Store sammenhængende naturområder

Sagsfremstilling

Silkeborg Kommunes Klima- og Miljøudvalg har fremsendt henvendelse til Skanderborg, IkastBrande og Horsens kommune om samarbejde omkring større sammenhængende
naturområder, se bilag 2.
Klima-, Miljø- og Planudvalget besluttede den 6. maj 2026 at videresende henvendelsen til
Styregruppen for Grøn Trepart med en anbefaling om, at der indledes et samarbejde som
foreslået.
Styregruppen for Grøn Trepart behandlede sagen på møde den 27. maj 2026 og besluttede at
indstille til Klima-, Miljø- og Planudvalget, at Skanderborg Kommune arbejder videre med
projektet. Styregruppen behandlede derudover en række andre forslag til store
sammenhængende naturområder fra de tre lokale treparter, som udvalget også orienteres
om.
Arbejdet i de Lokale Grøne Treparter indtil nu
Med udgangspunkt i aftalen om Grønt Danmark har arbejdet i de grønne treparter det første år
været fokuseret på udtagning af lavbundsjorder og reduktion af kvælstofudledning. Dette
arbejde førte til byrådenes vedtagelse af omlægningsplaner ved udgangen af 2025.
I 2026 har de Lokale Grønne Treparter taget fat på drøftelser, der også omfatter
natur og biodiversitet
etablering af store sammenhængende naturområder
udvikling af potentielle natur-signaturprojekter.
Disse opgaver er en del af aftalen om Grønt Danmark, men opgaven har en anden og lidt mere
upræcist formuleret karakter, i modsætning til klimalavbund og kvælstofudtagning, hvor der var
meget konkrete og præcise mål, og der er ikke finansiering til etablering af naturprojekterne
med undtagelse af natur-signaturprojekter, se herunder.

Store sammenhængende naturområder
Drøftelserne om mulige store sammenhængende naturområde tager afsæt i anbefalinger og
data fra Københavns Universitet om at styrke biodiversiteten gennem etablering af større,
sammenhængende naturområder frem for små og isolerede områder.
Store sammenhængende naturområder er kendetegnet ved
en størrelse på typisk minimum 500 ha
fysisk og økologisk sammenhæng
mulighed for spredning af arter og stabile økosystemer.
Arbejdet kan omfatte
udvidelse af eksisterende naturområder
etablering af spredningskorridorer
arealomlægning, blandt andet med afsæt i de allerede udpegede lavbundsprojekter
sammenkobling af naturmæssige hotspots.
Målet er at skabe robuste naturområder, som vil
styrke biodiversiteten
bidrage til de nationale klimamål
skabe rekreative værdier.
Natur-signaturprojekter under Grøn Trepart
Aftalekredsen bag Aftale om et Grønt Danmark har besluttet, at der frem mod 2035 skal
arbejdes med 10 natur-signaturprojekter, som skal fungere som demonstration af grøn
omstilling i praksis.
Signaturprojekterne er kendetegnet ved
høj synlighed og strategisk betydning
tværgående samarbejde mellem stat, kommuner og øvrige aktører
forventet tovholderrolle hos Naturstyrelsen.
Der er i 2026 afsat 10 mio. kr. til analyser og kortlægning.
Det bør bemærkes, at der aktuelt mangler generelle tilskudsordninger til naturprojekter, hvilket
gør finansieringen usikker især udenfor signaturprojekterne. De manglende nationale
finansieringsmuligheder afspejler det faktum, at naturindsatsen p.t. ikke er gjort til en national
bunden opgave for kommunerne på linje med klima-lavbundsprojekter og kvælstofindsatsen.
Mulige projekter, som omfatter arealer i Skanderborg Kommune

