Besluttet 7. oktober, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Skanderborg
Budgetaftale 2027-2030 med fokus på forberedelse af dialog med aktører på novembermødet
I budgetaftale 2027-2030 er Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget tillagt en række opgaver. Udvalget drøfter kort disse opgaver med et særligt fokus på forberedelse af dialog vedr. svømmefaciliteter i henholdsvis Galten og Hørning samt projektet Rumklang.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget drøftede de overordnede opgaver og dialogen med aktørerne i forbindelse med budget 2027-2030, og vedtog at henholdsvis foreningen Klank Svømmehal, Hørning Idrætscenter og Rumklang inviteres til udvalgsmødet i november. Peter Kruse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Af budgetaftalen fremgår en række opgaver indenfor Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets
område. Disse listes kort nedenfor. Udvalget vil løbende arbejde med disse jf. årsplan for 2027
og har allerede taget hul på én, jf. punktet om Danmarks Smukkeste Fællesskaber
(budgetaftalens punkt "Flere børn med særlige behov i foreningsfællesskaber"). Fokus under
dette punkt vil være på at forberede dialog med aktører i relation til svømmefaciliteter i
henholdsvis Galten og Hørning samt projektet Rumklang.
Derudover vil udvalget skulle arbejde med:
Samarbejde mellem civilsamfund, klubber og ungdomsskole
Kultur og sundhed – kultur som sundhedsfremme
Bedre udnyttelse af idræts- og fritidsfaciliteter
Folkeoplysning (kriterier for puljer og anvendelse af midler).
Indenfor udvalgets område er der desuden givet driftsmidler til:
Gnisten (årlige beløb, både honorarstøtte 78.000 kr. og støtte til at indgå i samarbejder
med andre kommunale- og civilsamfundsaktører og skabe eksempelvis nye tilbud til børn
og unge eller sociale indsatser, 100.000 kr.).
Hjerterum på Fælleden (igangsætte aktiviteter og initiativer som kan understøtte
eksempelvis pigers foreningsdeltagelse og sikre erfaringer, som andre dele af
foreningslivet i Skanderborg Kommune kan drage nytte af, 100.000 kr. - engangsbeløb)
Honorarstøtte til Walthers Musikcafé (78.000 kr. årligt)
Skanderborg Synger (83.000 kr. årligt)
Skulpturby Galten (40.000 kr. årligt).
Udover de tre fremhævede anlæg nedenfor er der afsat midler til "Plads til piger" på Fælleden
(10,7 mio. kr.) under forudsætning af fondsfinansiering.
Derudover er der besparelser, der skal implementeres: Europæisk Kulturregion (80.000 kr.),
Lokale Grønne Partnerskaber (240.000 kr.) og udendørs fodboldmål (120.000 kr.), ophør af
kommunal aftale om Boblberg (140.000 kr.) og fjernelse af driftstilskud til Medborgerhuset
Skanderborg (341.000 kr.).
Med dette punkt foreslås det, at udvalget som det første drøfter og indleder dialog med
relevante parter omkring Svømmesalen i Hørning, Svømmefaciliteter ved Klank og Rumklang
ved Klank (den samlede budgettekst vedrørende disse er indsat):
"Svømmesal i Hørning
Da Byrådet besluttede at bygge en ny skole i Hørning, besluttede man også at undersøge, om
svømmesalen skulle bevares. Undersøgelsen skulle indgå som en del af arbejdet med at
etablere den nye skole og det efterfølgende salg af Bakkeskolen og grunden.
Det er derfor undersøgt, hvad det vil koste at bevare den nuværende svømmesal. Analysen
har vist, at der er et stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Det vurderes at ville koste ca. 18
mio. kr., hvis svømmesalen skal renoveres. Hertil kommer en forventet mindre indtægt på salg
af grunden på ca. 7 mio. kr.
For at sikre en langsigtet og klogere investering har forligspartierne i stedet for afsat 40 mio. kr.
i 2031 og 2032 til en ny svømmesal med tilhørende faciliteter til omklædning mv. som
erstatning for den nuværende svømmesal på Bakkeskolen. En nybygget svømmesal vil give
mulighed for en mere energivenlig og billigere drift, ligesom det må forventes, at levetiden for
en nybygget svømmesal vil være længere. Svømmesalen forventes etableret i tilknytning til de
eksisterende idrætsfaciliteter i Hørning og dermed kan hele arealet ved Bakkeskolen sælges til
byudvikling.
Det afsatte beløb svarer til, at der kan etableres en svømmesal med samme dimensioner som
den nuværende svømmesal, der har et bassin på ca. 8x16 meter og tilhørende
omklædningsfaciliteter.
Hvis der lokalt kan skaffes yderligere finansiering fra fonde, virksomheder/sponsorater,
indsamlinger etc., kan disse anvendes til at etablere større svømmefaciliteter. Den yderligere
finansiering kan ikke ske ved optagelse af lån, der kræver kommunegaranti og/eller kommunal
medfinansiering af de tilhørende ydelser på lånet. Tilsagn om lokal medfinansiering skal være
tilvejebragt inden 1. maj 2028.
