og faciliteter.
Samtidig er det en central ambition, at nye byggerier og fortætninger ikke blot tilfører boliger og
funktioner, men også styrker og respekterer de eksisterende kvaliteter, der giver hvert kvarter
sin særlige identitet. På den måde bliver udviklingen en naturlig del af byens historiske og
arkitektoniske fortælling.
Planen peger på to udviklingsområder, som både omhandler nye byrum og mulighed for
fortætning. Ved udviklingen af områderne skal planens vision og pejlemærker være for øje,
således der skabes gode forbindelser og bylivsskabende faciliteter mv. Samtidig udpeger
planen også sekundære fortætningspotentialer, som forholder sig til de enkelte kvarterers
skala, identitet og værdier.
Ambitionen er at skabe Danmarks grønneste midtby. Byen skal være robust i forhold til
klimaforandringerne og vi ønsker at udvikle en stemningsfuld og oplevelsesrig by, hvor naturen

og plantninger kan stimulere sanser, markere årstidens variationer og skalaformidle
bygningsmasser.
Handelslivet er essentielt for midtbyen og flere handlinger understøtter handelslivets udvikling
mod nye måder at bruge byen på, hvor oplevelser, ophold og aktiviteter er i fokus – både ude
og inde.

Planens handlinger
Udviklingen af Silkeborgs midtby kræver både små og store fysiske forandringer – og aktiv
deltagelse fra byens aktører. Planens handlinger kan være med til at realisere planens vision
og målsætninger. Handlingerne er både fysiske og organisatoriske, med kort eller lang
tidshorisont og kan skabes for få midler eller er store investeringer.
Hver af de 29 handlinger er beskrevet med effekt, handlinger og et bud på en økonomi. I flere
af handlingerne er prisestimatet et forsigtigt ”bedste bud”, beror på erfaringstal eller et specifikt
prisoverslag. Derfor er der enkelte steder et stort prisspænd, da der er mange ukendte faktorer
og forventninger til ambitionen.
Handlingerne er kategoriseret efter de 4 målsætninger. Her ses det tydeligt, at der er flest
handlinger som understøtter behovet for at styrke de gode forbindelser og grøn mobilitet, så
der skabes attraktive rammer for byliv og bevægelse.

Realiseringsplan
Realiseringsplanen giver et samlet overblik over prioriteringer og tidshorisont. I
realiseringsplanen er der givet forslag til hvilke handlinger, som kan sættes i værk på kort sigt.
Flere handlinger er allerede sat i proces, hvor der er bevilget midler. Andre handlinger kan for
få midler have stor effekt, hvor flere er afhængige af hinanden.
Realiseringen af midtbyplanens vision forudsætter, at handlinger sættes i gang og føres ud i
livet. Derfor foreslås en række åbningstræk med en kortsigtet tidshorisont. Disse indsatser
kræver begrænsede (anlægs-)midler og en mindre organisatorisk indsats. Dog vil der altid
være et administrativt ressourcetræk forbundet med selv de handlinger, som ikke kræver store
investeringer. En anden central handling for at sætte gang i udviklingen af midtbyen er at
prioritere et nyt parkeringsanlæg. Dette greb er afgørende for at frigøre arealer og skabe nye
udviklingsmuligheder og betragtes derfor som en vigtig, men kompleks indsats. Øvrige
handlinger, som kræver mere komplekse processer og større finansiering, er planlagt som
langsigtede indsatser.
De 29 handlinger er et bruttokatalog af handlinger, som ikke hindrer andre forslag.
Midtbyplanen kan godkendes uden at handlingerne realiseres, da handlingerne kræver
selvstændige politiske beslutninger før de igangsættes.
Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler at realiseringsplanen genbesøges 1-2 gange om året, så
handlinger indarbejdes i budgettet. Over tid kan handlinger arkiveres og nye kommer til.

Borgerinddragelse
I sommeren 2025 har der været afholdt forskellige borgerinddragende aktiviteter.
Inddragelsesrapport for Silkeborg Midtbyplan blev politisk godkendt af Økonomi- og
Erhvervsudvalget 11. november 2025.

Økonomi

15. Godkendelse af endelig vedtagelse af lokal udviklingsplan i
forbindelse med kommuneplanrul for Them og Salten

Der skal fremadrettet arbejdes med en realisering af de forskellige fokusområder i den lokale
udviklingsplan. Arbejdet med fokusområderne kan ske på initiativ af lokalområdet i samarbejde
med relevante aktører, men vil i nogle tilfælde forudsætte en kommunal medvirken, f.eks. i
forhold til planlægning, prioritering og anlæg af infrastruktur.

16. Godkendelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 55 til
Kommuneplan 2020-2032 for et kommuneplanrul i Them, Salten og
Knudlund

Kommuneplantillæggets udlæg af rammerne 40-B-26, 40-B-27 og 40-B-28 indgår ikke i
boligprogrammet og befolkningsprognosen for 2026. Økonomi- og IT-staben oplyser, at
kommuneplantillægget forventes at påvirke befolkningstallet i Them-Salten-planområdet med
op til 365 flere indbyggere end forudsat i befolkningsprognosen for 2026. Rammeudlæggene vil
medføre, at befolkningstallet stiger fra 2030 og frem til 2038 som følge af forventet indflytning i
de nye boligområder.
Økonomi- og IT-staben oplyser desuden, at kapacitetssituationen i Them-Salten-området
fortsat forventes at kunne rumme den forventede stigning i antallet af 0-2-årige, som forventes

at toppe i 2035 med 19 flere børn med pasningsbehov ud over de børn, der er indregnet i
dagtilbudsprognosen for 2026. Der forventes et mindre underskud i kapaciteten på 4 pladser.
Økonomi- og IT-staben vurderer desuden, at kommuneplantillægget vil medføre yderligere 30
børn med pasningsbehov blandt de 3-6-årige fra 2035 og frem, hvilket kan rummes inden for
den nuværende kapacitet.
På skoleområdet forventer Økonomi- og IT-staben, at kommuneplantillægget vil medvirke til, at
klassekapaciteten på 23 klasser netop kan overholdes i alle år. I beregningen er der taget
udgangspunkt i et klasseloft på 26 elever pr. klasse i 0.-2. klasse, hvilket giver 3 klasser pr.
årgang, mens der i 3.-9. klasse er taget udgangspunkt i et klasseloft på 28 elever pr. klasse,
svarende til 2 klasser pr. årgang. Kapaciteten på skoleområdet er således aktuelt tilstrækkelig,
men selv en mindre afvigelse i elevtallet kan udløse behov for ekstra klasser på enkelte
årgange.
Kommuneplantillægget forventes ikke at medføre større investeringer i den offentlige kapacitet
på dagtilbuds- og skoleområdet.
Herudover vil realisering af kommuneplanrammerne ved Kaldæavej indebære behov for
vejudvidelse, hvilket ligeledes vil få økonomiske konsekvenser og bør indgå i den videre
prioritering og planlægning.

17. Godkendelse af forslag til tillæg nr. 44 til Kommuneplan 2020-2032
og Lokalplan 35-013 for et Erhvervsområde i Hårup

Boligprogram og befolkningsprognose
Der planlægges for et erhvervsområde, der vil derfor ikke ske påvirkning af
befolkningsprognosen for området.
Lokalplanen vurderes ikke at påvirke de offentlige services i Hårup yderligere end forventet i
befolkningsprognosen.
Planerne medfører ikke kommunale investeringer.

18. Godkendelse af forslag til tillæg nr. 59 til Kommuneplan 2020-2032
og Lokalplan 30-006 for en dagligvarebutik i Fårvang

Boligprogram og befolkningsprognose
Planerne indeholder en dagligvarebutik.
Det betyder at der kan forventes samme antal boliger som forudsat i boligprogrammet. Der vil
ikke ske påvirkning af befolkningsprognosen for området.
Lokalplanen vurderes ikke at påvirke de offentlige services i Fårvang yderligere end forventet i
befolkningsprognosen.

Planerne medfører ikke kommunale investeringer.

19. Drøftelse og beslutning om igangsætning af tillæg 57 til
kommuneplan 2020-2032 og Lokalplan 13-034 for et offentligt område
ved Kastaniehøjvej i Gødvad

Planerne påvirker ikke boligprogrammet, da de ikke indeholder boliger. Planerne understøtter
et privat dagtilbud og en privat skole, som i dag allerede findes på stedet. Skole og institution
forventes over de kommende år at kunne rumme flere børn, hvormed den samlede kapacitet
for skoleområdet og dagtilbud med de to planer udvides i Gødvad – selvom det er i privat regi.
Planerne medfører ikke kommunale investeringer.

20. Drøftelse og beslutning om igangsætning af tillæg nr. 75 til
Kommuneplan 2020-2032 og Lokalplan 11-024 for renseanlæg på
Søholt i Silkeborg

21. Drøftelse og beslutning om videre planlægning for mindre
boligområde i Resenbro i særligt værdifuldt landskab

Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at det ansøgte projekt er for lille til at foretage en egentlig
beregning af boligernes afledte påvirkning på kapacitet for skole- og dagtilbudsområdet i
Resenbro.

22. Drøftelse og beslutning om prioritering af lokalplanlægning for 3. og
4. kvartal 2026

Med gældende prognoser er der i perioden frem til 2039 ikke forventet større
kapacitetsudfordringer på skole- og dagtilbudsområdet i Gjessø. Prognoserne bygger dog på
forudsætningerne fra boligprogrammet og dermed på kommuneplanens rammer. Det betyder,
at eventuelle nye områder og ønsker til boligudvikling ikke er medregnet i prognoserne. I
forbindelse med kommuneplanrul vil der blive lavet nye prognoser, som kan understøtte de
politiske beslutninger om eventuelle udpegninger af nye kommuneplanrammer og belyse den
samlede påvirkning af kapaciteten i offentlige institutioner.

24. Orientering om ønske om byudvikling øst for Grauballe

GMB Ejendomme tilbyder at afholde udgifterne til en forlængelse af Søndre Grauballevej til
Grauballe Gudenåvej i den nordøstlige del af Grauballe ifm. ønsket om byudvikling øst for
Grauballe.
Nugældende prognoser på skole- og dagtilbudsområdet i Grauballe bygger på
forudsætningerne fra boligprogrammet og dermed på kommuneplanens rammer. Størstedelen
af det fremsendte ønske om byudvikling øst for Grauballe er ikke rammelagt i kommuneplanen
og er dermed ikke medregnet i de nuværende prognoser. Koncernøkonomi vurderer, at der
med projektet fra GMB Ejendomme kan forventes behov for væsentlige kommunale
investeringer i dagtilbud og skole i Grauballe på den længere bane, og økonomi hertil indgår
ikke i det nuværende budget.

25. Godkendelse af anlægsbevilling til nyt boligområde Gjern

Økonomistaben oplyser, at der på bevilling 29 byggemodning, kan gives anlægsbevilling på
netto 20 mio. kr. til byggemodning af nyt boligområde i Gjern, fordelt med:
Bruttoanlægsbevilling på 26 mio. kr., fordelt med 15 mio. kr. i 2026, 9 mio. kr. i 2027, og
Indtægtsbevilling på 6 mio. kr. med rådighedsbeløb i 2026.
De 6 mio. kr. til byggemodning af privat udviklers byggegrunde er ikke medregnet i oprindeligt
budget 2026 og øger dermed kommunens korrigerede bruttoanlægsniveau for 2026. Udgiften
til denne del af projektet er netto 0 kr., da privat udvikler betaler kommunen for opgaven.

26. Godkendelse af Silkeborg Genbrug og Affalds gebyrer for 2026

27. Godkendelse af Silkeborg Genbrug og Affalds affaldsgebyrer for

28. Godkendelse af projekteringsbevilling til undersøgelse af multisal og
fællesfaciliteter ved Gødvadskolen

Økonomistaben oplyser, at der kan gives projekteringsbevilling på 0,5 mio. kr. på bevilling 12
Kommunale Ejendomme med rådighedsbeløb inden for budgettets rammer i 2026.
Projekteringsbevillingen finansieres af budget afsat til formålet i budget 2026.

29. Godkendelse af anlægsbevilling til mindre bygningsmæssige
ændringer på Socialområdet

Økonomistaben oplyser, at anlægsbevillingen på 1,5 mio. kr. kan gives på bevilling 12
Kommunale Ejendomme med rådighedsbeløb inden for budgettets rammer i 2026.

30. Drøftelse og beslutning om udvikling af plejeboligområdet i relation til
Udviklingsplan for plejecentre 2.0

Økonomistaben anbefaler, at der i anlægsbudgettet for 2027-2036 afsættes specifikke
budgetbeløb til opførelse af de nye plejecentre, der også indgår i anlægsbudgettet for 20262035. Herudover anbefaler Økonomistaben, at yderligere kapacitetsbehov jf. Udviklingsplan
2.0 budgetlægges i en samlet pulje til kapacitet og andre nødvendige behov.

31. Godkendelse af ramme for vejledning for etablering af nye
plejecentre

Økonomistaben oplyser, at indfrielse af lån kan ske ved at tilføre et beløb svarende til den
delvise restgæld på tidspunktet for indfrielsen til bevilling 4 Lån. I denne sag bevilges 1,009
mio. kr. svarende til den delvise restgæld pr 30. juni 2026. Eventuelle afvigelser fra dette beløb
reguleres til næste budgetopfølgning.
Økonomistaben oplyser, at 1,009 mio. kr. kan gives på bevilling 4 Lån, når der gives
tillægsbevilling på 1,009 mio. kr.
Der foretages desuden afskrivning af grundkapital samt nedskrivning af henlæggelse som
beskrevet i sagen.
Budgetforslag 2027 -2030 på bevilling 11 Ældreboliger, bevilling 2 Renter og bevillig 4 lån skal
rettes i henhold til beslutningen.

35. Drøftelse og beslutning vedrørende areal i Kragelund

Den del af drift og vedligehold, som Silkeborg Kommune kommer til at stå for, beløber sig til
24.000 kr. om året i 2026 priser.

41. Orientering om administration i forbindelse med batterianlæg

42. Orientering om sundhedsreformen

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Indstillingen anbefales.
Sagen suppleres frem mod byrådets behandling med kort bemærkning omkring nyligt indsendt
forslag til yderligere boligudviklingsområde.

Supplerende beskrivelse af sagen
Silkeborg Kommune har 3. august 2026 modtaget en anmodning fra Sweco Architects på
vegne af GMB Ejendomme om et boligudviklingsprojekt med cirka 365 boliger nord for Them.
Anmodningen er vedlagt som bilag til sagen.
Området som GMB ønsker at udvikle ligger nord for den eksisterende bystruktur i Them og er
ikke en del af den planlagte byudvikling. En realisering af projektet vil kræve udarbejdelse af en
ny kommuneplanramme samt efterfølgende lokalplanlægning.
Som led i den igangværende kommuneplanrevision for Them og Salten er der gennemført
analyser af boligbehov, udviklingspotentialer og bystruktur. Analyserne er en del af grundlaget
for anbefalinger og prioriteringer i den aktuelle udviklingsplan og kommuneplantillæg.
Teknik- og Miljøafdelingen formoder, at en udvidelse af byudviklingen i den ansøgte retning vil
udfordre den eksisterende vejinfrastruktur og medføre behov for betydelige
anlægsinvesteringer. Samtidig vil projektet have betydning for kapaciteten i den offentlige
service (skole- og dagsinstitutionsbehov) i lokalområdet.
Hvis ansøgningen skal indgå i den videre planlægning, kræver det fornyet kapacitetsanalyse,
en revurdering af udviklingsstrategien for området samt en ændring af grundlaget for
kommuneplantillægget, herunder screening for miljøvurdering m.m. Dette vil medføre
væsentlige forsinkelser i den igangværende planproces.

Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler, at anmodningen ses som et input til den kommende
høring af kommuneplantillægget for Them Salten.

Beskrivelse af sagen
Som led i den rullende kommuneplanlægning arbejder Silkeborg Kommune med at udvikle
lokalområderne gennem et områderul, hvor der udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokal
udviklingsplan.
Den lokale udviklingsplan skal sætte retning for områdets fremtidige udvikling. Den lokale
udviklingsplan er udarbejdet i tæt dialog med lokalrådet og borgere, som har deltaget i
workshops og en følgegruppe. Ud over fokus på byvækst og bosætning har der lokalt været et
ønske om at arbejde for en styrkelse af bymidten i Them som handelscentrum samt styrkelse
af de rekreative forbindelser i lokalområdet.
Planen er bygget op omkring de tre hovedtemaer: byvækst, bymidten i Them og rekreative
forbindelser.

