Skanderborg
Skift kommune
KøbenhavnSkanderborgAlle kommuner

Besluttet 9. september, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Skanderborg

Introduktion til Politikområde 17 - Landdistriktsområdet

Med denne sag introduceres udvalget til den del af politikområde 17, der handler om Landdistriktsområdet, som udvalget jf. styrelsesvedtægten har ansvaret for.

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Skanderborg Kommune
Hvornår
Onsdag 9. september 2026
Status
Besluttet. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget vedtog, at tage introduktionen til Politikområde 17 for Landdistriktsområdet til efterretning at sætte en drøftelse af dialogen mellem landsbyerne/landdistrikterne og Skanderborg Kommune på dagsordenen til fællesmødet den 7. oktober at opfordre Landsbyfællesskabet til at sætte dagsordenen for fællesmødet den 7. oktober med skyldig hensyntagen til hvilke udvalg, der deltager i fællesmødet, til at udvælge kun nogle få emner til drøftelse, og at afsætte god tid på mødet til drøftelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Skanderborg Kommunes Landdistriktspolitik blev vedtaget af Byrådet i september 2021.
Politikken indeholder en vision og fire strategispor.
Visionen
"Landsbyerne og landområderne i kommunen er vigtige og kan noget særligt hver især. Et
fællestræk er de nære fællesskaber, naturen omkring og det lokale engagement. Landsbyerne
har en evne til at sætte ting i værk og til at få projekter til at lykkedes via lokale kræfter. Byrådet
ønsker at værne om landsbyerne og at understøtte den lokale virkelyst. Bæredygtig udvikling
er en forudsætning for levedygtige landsbyer med arbejdspladser, offentlig og privat
service. På den måde kan kommune og aktive borgere i fællesskab skabe de bedst mulige
rammer for fremtidens landsbyer og landområder i en kommune på vej mod de 70.000
borgere."
Strategispor
1. Udvikling og bosætning
2. Dialog
3. Mobilitet
4. Klima og bæredygtighed
Landdistriktspolitikken er vedlagt som bilag 1.
Handleplan for implementering
I 2022 blev der vedtaget en handleplan for implementering, som peger på prioriterede
indsatser for henholdsvis kommunen og Landsbyfællesskabet. Det primære fokus var på
strategispor 2 - Dialog, herunder følgende prioriteter:
sikring af en samlende dialogpartner (realiseret med oprettelsen af Landsbyfællesskabet)
en tydelig indgang til kommunen (realiseret med ansættelse af en borgerguide)
dialog mellem landsbyer (realiseret ved afholdelse af Landsbykonference hvert andet år)
dialog med Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget (realiseret ved årligt dialogmøde - næste
gang den 7. oktober 2026)

dialog med Byrådet (realiseret ved afholdelse af Topmøde hver andet år, modsat
Landsbykonferencen)
Derudover har der primært været fokus på implementering af initiativer vedrørende mobilitet,
udvikling og bosætning.
Handleplanen er senest evalueret i november 2023, hvor der var enighed om at fastholde de
prioriterede indsatser. Handleplanen er vedlagt som bilag 2.
Fællesmøde med Klima-, Miljø- og Planudvalget og Landsbyfællesskabet
Strategisporene omkring udvikling og bosætning, mobilitet samt klima og bæredygtighed har
overlap til områder, som Klima-, Miljø- og Planudvalget efter styrelsesvedtægten er ansvarlig
for. Derfor afholdes der fællesmøde for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Klima-, Miljø- og
Planudvalget og Landsbyfællesskabet den 7. oktober kl. 16-17 i Gl. Rye.
Udvalget opfordres til at drøfte, om der er særlige ønsker til dagsordenen for fællesmødet.
Slides til introduktionen til landdistriktsområdet er vedlagt som bilag 3.

Dialog og høring

Indstilling

Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,
at introduktionen til Politikområde 17 for Landdistriktsområdet tages til efterretning
at udvalget peger på ønsker til dagsordenen for fællesmødet med Klima-, Miljø- og
Planudvalget samt Landsbyfællesskabet den 7. oktober 2026.

Beslutning

Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget vedtog,
at tage introduktionen til Politikområde 17 for Landdistriktsområdet til efterretning
at sætte en drøftelse af dialogen mellem landsbyerne/landdistrikterne og
Skanderborg Kommune på dagsordenen til fællesmødet den 7. oktober
at opfordre Landsbyfællesskabet til at sætte dagsordenen for fællesmødet den 7.
oktober med skyldig hensyntagen til hvilke udvalg, der deltager i fællesmødet, til at
udvælge kun nogle få emner til drøftelse, og at afsætte god tid på mødet til
drøftelse.

Kilde: Skanderborg Kommune, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, referat fra mødet onsdag 9. september 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.