Der afsættes 900.000 kr. til driftsudgifter (el, vand, varme, rengøring, kemi, løn o. lign.), hvilket
svarer til de nuværende driftsudgifter i forbindelse med den eksisterede svømmesal i Hørning.
Hvis der skaffes yderligere finansiering til større svømmefaciliteter, skal der tages stilling til,
hvordan driftsbudgettet tilpasses.
Forligspartierne ønsker, at etableringen af svømmefaciliteterne skal ske så klimavenligt som
muligt. Det gælder både selve etableringen og den fremtidige drift. Konkret skal mulighederne
for etablering af solceller kombineret med sæsonvarmelagre undersøges.
Kultur, Fritids- og Idrætsudvalget går i dialog med Hørning Idrætscenter (HIC) om den videre
proces ift. svømmesalsprojektet."
"Kultur, fritids- og idrætsfaciliteter i Galten (ved Klank)
Byrådet har tidligere afsat i alt 50 mio. kr. til kultur-, fritids- og idrætsfaciliteter i Galten-Skovby –
evt. i tilknytning til Klank Idrætscenter og der er gennemført en borgerinddragende proces."
"Svømmefaciliteter
På den baggrund afsættes 40 mio. kr. som kommunalt anlægstilskud til etablering af
svømmefaciliteter ved Klank. Dermed er der tilvejebragt midler til at etablere en svømmesal
med omklædningsfaciliteter mv. svarende til faciliteterne i svømmesalen i Hørning, der har et
bassin på ca. 8x16 meter. Hvis der lokalt (ved foreningen bag svømmehalsprojektet) skaffes
yderligere finansiering fra fonde, virksomheder/sponsorater, indsamlinger etc., kan disse
anvendes til at etablere større svømmefaciliteter. Den yderligere finansiering kan ikke ske ved
optagelse af lån, der kræver kommunegaranti og/eller kommunal medfinansiering af de
tilhørende ydelser på lånet. Tilsagn om lokal medfinansiering skal være tilvejebragt inden 1.
Der afsættes 900.000 kr. til driftsudgifter (el, vand, varme, rengøring, kemi, løn o. lign.), hvilket
svarer til de nuværende driftsudgifter i forbindelse med den eksisterede svømmesal i Hørning.
Hvis der skaffes yderligere finansiering til større svømmefaciliteter, skal der tages stilling til,
hvordan driftsbudgettet tilpasses.
Forligspartierne ønsker, at etableringen af svømmefaciliteterne skal ske så klimavenligt som
muligt. Det gælder både selve etableringen og den fremtidige drift. Konkret skal mulighederne
for etablering af solceller kombineret med sæsonvarmelagre undersøges."
"Rumklang
Der afsættes samtidigt 10 mio. kr. til opstart af et projekt på Klank inspireret af tankerne i
Rumklang-projektet med særligt fokus på projektets rolle, som et lokalt samlingssted for både
idræt og kultur. Hvis der lokalt (ved initiativtagerne bag Rumklang) skaffes yderligere
finansiering fra fonde, virksomheder/sponsorater, indsamlinger etc., kan disse anvendes til at
etablere større projekt. Den yderligere finansiering kan ikke ske ved optagelse af lån, der
kræver kommunegaranti og/eller kommunal medfinansiering af de tilhørende ydelser på lånet.
Tilsagn om lokal medfinansiering skal være tilvejebragt inden 1. maj 2028.
Der er ikke taget stilling til, hvor meget der skal afsættes til afledt drift. Det vil ske ved en
senere budgetlægning.
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget går i dialog med parterne bag begge projekter ved Klank for
at aftale den videre proces, herunder mulighederne for at skaffe yderligere lokal finansiering til
projekterne.
Forligspartierne forudsætter, at der udarbejdes en samlet overordnet disponering af
arealet/anlægget på Klank, der sikrer, at projekterne er koordinerede. Dette koordineres af
afdelingen Udvikling, Kultur og Erhverv og forelægges for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget."
I forlængelse heraf foreslås det, at aktørerne bag henholdsvis svømmefaciliteter i Galten og
Rumklang samt bestyrelsen for Hørning Idrætscenter indbydes til dialog på Kultur-, Fritids- og
Idrætsudvalgets møde i november. Hensigten er at få en umiddelbar reaktion på budgetaftalen
og høre aktørernes overvejelser vedr. kommende proces. Efterfølgende skal administrationen
klarlægge processen.
Vedrørende disponering af arealet/anlægget kan opgaven, jf. budgetteksten, umiddelbart
igangsættes administrativt.
Dialog og høring
Indstilling
Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,
at udvalgets overordnede opgaver i forbindelse med budget 2027-2030 drøftes
at dialogen med aktørerne drøftes, herunder om henholdsvis foreningen Klank
Svømmehal, Hørning Idrætscenter og Rumklang inviteres til udvalgsmødet i
november.
Beslutning
Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget drøftede de overordnede opgaver og dialogen med
aktørerne i forbindelse med budget 2027-2030, og vedtog
at henholdsvis foreningen Klank Svømmehal, Hørning Idrætscenter og Rumklang
inviteres til udvalgsmødet i november.
Fraværende:
Peter Kruse
Kilde: Skanderborg Kommune, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.