Spring til indholdet
Silkeborg
Skift kommune
KøbenhavnSilkeborgAlle kommuner

Besluttet 2. november, Klima- og Miljøudvalget, Silkeborg

Orientering om status på planlægning for vedvarende energianlæg i Silkeborg Kommune

Økonomiudvalget orienteres om status på planlægningen for vedvarende energianlæg i Silkeborg Kommune.

Klima og grønt

Kort fortalt

Hvem
Klima- og Miljøudvalget, Silkeborg Kommune
Hvornår
Mandag 2. november 2026
Status
Besluttet. Indstillingen anbefales. Kasper Haagen Jensen (A) deltog i stedet for Rune Kristensen (A). Beskrivelse af sagen Plangrundlaget for vedvarende energianlæg Byrådet blev senest orienteret om planlægning for vedvarende energianlæg i marts 2026 ( link). Byrådet godkendte 24. juni 2025 kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan 2020-2032 for tekniske anlæg (link). Kommuneplantillægget reviderede kommuneplanens tema for tekniske anlæg og styrkede mulighederne for planlægning for vedvarende energianlæg.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Teknik- og Miljøchefen indstiller til Økonomiudvalget,
at orienteringen om status på planlægning for vedvarende energianlæg i Silkeborg
Kommune tages til efterretning.

Beslutning

Indstillingen anbefales.
Kasper Haagen Jensen (A) deltog i stedet for Rune Kristensen (A).

Beskrivelse af sagen

Plangrundlaget for vedvarende energianlæg
Byrådet blev senest orienteret om planlægning for vedvarende energianlæg i marts 2026 ( link).
Byrådet godkendte 24. juni 2025 kommuneplantillæg nr. 20 til Kommuneplan 2020-2032 for
tekniske anlæg (link). Kommuneplantillægget reviderede kommuneplanens tema for tekniske
anlæg og styrkede mulighederne for planlægning for vedvarende energianlæg. Baggrunden
var blandt andet Silkeborg Kommunes klimamål om 75 procent CO2-reduktion i 2030 og CO2neutralitet i 2045 samt den Strategiske Energiplan som tydeliggør kommunens behov for en
grøn omstilling af energi- og varmesektoren.
Kommuneplanen giver ikke i sig selv tilladelse til etablering af konkrete VE-anlæg. Det enkelte
projekt forudsætter konkret sagsbehandling og gennemførelse af relevante plan- og
myndighedsprocesser. Større anlæg vil som udgangspunkt være lokalplanpligtige.

Prioriterede VE-projekter
Byrådet besluttede i december 2024 (link), hvilke ansøgninger om vedvarende energianlæg
kommunen skulle arbejde videre med og rækkefølgen for behandlingen. De prioriterede
projekter er:
Følgende prioritering blev besluttet:
1. Energipark Grølsted (vindmøller og solceller)
2. Aunsbjerg Vindmøllepark (vindmøller)
3. Kompedal Solprojekt (solceller)

4. Vindmøller ved Thorsminde vest for Låsby (vindmøller)
5. Solvarmeanlæg ved Kjellerup (solceller)
6. Li. Bredlund Solenergi Silkeborg Kommune (solceller)
7. Udskiftning af vindmøller ved Levring (vindmøller)

Figur 1: Oversigt over geografisk fordeling af prioriterede VE-ansøgninger.

Forproces før egentlig planlægning
Samtidig med prioriteringen af VE-projekterne besluttede byrådet, at der skal gennemføres en
dialog- og projektudviklingsfase – en forproces - inden der politisk tages stilling til igangsætning
af den egentlige planlægning. Forprocessen ligger ud over den almindelige lokalplanproces,
men er blevet prioriteret, fordi erfaringer fra andre kommuner viser, at en tidlig dialog styrker
både processen, projektkvaliteten og lokalområdets mulighed for at bidrage til udviklingen af
VE-projekter.

Forprocessen skal skabe mulighed for en tidlig dialog mellem kommunen, lokalområdet og
projektudvikler. Formålet er blandt andet at få belyst væsentlige udfordringer ved projektet og
give lokalområdet mulighed for at beskrive de værdier og hensyn, der ønskes varetaget.
Samtidig får projektudvikler mulighed for at tilpasse projektet på baggrund af dialogen, inden
projektet forelægges politisk med henblik på stillingtagen til igangsætning af planlægningen.
Teknik- og Miljøafdelingen vil facilitere og koordinere disse forprocesser. Samarbejdet mellem
lokalområdet, udvikler og Teknik- og Miljøafdelingen kan resultere i anbefalinger om tilpasning
og justeringer af projektet.

