Besluttet 2. september, Dagtilbuds- og Familieudvalget, Silkeborg
Drøftelse og beslutning om arbejdet med udvalgsmål om kvalitet i dagtilbud
Formålet med dagsordenspunktet er en drøftelse og beslutning af, hvordan Dagtilbuds- og Familieudvalget vil arbejde med og følge op på udvalgsmålet ”Kvalitet i dagtilbud”. Udvalgsmålene blev behandlet og godkendt 3. juni 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Dagtilbuds- og Familieudvalget, Silkeborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Udvalget drøftede forslag til udvalgsmål. Godkendt med enkelte tilføjelser. Beskrivelse af sagen Udvalgets tilgang til arbejdet med og opfølgning på udvalgsmål generelt Udvalgsmålene udgør udvalgets politiske pejlemærker for denne byrådsperiode. I løbet af efteråret behandles de enkelte udvalgsmål hver for sig med henblik på at give udvalget mulighed for at drøfte, hvordan det ønsker at arbejde med målene, og hvordan udvalget løbende ønsker at følge op på udviklingen og resultaterne.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Børne- og familiechefen indstiller til Dagtilbuds- og Familieudvalget,
at det fremadrettede arbejde med udvalgsmål drøftes og besluttes
at arbejdet med udvalgsmålet ”Kvalitet i dagtilbud” drøftes og besluttes.
Økonomi
Fokus i økonomisporet var at frigøre ledelsestid til den faglige ledelse og understøtte
nærværende voksne omkring børnene ved at styrke bistand til økonomistyring samt at sikre
rolleafklaring mellem forvaltning og institutioner.
Initiativerne i økonomisporet var til dels allerede i gang inden projektet ”Kvalitet i dagtilbud”, og
økonomisporet har i høj grad skabt gennemsigtighed og sammenhæng mellem ressourcer,
styring og kvalitet i dagtilbuddene for lederne i dagtilbud.
Arbejdet med økonomisporet skal udover at frigøre ledelsestid, også bidrage til at økonomiske
data og styringsinformation anvendes mere systematisk i den løbende ledelse, opfølgning og
prioritering. Arbejdsgruppen har beskæftiget sig med rammer for budgetopfølgninger og
budgetlægning, herunder rolleafklaring, arbejdsgange, sikring af vidensdeling mellem
institutioner og forvaltning samt anvendelsen af data som børnetal og prognoser.
Opsummerende
Opsummerende er arbejdet med ”Kvalitet i Dagtilbud” organiseret i driftsrettede udviklingsspor,
som tilsammen skal skabe tydelig retning, fælles systematik og bedre mulighed for lokal
implementering. Arbejdet omfatter blandt andet en ny tilsynsmodel, mere systematisk
opfølgning på kvalitet, ændringer i ledelsesstrukturen, fokus på personaleressourcer samt
understøttelse af økonomistyring og anvendelse af data.
Udvalget skal drøfte og beslutte, hvordan det fremadrettede arbejde med udvalgsmålet
”Kvalitet i dagtilbud” skal tilrettelægges og understøttes.
Borgerinddragelse
Beslutning
Udvalget drøftede forslag til udvalgsmål.
Godkendt med enkelte tilføjelser.
Beskrivelse af sagen
Udvalgets tilgang til arbejdet med og opfølgning på udvalgsmål generelt
Udvalgsmålene udgør udvalgets politiske pejlemærker for denne byrådsperiode. I løbet af
efteråret behandles de enkelte udvalgsmål hver for sig med henblik på at give udvalget
mulighed for at drøfte, hvordan det ønsker at arbejde med målene, og hvordan udvalget
løbende ønsker at følge op på udviklingen og resultaterne. Foreliggende sag er behandling af
udvalgsmålet ”Kvalitet i dagtilbud”.
Formålet med behandlingen af de enkelte udvalgsmål er at give udvalget mulighed for at sætte
retning for, hvordan det ønsker at arbejde med og følge op på udvalgsmål. Udvalget kan i
dialog med forvaltningen drøfte ønsker til såvel indsatser som former for opfølgning.