Byvækst
Udviklingsplanen sigter mod en udbygning med varierede boligformer, der afspejler beboernes
behov og understøtter en blandet boligmasse. Det ønskes ligeledes, at udviklingen skal
tilpasses landskabet og den eksisterende bystruktur.
Med den lokale udviklingsplan præsenteres forslag til boligudvikling på fire lokaliteter i
lokalområdet:

Klokbjerg Allé – Området er centralt beliggende i Them over for Frisholmparken og dermed
også tæt på Frisholmskolen. Området har et let kuperet terræn med et levende hegn, som
ønskes bevaret i forbindelse med boligplanlægningen for at integrere de grønne strukturer i
området. På matriklen findes desuden en bolig, som ønskes bevaret til boligformål.
Med kommuneplantillæg nr. 55 forslås området udlagt til et blandet boligområde med mulighed
for opførelse af cirka 85 boliger.

Kaldæavej - Området er beliggende i den nordvestlige del af Them, men med kort afstand til
Them-Centeret. En udbygning af området forudsætter en forlængelse af den planlagte
vejforbindelse Rustrupvej-Toftevænget, som ikke er i nuværende anlægsbudget.
Med kommuneplantillæg nr. 55 forslås området udlagt til et åben-lav boligområde med
mulighed for opførelse af cirka 8 boliger.

Saltenvej – Området udgør det sidste ubebyggede areal mellem Them og Salten. En
udbygning vil kunne bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem de eksisterende
boligområder samt mulighed for at udvikle de rekreative forbindelser.
Med kommuneplantillæg nr. 55 forslås området udlagt til et blandet boligområde med mulighed
for opførelse af cirka 58 boliger.

Smedebakken – området er beliggende i den nordlige del af Them og boliganvendelsen
ændres, så der både er mulighed for parcelhuse eller række- og kædehuse.
Boligområdet giver mulighed for opførelse af cirka 8 blandede boliger.

Med de fire boligområder er der samlet set potentiale for etablering af cirka 120–150 nye
boliger fordelt på forskellige boligtyper og placeret flere steder i lokalområdet. Samtidig skabes
der flere muligheder for at udvikle de rekreative forbindelser.

Bymidten i Them
Them-Centret fungerer som byens centrale handelsområde og er samlingspunkt for
lokalområdet. Der har været peget på flere udfordringer i forhold til funktionaliteten og
anvendelsen af torvet og bymidten.
I forbindelse med udarbejdelsen af den lokale udviklingsplan blev der nedsat en lokal
følgegruppe bestående af borgere og lokale aktører. I samarbejde med en ekstern rådgiver og
følgegruppen er der ved udarbejdelsen af en byskitse skabt konsensus om en teknisk løsning
som kan realiseres for bymidten. Denne byskitse indgår i udviklingsplanen. Skitsen synliggør
bymidtens potentialer og peger på muligheder for at styrke og udvikle Them som handelsby og
mødested.
Byskitsen rummer en række tiltag, herunder forslag til parkeringsstruktur samt indretning og
begrønning af bymidten. Skitsen suppleres af visualiseringer og en etapeplan, der viser,
hvordan området ved Them-Centret kan udvikle sig på både kort og lang sigt.
Det har været et ønske fra følgegruppen, at rådgiver udarbejder et anlægsoverslag, som kan
tilpasses, hvis projektet ønskes realiseret i etaper eller med fravalg af delelementer fra
byskitsen.

På baggrund af skitseprojektet vurderes en realisering at kræve en samlet anlægsinvestering
på op til 7,8 mio. kr., fordelt som følger:
Torvepladsen: 3,4 mio. kr.
Parkeringspladser samt området ved Andys Køkken og Rema 1000: 4,0 mio. kr.
Området omkring butikkerne mod nord: 0,3 mio. kr.

Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler til gennemførelse af projektet. I den lokale
udviklingsplan lægges der derfor op til, at fokusområdet kan opdeles i flere delprojekter, hvor
der løbende kan arbejdes med finansiering via fonde og puljemidler.

Rekreative forbindelser
Det tredje fokusområde er de rekreative forbindelser. Udviklingsplanen ligger op til at der skal
arbejdes for større synlighed og sammenhæng, så de eksisterende stiforbindelser bliver

tydeligere formidlet. Samtidig sigter planen efter at der i forbindelse med boligudvikling
arbejdes for at understøtte og integrere den omkringliggende natur, så ny planlægning
harmonerer med landskabet, og så de rekreative forbindelser kan styrkes eller etableres, hvor
der er behov. Der er ligeledes arbejdet med de eksisterende forbindelser og tegnet ledelinjer
for, hvor de fremtidige behov og udvidelsesmuligheder kan realiseres.

Det videre arbejde
Med en endelig vedtagelse af den lokale udviklingsplan kan der arbejdes videre med konkrete
projekter inden for de tre fokusområder. Udviklingsplanen lægger op til, at arbejdet med
fokusområderne kan forankres i en lokal arbejdsgruppe eller i lokalrådet for at sikre lokal
opbakning og ejerskab.

Med den lokale udviklingsplan er der skabt et grundlag for at understøtte lokalområdets
initiativer og arbejdet med at realisere de skitserede tiltag for bymidten samt forbedre de
rekreative forbindelser. Planen skal samtidig ses som et redskab til at forventningsafstemme
indsatserne inden for de enkelte fokusområder og understøtte den fremtidige ønskede
udvikling i lokalområdet.

Realiseringen af de beskrevne muligheder for boligudvikling forudsætter en endelig vedtagelse
af kommuneplantillægget. Kommuneplantillægget indebærer samtidig en justering af de
eksisterende kommuneplanrammer, så disse bringes i overensstemmelse med de faktiske
forhold.

Den lokale udviklingsplan er indarbejdet i forslaget til kommuneplantillæg nr. 55, som sendes i
offentlig høring og efterfølgende til endelig vedtagelse.

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Indstillingen anbefales, idet udvalget dog anbefaler, at det belyses om der kan etableres en
støjvold og skovområde langs Saltenvej, således at det nye planlagte boligområde kan udvides
mod nord.

Beskrivelse af sagen
Som led i den rullende kommuneplanlægning udvikles udvalgte lokalområder gennem et
“områderul”. Et områderul består af en lokal udviklingsplan og et kommuneplantillæg.
Formålet med kommuneplantillæg 55 er at udlægge nye arealer til vækst og tilpasse
eksisterende rammer, så de afspejler de faktiske forhold og de fremtidige udviklingsbehov.
For lokalområdet Them og Salten har kommuneplanrullet fokus på byudvikling i sammenhæng
med udviklingen af Them bymidte og de rekreative forbindelser. Teknik- og Miljøafdelingen har
gennemført indledende undersøgelser af Them og Salten for at kortlægge områdets potentialer
samt opfølgning på tidligere planlægningsdialoger med lodsejere og udviklere til både bolig- og
erhvervsudvikling.
Kommuneplantillægget fastlægger de overordnede rammer for arealanvendelsen, mens

konkrete fysiske forhold fastlægges i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning.

Planlægningsgrundlag og byudviklingspotentiale
Med kommuneplantillæg nr. 55 udlægges to nye rammer til boligudvikling og to eksisterende
rammer tilpasses:
Klokbjerg Allé – Området udlægges til et blandet boligområde med mulighed for opførsel af
cirka 85 boliger.
Kaldæavej - En udbygning af området forudsætter en forlængelse af den planlagte
vejforbindelse Rustrupvej-Toftevænget, som ikke er i nuværende anlægsbudget. Området
udlægges til et åben-lav boligområde med mulighed for opførsel af cirka 8 boliger.
Saltenvej – Den eksisterende kommuneplanramme indskrænkes for at undgå konflikter med de
nuværende virksomhedsaktiviteter i området. Den nye afgrænsning udgør et alternativ til den
politiske beslutning fra 2021 om at fjerne kommuneplanrammen og sikrer fortsat mulighed for
boligbyggeri samt for at styrke sammenhængen mellem Them og Salten. Området udlægges til
et blandet boligområde med mulighed for opførelse af cirka 58 boliger.
Smedebakken – Den eksisterende ramme opdeles, så den ubebyggede del for sin egen
ramme, hvor arealanvendelsen ændres til blandet boligområde. Boligområdet giver mulighed
for opførsel af cirka 8 boliger.
Med de fire boligområder er der et samlet potentiale for etablering af ca. 120–150 nye boliger.

Tilpasning af eksisterende boligrammer
Der findes allerede to eksisterende boligrammer i kommuneplanen, som justeres i forbindelse
med kommuneplantillægget: Saltenvej og Smedebakken.

Teknik- og Miljøafdelingen har på baggrund af faglige vurderinger tilpasset rammen for
Saltenvej, så den kan anvendes i overensstemmelse med gældende lovgivning om støj.
Rammen for Smedebakken opdeles, så det uudnyttede boligområde fremover kan rumme
både åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse.

Kapacitet for skole- og institutioner
I forbindelse med planlægningen er der udarbejdet analyser af kapacitetsbehovet baseret på
prognoser og den forventede befolkningsudvikling. Dette forudgående arbejde danner grundlag
for forslaget til byudviklingsmulighederne i kommuneplantillægget, så der ikke planlægges for
en større udbygning, end der reelt er behov for i lokalområdet.
Det vil primært være kommuneplanrammerne Klokbjerg Allé og Saltenvej, som har størst
indflydelse på kapaciteten.
Generelt vil der ved udpegning af rammerne Klokbjerg Allé og Saltenvej kunne opstå behov for
udvidelser på både institutionsområdet og skoleområdet fra 2031 og frem. Særligt på
skoleområdet kan der blive tale om væsentlige udvidelser, herunder etablering af flere

klasselokaler samt supplerende faciliteter fra 2031 og frem.

Fremtidige vejanlæg
I forbindelse med realisering af kommuneplanrammen Kaldæavej vurderes der at opstå behov
for udvidelse og tilpasning af det eksisterende vejnet.
Det forudsættes, at den planlagte vejforbindelse mellem Rustrupvej og Toftevænget realiseres
forud for igangsættelse af projektet ved Kaldæavej.
Husdyrproduktion
Den fremtidige planlægning i området skal ske under hensyntagen til den nærliggende
husdyrproduktion. De nye boligrammer udnytter det eksisterende byvækstpotentiale inden for
et område, der i øvrigt er omgivet af landbrug, hvor der skal tages hensyn til lugtgener i forhold
til boligbebyggelse. Med udlægget er der derfor planlagt for den samlede og langsigtede
udviklingsmulighed i området ud fra de nuværende forhold.

Anden planlægning
Erhverv
Der lægges ikke op til ændringer vedrørende kommuneplanrammer for erhverv. Der er fortsat
ledig kapacitet i erhvervsområdet, Knudlund, og der er lavet en ny lokalplan for Them Mejeri.

Detailhandel
Der lægges ikke op til ændringer i områdets detailhandelsstruktur. Silkeborg Kommune har
modtaget en henvendelse om placering af en dagligvarebutik i Salten. Forespørgslen
omhandler dagligvarebutik på 1.200 m². Det vil kræve en ændring af eksisterende
kommuneplanramme, som fastsætter en maksimal butiksstørrelse på 500 m².

Kultur- og bygningsarv
Området er blevet screenet for bevaringsværdige bygninger. Bygninger med en høj
bevaringsværdi fra 1-3 bliver udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige bygninger. Der
er to bygninger, der har fået en SAVE-vurdering under 4 (middelhøj til høj bevarings værdi),
hvorfor de optages i kommuneplanen retningslinje for bevaringsværdige bygninger.

Teknik- og miljøafdelingens anbefaling
Byvækst i lokalområdet
Med kommuneplantillægget nr. 55 til kommuneplan 2020-2032 udlægges tre nye boligrammer
til mellem 120-150 boliger med en blanding af forskellige boligtyper. Teknik- og
Miljøafdelingens anbefaling er, at der fremadrettet fokuseres på udviklingsmulighederne i de
eksisterende og nye områder med fokus på etablering af forskellige boligtyper.
Teknik- og Miljøafdelingens samlede vurdering er, at der forvaltningsmæssigt kan arbejdes
videre med de nye rammer inden for den eksisterende kapacitet.

Kommuneplantillægget giver imidlertid først mulighed for at udnytte de nye rammer ved
Klokbjerg Allé og Kaldæavej, når anlægsøkonomien er afklaret, der er udarbejdet lokalplaner
for områderne, og der er taget stilling til miljøvurderingen.

Dagligvarebutik i Salten
Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler, at en dagligvarebutik på 1.200 m2 i Salten afvises og
rammebestemmelsen med en butiksstørrelse på maksimal 500 m2 fastholdes. Etablering af en
dagligvarebutik vurderes at kunne få negative konsekvenser for detailhandelen ved ThemCenteret og dermed svække det eksisterende centergrundlag. Af hensyn til en bæredygtig
udvikling i detailhandlen i Them Centret bør der fortsat være fokus på at fastholde og styrke
den nuværende detailstruktur.

Miljøvurdering
Der er gennemført en screening for miljøvurdering af forslag til kommuneplantillæg nr. 55 til
Kommuneplan 2020‑2032.
Kommuneplantillægget omfatter justeringer af eksisterende kommuneplanrammer samt udlæg
af to nye rammer til boligformål. Kommuneplanrammerne fastlægger alene overordnede
rammer for den fremtidige arealanvendelse og giver ikke i sig selv mulighed for realisering af
konkrete projekter.
På baggrund af screeningen vurderes det, at kommuneplantillægget ikke medfører væsentlige
miljøpåvirkninger. Eventuelle miljømæssige forhold vil blive vurderet nærmere i forbindelse
med efterfølgende lokalplanlægning.
Det vurderes derfor, at kommuneplantillægget ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering efter
miljøvurderingsloven.
Vurderingen er vedlagt som bilag 1.

Borgerinddragelse
Forslaget til kommuneplantillæg nr. 55 til kommuneplan 2020-2032 vil blive sendt i offentlig
høring i otte uger.
Screeningsafgørelsen om ikke at miljøvurdere kommuneplantillæg nr. 55, jf. Lov om
miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter, kan påklages i samme
periode som den offentlige høring.

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Indstilling anbefales.

Beskrivelse af sagen
Plan-, Vej- og Trafikudvalget igangsatte 16. september 2025 udarbejdelse af planforslagene.

Oversigtskort - Lokalplanafgrænsning.

Indhold
Lokalplanen fastlægger rammerne for etablering af et erhvervsområde med op til 10
erhvervsgrunde. Inden for området kan der opføres én restaurant og én ladestation på særligt
udpegede grunde. De øvrige grunde kan anvendes til erhverv i virksomhedsklasserne 1–5,
herunder mindre værksteder, lettere industri og produktion, vaskehaller, engroshandel, lager
og lignende.
Lokalplanområdet vejbetjenes fra Magnusvej, der er en sidevej til Linåvej. Magnusvej føres ind
i lokalplanområdet og giver vejadgang grundene.
Lokalplanen fastlægger byggefelter, som bebyggelsen skal placeres inden for. Bebyggelsen på
grund 1 til restauranten kan opføres med en højde på maks. 8,5 meter. De resterende grunde
kan opføre byggeri med en højde på mellem maks. 10 meter og op til maks. 18 meter på
udvalgte grunde. Den eksisterende lokalplan for området giver mulighed for byggeri i op til 26
meter og 6 etager.
En del af lokalplanområdet ligger inden for et indvindings- og grundvandsdannende opland til
Gudenå Vandværk. Afgrænsningen af oplandet er ændret siden vedtagelsen af den
eksisterende lokalplan. Det betyder, at den nuværende håndtering af regnvand ikke længere er
hensigtsmæssig. De eksisterende løsninger skal derfor fjernes og erstattes af nye
regnvandsanlæg. Lokalplanen udlægger arealer til dette formål og fastsætter samtidig
bestemmelser, der skal sikre, at indvindingsområdet ikke påvirkes af miljøfarlige stoffer.
Lokalplanen skal også sikre, at beskyttede naturområder vest for lokalplanområdet ikke
påvirkes væsentligt af lys fra området.

Lokalplankort kan ses på lokalplanportalen.

Gældende kommune- og lokalplanlægning
Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, hvad angår rammer og
retningslinjer. Der er derfor udarbejdet forslag til tillæg nr. 44 til Kommuneplan 2020-2032, som
medfører de ændringer.
Lokalplanområdet er omfattet af gældende Lokalplan 35-005 og udlagt til erhvervsområde.
Lokalplan 35-013 erstatter en del af den gældende lokalplan.

