Drøftelse og beslutning om praksisnormeringer på dagtilbudsområdet

Indstilling

Den konstituerede økonomichef og børne- og familiechefen indstiller til Dagtilbuds- og
Familieudvalget, at
opgørelse af praksisnormeringer for dagtilbudsområdet drøftes og besluttes.

Beslutning

Udvalget drøftede sagen. Sagen genoptages på kommende møde.

Beskrivelse af sagen
Dagtilbuds- og Familieudvalget drøftede på mødet 6. maj 2026, hvordan der kan laves en
opgørelse af praksisnormeringer i Silkeborg Kommune. Udvalget besluttede at undersøge
mulighederne for at lave forsøg, baseret på data fra eksisterende systemer, under hensyn til
det samlede ressourceforbrug. Dertil besluttede udvalget, at der skulle tages kontakt til Aalborg
Kommune for at høre om deres erfaringer med at opgøre praksisnormeringer.

Beslutning om opgørelse af praksisnormeringer i Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune har adgang til de samme datakilder, som Aalborg Kommune anvender.
Samtidig giver mulighederne for dataudtræk fra Aula et grundlag for at opgøre
praksisnormeringer på enten daginstitutions- eller børnehusniveau.
Udvalget skal tage stilling til opgørelsesniveauet og den anvendte metode. En første opgørelse
kan udarbejdes på børnehusniveau i 2026. Alternativt kan opgørelsen laves på
daginstitutionsniveau, men bør afvente implementering af den foreslåede
organisationsændring, som indebærer ændring daginstitutionsområder, hvilket tidligst muliggør
en opgørelse i første halvår 2028.
Det foreslås, at opgørelsen omfatter pædagoger, pædagogiske assistenter og
pædagogmedhjælpere, og at registreret ferie, sygdom og barsel fratrækkes. Ledere og centralt
finansierede støtte- og supportfunktioner foreslås ikke medregnet.
Opgørelser på børnehusniveau vil være følsomme over for tilfældige udsving, særligt i mindre
børnehuse, og skal derfor fortolkes med varsomhed. Det foreslås, at opgørelsen som
udgangspunkt gennemføres en gang årligt, ligesom det kan indføres oftere, når datagrundlaget
og systemmulighederne egner sig hertil. Der skal desuden tages stilling til, om de enkelte
enheder skal fremgå med navn eller anonymiseres.

Minimumsnormeringer og anden viden om kvalitet i kommunens dagtilbud
Opgørelsen af praksisnormeringer i Silkeborg Kommune kommer på et tidspunkt, hvor der på
nationalt plan er en ambition om, at den officielle opgørelse af minimumsnormeringer skal
være mere praksisnær. Fra 2027 udgår lederne af normeringsopgørelsen, og regeringen har
en ambition om, at langtidssygemeldte udfases af opgørelsen frem mod 2030. Derudover er
det beskrevet i Økonomiaftalen, at der i 2026 skal laves en opgørelse af normeringerne på
daginstitutionsniveau.
Udover den officielle opgørelse af minimumsnormeringer modtager Dagtilbuds- og
Familieudvalget sager om tilsyn og kvalitetsundersøgelser og
forældretilfredshedsundersøgelser, som også siger noget om kvaliteten i daginstitutionerne.

Andres erfaring med praksisnormeringer
VIVE og EVA har på vegne af Børne- og Undervisningsministeriet lavet en undersøgelse af,
hvordan normeringer på dagtilbudsområdet kan opgøres efter en praksisnær metode.
Forvaltningen har været i kontakt med Aalborg Kommune. Deres normeringer opgøres på
baggrund af data fra Aula (børn) og Silkeborg Data (personale). Data om børnenes
fremmødetid baseres på registreringer i Aula af deres komme-gå-tider. Data om pædagogisk
personales fremmødetid findes i lønsystemet, hvor personalets samlede tid fratrækkes
registreret fravær (fx sygdom, ferie, barsel mm.). Omregning fra fremmødetid til samværstid
med børnene sker med en beregningsmæssig antagelse fra VIVE-undersøgelsen for, hvor
meget tid, der i gennemsnit bruges på fx møder og uddannelse. Ledere indgår med 20 %. Af
hensyn til ressourceforbruget, opgør Aalborg Kommune kun normeringerne for et mindre antal
rene børnehaver og rene vuggestuer. Børnehusene er anonyme i opgørelsen.

Opgørelsesmetoder og datakilder
Figuren herunder viser de forskellige forståelser af begrebet ”praksisnormering”, der beskrives i
rapporten fra VIVE.