Status for de første forprocesser
De første forprocesser vedrører de prioriterede VE-projekter ved Grølsted og Aunsbjerg.
Energipark Grølsted igangsættes først, hvorefter forprocessen for Aunsbjerg forventes
igangsat.
Teknik- og Miljøafdelingen er i gang med at forberede forprocessen. Som led heri etableres en
hjemmeside med information om de ansøgte VE-projekter og generel vejledning om
planlægning for vedvarende energianlæg. Formålet er at sikre løbende og lettilgængelig
information om projekterne og kommunens behandling af dem.
Energipark Grølsted er beliggende tæt på kommunegrænsen til Favrskov Kommune.
Forprocessen tilrettelægges derfor i samarbejde med Favrskov Kommune, herunder med
koordinering af myndighedsarbejdet og borgerdialogen på begge sider af kommunegrænsen.
Silkeborg Kommune forventes at varetage den overordnede koordinering af processen og
fungere som primær kontakt for information og borgerdialog på begge sider af
kommunegrænsen.
De nærmeste naboer til Energipark Grølsted har allerede været i dialog med projektudvikler, og
kontakten blev for nogle borgeres vedkommende indledt, inden Silkeborg Kommune modtog
ansøgningen i 2024. Projektudvikler har oplyst, at der fortsat er interesse i lokalområdet for
projektets status og den videre proces.
Forprocessen skal skabe en ramme for, at lokalområdet tidligt kan blive orienteret og inddraget

i dialogen om projektet. Processen skal samtidig bidrage til at afdække lokale interesser,
værdier og bekymringer samt eventuelle behov og muligheder for at tilpasse projektet.
Resultatet af forprocessen skal indgå i grundlaget for den efterfølgende politiske stillingtagen
til, om der skal igangsættes egentlig planlægning for projektet.

Ressourceforbrug ved VE-planlægning
Planlægning for VE-anlæg er en kompleks og flerårig planopgave. Teknik- og Miljøafdelingen
vurderer, at det samlede arbejde med planlægningen i Teknik- og Miljøafdelingen for ét VEprojekt vil medføre et ressourceforbrug i størrelsesordenen 1.500-2.000 timer fordelt over ca.
3-4 år. Skønnet omfatter forprocessen og den efterfølgende planlægning og
myndighedsbehandling frem mod en eventuel endelig vedtagelse af plangrundlaget.
VE-projekternes kompleksitet og mange plan-, miljø- og myndighedsmæssige hensyn stiller
betydelige krav til blandt andet projektledelse, koordinering, borgerinddragelse og dialog med
projektudvikler og øvrige myndigheder.
Der er ikke afsat særskilte personaleressourcer til VE-planlægningen.
Forprocessen for Energipark Grølsted skønnes foreløbigt at medføre et administrativt
ressourceforbrug på ca. 300 timer. Forprocessen skal bidrage til, at en eventuel politisk
beslutning om at igangsætte den efterfølgende, ressourcekrævende planlægning kan træffes
på et så velbelyst grundlag som muligt.

Grøn Pulje
Ved etablering af større vedvarende energianlæg skal opstiller efter VE-lovgivningen indbetale
et beløb til Grøn Pulje. Midlerne indbetales, når anlægget er taget i drift, og administreres af
kommunen. Beløbets størrelse afhænger af anlæggets type og kapacitet.
Det ansøgte projekt ved Grølsted med ca. 75 ha solceller og tre vindmøller på 150 meter
forventes at udløse ca. 9 mio. kr. til Grøn Pulje. Projektet ved Aunsbjerg med tre vindmøller
forventes at udløse ca. 5-6 mio. kr.

Borgerinddragelse
I forprocessen inddrages borgere i de specifikke lokalområder, der knytter sig til de prioriterede
VE-projekter. Den borgerrettede del er planlagt til at vare seks måneder. Projektet ved
Grølsted er det første projekt hvor denne proces gennemføres.
Silkeborg Kommune skal facilitere møder og arrangementer i forbindelse med forprocesserne.
Det prioriteres, at dialogen foregår lokalt, og der kan derfor være udgifter blandt andet til leje af
lokaler. Udgifterne til forprocessen afholdes af plankontoen.

Kilde: Silkeborg Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 2. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.