Der foregår lige nu flere drøftelser om mulige samarbejder omkring naturområder, som
involverer arealer i Skanderborg Kommune:
1. Gudenåplanen
Omfatter: Gudenåkommunerne
Tovholder: Gudenåkomitéen
Læs eventuelt mere her: Gudenåplanen
Skanderborg Kommune bakker allerede aktivt op om projektet i "Gudenåplanen" via
Gudenåkomitéen.
2. "Jyllands Grønne Hjerte" (Stor Natur Silkeborg)
Omfatter: Ikast-Brande, Horsens, Silkeborg og Skanderborg kommuner
Tovholder: Silkeborg Kommune.
3. "Stor Natur Aarhus" (Biodiversitetsprojektet)
Omfatter: Aarhus, Syddjurs, Horsens og Skanderborg kommuner
Tovholder: Aarhus Kommune.
4. Danmarks Naturfredningsforenings (DN) forslag i Aarhus Bugt-treparten
Fokus på bl.a. Lyngbygård Ådal og tilknyttede naturområder
Omfatter: Aarhus, Skanderborg og Silkeborg kommuner
Initiativtager: Danmarks Naturfredningsforening Aarhus.
Der er betydeligt arealmæssigt overlap mellem projekterne, da de geografisk bygger på de
samme naturmæssige potentialer, udpeget af Københavns Universitet. Alle fire projektvisioner
fremgår af bilag 1.
Henvendelsen fra Silkeborg Kommune om samarbejde om projekt med arbejdstitlen "Jyllands
Grønne Hjerte". Projektet omfatter en vision om et stort sammenhængende naturområde på
tværs af kommunegrænser. Det understreges i henvendelsen, at projektet skal medvirke til at
styrke biodiversiteten via sammenhængende korridorer
skabe et større sammenhængende, robust og selvforvaltende naturområde
sikre at arealer, der udtages i forbindelse med Grøn Trepart, udvikler en høj naturtilstand
give bedre forudsætninger for fondssøgning og ekstern finansiering
give bedre muligheder for at arbejde med et bæredygtigt og naturbaseret lokalområde
som basis for alternativ erhvervsudvikling.
Administrationen vurderer, at der med projektet er

høj grad af sammenfald med de arealer, der indgår i arbejdet med Gudenåplanen
stort geografisk omfang
behov for prioritering af kerneområder
potentiale for sammentænkning med klima- og energipolitiske hensyn.
Lodsejerforhold
Den videre proces vil omfatte vurdering af følgende:
Afklaring af mulige frivillige aftaler og incitamenter
Afklaring af eventuelle restriktioner
Borgerinddragelse
Afklaring af behov for og omfang af kommunal planlægning.

Vurdering

Det vurderes, at arbejdet rummer et betydeligt potentiale for
styrket biodiversitet
øgede rekreative muligheder
styrket tværkommunalt samarbejde.
Samtidig er der væsentlige uafklarede forhold, blandt andet om
konsekvenser for kommunale ønsker og behov for udvikling, herunder muligheder for
byvækst, infrastrukturprojekter, VE-projekter osv.
konsekvenser for lodsejere, der er omfattet af udpegningen, og indgår/ikke indgår i et
(frivilligt) delprojekt inden for udpegningens afgrænsning
finansieringsmuligheder
prioritering mellem projekter.
Der er behov for yderligere analyser af
eksisterende naturværdier
potentialer for naturudvikling
erhvervsinteresser i de berørte områder
konsekvenser for lodsejere
konsekvenser for udvikling af områderne (byvækst, infrastruktur, energiproduktion m.v.)
potentialer for rekreativ anvendelse
økonomi og finansiering.