Drøftelserne tager afsæt i det enkelte udvalgsmåls karakter og modenhed, idet nogle
udvalgsmål, fx kvalitet i dagtilbud, allerede understøttes af igangværende indsatser, mens der
på andre områder kan være behov for en nærmere afklaring af den fremadrettede tilgang.
For nogle udvalgsmål vil dialogen derfor have karakter af en fælles afklaring af, hvordan målet
bedst omsættes til konkrete indsatser og handlinger. For andre mål er der allerede etableret
indsatser og arbejdsgange, som understøtter målopfyldelsen. Her vil dialogen i højere grad
handle om, hvordan udvalget ønsker at følge udviklingen, modtage status på fremdriften og
blive informeret om resultater og erfaringer fra det igangværende arbejde.
På tværs af målene er hensigten at skabe et fælles grundlag for det videre arbejde og sikre, at
opfølgningen tilrettelægges på en måde, som giver udvalget et relevant og meningsfuldt
grundlag for at vurdere, om udviklingen bevæger sig i den ønskede retning.
For udvalgsmålet ”Kvalitet i dagtilbud” er det oplagt, at opfølgningen sker som minimum årligt
sammen med resultatet af tilsynet med kvaliteten i dagtilbud mv.
Udvalgsmålet ”Kvalitet i dagtilbud”
Dagtilbuds- og Familieudvalget skal drøfte og eventuelt beslutte, hvordan udvalget – sammen
med Børne- og Familieafdelingen – vil arbejde med udvalgsmålet ”Kvalitet i dagtilbud”, der har
som omdrejningspunkt at løfte kvaliteten i alle børnehuse.
Udvalgsmålets ordlyd er ”Alle børn møder lege- og læringsmiljøer af god kvalitet - hver dag,
hele dagen”. For at børn kan møde inspirerende lege- og læringsmiljøer, er det en del af
udvalgsmålet, at børnene skal mødes af professionelle og betydningsfulde voksne, som
hjælper børn ind i leg og fællesskaber, der giver plads til forskellighed og følger børnenes
initiativer og behov. Det fremgår desuden af målet, at de fysiske læringsmiljøer er organiseret,
så de understøtter deltagelse for alle børn og tager højde for, at børn har forskellige
forudsætninger.
For at følge udvalgsmålet ”Kvalitet i dagtilbud”, er der følgende indikatorer
Alle dagtilbud skal som minimum ligge i kategorien ’god kvalitet’ i det pædagogiske tilsyn
Stabilt fremmøde blandt personale i dagtilbud
Høj andel medarbejdere på fuldtid i dagtilbud
Lavere personaleomsætning i dagtilbud
Høj andel uddannede personaler i dagtilbud
Igennem det sidste år har Børne- og Familieafdelingen arbejdet med en række
sammenhængende driftsrettede initiativer, som skal imødekomme det nødvendige kvalitetsløft
i dagtilbud. De allerede igangsatte initiativer har sammenhæng til udvalgsmålets indikatorer, og
som det fremgår nedenfor er arbejdet med kvalitet struktureret i driftsrettede udviklingsspor.
Udvalget får med sagen en status på de foreløbige resultater, de igangværende indsatser og
de vigtigste opmærksomheder i det videre arbejde. I forlængelse heraf skal udvalget drøfte og
beslutte, hvordan udvalget vil arbejde med og understøtte det igangværende arbejde om at
løfte kvaliteten i alle børnehuse – hver dag, hele dagen.
Baggrunden for initiativerne i Kvalitet i dagtilbud
Den nationale kvalitetsundersøgelse af dagtilbud viste, at der er store variationer i kvaliteten,
og at der er behov for at styrke de pædagogiske læringsmiljøer. Undersøgelsen viser blandt
andet, at kun ét ud af ti dagtilbud vurderes at have høj kvalitet og læringsmiljøer, der i
tilstrækkelig grad understøtter alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det er
vurderingen, at Silkeborg Kommunes dagtilbud står over for tilsvarende forbedringspotentialer.