Miljøvurdering
Kommuneplantillæg nr. 44 og lokalplan 35-013 er miljøvurderet i henhold til
miljøvurderingsloven. I forbindelse med miljøvurderingen er der foretaget en afgrænsning af
hvilke miljøforhold der er væsentlige og skal belyses i forbindelse med planlægningen
Miljøvurderingen er afgrænset til at omhandle:
Håndtering af overfladevand ift. nedsivning i indvindingsområde.
Lysforurening af naturbeskyttede områder mod vest.
Det er vurderet, at planen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af hverken
indvindingsområdet eller de beskyttede naturområder mod vest, hvis der sikres de nødvendige
afværgeforanstaltninger i lokalplanen.
Lokalplanen sikrer bl.a. at befæstede arealer inden for indvindingsoplandet etableres som tæt
belægning, der hindrer nedsivning. Derudover håndteres hverdagsregn i lukkede rør og ledes
til et eksisterende nedsivningsbassin uden for lokalplanområdet.
Lokalplanen sikrer bestemmelser for en jordvold og krav til belysning begrænser lysgener, så
beskyttet natur mod vest ikke påvirkes væsentligt.
Se miljørapporten på lokalplanportalen.

Borgerinddragelse
Planforslagene og miljørapporten vil blive fremlagt i offentlig høring i 8 uger.

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Indstillingen anbefales.

Beskrivelse af sagen
Økonomi- og Erhvervsudvalget igangsatte 19. august 2025 udarbejdelse af planforslagene.

Oversigtskort med lokalplanafgrænsning

Indhold
Lokalplanens formål er at muliggøre opførelsen af en 1.200 m 2 dagligvarebutik med tilhørende
parkeringsarealer og beplantning. Lokalplanen sikrer en disponering af arealet, hvor
vareindlevering og kundeparkering er opdelt for at skabe et sikkert og trygt parkeringsområde.
Ved den politiske igangsætning blev der opsat et krav om, at dagligvarebutikken skulle
orienteres mod Fårvang for at styrke byen. Der er blevet tilføjet en bestemmelse i lokalplanen,
der skal sikre, at indgangspartiets placering henvender sig mod Fårvang. På den måde er
kravet blevet indfriet og det understøttes, at butikken kan fungere som et naturligt
samlingspunkt for byens borgere og bidrage til at styrke fællesskabet i byen.
Lokalplanen har derudover haft fokus på, at der etableres hensigtsmæssige løsninger til
håndtering af regnvand, og at omkringliggende områder ikke påføres gener i form af støj, lys
eller anden visuel påvirkning.

Lokalplankort kan ses på lokalplanportalen.

Gældende kommune- og lokalplanlægning
Der er ingen eksisterende lokalplaner eller byplanvedtægter for området.
Det planlagte område ligger indenfor kommuneplanens centerramme 30-C-01 og er beliggende
indenfor den udpegede bymidte i Fårvang. I gældende kommuneplan er der fortsat
rummelighed til detailhandel indenfor bymidten i Fårvang.
Til trods for, at projektet er i overensstemmelse med kommuneplanens detailhandelsmæssige
retningslinjer, er det dog nødvendigt at ændre kommuneplanen med tillæg 59, fordi
centerramme 30-C-01 indeholder bestemmelser, som skal sikre et arkitektonisk og
bevaringsmæssigt udtryk igennem Storgade i Fårvang (en hovedgade med ensartet
matrikelstruktur, huse som perler på en snor langs vejen med ensartet afstand til vejareal).
Disse bestemmelser gør, at det ikke er muligt at opføre en moderne dagligvarebutik indenfor
rammen på grund af bygningens størrelse og udtryk. I den vestlige ende af Storgade - hvor
lokalplanområdet er placeret - har området dog en anden karakter og de arkitektoniske og
bevaringsmæssige kvaliteter findes ikke i den bygningsmasse, som ligger her. Derfor
udlægges i tillæg 59 en ny ramme uden disse bevaringsmæssige og arkitektoniske
bestemmelser, mens ramme 30-C-01 reduceres i omfang.
Kommuneplantillægget ændrer derudover den tilladte miljøklasse indenfor den nye ramme. I
den nuværende kommuneplanramme, 30-C-01, er den maksimalt tilladte miljøklasse 1. Denne
bestemmelse gør, at det ikke er muligt at opføre en dagligvarebutik på ca. 1.200 m2. Den nye
ramme, 30-C-02, hæver derfor den maksimalt tilladte miljøklasse til 3.

Miljøvurdering
Kommuneplantillæg nr. 59 og lokalplan 30-006 er miljøvurderet på følgende emner:
Visuelle gener fra dagligvarebutikken mod Viborgvej
Støj fra driften af dagligvarebutikken
Af miljørapporten fremgår det, at der i miljøvurderingsprocessen er taget stilling til de
udfordringer, der knytter sig til de to emner. Udfordringerne er identificeret i relation til den
konkrete planlægning og det pågældende projekt. På denne baggrund er der i samarbejde
med de berørte myndigheder udarbejdet afværge- og tilpasningsforanstaltninger, der skal
sikre, at planernes gennemførelse ikke medfører væsentlig påvirkning af miljøet.
For at undgå visuelle gener mod Viborgvej, er der indskrevet bestemmelser i lokalplanen, der
skal sikre, at belysning ikke påvirker Viborgvej og at der ikke sker blænding af bilister.
For at undgå, at omkringliggende boliger bliver støjbelastet af dagligvarebutikkens aktiviteter
(herunder varelevering og kundeparkering), og at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier
for centerområder overholdes, er der indskrevet bestemmelser i lokalplanen, der skal sikre
etableringen af en støjmur.
Til orientering kan det oplyses, at miljøvurderingen konkluderer, at varelevering i natperioden
(tidsrummet 22:00-07:00) forårsager en støjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens

vejledende grænseværdier for de omkringliggende boliger. Innovater A/S har dog oplyst, at
butikken kan overholde leverancer i de tidsrum, miljøvurderingen konkluderer er acceptable altså ikke i natperioden.
Se miljørapporten på lokalplanportalen.

Borgerinddragelse
Planforslagene og miljørapporten vil blive fremlagt i offentlig høring i 8 uger.

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Indstillingen anbefales.

Beskrivelse af sagen
Silkeborg Kommune har modtaget en ansøgning om udarbejdelse af tillæg nr. 57 til
Kommuneplan 2020-2032 og Lokalplan 13-034 for et offentligt område ved Kastaniehøjvej,
med henblik på at tilvejebringe et plangrundlag samt muliggøre udvidelse og ombygning af den
eksisterende friskole og den tilhørende private daginstitution.

Oversigtskort med markering af lokalplanafgrænsningen

Arealdisponering af lokalplanområdet

Planområde
Lokalplanområdet udgør et samlet areal på ca. 1 ha og omfatter matr.nr. 1565dx, Silkeborg
markjorder.

Området anvendes i dag til Silkeborg Friskole og den private daginstitution Lønneberg samt
tilhørende parkeringsarealer på baggrund af en midlertidig landzonetilladelse. Bebyggelsen har
tidligere været anvendt til ingeniør- og arkitektvirksomhed samt landbrugsforening og
museumsformål.
Mod nord afgrænses området af et større skovområde med varieret beplantning og skrånende
terræn, som danner en markant grøn afgrænsning. Nordvest for området ligger Silkeborg
Bikepark og Klatreparken Silkeborg, mens området mod vest grænser op til Cirkuspladsen.
Mod syd og øst støder området op til et større erhvervsområde med forskellige typer
virksomheder.
Lokalplanområdet har vejadgang fra syd via Kastaniehøjvej, som er under omdannelse og
udvidelse, inkl. etablering af cykelsti.
Se startredegørelse for yderligere beskrivelse samt fotos.

Indhold
Projektet vedrører udlæg af et offentligt område med henblik på at skabe plangrundlag for
fastholdelse og udvidelse af en friskole samt tilhørende privat daginstitution.
Den eksisterende vejadgang fra Kastaniehøjvej til parkeringsarealet fastholdes.
Skovgrænsen og skovbyggelinjen mod nord skal respekteres. Det indebærer at der inden for
afstand på mindre end 30 meter til skovbrynet kun kan opføres bebyggelse dér, hvor der i dag
er eksisterende bygninger, og i en tilsvarende højde. I en afstand på 30 meter eller derover fra
skovbrynet kan bebyggelse opføres i op til 2 etager og med en maksimal højde på 8,5 meter.
Lokalplanen skal sikre et plangrundlag for den eksisterende friskole og daginstitution samt for
en mulig udvidelse og ombygning.
Se startredegørelse for yderligere beskrivelse samt bebyggelsesplan.

Gældende kommune- og lokalplanlægning
Det ansøgte er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens ramme 13-E-11, der er udlagt
til erhverv, og der skal derfor sideløbende med lokalplanen udarbejdes forslag til tillæg nr. 57 til
Kommuneplan 2020-2032, hvori der udlægges en ny ramme til offentlige formål.
Området er delvist omfattet af Lokalplan 49, som udlægger arealet til erhvervsformål. Lokalplan
13-034 erstatter en del af den gældende lokalplan.

Miljøvurdering
Teknik- og Miljøafdelingen gennemfører en screening for miljøvurdering af tillæg nr. 57 til
Kommuneplan 2020-2032 og Lokalplan 13-034 i henhold til miljøvurderingsloven efter den
politiske igangsætning, for at vurdere om der skal udarbejdes en miljøvurdering.
Screeningsafgørelsen og den eventuelle miljørapport indgår i den politiske behandling af
planforslagene.

Teknik- og Miljøafdelingens vurdering

Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler, at udvidelse samt opførelse af ny bebyggelse til friskolen
med tilhørende daginstitution tager afsæt i nærområdets skala, så projektet indpasses
harmonisk i den eksisterende kontekst og bidrager positivt til områdets karakter og relation til
skoven. De grønne kvaliteter i området skal bevares og styrkes.
Der skal sikres tilstrækkelige arealer til ophold og parkering. Håndtering af regnvand skal ske
på baggrund af en samlet vandhåndteringsplan, der indarbejdes i lokalplanen.
Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler at lokalplanen bl.a. fastlægger følgende krav for at leve op
til Arkitekturpolitikkens målsætninger:
at bebyggelsens facadeudtryk bearbejdes, så det signalerer og understøtter en
skolefunktion
at bebyggelsens materialer tilpasses områdets karakter
at der etableres gode opholds- og legeområder
at der sikres et trygt ankomstareal for gående og cyklende

Borgerinddragelse
Planforslagene vil blive sendt i offentlig høring.

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Indstillingen anbefales.

Beskrivelse af sagen

Silkeborg Forsynings behov for renovering og udvidelse af Søholt
Renseanlæg
Baggrunden er Silkeborg Forsynings strukturplan for spildevandsrensning fra 2007, som
senere indarbejdes i spildevandsplanen. I strukturplanen vurderede man omkostninger til drift,
vedligehold og anlæg, samt kommunens krav til miljø, sundhed og forsyningssikkerhed.
Konklusionen blev en centralisering af renseanlæggene, hvor små og mellemstore renseanlæg
nedlægges (i dag er der 11 renseanlæg) og spildevandet ledes til 2-3 centralrenseanlæg.
Derved forventes en økonomisk besparelse på 15-20 % årligt som følge af mindre
omkostninger til drift, vedligehold og anlægsomkostninger. Desuden er der den miljømæssige
fordel, at udledning af spildevand flyttes fra små sårbare vandløb til en mere robust recipient
med stor vandføring og at et stort renseanlæg er mere robust overfor varierende belastninger
og forskellige spildevandstyper.

Der ansøges om lokalplan der skal give det planlægningsmæssige grundlag for renovering og
udvidelse af renseanlægget:

Af sikkerhedsmæssige årsager bliver området også i fremtiden indhegnet. Bebyggelsen vil
blive forholdsvis lav og højeste bygning vil også fremover være den eksisterende procestank,
der ligger ud mod søen. Arkitekturmæssigt arbejdes der med at benytte de materialer og farver
der findes i forvejen på renseanlægget. Bebyggelsen forventes for en stor dels vedkommende
ikke være synlig fra omgivelserne (visualiseringer i miljøvurderingerne vil vise synligheden).
Den ansøgte bebyggelse vurderes indledningsvist ikke at ville medføre en stor visuel
påvirkning på søen og det vurderes indledningsvist, at der vil kunne meddeles dispensation fra
søbeskyttelseslinjen til det ansøgte.

Politisk behandlingsforløb
29. august 2022 godkendte byrådet Plan- og Vejudvalgets indstilling fra 9. august 2022 om at
anbefale Søholt som placering for renseanlægget. Samtidig gav byrådet borgmesteren mandat
til at undersøge muligheden for samarbejde med Aarhus Kommune om spildevand (dette viste
sig ikke at kunne realiseres).
Inden da var der et langt afklaringsforløb, som beskrevet i startredegørelsen.

Lokalplanen og kommuneplantillæggets forventede indhold
Området hvor planlægningen skal foregå er på Silkeborg Forsynings matrikel som i sit hele
allerede er rammelagt til teknisk anlæg i kommuneplanen (11-T-20). Det fremgår dog af
rammen, at området ønskes omdannet til bolig- og rekreative formål efter en samlet
helhedsplan og at renseanlæg med tiden fjernes. Det hænger sammen med, at byrådet
tidligere har ønsket, at renseanlægget skulle ligge et andet sted. Eventuelt vil den maksimale
bebyggelsesprocent på indtil nu 10 % justeres op. Idet der ikke bøde kan etableres boliger og
rekreative arealer og være et udvidet renseanlæg skal der ændres i kommuneplanrammen, så
den afspejler dette.
Ud over tillæg til kommuneplan, lokalplan og miljøvurderinger af disse og projektet vil der skulle
laves tillæg til spildevandsplanen og miljøvurdering af denne, samt gives udledningstilladelse.
Teknik- og Miljøafdelingens bemærkninger til det ansøgte i forhold til
arkitekturpolitikken:
Administrationsbygningen – En ny ankomst:
Den nye administrationsbygning ved Ege Allé (byggefelt 2) vil skabe en ny ankomst til
renseanlægget og bygningen vil være den mest synlige fra de nærliggende omgivelser. Det
skal derfor kigges nærmere på det konkrete byggefelt, både i forhold til bygningens placering,
udformning og materialer, men også den landskabelige bearbejdning omkring ankomstarealet.
Som udgangspunkt er det vores vurdering, at byggeriet skal placeres så det understøtter og
markerer vejen og krydset – det vil sige med facaderne ud mod Ege Allé (som scenarie 01 og
02 i skitseprojektet side 5). Der er dog en del eksisterende træer i byggefeltet som skal
undersøges. En eventuel udpegning af bevaringsværdige træer kan påvirke bygningens
placering.
Landskabelig bearbejdning – En grøn kant:
COWI beskriver et princip om, at renseanlægget skal fremstå med en vild grøn afskærmning
mod omgivelserne og en ”stringent og styret” fremtoning inde i området. Som udgangspunkt er
det vores vurdering, at det er et fint princip som kan sikres med nogle lokalplanbestemmelser.
Det skal dog kigges nærmere på den nye grønne afskærmning mod øst, eftersom den
eksisterende vold skal rykkes for at gøre plads til nye tanke og teknikbygning i bygefelt 1. Her
er det vigtigt at vi får skabt en landskabelig bearbejdning der tager hensyn til omgivelserne og
sikrer en god stiadgang fra Ege Allé til den rekreative sti langs Silkeborg Langsø.
Der skal også kigges nærmere på terrænreguleringen inde i området, samt hvor og hvordan
terrænregulering tænkes udformet. COWI viser en del referencer på støttemure og
terrænbearbejdning, men det er vores umiddelbare vurdering, at dette skal være mere
ensartet.
Nyt indkig til renseanlægget – Et bidrag til byen:
COWI beskriver, at de ønsker at skabe et nyt indkig til renseanlægget syd for byggefelt 1.
Vores vurdering er, at denne ambition skal understøttes og tydeliggøres. Et nyt indkig fra den
eksisterende rekreative sti langs Silkeborg Langsø har potentiale til at skabe en ny destination
– et opholdssted på kanten af anlægget – der bidrager til byen og oplevelsen/formidlingen af
renseanlægget (øget bevidsthed og læring omkring rensning af vores allesammens
spildevand). Det kunne f.eks. være ved at åbne op i beplantningen og bearbejde terrænet
således at der blev muligheder for ophold og indkig. COWI viser, i fremsendte

referencebilleder, en landskabelig terrassering som kunne være et eksempel. Den konkrete
løsning skal drøftes videre med COWI og Silkeborg Forsyning. Det samme gælder den
konkrete placering af et opholdssted på kanten af anlægget. COWI peger på et område syd for
byggefelt 1, hvor der er en del terræn og eksisterende beplantning. Måske der i stedet kunne
kigges på området sydøst for byggefelt 1, hvor der skal etableres en ny vold og en ny grøn
kant mod anlægget i forbindelse med udvidelse af anlægget.
Tidsplan
2025 – oktober: Ansøgning om miljøkonsekvensrapport
2026 – januar-marts: Høring af offentlighed og berørte myndigheder og afgrænsning af indhold
i miljøkonsekvensvurdering og opstart af denne
2026 – februar: Ansøgning om lokalplan
2026 – august: Politisk igangsætning af lokalplan/kommuneplantillæg
2026 – september: Høring af berørte myndigheder om afgrænsning af indhold af miljøvurdering
af lokalplan og kommuneplantillæg
2027 – august: politisk behandling af forslag til kommuneplantillæg og miljøvurdering af projekt
og planer
2027 – september – november: Offentlig høring af planer og miljøvurderinger.
2028 – februar: Vedtagelse af kommuneplantillæg og lokalplan samt §25-tilladelse efter
miljøvurderingsloven.

