Besluttet 18. august, Økonomiudvalget, Silkeborg
Kommunens langfristede gæld
Byrådets økonomiske politik fastsætter, at Silkeborg Kommune ønsker at afdrage sin gæld, men at størrelsen på afdraget vurderes årligt. Denne sag beskriver fire scenarier for afregning af kommunens langfristede gæld med henblik på en beslutning om eventuelle omlægninger af kommunens låneportefølje.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 18. august 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget indstiller scenarie 2 inkl. bevillinger til byrådet, og Økonomiudvalget vil løbende vurdere muligheden for at indfri lån ekstraordinært. Beskrivelse af sagen Økonomiudvalget blev 16. juni 2026 orienteret om udviklingen i kommunens gæld de seneste fem år samt en beskrivelse af byrådets handlemuligheder vedrørende kommunens optag af og afdrag på lån de kommende år.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Den konstituerede økonomichef indstiller til byrådet,
at et af de fire scenarier besluttes
at der gives bevilling til udgifter og indtægter i 2026 ved det valgte scenarie
at effekten på henholdsvis låneafdrag og renter indarbejdes i budgetforslaget 2027-2030
Økonomi
Denne sag omhandler de otte lån i kommunens samlede låneportefølje, hvor der er
identificeret handlemulighed for ændret afvikling. Scenarie 1 viser en uændret løbetid på de
identificerede lån, og dette scenarie er indarbejdet i budgetforslaget 2027-2030.
Hvis byrådet beslutter scenarie 2, vil det frigøre 13,7 mio. kr. i 2026. I budget 2027-2030 vil det
samlet set forbedre bundlinjetrækket over de fire budgetår med 64,5 mio. kr.
Likviditetspåvirkningen er dermed positiv i alle år frem til og med 2040. De samlede udgifter
frem til 2045 vil være 30,3 mio. kr. højere sammenlignet med scenarie 1.
Hvis byrådet beslutter scenarie 3, vil det ikke frigøre midler i 2026. I budget 2027-2030 er der
ingen ændringer på bundlinjen. Der er ingen likviditetspåvirkning før 2032. De samlede udgifter
frem til 2045 vil være 18,4 mio. kr. højere sammenlignet med scenarie 1.
Hvis byrådet beslutter scenarie 4, vil det medføre et merforbrug på 149,2 mio. kr. i 2026. I
budget 2027-2030 vil det samlet set forøge bundlinjetrækket over de fire budgetår med 116,8
mio. kr. Likviditetspåvirkningen er dermed negativ i alle år frem til og med 2033. De samlede
udgifter frem til 2045 vil være 8 mio. kr. højere sammenlignet med scenarie 1.
Det besluttede scenarie indarbejdes i budget 2027-2030 som teknisk ændringsforslag til
byrådets 2. behandling af budgettet.
Beslutning
Økonomiudvalget indstiller scenarie 2 inkl. bevillinger til byrådet, og Økonomiudvalget vil
løbende vurdere muligheden for at indfri lån ekstraordinært.
Beskrivelse af sagen
Økonomiudvalget blev 16. juni 2026 orienteret om udviklingen i kommunens gæld de seneste
fem år samt en beskrivelse af byrådets handlemuligheder vedrørende kommunens optag af og
afdrag på lån de kommende år.
Økonomiudvalget anmodede på den baggrund om, at der fremsendes sag om korrektion af
afregninger af kommunens langfristede gæld med forskellige scenarier.
I det følgende beskrives fire scenarier for afregning af kommunens langfristede gæld. Hvert
scenarie tager udgangspunkt i kommunens afvikling af feriepengeforpligtelsen samt otte
identificerede ordinære lån med mulighed for ændring af lånets løbetid fra 10 år til en maksimal
løbetid på 25 år. Det er således ikke kommunens samlede låneportefølje, men kun de 8 lån,
hvor der er mulighed for løbetidsforlængelse, der fremgår af scenarierne.
Med undtagelse af scenarie 1, vises der for hvert scenarie, hvordan kommunens afregning af
feriepengeforpligtelse, afdrag af lån, renteudgifter på lån og den akkumulerede likviditet
påvirkes.
1. Uændret afvikling af kommunens langfristede gæld
I scenarie 1 fortsættes den nuværende afvikling af kommunens langfristede gæld uden
ændring af løbetiden på de otte lån på sammenlagt 141,3 mio. kr. Samtidig fortsættes en
løbende afvikling af feriepengeforpligtelsen på 12,2 mio. kr. om året frem til 2039 indekseret for
pris- og lønudvikling. Der er således ingen likviditetspåvirkning i dette scenarie, da det er den
nuværende håndtering af lån og feriepengeforpligtelse.
Tabel 1 – Scenarie 1: Fortsat afvikling af kommunens langfristede gæld (i mio. kr.)