På den baggrund blev ”Kvalitet i Dagtilbud” etableret som den fælles ramme for den
nødvendige kvalitetsudvikling i Silkeborg Kommunes dagtilbud. Formålet er at udvikle og sikre
god kvalitet i alle dagtilbud, så alle børn hver dag møder lege- og læringsmiljøer, der
understøtter trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Status på ”Kvalitet i Dagtilbud”
Arbejdet med ”Kvalitet i dagtilbud” er organiseret i driftsrettede udviklingsspor, som tilsammen
skal skabe tydelig retning, fælles systematik og bedre mulighed for lokal implementering i
praksis. Nedenfor gives en status på de væsentligste resultater og aktuelle indsatser.
Tilsyn, evaluering og opfølgning på utilstrækkelig kvalitet
Udvalget blev 6. maj 2026 orienteret om den nye tilsynsmodel på dagtilbudsområdet (link),
som trådte i kraft fra 1. august 2026. Observationsredskabet KIDS (Kvalitet i Dagtilbud) er en
del af den nye tilsynsmodel. KIDS er et forsknings- og teoribaseret redskab, der følger
dagtilbudsloven og tager udgangspunkt i den pædagogiske praksis, som den faktisk er i
dagtilbuddene.
Forvaltningens tilsynskonsulenter er blevet certificeret i KIDS-observationsmetoden, som også
blev anvendt i den seneste nationale kvalitetsundersøgelse. Derudover er der afsat betydeligt
mere observationstid i de enkelte børnehuse samt tilpasning af anvendte manualer, skabeloner
til tilsyn, handleplaner og rapporter. Det giver et mere ensartet og systematisk grundlag for
tilsyn, hvor opgaven både understøtter kvalitetssikring, dialog og udvikling af den pædagogiske
praksis.
Pædagogisk tilsyn i dagtilbud har to formål – kontrol og udvikling. I Silkeborg Kommune
betyder dette at mangelfuld kvalitet identificeres gennem uanmeldte og uvildige tilsynsbesøg
og at tilsynets resultater omsættes til konkret kvalitetsudvikling gennem et målrettet arbejde
med udviklingsplaner.
Figur 1: Model for handling ved anmeldt/uanmeldt tilsyn
Tilsyn skal desuden styrke ledere og medarbejderes ejerskab til det pædagogiske arbejde,
deres fælles forståelse af god kvalitet og deres opmærksomhed på børnenes behov.
Giver tilsynet, henvendelser eller andre observationer anledning til bekymring for kvaliteten i et
dagtilbud, skal kommunen iværksætte skærpet tilsyn, jf. figur 1. Dagtilbuddets leder skal
sammen med tilsynskonsulenterne udarbejde en handleplan, og forældrebestyrelsen
informeres herom.
Hvis et børnehus vurderes i utilstrækkelig kvalitet eller ringe kvalitet, har sektionsleder for
dagtilbud ansvaret for at følge op med inddragelse af relevante parter og supportfunktionerne
med henblik på at identificere hvilken form for understøttelse dagtilbuddet har behov for, for at
bringe kvaliteten op på et tilstrækkeligt niveau. De tidligere erfaringer fra konkrete hændelser
og udviklingsforløb i dagtilbud er koblet til den nye tilsynsmodel og anvendes i den videre
kvalitetsudvikling.
Ledelse
Ledelsessporet tager udgangspunkt i, at faglig ledelse er en forudsætning for at løfte kvaliteten
i dagtilbuddene.