Miljøvurdering
Før denne lokalplananmodning er der ansøgt om miljøkonsekvensvurdering for projektet for
udvidelse og modernisering af Søholt Renseanlæg og igangsættelse af myndighedsprocessen
frem mod en § 25-tilladelse efter miljøvurderingsloven og udledningstilladelse efter
miljøbeskyttelseslovens § 28. Der har været afholdt en indledende offentlig høring af
offentligheden og berørte myndigheder om indholdet af miljøkonsekvensvurderingen for
projektet.
Der laves miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg parallelt med
miljøkonsekvensvurdering af projektet.

Borgerinddragelse
Udover den offentlige høring der har været om afgrænsning af miljøkonsekvensvurderingen vil
der vil komme en offentlig høring om forslag til kommuneplantillæg og lokalplan med
miljøvurdering af planer og projekt.

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Et flertal bestående af Venstre og Socialdemokratiet anbefaler at ansøgningen imødekommes.
Liberal Alliance, SF og Radikale Venstre anbefaler, at der gives afslag på ansøgningen.

Beskrivelse af sagen
Nodo Arkitekter har på vegne af lodsejerne Thomas Vestergaard Kristoffersen og Michael
Jakobsen ansøgt Teknik- og Miljøafdelingen om udarbejdelse af kommuneplantillæg og
lokalplan for et areal på 4.106 m2, som udgør en del af matr.nr. 5b Skellerup by, Linå
beliggende Smingevej 27H og 27K i Resenbro til boligformål, herunder fem
kompakthusgrunde.
Teknik- og Miljøafdelingen modtog den første ansøgning fra Laban Arkitekter i sommeren
2024. Det blev i den forbindelse hurtigt afklaret, at projektet er i strid med gældende
kommuneplan, og det er vurderet lokalplanpligtigt, fordi det ansøgte område ligger indenfor
udpegningen særligt værdifuldt landskab. Det er ikke muligt at etablere det ansøgte på en
landzonetilladelse.
Der har siden 2024 været dialog med lodsejer og rådgiver omkring ansøgningen og
projektområdets tilstand i forhold til beskyttet natur, levende hegn mm. Nodo Arkitekter har
fremsendt det seneste materiale i maj 2026.

Det ansøgte areal omfatter en gårdbebyggelse fra 1898, som består af bolig og staldbygning i
et og fire omkringliggende udhusbygninger. Af bilag ”Eksisterende forhold på Smingevej 27K”
fremgår det, at det nuværende arealomfang af bygningsmassen udgør 446 m2.
Ejendommen ligger i landzone. Omkring gården ligger åben-lave boliger, som er opført
omkring år 2000. Ejendommens placering fremgår af kortet over Resenbro samt luftfoto over
området i figur 1.

Figur 1: Lodsejer har ansøgt om udarbejdelse af kommune- og lokalplan for et areal på 4.106
m2 beliggende på kanten af Resenbro.
Arealet ligger i direkte forlængelse af eksisterende bymæssig bebyggelse. Den fremsendte
situationsplan fremgår af figur 2. Det fremgår af situationsplanen, at der med en
bebyggelsesprocent på 30 kan forventes opført op til 876 m2 bebyggelse.

Figur 2 Ansøgt situationsplan for Smingevej 27H og 27K bestående af fem kompakthusgrunde.

Gældende plangrundlag
I Planstrategi 2050 er Resenbro nævnt som en omegnsby med fastholdelsespotentiale. Dette
beror på, at der ikke er tænkt nye byvækstarealer i byen, og udviklingen skal ske ved
omdannelse og fortætning. Resenbro er omgivet af mange landskabelige, naturmæssige og
infrastrukturelle bindinger, som gør, at byens byvækstmuligheder er begrænsede.
Det ansøgte areal ligger udenfor gældende kommuneplanrammer og ligger i landzone. Den
nuværende planstatus for ejendommen gør, at der jf. planlovens landzonebestemmelser kan
ombygges eller tilbygges hovedhuset på ejendommen, således det bliver op til 500 m2 uden
landzonetilladelse, og da der er tale om et landbrug, kan der opføres de nødvendige
landbrugsrelaterede bygninger uden landzonetilladelse.
Området er omfattet af kommuneplanens udpegning af særligt værdifulde landskaber i
retningslinje 8.2. Retningslinjen lyder:
”Områder udpeget til ”Særligt værdifulde landskaber” skal som udgangspunkt friholdes fra
byggeri og anlæg. Landskabelige værdier skal tillægges særlig stor vægt ved ansøgninger om
- og planlægning for - bebyggelse og anlæg, samt ændret arealanvendelse.”
Kommuneplanens udpegning til særligt værdifuldt landskab fremgår af figur 3. Udpegningen
omfatter Gudenåen og Gudenådalen med sidedale, skrænter og terrasser.

Figur 3: Kommuneplanens udpegning af særligt værdifuldt landskab for Gudenådalen og
sidedale (gul markering). Det ansøgte område ligger på kanten af udpegningen af særligt
værdifuldt landskab (rød dot).
De særligt bevaringsværdige landskaber (kaldes særligt værdifulde landskaber i Silkeborg
Kommunes kommuneplan) indgår i statens nationale interesser i kommuneplanlægningen fra
2025. Det er en national interesse:
At bevaringsværdige landskaber udpeges, sikres og bevares.
At landskabet, og særligt bevaringsværdige landskaber, som udgangspunkt friholdes for
byggeri og tekniske anlæg af hensyn til den landskabelige oplevelse.
At de udpegede landskabers karakteristiske landskabstræk og landskabsoplevelser
fastholdes og styrkes, herunder de natur- og kulturgeografiske samt visuelle værdier.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) fører tilsyn med følgende:
At kommunen som udgangspunkt ikke planlægger for bebyggelse og anlæg i de
bevaringsværdige landskaber, hvis planlægningen kan medføre en forringelse af det
pågældende områdes landskabelige interesser. Kommunen skal ved planlægningen
indenfor udpegningen redegøre herfor i kommuneplanen.
At bevaringsværdige landskaber som udgangspunkt ikke reduceres i
kommuneplanlægningen, medmindre kommunen kan godtgøre, at landskabet ikke

længere er beskyttelsesværdigt.

Teknik- og Miljøafdelingens vurdering
Det ansøgte byvækstareal er i omfang så begrænset, at det umiddelbart ikke vurderes at være
i strid med Resenbros udnævnelse som omegnsby med fastholdelsespotentiale i Planstrategi
2050. Men da byvækstarealet ligger indenfor særligt værdifuldt landskab, vurderes arealet
herudfra.
Landskabet omkring Resenbro er i kommuneplanen udpeget som særligt værdifuldt landskab
og er en del af gudenådalens landskaber. Terrænet i det ansøgte areal er fladt og ligger ca. 2
m over Gudenåens vandspejl.
Den vestlige del af bebyggelsesønsket sker, hvor gården og udhuse ligger, mens den østlige
del af bebyggelsesønsket er på et ubebygget markareal.
Ansøger har fået lavet visualiseringer af den påtænkte bebyggelse, se bilag Visualiseringer.
I visualiseringerne er bebyggelsen holdt i mørke, afdæmpede farver. Visualiseringen indikerer,
at bebyggelsen kan laves med en placering og et udtryk som gør, at den visuelle påvirkning på
omgivelserne vil have et mindre omfang.
Den østligste del af bebyggelsen er placeret et sted, hvor der ikke i forvejen er bebyggelse.
Dermed inddrages landskab til yderligere boliger, hvormed landskabet omkring Gudenåen
kommer til at virke lidt mere bebygget.
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at de landskabelige interesser i det udpegede særligt
værdifulde landskab vil blive påvirket af bebyggelse, dels fordi bebyggelsen vil placeres
indenfor selve udpegningen, og dels fordi området rent visuelt vil blive påvirket af bebyggelsen.
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer, at inddragelse af det ansøgte areal er i strid med de
nationale interesser i kommuneplanlægningen. For at muliggøre planlægning i området, skal
der kunne redegøres for, at arealet ikke er omfattet af det særligt værdifulde landskab. Teknikog Miljøafdelingen vurderer, at det ikke er muligt at udtage arealet af udpegningen.
Teknik- og Miljøafdelingen vurderer samtidig, at inddragelse af areal udpeget som særligt
værdifuldt landskab ved Resenbro vil kunne danne præcedens for fremtidige ansøgninger
indenfor det udpegede særligt værdifulde landskab.
Teknik- og Miljøchefen indstiller på den baggrund, at Økonomiudvalget fastholder gældende
kommuneplan og giver afslag på indkommen ansøgning om bebyggelse i særligt værdifuldt
landskab.
Teknik- og Miljøafdelingen anerkender dog, at påvirkningen af landskabet med det ansøgte
projekt ikke vil være meget anderledes end de planmæssige muligheder, som allerede i dag
findes for ejendommen i landzone. Teknik- og Miljøafdelingen fastholder dog et afslag, idet
projektet er i strid med gældende kommuneplan og de nationale interesser i
kommuneplanlægningen.

Borgerinddragelse
Der har ikke været nogen form for borgerinddragelse på nuværende tidspunkt. Hvis
Økonomiudvalget beslutter at sætte ansøgning om nyt boligområde i Resenbro på

lokalplanventelisten, vil der i forbindelse med den videre kommuneplan- og lokalplanlægning
blive afholdt den lovpligtige høring.

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Indstillingen anbefales, idet udvalget dog derudover anbefaler, at lokalplan i den sydøstlige del
af Grauballe inden for delvist eksisterende kommuneplanlagt areal prioriteres. Udvalget
anbefaler samtidig, at der etableres højere andel parcelhusgrunde end i det fremsendte
forslag.

Beskrivelse af sagen
Sagen skal give Plan-, Vej- og Trafikudvalget og Økonomiudvalget et samlet og prioriterbart
overblik over lokalplanlægningen. Det gælder både status på det igangværende
lokalplanarbejde og de lokalplaner, der kan komme i betragtning til ny bemanding i 3. og 4.
kvartal 2026.
Sagen understøtter dermed en politisk drøftelse af, hvordan lokalplanressourcerne anvendes
bedst muligt inden for den aktuelle kapacitet. Samtidig gives der en særskilt vurdering af
mulighederne for at prioritere lokalplanlægning for Grauballe Øst.

Status på lokalplanlægning august 2026

Ved udgangen af juni 2026 er der vedtaget 2 lokalplaner, og 2 lokalplaner er afsluttet efter
politisk beslutning uden endelig vedtagelse. Når en lokalplan afsluttes på anden vis end
vedtagelse, har sagen typisk allerede haft et ressourceforbrug, der i væsentlig grad kan
sammenlignes med et almindeligt lokalplanforløb.
Teknik- og Miljøafdelingen arbejder aktuelt med 36 lokalplaner samt en række
forhåndsdialoger, der går forud for eventuelle lokalplanansøgninger. Lokalplanerne spænder
over blandt andet boliger, detailhandel, erhvervsområder, offentlige formål, tekniske anlæg og
aflysninger. Tabellen nedenfor viser, hvor mange lokalplaner der aktuelt befinder sig i de
enkelte faser.

Kategori

Antal lokalplaner

1. Forhåndsdialog om projektmuligheder

22 lokalplaner

2. Fyldestgørende ansøgningsmateriale modtaget

15 lokalplaner

3. Bemandet lokalplan (igangsætning i Teknik- og Miljø)

13 lokalplaner

4. Igangsætning af lokalplan (igangsætning politisk ved PVTU)

5 lokalplaner

5. Forslag til lokalplan under udarbejdelse

16 lokalplaner

6. Lokalplan under endelig vedtagelse

1 lokalplan

7. Lokalplan vedtaget og offentliggjort 2026

2 lokalplaner

8. Lokalplaner afsluttet på anden vis 2026

2 lokalplaner

Der henvises til bilag 1 for en samlet oversigt over de konkrete lokalplaner og deres aktuelle
status.

Forventninger til 2026
Forventningen er, at lokalplanarbejdet i resten af 2026 fortsat vil være præget af et højt
sagspres og behov for tydelig prioritering. Der er flere lokalplanønsker, end Teknik- og
Miljøafdelingen kan bemande på én gang. Fremdriften afhænger blandt andet af sagernes
kompleksitet, behov for kommuneplantillæg, miljøvurdering, afklaringer om vej- og
institutionskapacitet samt kvaliteten og rettidigheden af materiale fra ansøgere og rådgivere.
Det betyder, at der kan opstå forskydninger i tidsplanerne, selv om en lokalplan er politisk
prioriteret. Administrationen vurderer derfor løbende, om prioriteringen fortsat understøtter de
politiske mål, sagernes modenhed og den tilgængelige kapacitet.
På baggrund af den nuværende viden om de aktuelle lokalplanprocesser, forventes det at der i
2026 kan vedtages 10-12 lokalplaner. Der henvises til bilag 1 for en samlet oversigt over i
hvilke kvartal i 2026 de forventes vedtaget.

Prioritering af opstart af lokalplaner
Silkeborg Kommune modtager fortsat mange ønsker om lokalplanlægning. Det afspejler en
stor interesse for at bo, bygge og investere i kommunen, men betyder samtidig, at
efterspørgslen efter lokalplanressourcer overstiger den kapacitet, der kan bemandes på én

gang. Prioriteringen skal derfor både tage højde for de politisk vedtagne kriterier og for, hvilke
sager der er tilstrækkeligt afklarede til at kunne igangsættes.
Der er derfor behov for en politisk prioritering af, hvilke lokalplaner der igangsættes først.
Prioriteringen skal både sikre fremdrift i de vigtigste sager og skabe gennemsigtighed for
ansøgere, borgere og byråd.
Opstart af lokalplaner sker efter de prioriteringskriterier, som Plan- og Vejudvalget tidligere har
vedtaget. Kriterierne er gengivet nedenfor og fremgår også af Silkeborg Kommunes
hjemmeside under Ansøgning om udarbejdelse af en lokalplan og fanen ”Vurdering og
prioritering”.
Prioritering 1
Lokalplaner for offentlige formål (f.eks. daginstitution, plejecenter, handicapboliger eller
lignende – også gældende fri-, privat- og selvejende institutioner med samme formål)
Lokalplaner med lovbunden eller politisk aftalt frist (f.eks. planlovens §14-forbud, almene
boliger jf. kvoter i budgetaftaler mv.)
Lokalplaner for boligområder, hvor der er kapacitet i offentlige institutioner
Lokalplaner for vedvarende energianlæg
Allerede politiske igangsatte planer
Prioritering 2
Lokalplaner for erhvervsområder og detailhandel
Lokalplaner for offentlige formål med forventet længere tidshorisont for realisering
Lokalplaner der særligt understøtter byrådets vision om vækst, velfærd og outdoor
Bevarende lokalplaner
En lokalplanansøgning kan først indgå i prioriteringen, når Teknik- og Miljøafdelingen har
modtaget en fyldestgørende ansøgning om udarbejdelse af lokalplan. Kravene til en
fyldestgørende ansøgning fremgår af Silkeborg Kommunes hjemmeside under ”Ansøgning om
udarbejdelse af en lokalplan” og fanen ”Ansøgning”.

