Silkeborg
Skift kommune
KøbenhavnSilkeborgAlle kommuner

Besluttet 7. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Silkeborg

Ansøgning fra Mette Maya Gregersen til De frie kulturelle midler

Kunstner Mette Maya Gregersen søger et tilskud på 30.000 kr. til projektet Looking for Mermaids.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Silkeborg Kommune
Hvornår
Onsdag 7. oktober 2026
Status
Besluttet. Udvalget besluttede at bevilge 30.000 kr. til projektet. Beskrivelse af sagen Projektet gennemføres som en kulturevent med udgangspunkt i kunstbogen og rejseessayet Looking for Mermaids og omfatter blandt andet præsentation, bogsignering, udstilling af keramiske værker og publikumsaktiviteter. Det ansøgte beløb skal anvendes til produktion af vandmærkepapir og papirtryk, fotograf og billedmateriale, fragt af værker, boglancering, workshops, udstilling, formidling og honorar.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Kultur- og borgerservicechefen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget
at sagen drøftes og
at der tages stilling til evt. tilskud

Økonomi

For indeværende år resterer der 302.473 kr. i puljen for De frie kulturelle midler.

Beslutning

Udvalget besluttede at bevilge 30.000 kr. til projektet.

Beskrivelse af sagen
Projektet gennemføres som en kulturevent med udgangspunkt i kunstbogen og rejseessayet
Looking for Mermaids og omfatter blandt andet præsentation, bogsignering, udstilling af
keramiske værker og publikumsaktiviteter. Det ansøgte beløb skal anvendes til produktion af
vandmærkepapir og papirtryk, fotograf og billedmateriale, fragt af værker, boglancering,
workshops, udstilling, formidling og honorar.
Publikum inviteres til en visuel præsentation af kunstnerens arbejdsophold på tre keramiske
residencies i Kina, den kunstneriske proces og arbejdet frem mod en soloudstilling på Det
Danske Kulturcenter i Beijing. Projektet omfatter desuden bogsignering, kunstnersamtale og en
mindre udstilling med keramiske værker skabt under arbejdsopholdene i Kina.
Som en del af arrangementet etableres to kreative arbejdsstationer, hvor deltagerne kan
fremstille et vandmærke i papir eller forme en lille havfruefigur i ler. Aktiviteterne er tilrettelagt,
så både børn og voksne kan deltage uden særlige forkundskaber.

Formål med projektet
Projektet sætter samlet fokus på, hvordan Silkeborgegnens natur, kulturhistorie og
kunsthåndværk kan danne afsæt for et internationalt kunstnerisk projekt. Gennem talks,
bogsignering, præsentation af keramiske værker og publikums aktive deltagelse formidles
projektets rejse fra Sminge til tre keramiske residencies i Kina, videre til en stor soloudstilling
på Det Danske Kulturcenter i Beijing og tilbage til Silkeborg. Eventen samler således kunst,
bogudgivelse, natur, lokalhistorie og international kulturudveksling i én helhedsoplevelse.
Formålet er at skabe nye indsigter, lokal stolthed og større synlighed omkring Silkeborgs natur
og kunsthåndværkstraditioner samt vise, hvordan de kan inspirere til kunstnerisk samarbejde
mellem lokalområdet og andre lande og kulturer.
Projektets målgruppe
Projektet henvender sig til et bredt publikum på tværs af alder og baggrund:
• Mennesker med interesse for natur, kultur, historie og fortælling.
• Læsere og biblioteksbrugere, som er nysgerrige på Kina og kunstneriske kulturmøder.

• Personer, der ønsker et indblik i en professionel kunstners hverdag og arbejdsproces.
• Unge, som overvejer en kreativ uddannelse eller søger inspiration til deres fremtidige retning.
• Voksne og ældre, der har lyst til at lære nyt, møde andre og fordybe sig i kunst og historie.
• Kunstnere, kunsthåndværkere og kreative udøvere med interesse for faglig og international
udveksling.
• Børn og familier, som gerne vil deltage i en praktisk og sanselig aktivitet.
Arrangementet kræver ingen særlige forkundskaber og er åbent for alle, der har lyst til at blive
inspireret, få nye perspektiver og deltage aktivt.

Samarbejdspartnere
Det Danske Kulturinstitut, Beijing, Silkeborg Papirfabrik, Zibo Museum for Ceramics and Glass,
Jinxi Art Museum, Shangyu Celadon Ceramic Center, Green Graphics og Studio Polkapi.
Beløbets anvendelse
Budgettet viser samlede udgifter på 40.000 kr., egenfinansiering på 10.000 kr. og et ansøgt
tilskud på 30.000 kr.
Støtten vil blive anvendt til:
Produktion af vandmærkepapir og papirtryk
Fotograf og billedmateriale
Fragt og transport af kunstværker
Præsentation og lancering af bogudgivelsen
Vandmærke-workshop i Sminge
Keramikworkshop med fremstilling af små havfruer i værkstedet i Sminge
Opbygning og afvikling af udstillingen
Formidling og annoncering på sociale medier
Honorar

Formidling af projektet
Mette Maya Gregersen formidler arrangementet via sociale medier, lokale kulturkalendere,
relevante opslag samt kontakt til lokalavis, radio og øvrige medier. Formidlingen sker desuden i
samarbejde med deltagende kulturinstitutioner og relevante lokale netværk.
Der lægges særligt vægt på den lokale vinkel: rejsen fra Sminge til soloudstillingen i Beijing,
forbindelsen mellem Gudenåen og Kinas floder samt Silkeborgegnens traditioner for keramik,
papir og vandmærker.

Udtalelse fra Silkeborg Kulturråd
”Projektet rummer dels mødet med keramiske arbejder på meget højt niveau samt muligheden
for at både børn og voksne kan prøve kræfter med såvel keramisk kunst, som papirkunst.
Begge udtryksformer er en del af Silkeborg Kommunes DNA. Vi anbefaler projektet.”

Tidligere støtte

År

Titel på projekt

Afgørelse

Keramisk symposium

10.000 kr. i tilskud

Kilde: Silkeborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.