Total
Afregning
feriepengeforpligtelse
Afdrag lån
Renter lån
Total
Akkumuleret likviditet
Tabel 1 viser de årlige budgetlagte udgifter til henholdsvis afregning af feriepengeforpligtelsen
samt afdrag og renter på de otte lån i 2026-2030. I perioden 2026-2045 svarer det til totale
udgifter på 345 mio. kr.
2. Løbetidsforlængelse
I scenarie 2 forlænges løbetiden på de otte lån, hvor løbetiden forlænges til en maksimal
løbetid på 25 år. Lånene er optaget i KommuneKredit, og der er derfor ingen
handelsomkostninger ved omlægningen. Der kan dog være tale om kurstab eller gevinster i
forbindelse med omlægningen.
Hvis der samlet set er tale om en kursgevinst, skal den bruges til at nedbringe gælden, da
gevinst i forbindelse med en låneomlægning kræver ledig låneramme jf. lånebekendtgørelsen.
Grundet forskelle i markedsrenten som følge af en løbetidsforlængelse, modtager kommunen
et kompensationsbeløb på 2,3 mio. kr., som modregnes det samlede låneafdrag i perioden.
Tabel 2 – Scenarie 2: Ændringer ved løbetidsforlængelse (i mio. kr.)
Total
Afregning feriepengeforpligtelse
Afdrag lån
Rente lån
Total
Akkumuleret likviditet
Tabel 2 viser de årlige ændringer ved løbetidsforlængelse i 2026-2030 samt de totale
ændringer i perioden 2026-2045. Effekten i de enkelte år samt grafisk fremstilling af de
relevante nøgletal fremgår af bilag 1.
Generelt medfører en løbetidsforlængelse, at kommunens afdrag på de otte lån falder i budget
2027-2030, mens udgifterne til renter vil stige. Samlet medfører ændringerne en positiv
akkumuleret likviditetspåvirkning på 78,2 mio. kr. i 2030. En løbetidsforlængelse vil øge de
totale renteudgifter i perioden 2026-2045, svarende til 32,6 mio. kr.
3. Løbetidsforlængelse og ekstraordinær afregning af feriepengeforpligtelse
I scenarie 3 forlænges løbetiden på de otte lån, som beskrevet i scenarie 2. Samtidig
anvendes de frigjorte midler til en årlig ekstraordinær afregning af feriepengeforpligtelsen,
svarende til den årlige besparelse på låneafdrag.
Tabel 3 – Scenarie 3: Ændringer ved løbetidsforlængelse og afregning af
feriepengeforpligtelse (i mio. kr.)
Total
Afregning feriepengeforpligtelse
Afdrag lån
Rente lån
Total
Akkumuleret likviditet
Tabel 3 viser de årlige ændringer ved løbetidsforlængelse og ekstraordinær afregning af
feriepengeforpligtelse i 2026-2030, samt de totale ændringer i perioden 2026-2045. Effekten i
de enkelte år samt grafisk fremstilling af de relevante nøgletal, fremgår af bilag 1.
Eftersom en løbetidsforlængelse vil frigive midler på kort sigt, som bruges til afregning af
feriepengeforpligtelse, ses der ingen totale ændringer eller akkumuleret likviditet til og med
2031. Kommunens gæld til feriepengeforpligtelsen afvikles allerede i 2039. Scenariet medfører
samlet set merudgifter i perioden 2026-2045 på 18,4 mio. kr.
4. Løbetidsforlængelse og total afregning af feriepengeforpligtelse i 2026
I scenarie 4 forlænges løbetiden på de otte lån, som beskrevet i scenarie 2. Samtidig afregnes
den totale gæld til feriepengeforpligtelsen i 2026 svarende til 162,9 mio. kr. indekseret for prisog lønudvikling.
Tabel 4 – Scenarie 4: Ændringer ved løbetidsforlængelse og total afregning af
feriepengeforpligtelse (i mio. kr.)
Total
Afregning feriepengeforpligtelse
Afdrag lån
Rente lån
Total
Akkumuleret likviditet
Tabel 4 viser de årlige ændringer ved løbetidsforlængelse og en total afregning af
feriepengeforpligtelsen i 2026 i perioden 2026-2030 samt de totale ændringer i perioden 20262045. Effekten i de enkelte år samt grafisk fremstilling af de relevante nøgletal, fremgår af bilag
En total afregning af feriepengeforpligtelsen i 2026 kombineret med løbetidsforlængelse
medfører, at kommunens likviditet samlet set reduceres med 149,2 mio. kr. i 2026. I årene efter
ses både besparelser på afregning af feriepengeforpligtelse og lavere afdrag på lån, som
samlet set medfører positive ændringer i likviditeten. Den akkumulerede likviditet forventes at
være positiv i 2034.
Samlet set vil dette scenarie medføre merudgifter i perioden 2026-2045 på 8 mio. kr.
Beregningen tager ikke højde for, at en lavere likviditet medfører et lavere afkast på
formuepleje på kort sigt.
Kilde: Silkeborg Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.