Lokalplaner der potentielt kan bemandes i 3. og 4. kvartal 2026
Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler, at prioriteringen af nye lokalplaner i 3. og 4. kvartal 2026
sker med afsæt i de vedtagne prioriteringskriterier, den aktuelle kapacitet og de planmæssige
bindinger, der kan påvirke sagernes realiserbarhed og tidspunkt for igangsætning.
Det gælder blandt andet igangværende kommuneplanlægning, behov for kommuneplantillæg,
miljømæssige eller infrastrukturelle afklaringer og andre forhold, som kan betyde, at en
lokalplan bør afvente yderligere planmæssig afklaring, selv om projektet i øvrigt kan være
relevant.
De potentielle lokalplaner omfatter både ophævelse af eksisterende lokalplaner, offentlige
formål, erhvervsudvikling og boligområder. Listen nedenfor er ikke en prioriteret rækkefølge,
men et overblik over de sager, der på nuværende tidspunkt anbefales at indgå i den politiske
prioritering for bemanding i 3. og 4. kvartal 2026:

Ophævelse af delområde af lokalplan nr. 18 i Hvam*
Ophævelse af lokalplan 25-006 - Rekreationscenter nær Gudenåen øst for Ans*
Ophævelse af delområde af lokalplan 36 i Rodelund (fredsskov)*
Ophævelse af delområde af lokalplan 42 for et erhvervsområde i Knudlund*
Ophævelse af del af lokalplan 83 Landsbylokalplan for Vinding
Ophævelse af lokalplan 62.05 for Bøgely Kolonihaveforening*
Ophævelse af lokalplan 20.04
Ophævelse af eller tillæg til lokalplan 40-012 for Kulturmiljøet Høgdal*
Lokalplanlægning for et offentligt formål på Skolegade 19, 8600 Silkeborg
Lokalplanlægning for Funder Nord Erhverv Etape 2
Lokalplanlægning for et boligområde på Broparken i Kjellerup*
Lokalplanlægning for et boligområde ved Smedebakken i Them
Lokalplanlægning for et boligområde i Sejling Syd ved Sejling Hedevej
Lokalplanlægning for et boligområde ved Ømosevej i Ans
Lokalplanlægning for et boligområde på Funderholmevej i Lysbro*
*kræver kommuneplantillæg.

Lokalplanlægning for Grauballe Øst
Plan-, Vej- og Trafikudvalget har ønsket en særskilt vurdering af mulighederne for at prioritere
lokalplanlægning for Grauballe Øst inden for kommuneplanrammerne 16-B-10, 16-B-17 og 16B-18.
Teknik- og Miljøafdelingen er i forhåndsdialog med GMB Ejendomme og rådgiver Sweco om
boligudvikling i området. Afdelingen har modtaget en lokalplanansøgning om byudvikling i
området, som indgår i vurderingen af det videre planforløb.
Det fremsendte projekt forudsætter ændringer af kommuneplanen. Projektet er blandt andet
ikke i overensstemmelse med de gældende rammer for vejbetjening, rammeafgrænsning og
rækkefølge for byudvikling. Materialet fremsendt i forhåndsdialogen fremgår af bilag 2.
Økonomiudvalget har aktuelt igangsat et kommuneplanrul for Grauballe. Her indgår GMB
Ejendommes ønsker til ændringer sammen med øvrige ønsker om nye eller ændrede
kommuneplanrammer for den fremtidige udvikling af området.
På den baggrund anbefaler Teknik- og Miljøafdelingen, at lokalplanlægningen for Grauballe
Øst ikke bemandes nu, men tidligst når kommuneplantillægget for Grauballe er foreløbigt
vedtaget og sendt i offentlig høring. Det vil give et mere robust planmæssigt grundlag for den
efterfølgende lokalplanlægning og mindske risikoen for, at lokalplanarbejdet må ændres
væsentligt undervejs.
Hvis Teknik- og Miljøafdelingen modtager en fyldestgørende lokalplanansøgning, der er i
overensstemmelse med den gældende kommuneplan, kan ansøgningen dog prioriteres til
bemanding på lige fod med øvrige ansøgninger om lokalplanlægning.

Teknik- og Miljøafdelingens forslag til bemandede lokalplaner i 3. og 4.
kvartal 2026
Med udgangspunkt i de fyldestgørende ansøgninger, de vedtagne prioriteringskriterier,
sagernes modenhed og den aktuelle kapacitet anbefaler Teknik- og Miljøafdelingen, at
følgende lokalplaner bemandes i 3. og 4. kvartal 2026. De foreslåede sager vurderes samlet
set at være blandt de mest afklarede og relevante at igangsætte inden for den tilgængelige
kapacitet.
Q3 2026 – 3 lokalplaner
Ophævelse af lokalplan 62.05 for Bøgely Kolonihaveforening*
Lokalplanlægning for et boligområde på Funderholmevej i Lysbro*
Lokalplanlægning for et boligområde ved Smedebakken i Them
Q4 2026 – 2 lokalplaner
Lokalplanlægning for et boligområde på Broparken i Kjellerup*
Lokalplanlægning for et offentligt formål på Skolegade 19 i Silkeborg
*kræver kommuneplantillæg.
De anbefalede lokalplaner er valgt, fordi de enten understøtter de politisk vedtagne
prioriteringskriterier, vurderes at have et tilstrækkeligt afklaret grundlag eller kan bidrage til
fremdrift i konkrete bolig- og offentlige formål. Ophævelsessagen kan samtidig bidrage til
oprydning i plangrundlaget uden samme kompleksitet som nye lokalplaner.
Prioriteringen betyder, at de fem lokalplaner bemandes i 3. og 4. kvartal 2026, mens øvrige
lokalplanønsker afventer senere bemanding, yderligere planmæssig afklaring eller ledig
kapacitet. Det giver en tydelig ramme for både ansøgere, borgere og det videre administrative
arbejde.
Næste samlede status og prioritering forelægges i december 2026 for 1. og 2. kvartal 2027.

23. Orientering om ønsker til byudvikling i Gjessø

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Punktet behandles som en godkendelsessag
Udvalget beslutter at anbefale til Økonomiudvalget, at der igangsættes kommuneplanrul i
Gjessø.

Beskrivelse af sagen
Teknik- og Miljøafdelingen vil på baggrund af flere løbende henvendelser om byudvikling uden
for eksisterende kommuneplanrammer i Gjessø orientere om status for byudvikling og
herunder den tidligere og nuværende planlægning samt kommende proces for byudvikling i
byen.

Ønsker til byudvikling
Silkeborg Kommune modtager løbende henvendelser og egentlige ansøgninger om lokalplaner
om at få nye arealer ved Gjessø medtaget i kommuneplanen til boligudvikling. Henvendelserne
omhandler i princippet forskellige arealer nordvest og vest i byen og har det til fælles, at der er
tale om inddragelse af landbrugsarealer til byudvikling.
Fælles for henvendelserne er, at de ikke er i overensstemmelse med gældende kommuneplan
og dermed ikke vil kunne lokalplanlægges uden en ændring af kommuneplan 2020-2032.
Ligeledes er de på nuværende tidspunkt ikke indregnet i gældende befolkningsprognoser.

Figur 1. De blå streger viser de matrikler som er indsendt/ansøgt til ny byudvikling.
Kommuneplanens nuværende rammer i Gjessø er vist med farve. Den stiplede lilla linje
angiver princippet for en forlængelse af Søndre Gjessøvej til Rustrupvej.

Gældende planlægning og historik
Gjessø er en selvstændig omegnsby til Silkeborg og er i Planstrategi 2050 udpeget som en by
med fremtidige muligheder for vækst. Det betyder, at Silkeborg Kommune vil understøtte en
byudvikling i byen og aktivt, gennem kommuneplanrul, sikre rammer til vækst i samspil med
byens borgere. Gjessø fremstår derfor også på bruttolisten over kommende kommuneplanrul,
men er ikke politisk prioriteret.

Historisk har Gjessø også været en vækstby med f.eks. udstykning af Planetvejen fra midt
nullerne og frem til i dag – senest med rækkehusbebyggelserne på Plutovej. Også på
Tippetbakken nord for skolen har kommunale udstykninger bidraget til boligvæksten og med
den vedtagne lokalplan 43-004, som er under byggemodning, er der snart nye kommunale
parcelhuse klar til salg i byen. Teknik- og Miljøafdelingen har bemandet en ny lokalplan til
almene rækkehuse på Brandevej 3 med henblik på snarlig politisk igangsætning. Herved er
næste etape i byens udvikling under opstart.

Retning for byudvikling

Overordnet set flugter ønskerne og henvendelserne om nye arealer til byudvikling med
byrådets udpegning i Planstrategi 2050 af Gjessø som by med fremtidigt vækstpotentiale.

I Kommuneplan 2020-2032 er der udarbejdet en strukturplan for Gjessø, som angiver
strukturen og de langsigtede principper for mulige nye kommuneplanrammer og planen angiver
en fremtidig udbygning mod nordvest og vest. Strukturplanen er ikke juridisk bindende, men
angiver en rettesnor for et kommende arbejde med kommuneplanlægning og nye rammer. De
indkomne ønsker og henvendelser flugter delvist med strukturplanen.

Figur 2. Strukturplan for Gjessø.

Teknik- og Miljøafdelingen har alene forholdt sig overordnet til de indkomne ønsker og har ikke
lavet en nærmere detailgennemgang og screening. Det forventes først at ske ved en nærmere
planlægning og kan have betydning for en eventuel udnyttelse af arealerne.

Kommuneplanrul
Med byrådets beslutning fra Planstrategi 2050 skal en overordnet fremtidig udvikling af byer
med vækstpotentiale ske gennem kommuneplanrul (område-rul) frem for gennem
enkeltstående kommuneplantillæg. Hensigten er at sikre en helhedsorienteret tilgang til byens
udvikling og sikre en nærmere inddragelse og samarbejde med lokalråd og andre interessenter
i byen. Ligeledes giver kommuneplanrullet bedre forudsætninger for at belyse hvordan

udviklingen påvirker kapacitet i skole, daginstitutioner og på vejene. Derved bliver behovet for
kommunale anlægsinvesteringer også tydelige og set i en helhedsorienteret kontekst. Det
betyder, at de konkrete ønsker og forslag vil indgå som inputs til et kommuneplanrul og vil
skulle afvente dette arbejde. Der er pt. ikke prioriteret et kommuneplanrul for Gjessø og
tidshorisonten er derfor ukendt.
Særligt i byer som Gjessø, hvor der potentielt er forskellige udviklingsretninger og forskellige
ansøgere og lodsejere, er det Teknik- og Miljøafdelingens anbefaling at fastholde, at nye
ansøgninger skal ses på i et samlet kommuneplanrul fremfor som enkeltstående tillæg. Denne
anbefaling understøttes også med, at kommuneplanens fremtidige vejtiltag i form af realisering
af Sønder Gjessøvej til Rustrupvej ikke er etableret og en større fremtidig byudvikling derfor
skal ses i lyset af den overordnede trafikale løsning i byen.

Det er Økonomiudvalget, som løbende udvælger og prioriterer nye kommuneplanrul på
baggrund af planstrategiens overordnede kriterier. Gjessø er ikke prioriteret i dag, og næste
prioriteringsrunde sker forventeligt i første halvdel af 2027. Her vil Økonomiudvalget skulle
prioritere mellem rækken af rul på bruttolisten på baggrund af en samlet sag. De konkrete
henvendelser og ønsker vil således blive behandlet når et kommuneplanrul bliver prioriteret.

Økonomiudvalget har i princippet mulighed for, uafhængigt af den samlede prioriteringssag, at
beslutte, at Gjessø skal prioriteres først. Det vil dog kunne betyde, at andre lokalområder kan
have længere udsigter til et kommuneplanrul. Økonomiudvalget har også mulighed for at
tilsidesætte intentionen i Planstrategien og igangsætte et selvstændigt kommuneplantillæg for
et afgrænset område frem for et kommuneplanrul. Hvis denne orienteringssag giver
Økonomiudvalget anledning til en anden tilgang, vil Teknik- og Miljøafdelingen klargøre en
egentlig beslutningssag.

Borgerinddragelse

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Punktet behandles som en godkendelsessag.
Udvalget anbefaler, at det fremsendte oplæg tages med i det igangværende kommuneplanrul
for Grauballe lokalområdet.

Beskrivelse af sagen
Økonomiudvalget orienteres om, at der er indkommet et ønske om byudvikling i det østlige
Grauballe.
Teknik- og Miljøafdelingen arbejder i øjeblikket på et kommuneplanrul for Grauballe
Lokalområde, som blev igangsat i 2024. Et forslag til et kommuneplantillæg for Grauballe
lokalområde, herunder Eriksborg etape 2, er lige nu under udarbejdelse. Forslaget forventes
fremlagt til politisk behandling i starten af 2027.
Kommuneplanrullet for Grauballe lokalområde har til formål at sikre en langsigtet udvikling af
området og undersøger bl.a. gennem restrummelighedsanalyse hvor meget boligvækst der kan
udlægges omkring Grauballe og Eriksborg i et 12-års perspektiv.

Ønske om byudvikling i det østlige Grauballe
Teknik- og Miljøafdelingen har modtaget et ønske om byudvikling i Grauballe fra GMB
Ejendomme. Projektet kaldes ’Grauballe Strukturplan’ og omhandler nye boligområder i
forlængelse af Grauballe mod øst.
Størstedelen af projektet ligger uden for kommuneplanens rammer. Projektet kræver derfor en
ændring i kommuneplanen.

Størstedelen af projektet er ikke indregnet i prognoser for befolkning og kapacitet. Det kan
medføre behov for kommunale investeringer i skole og dagtilbud.
Projektet omfatter et område på i alt ca. 40 ha fordelt på 3 udviklingsetaper. Se en nærmere
beskrivelse af projektet i bilag 1.

Etapeplan for Grauballe Strukturplan - ønske om byudvikling øst for Grauballe. Materiale
fremsendt af Sweco på vegne af GMB Ejendomme.

Etape 1 er allerede omfattet af kommuneplanen og indgår i gældende prognoser. Arealet er
således medtaget i eksisterende kapacitetsberegninger og -vurderinger, dog med et mindre
antal boliger end i det fremsendte materiale. Etape 1 kan lokalplanlægges med afsæt i
kommuneplanen og der pågår lige nu en dialog mellem GMB Ejendomme og Teknik- og
Miljøafdelingen om en videre lokalplanlægning for området.
De to efterfølgende etaper (etape 2 og 3) på samlet ca. 20 ha er ikke rammelagt i
kommuneplanen og er ikke indregnet i prognoserne for området.

Trafik og infrastruktur

Realiseringen af projektet forudsætter, med afsæt i en faglig vurdering, en fuld forlængelse af
Søndre Grauballevej øst om Grauballe. GMB Ejendomme tilbyder at finansiere etableringen af
vejforlængelsen mod, at arealerne omkring den nye østlige vej medtages i kommuneplanen og
lokalplanlægges inden for en realistisk og overskuelig årrække.
GMB Ejendomme beskriver, at den østlige vej vil kunne mindske trafikken gennem byen og
ved Grauballe Skole, forbedre forholdene i det eksisterende kryds i bymidten samt muligvis
reducere behovet for – eller udskyde etableringen af – en vestlig omfartsvej. Teknik- og
Miljøafdelingen bemærker, at projektet forventeligt kan bidrage til at reducere trafikken gennem
byen og i krydset i Grauballe, men vurderer ikke, at det vil påvirke behovet for en vestlig
omfartsvej. Teknik- og Miljøafdelingen bemærker desuden, at Søndre Grauballevej kun er en
nødvendighed i kraft af ønsket boligudvikling øst for Grauballe og ikke udgør et aktuelt behov
for Silkeborg Kommune på nuværende tidspunkt.

Grauballegaard og lugtgener
Projektet forudsætter en ændring i forholdene omkring Grauballegaard i den nordlige del af
Grauballe.
Grauballegaard er i dag et aktivt landbrug med svineproduktion.
Svineproduktionen medfører lugtgener, som i dag begrænser mulighederne for byudvikling i
store dele af Grauballe. Arealer inden for zonen med lugtgener kan ikke udvikles til boliger eller
andre formål, før lugtgenerne ophører.
GMB Ejendomme har fået en tilkendegivelse fra Grauballegaard om, at de agter at nedlægge
deres svineproduktion, hvis projektet med alle tre etaper optages i kommuneplanen og
efterfølgende lokalplanlægges. Teknik- og Miljøafdelingen bemærker, at det vil være
nødvendigt med mere bindende aftaler end en tilkendegivelse for at realisere projektet.