Som udvalget er orienteret om den 12. august 2026, stilles der forslag om ændring af
ledelsesstrukturen på dagtilbudsområdet. Ændringen af ledelsesstrukturen skal styrke og sikre
en stabil god faglig kvalitet i alle børnehuse i Silkeborg Kommune. Formålet med ændringen af
ledelsesstrukturen er at sikre faglig, fysisk og nærværende ledelse i alle børnehuse og at
skabe en mere ensartet og bæredygtig ledelsesstruktur med klar adskillelse mellem ledelse af
ledere på tværs af børnehuse og daglig ledelse i det enkelte børnehus. Dette skal samtidig
reducere ledelsesspændet, styrke den faglige ledelse tæt på børnene og sikre bedre kvalitet i
børnenes lege- og læringsmiljøer.
Personaleressourcer
Udviklingssporet om personaleressourcer begrundes og tilknyttes til indikatorerne fra
udvalgsmålet, og indikatorerne gennemgås nedenfor og følges desuden over tid. Der er, som
skrevet, tale om følgende indikatorer:
Stabilt fremmøde blandt personale i dagtilbud
Høj andel medarbejdere på fuldtid i dagtilbud
Lavere personaleomsætning i dagtilbud
Høj andel uddannet personale i dagtilbud
Den nationale undersøgelse af kvalitet i dagtilbud peger på, at tilstedeværelsen af pædagogisk
personale – især om eftermiddagen – er afgørende for kvaliteten i læringsmiljøerne. Andelen af
uddannede medarbejdere udgør omkring to tredjedele af det samlede pædagogiske personale.
Det er centralt for kvaliteten i dagtilbud fortsat at have fokus på uddannet personale.
Børnetallet i Silkeborg Kommune er steget med 13 pct. fra 5.199 børn i 2021 til 5.879 børn i
2025, mens antallet af pædagogiske medarbejdere er øget med 15,4 pct. i samme periode.
Udviklingen viser, at antallet af pædagogiske medarbejdere er øget i takt med stigningen i
børnetallet.
Rekrutterings- og uddannelsesindsatsen understøttes af, at 39 medarbejdere har gennemført
enten pædagogisk assistentuddannelse eller meritpædagoguddannelse. I 2026 er der afsat
budget til yderligere 16 meritstuderende. Nogle af indsatserne er kompetenceudviklingsforløb
for medhjælpere, videndeling om pædagogiske fortællinger på tværs af dagtilbud samt
onlinemøder, hvor man deler ledelsespraksis og inspirerer hinanden. Derudover er der
igangsat forløb for nyuddannede, nyansatte pædagoger.
Samtidig er personaleomsætningen, dvs. andelen af medarbejdere, der forlader
arbejdspladsen, faldet fra 36,7 pct. i 2024 til 29,4 pct. i 2025. For pædagogerne er
personaleomsætningen faldet fra 21,4 pct. i 2024 til 15 pct. i 2025. Fuldtidsprocenten, dvs.
andelen af medarbejdere, der arbejder på fuld tid, er steget fra 23,5 pct. til 34 pct. Målet er at
opnå en fuldtidsprocent på 40 pct. for pædagoger, pædagogiske assistenter og
pædagogmedhjælpere. Silkeborg Kommune deltager blandt andet i KL-forløbet ‘En fremtid
med fuldtid’, og drøfter systematisk via årshjul i dagtilbud en fremtid på fuld tid.
Der arbejdes derudover med at nedbringe sygefraværet gennem en trinvis model for
opfølgning på hyppigt sygefravær og længerevarende sygefravær. I udviklingen i
gennemsnitligt fravær i arbejdsdage pr. ansat fra marts 2025 til februar 2026 ses et fald fra
13,99 dage til 13,29 dage. Måltallet er 13 dage. Relevante institutioner deltager i ”Knæk
Kurven” med henblik på at drøfte arbejdspladsens konkrete udfordringer.
Lederne i dagtilbud understøttes også administrativt i opfølgningen på sygefravær, også med
understøttelse af Organisation & Personale. Derudover er der implementeret et nyt
vagtplanssystem, som skal understøtte bedre sammenhæng mellem vagtplanlægning og
børnenes tilstedeværelse i dagtilbud.
Kilde: Silkeborg Kommune, Dagtilbuds- og Familieudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.