Silkeborg
Skift kommune
KøbenhavnSilkeborgAlle kommuner

Besluttet 18. august, Økonomiudvalget, Silkeborg

Opkrævning af renter på lån til betaling af ejendomsskatter

Efter Lån til betaling af ejendomsskatter er overgået til SKAT, varetager Silkeborg Kommune fortsat de berostillede lån. Kommunen har tinglyst sikkerhed i ejendommene for grundskylden inkl. renterne for en længere periode.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Silkeborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 18. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Den konstituerede økonomichef indstiller til Økonomiudvalget,
at Silkeborg Kommune fortsætter den hidtidige praksis og ikke igangsætter aktiv
opkrævning af renterne.

Baggrund

Efter Lån til betaling af ejendomsskatter er overgået til SKAT, varetager Silkeborg Kommune
fortsat de berostillede lån.
I den sammenhæng er der en opmærksomhed på de lån, som har påløbet renter, og hvor
tilgodehavendet derfor overstiger den sikkerhed, Silkeborg Kommune har tinglyst i deres
ejendomme.
Beløbet udgjorde pr. 31. december 2024 ca. 588.000 kr. Ved udgangen af 2026 forventes
beløbet at være ca. 1,308 mio. kr. Beløbet kan blive mindre, hvis flere borgere vælger at indfri
gælden frem til årsskiftet.
Situationen indebærer en potentiel økonomisk risiko for afskrivning af ovenstående beløb.
Silkeborg Kommune har indtil nu valgt ikke at foretage aktiv opkrævning af de renter, der
overstiger sikkerheden. Dermed accepterer kommunen en vis risiko for tab.

Hidtidig praksis
For at mindske risikoen gennemfører Økonomi- og IT-staben en årlig opfølgning, hvor
udviklingen i både den usikre gæld og antallet af indfriede lån overvåges. Overvågningen vil
gøre det muligt at ændre praksis, hvis udviklingen ændrer sig uforudset.

Den hidtidige praksis bygger på flere hensyn. For det første vil en aktiv opkrævning af renterne
medføre, at der indtræder en forældelsesfrist på tre år. Hvis beløbene ikke betales inden for
denne periode, skal kommunen afskrive dem. Der vil dermed også være en risiko forbundet
med at igangsætte en aktiv opkrævning af renterne. Ved ikke at opkræve renterne undgår man
at starte denne frist.
For det andet vurderes det, at de berørte borgere som udgangspunkt ønsker at betale deres
gæld, men ikke har likviditet til det i øjeblikket. Midlerne er ofte bundet i ejendommen, og
tilbagebetaling forventes derfor i forbindelse med salg af boligen.
Erfaringen viser, at en væsentlig andel af lånene faktisk bliver indfriet løbende. Selv i tilfælde,
hvor gælden overstiger sikkerheden, sker der tilbagebetaling ved ejerskifte.
Endelig indgår administrative hensyn, idet en løbende opkrævning af renter vil kræve
betydelige ressourcer i form af tid og sagsbehandling.
Risikovurdering
Der er en begrænset risiko for, at kommunen må afskrive dele af gælden, fordi den ikke er fuldt
dækket af sikkerhed i borgernes ejendomme.
Samtidig kan den usikre del af gælden vokse over tid i takt med, at flere lån overskrider
lånerammen. Økonomi- og IT-stabens vurdering er dog, at den faktiske risiko for tab er relativt
begrænset. Dette skyldes, at en stor del af gælden forventes indfriet ved salg af ejendommene,
og at historiske data viser en stabil tilbagebetaling.

Oversigt over lån pr. 7. august 2026
Tal / Status
Antal lån i alt

Antal lån der har overskredet lånerammen

Samlet beløb uden sikkerhed pr. 31.12.2026

(Under forudsætning af, at der ikke flere borgere, som indfrier lånet. I
givet fald vil beløbet bliver mindre)

Antal indfriede lån (2024)

Antal indfriede lån (2025)

Antal indfriede lån (2026)

Udvikling i beløb fra 31.12.2024 til 31.12.2026

Anbefaling om at fastholde hidtidig praksis
Silkeborg Kommune har dermed indtil nu valgt en tilgang, hvor man undlader at opkræve
renter på nuværende tidspunkt, for at undgå forældelsesfrister og administrative udgifter. Med
denne sag anbefales det, at Økonomiudvalget beslutter at fastholde denne praksis, hvor der
foretages en løbende overvågning, men hvor der ikke aktivt igangsættes opkrævning af
renterne. Forslaget er baseret på en forventning om, at størstedelen af gælden vil blive indfriet i
forbindelse med hussalg.
Selvom der eksisterer en potentiel risiko for tab, vurderes denne at være begrænset i praksis,
og tilgangen anses samlet set for at være den mest hensigtsmæssige balance mellem risiko,
økonomi og administration.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Beskrivelse af sagen

Kilde: Silkeborg Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 18. august 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.