Kapacitet og konsekvenser
Projektet er beliggende i Grauballe Skoledistrikt. De nuværende børne- og elevtalsprognoser
har ikke indarbejdet så meget byudvikling i Grauballe i de næste 12 år.
Koncernøkonomi vurderer, at projektet kan
forventes at øge behovet for kapacitet i dagtilbud og skole i
Grauballe. Med projektet vil der opstå underskud af daginstitutionspladser tidligere end i
de nuværende prognoser. På 0-2-års-området kan forventes et underskud på 27 pladser i
2034 og 55 pladser i 2039. På 3-6-års-området kan forventes et underskud på 15 pladser fra
2034 og 58 pladser i 2039. På skoleområdet vil Grauballe Skole skulle udvides fra 1 til 2 spor
fra skoleåret 2032/2033. Se bilag 2 for nærmere beskrivelse af metode og forudsætninger for
beregningerne af kapacitetspåvirkningen på skole- og dagtilbudsområdet.
Projektet vil kræve betydelige kommunale investeringer, som ikke er indarbejdet i
det nuværende budget.
I forbindelse med kommuneplanrullet for Grauballe lokalområde vil der blive lavet nye
prognoser, som kan understøtte de politiske beslutninger om eventuelle udpegninger af nye
kommuneplanrammer og belyse den samlede påvirkning af kapaciteten i offentlige institutioner.

Ejendomsafdelingen bemærker til projektet:
Overordnet set vil både daginstitution og skole blive udfordret på kapacitet, hvis der sker større
udvidelser af boliger udover nuværende kommuneplan og de afledte prognoser.
Hvorvidt dette ekstra behov kan håndteres inden for eksisterende og planlagte institutioner og
skole i Eriksborg/Gødvad/Dybkær området er ikke entydigt. Det er dog sandsynligt at der på
længere sigte vil være behov for at etablere yderligere kapacitet både på skole og
daginstitutionsområdet.
Ved udvidelse af kapacitet i Grauballe bør det prioriteres at udvide eksisterende skole og
daginstitution begge på Grauballe Gudenåvej. Det er dog ikke entydigt om dette er muligt
grundet areal- og planmæssige rammer. Det vil kræve nærmere undersøgelser og samtidig
afhænge af flere faktorer. Bl.a. fortsat drift af Grauballegaard.
Det vil derfor være rettidigt fortsat at reservere et areal til udvidelse / etablering af kommunale
arealer. Det kan eksempelvis også være boldbaner, hvis disse inddrages til udvidelse af andre
kommunale institutioner.

Teknik- og Miljøafdelingens anbefalinger
Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler, at ønsket om byudvikling øst for Grauballe behandles
som en del af det samlede og igangværende kommuneplanrul for Grauballe lokalområde.
Dette giver mulighed for at vurdere projektet i en større sammenhæng og sikre en afbalanceret
udvikling i Grauballe lokalområde, hvor både velfærdstilbud og vejinfrastruktur kan følge med.
I forbindelse med kommuneplanrullet for Grauballe lokalområde vil det blive undersøgt, hvor
stort areal, det er realistisk at have udlagt til boliger i et 12-års perspektiv. En prioritering af nye
rammeudlæg i Grauballe kan få betydning for allerede uudnyttede boligrammer i byen.
Samtidig skal byudviklingen i Grauballe ses i sammenhæng med udviklingen i Eriksborg syd
for byen.
I forbindelse med at Økonomi- og Erhvervsudvalget i oktober 2024 blev orienteret om
borgernes indkomne idéer og forslag til kommuneplanrullet for Grauballe lokalområde,
vurderede Teknik- og Miljøafdelingen, at boligudviklingen i Eriksborg Etape 2 skulle prioriteres
før boligudvikling i Grauballe by. Dette for at sikre, at boligudviklingen understøtter tidligere
politiske beslutninger om f.eks. skole- og dagtilbudsstrukturer.
Teknik- og Miljøafdelingen anbefaler fortsat at prioritere udviklingen af nye boligområder i
Eriksborg Skoledistrikt samt at prioritere byudviklingen indefra og ud med udgangspunkt i
bydelscenteret i Eriksborg. Her er der allerede afsat midler i anlægsbudgettet til en ny skole og
daginstitution – i modsætning til i Grauballe Skoledistrikt. Det anbefales at bygge videre på de
eksisterende kommunale investeringer i Eriksborg og at understøtte udviklingen i Eriksborg
frem for at sprede boligvæksten ud over et større område, som kan medføre behov for
yderligere investeringer.
Til efteråret vil Teknik- og Miljøafdelingen fremlægge en politisk prioriteringssag, hvor
politikerne bedes tage stilling til, i hvilken rækkefølge byudviklingen i området omkring
Grauballe skal prioriteres, herunder Grauballe by, Eriksborg Etape 2, Margrethelyst m.m.

Borgerinddragelse
Der har været afholdt forhøring med indkaldelse af idéer og forslag til kommuneplantillægget

for Grauballe lokalområde.
Forslag til kommende kommuneplantillæg for Grauballe vil efter byrådets godkendelse blive
fremlagt i offentlig høring i 8 uger.

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Indstillingen anbefales.

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 3. februar 2026

Sagen udsat.

Supplerende beskrivelse af sagen
Teknik- og Miljøchefen indstiller til byrådet,
at bruttoanlægsbevilling på 25 mio. kr. med tilhørende rådighedsbeløb på 2 mio. kr. i 2026, 21
mio. kr. i 2027 og 2 mio. kr. i 2031 godkendes, når der:
o

flyttes rådighedsbeløb på 3 mio. kr. fra 2026 til 2027

o

gives en indtægtsbevilling på 5 mio. kr. i 2027

o

gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 4 mio. kr. i 2027

o

flyttes rådighedsbeløb på 2 mio. kr. fra 2030 til 2031.

I sag 15 på byrådets møde 28. april 2026 om ”Godkendelse af tilpasninger af rådighedsbeløb
og bevillinger i anlægsbudget 2026” blev det besluttet at reducere rådighedsbeløbet på
”Byggemodning i Gjern” fra 9 mio. kr. til 5 mio. kr. i 2026.
Af sagen fremgår det, at de 4 mio. kr. indgår i budgetlægningen for 2027, men da
tidshorisonten for projektet er afklaret hurtigere end forventet, foreslås det i stedet, at give en
kassefinansieret tillægsbevilling i 2027.

Økonomistaben oplyser, at der kan gives en bruttoanlægsbevilling på 25 mio. kr. på bevilling
29 Byggemodning med tilhørende rådighedsbeløb, når der:

o

flyttes rådighedsbeløb på 3 mio. kr. fra 2026 til 2027

o

gives en indtægtsbevilling på 5 mio. kr. i 2027

o

gives en kassefinansieret tillægsbevilling på 4 mio. kr. i 2027

o

flyttes rådighedsbeløb på 2 mio. kr. fra 2030 til 2031.

Området forventes byggemodnet og byggegrundene bliver klar til salg primo 2028.

Beskrivelse af sagen
Silkeborg Kommune arbejder på at skabe flere byggegrunde i Gjern gennem udstykning af en
del af matrikel 7f ved Lille Amerika. Området forventes erhvervet i foråret 2026, og lokalplan
31-005 blev vedtaget 9. december 2025 og trådte i kraft 12. december 2025.
Hele lokalplanområdet dækker ca. 11,5 hektar, hvor udvidelsen af de eksisterende veje fylder
omkring 1 hektar, mens beskyttede naturområder udgør cirka 2,85 hektar. Mod syd grænser
området op til Lille Amerika, mod øst til Søndergade og et grønt område, mod nord til naturen
ved Falkenkær Sø og Falkenkær Bæk. Nord for Falkenkær Bæk ligger XL Byg, og vest for
området findes en golfbane.
Som led i byggemodningen etableres et kanaliseringsanlæg på Søndergade samt en
opgradering af Lille Amerika, hvor vejen udvides fra en 2+1 strækning til en almindelig tosporet
vej med cykelstier på begge sider.
Lokalplanen muliggør et varieret boligområde med både tæt-lav og åben-lav bebyggelse, hvor
der kan opføres både ejer- og lejeboliger. Planen sikrer samtidig, at nye boliger tilpasses
områdets kuperede terræn gennem valg af materialer, farver og placering. Regnvandet skal
primært håndteres synligt, så det understøtter områdets udtryk og rekreative værdi.
Der anlægges grønne fællesarealer og opholdsområder med plads til forskellige udendørs
aktiviteter. Lokalplanen giver også mulighed for stiforbindelser til naturområderne ved
Falkenkær Sø og videre ind til Gjern by.
En del af området udvikles af en privat aktør i samarbejde med kommunen. Når
byggemodningen er færdig, vil der være 29 parcelhusgrunde og én storparcel til tæt-lavt
byggeri med mulighed for op til 20 boligenheder. Kommunens andel består af 19
parcelhusgrunde samt storparcellen.
Området forventes byggemodnet og byggegrundene bliver klar til salg sommer 2027.

Link til webkort

Borgerinddragelse
Der har været borgerinddragelse i forbindelse med lokalplanen, blandt andet i form af
høringsperioder.

Behandling i Klima- og Miljøudvalget 10. august 2026

Udvalget anbefaler, at takstændringer pr. 1. juli 2026 ikke godkendes.
Kasper Haagen Jensen (A) deltager i stedet for Lars Faarup (A).

Behandling i Byrådet 23. juni 2026

Susanne Jacobsen (V) stillede et procedureforslag om at standse sagen og sende sagen
tilbage til Klima- og Miljøudvalget med henblik på at supplere sagen.
For forslaget stemte Socialdemokratiet (A), Radikale Venstre (B), Venstre (V), Liberal Alliance
(I), Danmarksdemokraterne (Æ) og Dansk Folkeparti (O).
Imod stemte Socialistisk Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø).
Det Konservative Folkeparti (C) undlader at stemme.
Procedureforslaget blev godkendt, og sagen sendes tilbage til Klima- og Miljøudvalget.
Fraværende: Jonas Sivertsen (A) i stedet deltog Peter Baggerman (A), Jan Beck-Nielsen (I) i
stedet deltog Mia Schmidt (I), Karina Graves (A) i stedet deltog Anders Løvbjerg (A), Rune
Kristensen (A) i stedet deltog Helle Busk (A). Gitte Willumsen (C) i stedet deltog Morten
Skydsgaard (C).

Behandling i Økonomiudvalget 16. juni 2026

Indstillingen anbefales.
Fraværende: Jonas Sivertsen (A) i stedet deltog Kasper Haagen Jensen (A).

Behandling i Klima- og Miljøudvalget 1. juni 2026

Indstillingen anbefales.
Alexander Green (Æ) stemmer imod, idet AG (Æ) mener, at forslaget vil skade Silkeborg
Kommunes erhvervsliv.

Supplerende beskrivelse af sagen
Der er frist for indrapportering af gebyrer til Silkeborg Forsyning den 15. august 2026, og det
vurderes ikke teknisk muligt at ændre gebyrerne inden denne dato, hvorfor en stigning ikke kan
få effekt på årets sidste opkrævning. Gebyrstigningen vil således først kunne træde i kraft fra
den 1. januar 2027, og derfor være en del af budget 2027.
Administrationen anbefaler derfor, at Silkeborg Genbrug og Affald A/S’ forslag til gebyrer for
genbrug og affald gældende fra 1. juli 2026 ikke godkendes, men at takststigningerne i stedet
indgår i affaldsgebyrer for 2027.
Administrationen anbefaler desuden, at beslutning omkring nummerpladegenkendelse på
genbrugspladsen udskydes til behandling politisk i november 2026 i en separat proces.
Silkeborg Forsyning undersøger forud herfor, hvordan takster for erhvervs brug af
genbrugspladser sammensættes på den mest rimelig måde med udgangspunkt i forureneren
betaler-princippet.
Spørgsmål fra byrådet fremkommet på byrådsmøde den 23. juni 2026 er søgt besvaret i bilag
et ”Svar på supplerende spørgsmål til takster på affaldsområdet”.

Beskrivelse af sagen

Gebyrer for genbrug og affald
Bestyrelsen for Silkeborg Forsyning A/S har på bestyrelsesmøde 7. maj 2026 godkendt
Genbrug og Affald A/S’ budget for 2026 og dermed også på baggrund heraf udkast til at
fastlægge selskabets gebyrer indenfor affaldsområdet for 2026 gældende for 1. juli 2026 (se
bilag 1 - Prisliste). Alle priser nævnt nedenfor er ekskl. moms. Bestyrelsen har tidligere den 16.
september 2025 godkendt budget 2026, men det har været nødvendigt at genåbne budgettet
Gebyrer på affaldsområdet dækker affaldsordninger som f.eks. henteordninger for hhv.
restaffald og genanvendeligt affald samt genbrugspladser. Gebyrerne skal godkendes af
byrådet jf. Miljøbeskyttelseslovens § 48.
Alle priserne er underlagt hvile-i-sig-selv princippet på fraktionsniveau.

Husholdningsaffald:
Alle takster og gebyrer er genberegnet i forhold til det nye producentansvar.
Grundgebyret stiger 72 kr. pr. 1. juli 2026. Grundgebyret dækker udover myndighedsopgaver
også driften af genbrugspladserne, indsamlingsordningerne for papir, pap, mad- og
drikkekartoner, plast, glas, metal, tekstiler samt håndtering af farligt affald m.m. For en
gennemsnitlig husstand svarer denne stigning til ca. 2,9%.
Stigningen skyldes en uventet større udgift til implementeringen af udvidet producent ansvar
for emballageaffald.
Udvidet producent ansvar – emballageaffald
Det udvidede producentansvar for emballageaffald (UPA) trådte i kraft 1. oktober 2025.
Silkeborg Kommune står fortsat for indsamling af emballageaffald fra husholdninger, mens
virksomheder, der producerer eller anvender emballage til deres produkter, fremover skal
betale for både indsamling og den efterfølgende behandling af affaldet. Det er Silkeborg
Genbrug og Affald A/S, der fastsætter og opkræver gebyret.

Konsekvenserne af det udvidede producentansvar er indregnet i det samlede budget for 2026
for Silkeborg Genbrug og Affald.
Budget 2026 blev udarbejdet i efteråret 2025 med udgangspunkt i gældende lovgivning, som
bl.a. definerede en beregningsmetode for opkrævning og betaling i forbindelse med
implementering af UPA (Udvidet Producent Ansvar).
15. september 2025 blev der udsendt et udkast til ændringsbekendtgørelse af
emballagebekendtgørelsen, som var i høring frem til fredag 19. sep. 2025 og trådte i kraft pr. 1.
oktober 2025. Ændringsbekendtgørelsen betød, at der kun må opkræves 62,5 % af de gebyrer,
der var beregnet efter gældende bekendtgørelse. Dvs., Silkeborg Genbrug og Affald A/S
forventede indtægt fra UPA reduceres.
Ændringen betyder en reduktion af forventet resultat før skat for 2026, fra det oprindeligt
godkendte budget på 6,1 mio. kr. til et underskud, på 0,6 mio. kr.
For at imødekomme ændringen er der udarbejdet revideret budget 2026 med et forventet
overskud på 2,8 mio. kr., hvor der er taget hensyn til den manglende opkrævning fra UPA og
hvor grundgebyret er tilpasset. Det nye budget giver en stigning i grundgebyret fra 1. juli 2026.

Erhvervsaffald:
Siden 1. januar 2023 har Silkeborg Genbrug og Affald A/S tilbudt indsamling af erhvervsaffald
egnet til materialenyttiggørelse til virksomheder, der producerer affald som i art og mængde
svarer til en privat husholdning. Dvs. med samme typer affaldsfraktioner, herunder samme
materiel og tømmefrekvens som husholdningerne tilbydes. Priser for erhverv tilbydes som
markedspriser efter vejledning fra Forsyningstilsynet.
Genbrugspladsordning for erhverv:
Pr. 1. juli 2026 indføres nummerpladegenkendelse for erhvervs adgang til genbrugspladser.
Ved indførsel af nummerpladegenkendelse vil Silkeborg Genbrug og Affald sikre, at de
virksomheder, som benytter genbrugspladserne, betaler for aflevering af affaldet.
Silkeborg Genbrug og Affald ønsker at lave en prisstruktur som tilgodeser de
erhvervsvirksomheder, som benytter genbrugspladserne ofte, men samtidig giver de
erhvervsvirksomheder, som kun ønsker at benytte genbrugspladserne få gange, en
gennemskuelig pris for aflevering af affald inkl. farligt affald

Erhvervsgebyr for virksomheders brug af genbrugspladser (kr. ekskl.
moms):
Aktiviteter

Abonnementspris

Håndværkere, gartnere m.v. (inkl. 24 besøg)

Ved flere end 24 besøg

Øvrige erhverv (inkl. 8 besøg)

Ved flere end 8 besøg

Erhverv uden abonnement

Enhedspris pr.
besøg

Afregningsmodellen er en kombination af en abonnementsordning for et fastlagt antal besøg
og en reduceret betaling pr. besøg ved flere end henholdsvis 24 og henholdsvis 8 besøg pr. år.
Abonnementsprisen er inkl. farligt affald.
Teknik- og Miljøafdelingen har tidligere præsenteret ændringen af gebyr for erhvervs adgang til
genbrugspladsen for Klima- og Miljøudvalget.
Gebyrer generelt:
Byrådet skal i henhold til affaldsbekendtgørelsen fastsætte affaldsgebyrer og sikre, at hver
ordning hviler i sig selv. Silkeborg Genbrug og Affald oplyser, at de enkelte ordninger hviler i
sig selv.
Bilag:
Bilag 1 - Prisliste fra 1.7.2026 Silkeborg Genbrug og Affald.

