Besluttet 1. september, Økonomiudvalget, Silkeborg
Godkendelse af proces for udarbejdelse af Planstrategien
Planstrategien er byrådets overordnede strategi for den fysiske udvikling af Silkeborg Kommune, og processen har derfor primært fokus på den politiske inddragelse i udarbejdelsesfasen.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstillingen godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Teknik- og Miljøchefen indstiller til Økonomiudvalget,
at proces for udarbejdelse af Planstrategien godkendes
Beslutning
Indstillingen godkendt.
Beskrivelse af sagen
Kommunen skal hvert fjerde år – i første halvdel af valgperioden – offentliggøre en planstrategi.
Planstrategien omsætter byrådets vision til fysisk planlægning og anlægsbehov og sætter
retningen for, hvordan Silkeborg Kommune metodisk vil arbejde med kommuneplanen.
Planstrategien er et lovkrav og fungerer som et centralt strategisk styringsværktøj for
kommunens udvikling og arealplanlægning. Den fungerer samtidig som byrådets signal til
borgere, erhvervsliv og samarbejdspartnere om kommunens langsigtede politiske ambitioner
og styrker grundlaget for en strategisk tilgang til kommuneplanlægningen.
Fokus på politisk inddragelse
Det politiske ansvar for planstrategien er jf. kommunens styrelsesvedtægt placeret i
Økonomiudvalget. Ud over de lovpligtige behandlinger planlægges en række politiske
orienteringer samt fælles temamøder forud for offentliggørelsen af forslaget.
De overordnede milepæle er oplistet herunder. Det bemærkes, at der mellem de oplistede
milepæle foregår en sideløbende proces i Teknik- og Miljøafdelingen med planlægning og
opfølgning på politiske temamøder og -behandlinger samt udarbejdelse af tekst og grafik til den
nye planstrategis hjemmeside.
De oplistede datoer og milepæle kan ændre sig. Ved ændringer i tidsrammen, tilrettes den
politiske proces.
20. august 2026:
Budgetseminar (Indflyvning til Planstrategien)
1. september 2026:
Politisk behandling af proces for udarbejdelse af Planstrategien
29. september 2026:
Fælles temamøde i Økonomiudvalget samt Plan-, Vej-, og
Trafikudvalget
20. oktober 2026:
Politisk igangsætning af Planstrategien i Økonomiudvalget
16. november 2026:
Temamøde i byrådet
Februar 2027:
Politisk godkendelse af forslag til Planstrategien
Februar- april 2027:
Offentlig høring
Juni 2027:
Politisk vedtagelse af Planstrategien
Borgerinddragelse
Inddragelsen af omverdenen har primært en orienterende karakter, da planstrategien først og
fremmest er et politisk dokument. Fokus er derfor på formidling af byrådets vision og
indsatsområder.
Det foreslås, at arbejdet med strategien løbende formidles via kommunens hjemmeside samt
gennem information om høringsperioden på kommunens platforme og via samarbejde med
Midtjyllands Avis.
Den egentlige borgerinddragelse forventes at ske i forbindelse med implementeringen af
planstrategiens indsatser, hvor dialogen kan målrettes konkrete geografier eller projekter.
Kilde: Silkeborg Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.