Opgørelse af praksisnormeringer er baseret på data om børnenes fremmødetid og personalets
samværstid med børnene. Personalets samværstid er den tid det pædagogiske personale
anvender sammen med mindst ét barn, uanset hvilken aktivitet der er tale om jf. VIVEundersøgelsen. Det skal overvejes, i hvilket omfang ledere, støttepædagoger og evt. andre
personalegrupper end det pædagogiske personale skal indregnes. Børnenes fremmødetid er
den tid, de er i børnehuset.
Data om børnenes fremmødetid tage udgangspunkt i data fra Aula om børnenes komme-gå-tid
for at få deres fremmødetid. Data bruges som udgangspunkt som det fremgår af Aula.
Datakvaliteten i Aula er ukendt og afhænger af registreringspraksis. Det vil formentlig variere
på tværs af enheder, og må være et forbehold for opgørelsens konklusioner. Datakvaliteten
kan på sigt styrkes ved målrettet kommunikation og påmindelser til forældre om vigtigheden af
korrekt registrering.
Data om personalets fremmødetid kan findes i lønsystemet. Herfra bruges data om det
pædagogiske personales fulde arbejdstid fratrukket registreret fravær (fx sygdom, ferie, barsel
mm.). For at finde personalets samværstid må der, ligesom i Aalborg, benyttes en proxy, som
er den samme for alle enheder, for, hvor stor en andel af fremmødetiden, der er samværstid.
Ud fra lønsystemet kan der ikke laves en konkret opgørelse af, hvor meget af fremmødetiden i
de enkelte enheder, der bruges sammen med børnene. I integrerede institutioner må
personalet fordeles mellem vuggestue og børnehave efter børnetal, da der ikke er data for,
hvilken stue personalet er tilknyttet. Opgøres praksisnormeringerne på husniveau kan der
være en usikkerhed i forhold til, hvordan de enkelte daginstitutioners konteringspraksis er
mellem husene.
Data fra lønsystemet er tilgængeligt nu. En opgørelse af praksisnormeringer, baseret på det
data for 2026, forventes at kunne laves i 1. halvår 2027. Det forventes ikke, at en opgørelse på

allerede tilgængeligt data for 2025 kan laves markant hurtigere, da der skal afsættes tid til
afklaring og udvikling af den konkrete metode og rapporteringsformat.
Et alternativ til data fra lønsystemet forventes at blive systemet Infoba Vagtplan, som
implementeres i daginstitutionerne i efteråret 2026. Med systemet registreres i højere grad,
hvad personalet laver i fremmødetiden, fx om de er på uddannelse, har forberedelse, holder
møde mm. Forventningen er, at systemet giver et tilstrækkeligt godt datagrundlag til at vide,
hvor stor en del af personalets tid, der bruges på aktiviteter, der ikke er samvær med børnene.
Fremmødetiden vil dermed være forskellig for hver enhed baseret på deres registreringer i
Infoba Vagtplan. Forventningen er også, at Infoba Vagtplan giver mulighed for at se, hvilke
stuer personalet er på, når de er sammen med børnene.
Der må forventes en implementerings- og oplæringsperiode til brugen af Infoba Vagtplan,
hvorfor det forventes, at data tidligst vil have en tilstrækkelig kvalitet fra omkring 1. januar 2027.
En opgørelse efter denne model vil derfor skulle baseres på data fra 2027. Det betyder, at
opgørelsen af praksisnormeringer vil kunne laves i 1. halvår 2028. Til den tid ved man muligvis
også mere om indholdet i den opgørelse af normeringer på institutionsniveau, som er nævnt i
økonomiaftalen for 2027, som regeringen og KL indgik i juni 2026, og kan dermed få mere
sammenhæng mellem opgørelserne.
Normeringsopgørelsen skal afspejle den børnehus- eller institutionsstruktur, der er gældende
for perioden, der opgøres for. Godkendes den nye ledelsesstruktur fra 2027, betyder det, at
hvis der laves opgørelser af normeringerne for 2026, vil disse ikke kunne sammenlignes med
opgørelser for 2027 og frem. Normeringer der er opgjort ud fra data fra lønsystemet kan heller
ikke sammenlignes med normeringer opgjort på baggrund af Infoba Vagtplan.
Der forventes at være betydelige ressourcer forbundet med at udvikle og sætte modellen og
rapporteringen op. Gentagelser i de efterfølgende år forventes at være noget mindre
ressourcekrævende.
Som beskrevet i sagen fra maj, skal der generelt tages en række forbehold for fortolkning af
praksisnormeringer og sammenligning over tid eller mellem enheder. Fx er gode
praksisnormeringer ikke nødvendigvis også udtryk for god kvalitet, og forhold som personalets
og børnegruppens sammensætning kan gøre, at normeringerne varierer mellem enheder.
Dertil kan der ikke sammenlignes med andre kommuner. Forbehold for fortolkning er uddybet i
sagen fra maj.

Borgerinddragelse