Borgerinddragelse

Behandling i Klima- og Miljøudvalget 10. august 2026

Indstillingen anbefales, dog således at gebyrer alene godkendes i forhold til private forbrugere.
Det anbefales desuden, at beslutning vedrørende erhvervsaffald afventer revideret forslag til
gebyrer for erhvervsaffald 2027, som forventes behandles november 2026.
Kasper Haagen Jensen (A) deltager i stedet for Lars Faarup (A).

Behandling i Byrådet 23. juni 2026

Susanne Jacobsen (V) stillede et procedureforslag om at standse sagen og sende sagen
tilbage til Klima- og Miljøudvalget med henblik på at supplere sagen.
For forslaget stemte Socialdemokratiet (A), Radikale Venstre (B), Venstre (V), Liberal Alliance
(I), Danmarksdemokraterne (Æ) og Dansk Folkeparti (O).
Imod stemte Socialistisk Folkeparti (F) Enhedslisten (Ø) og Det Konservative Folkeparti (C).
Procedureforslaget blev godkendt, og sagen sendes tilbage til Klima- og Miljøudvalget.
Fraværende: Jonas Sivertsen (A) i stedet deltog Peter Baggerman (A), Jan Beck-Nielsen (I) i
stedet deltog Mia Schmidt (I), Karina Graves (A) i stedet deltog Anders Løvbjerg (A), Rune
Kristensen (A) i stedet deltog Helle Busk (A). Gitte Willumsen (C) i stedet deltog Morten
Skydsgaard (C).

Behandling i Økonomiudvalget 16. juni 2026

Indstillingen anbefales.
Fraværende: Jonas Sivertsen (A) i stedet deltog Kasper Haagen Jensen (A).

Behandling i Klima- og Miljøudvalget 1. juni 2026

Indstillingen anbefales.

Supplerende beskrivelse af sagen

Affaldsgebyrer for 2027 vil indeholde de takststigninger, som Silkeborg Forsyning forudsatte i
affaldsgebyrer for 2026, men som ikke kan effektueres i 2026. Takststigninger i 2027 vil
således opleves lidt større end beskrevet i sagsfremstillingen.

I forhold til spørgsmål fra byrådet fremkommet på byrådsmøde den 23. juni 2026 henvises til
bilag til sagen ”Godkendelse af Silkeborg Genbrug og Affalds gebyrer for 2026”.

Beskrivelse af sagen

Gebyrer for genbrug og affald
Bestyrelsen for Silkeborg Forsyning A/S har, på bestyrelsesmøde 7. maj 2026, godkendt
Genbrug og Affald A/S’ budget for 2027 og dermed også på baggrund heraf udkast til at
fastlægge selskabets gebyrer for 2027 indenfor affaldsområdet (se bilag 1 - Prisliste). Alle
priser nævnt nedenfor er ekskl. moms.
Gebyrer på affaldsområdet dækker affaldsordninger som f.eks. henteordninger for hhv.
restaffald og genanvendeligt affald samt genbrugspladser. Gebyrerne skal godkendes af
byrådet jf. Miljøbeskyttelseslovens § 48.
Alle priserne er underlagt hvile-i-sig-selv princippet på fraktionsniveau.

Husholdningsaffald:
Prisen for indsamling af affald hos borgere er steget med ca. 13% bl.a. på grund af de aktuelle
oliepriser. Silkeborg Genbrug og Affald budgetterer i 2027 med en række større investeringer,
herunder bl.a. etablering af ny genbrugsplads i Kjellerup samt etablering af jordhotel
(ressourceplads) i Tandskov til håndtering af jord. Disse investeringer er indregnet i budget
2027. Konsekvenserne fra det udvidede producentansvar for emballager er indregnet i det
samlede budget for 2027 for Silkeborg Genbrug og Affald.
Samlet set forventes det nødvendigt med en mindre stigning i taksterne for 2027. Beregnet
med udgangspunkt i det reviderede budget for 2026, svarer det, for en gennemsnitlig husstand,
til en stigning på ca. 102 kr., hvilket svarer til ca. 4%.
Der er generel stigning på alle takster med undtagelse af grundgebyret som fastholdes på
2026 niveau.

Erhvervsaffald:
Siden 1. januar 2023 har Silkeborg Genbrug og Affald A/S tilbudt indsamling af erhvervsaffald
egnet til materialenyttiggørelse til virksomheder, der producerer affald som i art og mængde
svarer til en privat husholdning. Dvs. med samme typer affaldsfraktioner, herunder samme
materiel og tømmefrekvens som husholdningerne tilbydes. Priser for erhverv tilbydes som
markedspriser efter vejledning fra Forsyningstilsynet.

Gebyrer generelt:
Byrådet skal i henhold til affaldsbekendtgørelsen fastsætte affaldsgebyrer og sikre, at hver
ordning hviler i sig selv. Silkeborg Genbrug & Affald oplyser, at de enkelte ordninger hviler i sig
selv.
Bilag:
Bilag 1 - Prisliste 2027 Silkeborg Genbrug og Affald.

Borgerinddragelse

Behandling i Skoleudvalget 12. august 2026

Taget til efterretning.

Beskrivelse af sagen
I budget 2026 er der afsat 0,5 mio. kr. til at undersøge mulighederne for en multisal og
fællesfaciliteter ved Gødvadskolen.
Skolen peger på, at der mangler:
en sal til idræt
et madkundskabslokale
et sted, hvor hele skolen kan samles.

Idrætsfaciliteter
I dag har skolens elever idræt på Dybkærskolen. De mindste elever går til Dybkærskolen,
mens de ældre elever cykler. Det betyder, at der bruges undervisningstid på transport mellem
Gødvadskolen og Dybkærskolen. Desuden giver det en planlægningsmæssig udfordring, at
begge skoler skal bruge de samme idrætsfaciliteter. Det gælder også i SFO-tiden, hvor begge
skoler også gerne vil bruge halfaciliteterne. Der har tidligere været en bevægelsessal på
Gødvadskolen, men der er nu musikundervisning, da musiklokalet er inddraget til
klasselokaler.

Madkundskab

Skolen mangler derudover et madkundskabslokale. Eleverne bruger madkundskabslokalet på
Dybkærskolen, hvilket er en udfordring, da det også bruges af eleverne på Dybkærskolen. Der
har tidligere været et madkundskabslokale på Gødvadskolen, men det er inddraget til
klasselokale. Hvis madkundskabslokalet genetableres, vil skolen mangle et klasselokale.

Samlingssted
Skolen ønsker også et lokale, hvor alle skolens elever vil kunne samles. Hvis man ser bort fra
Eriksborgklasserne, som er midlertidig placeret på skolen, vil det svare til ca. 250-300 elever.
Salen skal ikke blot være til skolen, men også til brug for lokalsamfundet.
Ejendomsstaben igangsætter i samarbejde med Skoleafdelingen og Gødvadskolen en analyse,
som skal pege på mulige løsninger.
Skolen peger desuden også på andre udviklingspotentialer f.eks. SFO og lokaler til lokal
specialklasse, som Ejendomsstaben også vil se på i analysen.

Borgerinddragelse

Behandling i Socialudvalget 12. august 2026

Indstillingen anbefales.

Beskrivelse af sagen
Socialafdelingen har følgende projekter, som ønskes gennemført:
Tulipanvej – omdannelse af køkkener
Etablering af faste kogeplader, ovn og emhætter, så der er bedre muligheder for at
lave mad i boligerne.
Botilbuddet Marienlund – nye adgangsveje
Pårørendes adgangsvej til tilbuddet skal ændres, så adgangen ikke sker gennem
beboernes fælles opholdsrum. De mange forstyrrelser kan skabe konflikter mellem
beboerne. Beboerne skal stemme om evt. ændring, selvom den ikke påvirker deres
økonomi.
Pulje til indkøb af inventar, hjælpemidler og andre mindre tilpasninger
Puljen vil bl.a. gå til indkøb af stole, hæve-sænkeborde, plejesenge, cykler samt
indretning af trænerkøkken og medicinrum i forskellige botilbud.

Behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget 10. august 2026

Udvalget indstiller følgende:
Dot 1: Indstillingen anbefales
Dot 2: Indstillingen anbefales med den tilføjelse at udvalget også anbefaler muligheden
for politisk involvering i de fremtidige placeringer for plejecentrene.
Dot 3: Ikke taget til efterretning. Udvalget anerkender de faglige anbefalinger, men
indstiller, at muligheden for tilbygning til eksisterende plejecentre fortsat skal indgå som
en del af Udviklingsplan for plejecentre 2.0 og kan indgå i den fremtidige politiske
prioritering på lige fod med øvrige løsningsmuligheder.
Dot 4: Indstillingen anbefales.
Dot 5: Indstillingen anbefales.

Ej til stede Charlotte Aaby (O)

Beskrivelse af sagen
Baggrund for Udviklingsplan for plejecentre 2.0
Af budgetaftalen for budget 2024 fremgik, at der skulle igangsættes et arbejde med en
udviklingsplan for plejecentrene i Silkeborg Kommune med et overblik over kapacitet,
renoveringsbehov, optimering og fremtidig brug set i lyset af den store vækst i antallet af ældre
i de kommende år. Udviklingsplanen blev fremlagt for Ældreudvalget og Økonomi- og
Erhvervsudvalget i august 2024.
Læs mere om udviklingsplanen på Silkeborg Kommunes hjemmeside: Udviklingsplan for
plejecentre
I forbindelse med den politiske behandling i august 2024 blev det besluttet, at der skulle
udarbejdes en Udviklingsplan 2.0 med forslag til, hvilke plejecentre der over en årrække kan
renoveres, udbygges og eventuelt lukkes. Forslagene skal tage udgangspunkt i resultaterne fra
den første udviklingsplan og det mulighedsstudie der er udarbejdet i forbindelse med
Udviklingsplan 2.0. og fremlægges for Ældre- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget i
første halvdel af 2026.
Temamøder for Ældre- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget
Forud for behandlingen i Ældre- og Sundhedsudvalget 10. august 2026 og Økonomiudvalget
18. august 2026 har der været afholdt fælles temamøder for de to udvalg hhv. 21. april og 1.
juni 2026. På temamøderne blev Ældre- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget
præsenteret for status på arbejdet med Udviklingsplan 2.0, herunder leverancer og forslag til
videre proces og politisk behandling af udviklingsplanen.

Opførelse af nye plejecentre
Prognosen for behov for plejeboliger viser, at der frem mod 2038 er et stigende behov for flere
plejeboligpladser i Silkeborg Kommune (bilag 2). Når der tages højde for den nuværende
kapacitet med de nuværende beslutninger om opførelse af nye plejecentre (Birkebo, Alderslyst
og Eriksborg), forventes et behov (underskud) på 86 pladser i 2031 stigende til 259 pladser i
Det er forvaltningens vurdering, at nybyg – udover de allerede besluttede nyopførelser – er
afgørende for at løse kapacitetsudfordringen. Det anbefales, at der frem mod 2038 bygges
yderligere 2-3 nye plejecentre med 96-120 pladser svarende til den manglende kapacitet frem

Geografisk placering af nye plejecentre
Det er den faglige anbefaling, at der ved placering af nye plejecentre tages højde for, at
plejecentrene så vidt muligt placeres i de geografiske områder, hvor der også forventes behov
for flere pladser. Af bilag 2 fremgår en områdeopdelt prognose. Herudover anbefales det, at
plejecentrene placeres centralt og lettilgængeligt inden for hvert geografisk område. Desuden
bør de konkrete matrikler give mulighed for opførelse af plejecentre af en vis størrelse (72-120
pladser). Dette fremgår også af de faglige anbefalinger til plejecentre i Silkeborg Kommune

(bilag 4).
Forvaltningen har udarbejdet eksempler på geografiske placeringer til nye plejecentre. Disse
fremgår af afrapporteringen (bilag 0). Der er behov for, at de foreslåede geografiske
placeringer undersøges nærmere for at vurdere den reelle mulighed for opførelse af nye
plejecentre. Der er ikke på nuværende tidspunkt udført tilstrækkelige analyser til at kunne
foreslå konkrete, relevante matrikler til opførelse af nye plejecentre. Det foreslås at dette indgår
i arbejdet med budget 2028.
Det anbefales, at udvalgene godkender, at der igangsættes en proces, hvor Ejendomsstaben
udarbejder konkrete forslag til matrikler, hvor der kan opføres nye plejecentre. Konkrete forslag
til placering præsenteres for udvalgene, så de kan indgå i budgetprocessen for budget 2028.

Tilbygning til eksisterende plejecentre
Der er udarbejdet et mulighedsstudie, der indeholder en overordnet screening af
tilbygningsmuligheder for samtlige kommunale plejecentre set i et planmæssigt perspektiv
(bilag 5).
Ved en nærmere analyse af mulighedsstudiet er det den faglige vurdering, at der i praksis ikke
er nogle oplagte muligheder for tilbygning. Den faglige vurdering beror på kriterier om, at
tilbygningen til et givent plejecenter skal være på minimum otte boliger, at plejecentret skal
opnå en kapacitet af en vis størrelse, og at der er god tilgængelighed til plejecentret. Kriterierne
afspejler den politiske vision for plejeboligområdet (større og mere centralt placerede
plejecentre) samt de faglige anbefalinger til plejecentre i Silkeborg Kommune.
Ingen af tilbygningsmulighederne lever op til kriterierne, og der er derudover en række
generelle opmærksomhedspunkter ved tilbygning, som også er beskrevet i afrapporteringen.
Det er desuden vurderingen, at tilbygning i meget begrænset omfang vil kunne bidrage til at
løse kapacitetsbehovet.
Det anbefales, at der ikke arbejdes videre med at undersøge mulighederne for tilbygning på
nuværende tidspunkt.

Afvikling af eksisterende plejecentre over tid
I forbindelse med Udviklingsplan 1.0. blev der i 2024 gennemført en tilstandsvurdering (bilag 1)
af Silkeborg Kommunes plejecentre ved besøg på de enkelte plejecentre og i dialog med
plejecentrets leder. Tilstandsvurderingen viser, at flere af kommunens plejecentre har et stort
behov for renovering de kommende år eller tilpasning for at sikre:
Bygningens og boligernes kvalitet og funktionalitet
En velfungerende drift
En tilstrækkelig faglig kvalitet
Der gøres opmærksom på, at de driftsøkonomiske og styringsmæssige kriterier, der indgår i
tilstandsvurderingen, i høj grad relaterer sig til plejecentrenes størrelse og geografiske
placering. Disse forhold påvirker både drift og faglig kvalitet og kan ikke ændres gennem
renovering. Det er den faglige anbefaling, at der er grundlag for over tid at afvikle de mest

utidssvarende og dyre plejecentre. Evt. afvikling af plejecentre vil påvirke kapacitetsbehovet og
dermed behovet for nye pladser.
Det anbefales, at konkrete forslag til afvikling af plejecentre løbende indgår som led i
beslutning om nybyg af plejecentre, så der tages højde for kapacitet og udvikling i de
forskellige geografiske områder. Der udarbejdes årligt kapacitetsprognoser, hvor dette vil
indgå. Beslutning om afvikling af et konkret plejecenter bør indeholde forslag om alternativ
anvendelse af de tomme bygninger.
Det bemærkes, at en vigtig forudsætning for Udviklingsplan 2.0 har været at fastholde det
samme serviceniveau.