Styregruppen for Grøn Treparts behandling
På mødet den 27. maj 2026 vurderede Styregruppen for Grøn Trepart, at
"Jyllands Grønne Hjerte" har størst potentiale sammen med Gudenåplanen
"Stor Natur Aarhus" / "Biodiversitetsprojektet" vurderes med en lavere prioritet
der skal sikres hensyn til placering af vedvarende energi
der er behov for at prioritere kerneområder.
Styregruppen indstiller, at Skanderborg Kommune arbejder videre med projektet "Jyllands
Grønne Hjerte".
Politisk repræsentation i evt. tværkommunalt samarbejde
I projektet om "Jyllands Grønne Hjerte" er der en forventning om, at der etableres en politisk
styregruppe, og at projektet starter op med et fællesmøde i september eller oktober 2026 for
repræsentanter fra fagudvalgene i de deltagende kommuner. De andre kommuner peger på
formandskabet for fagudvalget som deltagere i mødet. I Skanderborg Kommune er
formandskabet for Klima-, Miljø- og Planudvalget en del af Styregruppen for Grøn Trepart.

Økonomi

Der forventes ikke aktuelt kommunale merudgifter ud over eksisterende forpligtelser
(f.eks. til Gudenåplanen) og til timer til projektledelse.
Finansiering til etablering af naturprojekterne forventes via
statslige midler
EU-midler
private fonde
pulje til natur‑signaturprojekter.
Klimavurdering
Da de fire projekter på nuværende tidspunkt befinder sig i en meget tidlig fase, og da
der endnu ikke er fastlagt konkrete tiltag i områderne, er det vanskeligt at foretage en
præcis vurdering af de samlede klimagevinster.
Klimagevinster kan dog overordnet opnås igennem
reduceret drivhusgasudledning, blandt andet som følge af mindre anvendelse af
gødning, ophør af pløjning m.v. og dermed reduceret energiforbrug
øget kulstofbinding i biomasse og jord, hvor effekterne typisk er størst på kulstofrige
lavbundsjorde.
Etablering af urørt skov og natur vil på længere sigt føre til øget lagring af kulstof og

dermed en klimagevinst. Træer optager CO₂ gennem fotosyntese og binder kulstof i
stammer, rødder og blade. Samtidig opbygges der organisk materiale i jorden, som udgør
et betydeligt kulstoflager. Urørt natur, herunder enge, moser og skov, lagrer ofte mere
kulstof end intensivt dyrkede landbrugsarealer.
Særligt omlægning af kulstofrige lavbundsjorde anses for at være en af de mest effektive
klimahandlinger på landbrugsarealer. Når disse arealer tages ud af drift og eventuelt
genopvandes, reduceres CO₂-udledningen markant. Samtidig ophører brugen af
kunstgødning og jordbearbejdning, hvilket mindsker udledningen af både lattergas og
CO₂. Ophør af landbrugsdrift på arealerne vil også medføre mindre anvendelse af
maskiner og dermed lavere direkte CO₂-udledning fra brændstofforbrug.
Der er dog også andre forhold, som bør indgå i vurderingen:
Valg af arealtyper er afgørende, idet lavbundsjorde typisk giver de største
klimaeffekter.
Klimagevinster og tidshorisonter varierer afhængigt af arealtype og valgte
virkemidler (f.eks. skovrejsning versus urørt natur).

Dialog og høring

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,
at Skanderborg Kommune indgår i et samarbejde med Horsens, Ikast Brande og
Silkeborg Kommuner om projektideen "Jyllands Grønne Hjerte"
at formandskabet for Klima-, Miljø- og Planudvalget i givet fald repræsenterer
Byrådet i det videre tværkommunale samarbejde om udvikling af projektet
at orienteringen om arbejdet med store sammenhængende naturområder i regi af
Grøn Trepart tages til efterretning.
Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Beslutning

Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog,
at tage orienteringen til efterretning.
Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille
at Skanderborg Kommune indgår i et samarbejde med Horsens, Ikast Brande og

Silkeborg Kommuner om projektideen "Jyllands Grønne Hjerte"
at formandskabet for Klima-, Miljø- og Planudvalget i givet fald repræsenterer
Byrådet i det videre tværkommunale samarbejde om udvikling af projektet.
Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.