Besluttet 7. oktober, Klima-, Miljø- og Planudvalget, Skanderborg
3. budgetopfølgning 2026
Med denne sag præsenteres 3. budgetopfølgning 2026 på Klima-, Miljø- og Planudvalgets område, og de foreslåede tillægsbevillinger fremlægges med henblik på indstilling til godkendelse.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Planudvalget, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 7. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog, at orientering om status på økonomien på drift og anlæg tages til efterretning at orientering om status på forandringerne fra 2026 tages til efterretning Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille, at der gives tillægsbevilling til udmøntning af budget til ændret pris- og lønskøn samt udmøntning af lov- og cirkulære midler at det bemærkes, at der er forventede merudgifter i 2026 vedr.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Hovedpointer fra 3. budgetopfølgning 2026
Der foreslås ingen tillægsbevillinger i denne budgetopfølgning med kassemæssig
betydning og økonomien på drift og anlæg er generelt i balance.
1. Forslag til tillægsbevillinger på driften
Den samlede budgetopfølgning for Skanderborg Kommune
I den samlede budgetopfølgning for Skanderborg Kommune foreslås der en netto
budgetforøgelse på driften på i alt 18,3 mio. kr. Nettobeløbet består af merudgifter på i alt 41,0
mio. kr. og mindreudgifter på 22,7 mio. kr. Samtidig foreslås der en forøgelse af
indtægtsbudgettet på i alt 31,4 mio. kr. som følge af midtvejsreguleringen. Den primære årsag
til budgetforøgelsen på driften er et ændret pris-lønskøn på 24,9 mio. kr. samt merudgifter
forbundet med lovændringer (lov- og cirkulæreprogrammet) på 8,1 mio. kr. Beløbene er
kompenseret via midtvejsreguleringen af kommunernes økonomi for 2026 (er uddybet i afsnit 4
i bilag 1).
De foreslåede tillægsbevillinger er uddybet i afsnit 5 i bilag 1.
Forslag til tillægsbevillinger på Klima-, Miljø- og Planudvalgets område
Der er ingen forslag til tillægsbevillinger med kassemæssig betydning på Klima-, Miljø- og
Planudvalgets område.
Udmøntning af budget som følge af ændret pris- og lønskøn
KL har opjusteret pris- og lønskønnet for 2026, og som følge af dette foreslås det at øge det
samlede driftsbudget i Skanderborg Kommune med i alt 24,9 mio. kr. Beløbet bliver
kompenseret via midtvejsreguleringen af kommunernes økonomi for 2026, og er derfor neutralt
for kassen. På Klima-, Miljø- og Planudvalgets område foreslås det således at udmønte i alt 0,1
mio. kr. i 2026.
Udmøntning af midler fra lov- og cirkulæreprogrammet
På Klima-, Miljø- og Planudvalgets område udmøntes der i 2026 i alt 0,6 mio. kr. fra lov- og
cirkulæreprogrammet til finansiering af merudgifter som følge af ny lovgivning. Merudgifterne er
kompenseret via midtvejsreguleringen af kommunernes økonomi for 2026, og derfor neutralt
for kassen. Beløbet vedrører kompensation for øget slid på vejene, som følge af at lastbiler
tillades at være længere og/eller tungere end tidligere.
2. Status på driften
Der er fulgt op på det forventede regnskab for 2026 på politikområderne under Klima-, Miljøog Planudvalget. Der er ikke nogen bevillinger på udvalgets område, som har et merforbrug,
der er større end 3 % af korrigeret budget eller et merforbrug, der er større end 3 mio. kr. Det
forventede regnskab 2026 for alle bevillinger fremgår af bilag 2.
Der er følgende opmærksomhedspunkter på driften under Klima-, Miljø- og Planudvalgets
område:
Naturskadebufferen
Efter en lang vinterperiode i starten af 2026 forventes der på nuværende tidspunkt et
underskud på mellem 1,5 og 2,5 mio. kr., som overføres til 2027. Det endelige resultat
afhænger af vinterens omfang ultimo året. Muligheden for at dække underskuddet og
genopbygge bufferen til det ønskede niveau på 6 mio. kr. afhænger af vejrforholdene og
forudsætter flere år med normale vintre.
Kollektiv trafik
Ultimo august forventes et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. i 2026 på baggrund af Midttrafiks
forventede regnskab. Passagerindtægterne er nedjusteret som følge af ændret
indtægtsfordeling og flere kunder på rabatgivende rejsekortprodukter. Der er fortsat usikkerhed
om de endelige indtægter. Samtidig forventes lavere operatørudgifter.
Med budgetaftalen for 2027-2030 er budgettet til kollektiv trafik reduceret med 2 mio. kr. årligt.
Vejafvandingsbidrag
Ultimo august forventes et mindreforbrug på ca. 7,0 mio. kr. i 2026 på vejafvandingsbidraget.
Udgiften varierer fra år til år, da den afhænger af Skanderborg Forsynings anlægsudgifter.
Mindreforbruget overføres til 2027, hvor de indgår som finansiering af den aftalte besparelse
på 1 mio. kr. årligt, jf. budgetaftalen for 2027-2030.
3. Forandringer og økonomi på anlæg
Anlægsprojekterne er gennemgået med fokus på økonomi og periodisering. Klima-, Miljø- og
Planudvalget har i alt 36 anlægsprojekter. For fem af disse er der behov for at justere
periodiseringen, hvilket medfører, at dele af rådighedsbeløbene overføres til 2027 eller senere.
Blandt andet er der er overskud på den del af områdefornyelsesprogrammet, der vedrører
Adelgade. De overskydende midler disponeres til områdefornyelsen ved Kulturtorvet i 2027 og
Status på alle anlæg fremgår af bilag 4, mens forskydninger i rådighedsbeløb er specificeret i
bilag 5.
4. Forandringer på driften
På Klima-, Miljø- og Planudvalgets område er der syv forandringer i 2026. To forandringer er
afsluttede, fire følger tidsplanen, mens en enkelt forandring er bagefter tidsplanen. Den
forsinkede forandring vedrører arbejdet med at beskrive klimaeffekt i alle sager, hvor det fortsat
undersøges, hvordan klimadata bedst kan indarbejdes som beslutningsgrundlag. Status på alle
forandringer er uddybet i bilag 3.
Dialog og høring
Indstilling
Koncernledelsen indstiller,
at der gives tillægsbevilling til udmøntning af budget til ændret pris- og lønskøn
samt udmøntning af lov- og cirkulære midler
at orientering om status på økonomien på drift og anlæg tages til efterretning
at orientering om status på forandringerne fra 2026 tages til efterretning
Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Beslutning
Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog,
at orientering om status på økonomien på drift og anlæg tages til efterretning
at orientering om status på forandringerne fra 2026 tages til efterretning
Klima-, Miljø- og Planudvalget vedtog at indstille,
at der gives tillægsbevilling til udmøntning af budget til ændret pris- og lønskøn
samt udmøntning af lov- og cirkulære midler
at det bemærkes, at der er forventede merudgifter i 2026 vedr. Middttrafik i
forbindelse med, at en leverandør er under rekonstruktion, som vil gøre det
forventede mindreforbug i 2026 mindre end oplyst i sagen.
Sagen fremsendes til Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.
Fraværende:
Tommas Leth
Kilde: Skanderborg Kommune, Klima-, Miljø- og Planudvalget, referat fra mødet onsdag 7. oktober 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.