Løbende vedligehold og renovering af eksisterende plejecentre
Som nævnt ovenfor viser tilstandsvurderingen, at flere af kommunens plejecentre er i en
uhensigtsmæssig tilstand. Det er den faglige vurdering, at nogle plejecentre er i en tilstand, der
giver anledning til afvikling over tid. Andre plejecentre er i en tilstand, der giver anledning til
renovering, så plejecentret kan opnå en tilstrækkelig bygningsmæssig og faglig kvalitet samt
en velfungerende drift.
Udgifter til renovering af plejecentre vil i vid udstrækning skulle finansieres af
henlæggelsesmidler/huslejestigninger for beboerne. Renovering af servicearealer vil skulle
finansieres af kommunale midler.
Det anbefales, at der arbejdes i et separat spor på at klarlægge henlæggelser og
vedligeholdelsesplaner samt at sammenholde dette med tilstandsvurderingen for at kunne
konkludere, om der er økonomisk råderum til at foretage renoveringer/moderniseringer, uden
at huslejen skal forøges voldsomt.
I første omgang udarbejder Ejendomsstaben en sag til politisk behandling i efteråret 2026. Det
anbefales, at denne sag danner grundlag for det videre arbejde med en renoveringsplan for
plejecentre.

Behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget 10. august 2026

Indstillingen anbefales. Udvalget ønsker at det overvejes i vejledningen, hvordan plejecentrene
indgår i det omkringliggende lokalsamfund og det nære sundhedsvæsen.
Ej til stede Charlotte Aaby (O)

Beskrivelse af sagen
Forud for etableringen af nye kommunale plejecentre, herunder Alderslyst og Bryrup,
igangsætter Ejendomsstaben og Sundhed og Omsorgsafdelingen udarbejdelse af en
overordnet vejledning for etablering af nye plejecentre i Silkeborg Kommune.
Formålet med en vejledning er at sikre en fælles forståelse og afsæt for hvilke generelle
rammer og krav der skal gælde ved opførelse af de nye kommunale plejecentre, der skal
opføres fremadrettet.
Vejledningen tager udgangspunkt i Statens Byggeforskningsinstituts anvisninger til bygning af
plejeboliger, herunder særlig for borgere med demens. Derudover tager vejledningen
udgangspunkt i tidligere arbejder og erfaringer i Silkeborg Kommune samt lignende
vejledninger fra andre kommuner. Vejledningen vil være et dynamisk dokument, der kan
opdateres med afsæt i opnåede erfaringer.
Vejledningen for etablering af nye plejecentre kommer til at indeholde følgende emner:
1. Rammer og forudsætninger, herunder blandt andet:
a. Begrebsafklaring
b. Arealer

c. Målgrupper
d. Boligorganisering
e. Rumdisponering mv.

2. Funktionalitet
a. Generelle krav til tilgængelighed mv.
b. Udearealer
c. Adgangsarealer
d. Boligarealer
e. Servicearealer
Indholdet bygger videre på de faglige anbefalinger til plejecentre i Silkeborg Kommune, som er
opdateret i forbindelse med Udviklingsplan for plejecentre 2.0. De faglige anbefalinger indgik
som en del af det fælles temamøde for Ældre- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget 21.
april og 1. juni 2026. De faglige anbefalinger er vedlagt som bilag.
Arbejdsgruppen består af relevante faglige repræsentanter fra Sundhed- og
Omsorgsafdelingen samt Ejendomsafdelingen. Seniorrådet vil blive inddraget på deres møde i
august og september måned, hvor der bliver mulighed for at kommentere på udkast samt give
inputs og idéer til elementer, der bør indgå.
Ældre- og Sundhedsudvalget skal godkende udkast til vejledningen i oktober hvorefter
beslutningen sendes i høring i Seniorrådet.
Ældre- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget skal godkende den endelige vejledning i
november.
Som nævnt er vejledningen et operationelt værktøj, der skal sikre, at de plejecentre, vi
etablerer i fremtiden, bygger på samme principper og standarder. Ældre- og Sundhedsudvalget
vil løbende blive orienteret om fremdriften i de konkrete projekter. Økonomiudvalget skal
godkende økonomien på de enkelte projekter.

Borgerinddragelse
Beslutningen fra Ældre- og Sundhedsudvalget sendes til høring i Seniorrådet.

32. Godkendelse af nedlæggelse af 4 almene plejeboliger på
Karolinelundscentret, Gjern samt bevilling til delvis indfrielse af restgæld

Behandling i Ældre- og Sundhedsudvalget 10. august 2026

Indstillingen anbefales.
Ej til stede Charlotte Aaby (O)

Beskrivelse af sagen
Kommunen købte pr 1. oktober 2025 den del af Karolinelundscentret, som indtil da var ejet af
Silkeborg Boligselskab. Årsagen hertil var et ønske om at omdanne stedet til
demenskompetencecenter. Ejendommen består af i alt 46 almene plejeboliger.
I forbindelse med omdannelsen til demenskompetencecenter ønsker Sundheds- og
Omsorgsafdelingen at nedlægge 4 plejeboliger, som er beliggende i ejendommens
kælderareal. Begrundelsen herfor er, at det er uhensigtsmæssigt med boliger i dette areal med
den pågældende målgruppe. Boligerne er afsides beliggende fra fællesboligarealer som
køkkener og opholdsrum, ligesom de ligger overfor personalefaciliteter som depoter, vaskerum
og omklædningsrum. En borger med svær demens har ofte brug for personaleopsyn, da de
bl.a. kan have svært ved selv at finde frem til fællesskabet, som de har brug for, for at kunne
spejle sig i andre. Desuden vil lydende fra servicearealerne give beboerne forstyrrelser, der
kan resultere i uhensigtsmæssig adfærd.

*Det med lilla er i dag boligareal, og det med lyserødt er i dag serviceareal
Boligerne vil efter nedlæggelse overgå til serviceareal.

Delvis indfrielse af gæld
Nedlæggelse kræver en forholdsmæssig indfrielse af restgælden som vedrører den del af
bygningen, der tidligere var ejet af boligselskabet. Restgælden er pr 30. juni 2026 i alt ca.
7,324 mio. kr.
Udbetaling Danmark har tilkendegivet at en delvis indfrielse kan ske efter arealfordeling
svarende til 276/2004 m2, svarende til 13,77 %. Det betyder en indfrielse på 1,009 mio. kr.
Dertil kommer evt. indfrielsesomkostninger.
Kommunen skal ligeledes delvist afskrive sit tilgodehavende på grundkapitaltilskudslånet.
Grundkapitaltilskudslånet udgør ca. 2,916 mio. kr., svarende til en afskrivning på 0,402 mio. kr.

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Det anbefales, at orienteringen tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen
Udviklingen af Sorring Byhave er foregået i samarbejde mellem Sorring lokalråd og Silkeborg
Kommune. Anlægsarbejdet af første etape startede 13. april 2026 og er afsluttet i juni 2026.
De 750.000 kr., der var bevilliget til anlæg af haven, er blevet brugt på første etape.
Lokalområdet skal nu selv udvikle de næste etaper af byhaven.
Drift og vedligehold af byhaven vil blive udført dels af lokalområdet og dels af Silkeborg
Kommune.
Dette sker i henhold til sag om afledt drift i områdefornyelsesprojekter på Økonomi- og
erhvervsudvalget 22. oktober 2024 (punkt 5) https://dagsordener.silkeborg.dk/vis?
id=9b51c086-9f9b-4529-b3f2-2df4a0ff1c8d&punktid=bb981e93-8251-4c10-86919784eea4e3fd
Her betegnes Sorring Byhave som et ”grønt mødested”.
Silkeborg Kommune vil stå for den grove del af driften som gasbrænding af teglsti og
grusareal, slåning af blomstereng, fjernelse af brombær, brændenælder mv samt beskæring af
buske og træer.
Lokalområdet vil dermed selv skulle drifte græsslåning, lugning af bede samt klipning af
hække.

Borgerinddragelse
Der har i forbindelse med projektet været løbende borgerinddragelse. Lokalrådet i Sorring har
siden projektets start været bekendt med, at en del af driften af Sorring Byhave skal udføres af
Sorrings borgere, ligesom i tilsvarende byfornyelsessager.

Behandling i Plan-, Vej- og Trafikudvalget 11. august 2026

Det anbefales, at orientering tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen
Batterianlæg er en ny teknologi, som for alvor har indfundet sig i Danmark. I bilaget ”Hvad er et
batterianlæg” beskrives teknologien nærmere.
Teknik- og Miljøafdelingen har det seneste halve år modtaget en del henvendelser med ønske
om opstilling af batterianlæg. I denne sag orienteres udvalget om, hvordan forespørgsler om
batterianlæg administreres.

Lovgrundlag
Det kræver en række tilladelser for udviklere at opføre BESS-anlæg. De påkrævede
tilladelser kan omfatte udarbejdelse af lokalplan, dispensation fra lokalplan, landzonetilladelse,
miljøvurdering og -godkendelse, byggetilladelse, dispensation fra beskyttelseslinjer samt en
række sikkerhedsmæssige tilladelser og opfyldelse af tekniske forskrifter udstedt af Energinet.
Denne sag omhandler primært placering af batterianlæg.
Der findes endnu ikke særskilte regler eller love for, hvor batterier må opstilles, og batterianlæg
fremgår ikke af Planloven, som en særskilt anvendelse. Af denne årsag betragtes BESS-anlæg
forskelligt rundt om i kommunerne. BESS-anlæg betragtes typisk som teknisk anlæg eller
oplagsvirksomhed. Den forskellige tolkning giver anledning til et behov for, at Silkeborg
Kommune er klar i egen tolkning, hvorfor denne sag fremlægges politisk.
Plan- og Landdistriktsstyrelsen har udarbejdet en vejledning som støtte for kommunerne til
placering af BESS-anlæg i relation til forskellige situationer. Nedenfor gennemgås
hovedpointerne fra vejledningen.
Hovedpointer fra vejledning om BESS-anlæg
BESS-anlæg placeret sammen med VE-anlæg (samplaceret) skal have et omfang, som står i
et rimeligt forhold til VE-anlæggets produktion og omfang. Med det menes, at der skal opnås
en vis proportionalitet i størrelsen på BESS-anlægget sammenholdt med størrelsen på VEanlægget.

Plan- og Landdistriktsstyrelsen vurderer, at mindre BESS-anlæg, som ønskes placeret i
tilknytning til eksisterende VE-anlæg, kan tillades med en landzonetilladelse.
Større BESS-anlæg, som opstilles uden umiddelbar tilknytning til VE-anlæg (stand alone), skal
som udgangspunkt betragtes som erhvervsmæssig bebyggelse, der efter gældende regler skal
betragtes som byvækst og derfor henvises til byzonearealer. Det betyder, at stand-alone
BESS-anlæg skal placeres i byzone indenfor kommuneplanrammer til erhvervsformål.

Silkeborg Kommunes administration af placering
BESS-anlæg betragtes som tekniske anlæg
Teknik- og Miljøafdelingen betragter som udgangspunkt BESS-anlæg som tekniske anlæg på
lige fod med andre forsyningsanlæg, herunder varmeforsyningsanlæg, transformerstationer og
vedvarende energianlæg.

De henvendelser og forespørgsler Silkeborg Kommune har modtaget vedr. BESS-anlæg kan
opdeles i følgende to kategorier:
1. Henvendelser i det åbne land
2. Henvendelser i eksisterende erhvervsområder.
Henvendelser i det åbne land
Teknik- og Miljøafdelingen er som udgangspunkt positivt indstillet ift. BESS-anlæg, som er
placeret i tilknytning til eksisterende VE-anlæg (samplaceret) i det åbne land. Der er i et tilfælde
givet landzonetilladelse til opstilling af et samplaceret anlæg.
Omvendt gives der som udgangspunkt ikke tilladelse til anlæg, som ønskes placeret i det åbne
land uden sammenhæng til andre tekniske anlæg, eller hvis det vurderes uforeneligt med de
landskabelige hensyn.
I forbindelse med kommuneplantillæg 20 for tekniske anlæg er der i retningslinje 5.4
Solenergianlæg taget højde for, at der ved planlægning for solenergianlæg som udgangspunkt
skal lægges vægt på, at der sikres areal med mulighed for lagring af strøm i fremtidige
solenergiprojekter. Det betyder, at der ved lokalplanlægning for solenergianlæg skal sikres
areal til BESS-anlæg i tilknytning til det energiproducerende anlæg. De fleste ansøgninger for
solenergianlæg har også BESS-anlæg indarbejdet i deres ansøgning.
Byrådet har også taget stilling til ansøgning om BESS-anlæg ved Sejling Hede. Dette anlæg er
i princippet et stand-alone BESS-anlæg, som er beliggende i det åbne land uden funktionel
tilknytning til et VE-producerende anlæg. Anlægget ligger dog geografisk side om side med
Silkeborg Forsynings solfangeranlæg og det ansøgte anlæg ligger i tæt tilknytning til Bjørnholt
Transformerstation i et område, som har et teknisk præg. Byrådet har besluttet, at der skal
arbejdes videre med det ansøgte BESS-anlæg ved Sejling Hede, og ansøgningen er nu på
lokalplanventelisten.
Henvendelser i eksisterende erhvervsområder
Teknik- og Miljøafdelingen har en del henvendelser og forespørgsler fra BESS-opstillere, som
vil etablere anlæg i erhvervsområder. Det gælder særligt i erhvervsområderne nær Bjørnholt

transformerstation, som er beliggende på Kejlstrup Tværvej. Henvendelserne handler om
placering indenfor områderne, som dækkes af lokalplan 13-007 og byplanvedtægterne 25 og
Teknik- og Miljøafdelingen har i disse områder vurderet, at BESS-anlæggene kan placeres
indenfor de lokalplanlagte områder, hvor der er udlagt areal til tekniske anlæg. For lokalplan
13-007 gælder det, at der i denne lokalplan er udpeget et delområde til tekniske anlæg, og det
er dette delområde, som opstillerne henvises til. Da der ikke er plads i dette område, ønsker
opstillerne typisk en placering indenfor delområderne i lokalplanen, som tillader
oplagsvirksomhed – her er der fortsat ledige erhvervsgrunde. Teknik- og Miljøafdelingen giver
som udgangspunkt afslag på disse ansøgninger og henvendelser.
For byplanvedtægt 25 og 48 gælder, at de indeholder en bestemmelse om, at der i området
kan placeres virksomheder, der efter byrådets skøn ”naturligt finder plads i området” eller som
”ikke er til gene og ulempe for den omkringliggende bebyggelse for så vidt angår støv, røg,
lugt, støj, rystelser eller ved sit udseende”. Samtidig er områderne fuldt udbyggede, men der er
fortsat god plads mellem de eksisterende virksomheder. På den baggrund har Teknik- og
Miljøafdelingen vurderet, at det er muligt via dispensation fra byplanvedtægterne at se positivt
på ansøgningerne, hvis de i øvrigt kan tillades ift. støj, udseende, miljøforhold og brandsikring.
Øvrige henvendelser
Endelig har Teknik- og Miljøafdelingen modtaget en henvendelse om opstilling af et mindre
stand-alone BESS-anlæg i centerområdet i Ans. Området er ikke lokalplanlagt, men ligger i
byzone og er udpeget som bymidte. Teknik- og Miljøafdelingen har givet afslag på denne
ansøgning.

Borgerinddragelse
Ved konkret planlægning for et BESS-anlæg vil der foretages en høring, hvad enten det er i
forbindelse med landzonesagsbehandling, dispensationsansøgning eller ny planlægning. Der
vil blive taget konkret stilling til behovet for borgerinddragelse i hver enkelt sag.

Beslutning

Økonomiudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på at få en politisk drøftelse
mellem de relevante politiske udvalg.

Bilag

• Bilag 0: Afrapportering - Udviklingsplan for plejecentre 2.0 i Silkeborg Kommune
• Bilag 1: Tilstandsvurdering af plejecentre med beskrivelse af kriterier (fra Udviklingsplan
• Bilag 2: Prognose for behov for plejeboliger
• Bilag 3: Metode bag beregning af behov for plejeboliger og kapacitet
• Bilag 4: Faglige anbefalinger til plejecentre i Silkeborg Kommune
• Bilag 5: Mulighedsstudier for tilbygning til plejecentre
• Borgerinddragelse
• Seniorrådet er på deres møder 2. marts 2026 og 10. juni 2026 blevet orienteret om status på
• Udviklingsplan 2.0 og de overordnede resultater fra Udviklingsplan 2.0. Det foreslås, at
• materialet fra Udviklingsplan 2.0 sendes i offentlig høring efter behandling i Økonomiudvalget
• 18. august. Herefter kan der udarbejdes en opdateret sag til Ældre- og Sundhedsudvalget og
• Økonomiudvalget i efteråret 2026.