Orientering om status på implementering af beskæftigelsesreformen

Sagsfremstilling

Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft i flere etaper i henholdsvis februar og juli 2026, mens de
resterende elementer forventes at træde i kraft 1. januar 2027. Lovforslagene blev fremsat i
Folketinget den 8. oktober 2026.
Arbejdsmarked og Social har i 2026 arbejdet målrettet med at forberede organisationen på de
nye rammer og krav. Dette har blandt andet omfattet håndtering af reformens budgetmæssige
konsekvenser, organisatoriske tilpasninger, tilpasning af roller og arbejdsgange,
kompetenceudvikling samt afvikling af interne tilbud.
Reformen medfører en gradvis reduktion af kommunens budget til beskæftigelsesindsatsen fra
8,9 mio. kr. i 2026 til 23,0 mio. kr. i 2029. De afledte budgetreduktioner er allerede indarbejdet i
kommunens budget for de kommende år.
Hovedparten af de nødvendige økonomiske og organisatoriske tilpasninger er gennemført, og
Arbejdsmarked og Social står godt rustet til implementeringen af reformens sidste fase den 1.
januar 2027.
Status nedenfor beskriver de væsentligste status- og opmærksomhedspunkter i
implementeringen af reformen.
Chef for Arbejdsmarked og Social, Anja Nørby Sørensen, vil under punktet uddybe
nedenstående med et oplæg. Oplægget er vedlagt som bilag til punktet.
Nye kontaktforløb med færre proceskrav
Den 1. juli 2026 trådte nye kontaktforløb i kraft, hvor antallet af lovpligtige samtaler med ledige
og sygemeldte reduceres. Det er endnu for tidligt at vurdere effekten på antallet af samtaler, da
der foreløbigt kun foreligger data for juli 2026, som traditionelt er påvirket af ferieafholdelse.
Tilpasset rollefordeling: Som led i implementeringen af de nye kontaktforløb har en
arbejdsgruppe med afsæt i borgercases og det politiske pejlemærke "Vores samtaler har
altid uddannelse og job som formål" vurderet, hvor samtaler kan reduceres, fastholdes
eller erstattes af digitale løsninger. Et centralt fokus har været at undgå parallelle
indsatser, når borgeren allerede modtager den nødvendige støtte gennem en anden
indsats. På den baggrund er der arbejdet med en tydeligere rollefordeling mellem de
fagpersoner, der er involveret i borgerens forløb. Tilgangen bygger i højere grad på en
stafettænkning, hvor ansvaret følger den indsats, der aktuelt er mest relevant.

Status er, at der fortsat arbejdes med rollefordelingen mellem sagsbehandlere,
jobformidlere og mentorer samt snitfladen mellem beskæftigelses- og socialområdet.
Målet er at sikre sammenhængende forløb med fokus på job og uddannelse, samtidig
med at indsatserne ydes efter den relevante lovgivning og uden opgaveglidning.
Fagligt råderum og faglig ledelse: De færre proceskrav har medført et større fagligt
råderum for medarbejderne, hvor samtaler og indsatser i højere grad tilrettelægges på
baggrund af faglige vurderinger. Arbejdsmarked og Social har derfor gennem 2026
arbejdet med kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere med henblik på at styrke
kvaliteten i de faglige vurderinger og sikre, at beslutninger træffes på et fagligt begrundet
og ensartet grundlag.
Det er erfaringen indtil nu, at det øgede råderum stiller større krav til faglig ledelse og
økonomisk styring. Stærk faglig ledelse er derfor fortsat et centralt fokusområde i
implementeringen af reformen.

Fri organisering af den tværfaglige indsats
Arbejdsmarkedsudvalget blev på mødet den 12. august 2026 introduceret til en ny model for
tværfaglige vurderinger af borgere, der afklares til fleksjob eller førtidspension. Modellen er
etableret som følge af, at kravet om rehabiliteringsteams blev afskaffet pr. 1. juli 2026. En
væsentlig del af modellen er samarbejdet med klinisk funktion i Region Midtjylland om
sundhedsfaglig rådgivning og vurdering. Der er i september 2026 indgået en aftale mellem de
midtjyske kommuner og Region Midtjylland.
Aftalen er fortsat under implementering, og der kan derfor forekomme længere svartider fra
klinisk funktion og dermed forlængede forløb for nogle af borgerne i en overgangsfase,

Nye målgrupper og organisatoriske tilpasninger
Med beskæftigelsesreformen reduceres antallet af målgrupper fra 13 til 5 pr. 1. januar 2027.
For at være klar til den nye målgruppestruktur trådte en ny organisering i kraft den 1.
september 2026. Organiseringen har blandt andet medført, at nogle afdelinger er samlet for at
styrke det fælles faglige blik og skabe større sammenhæng i borgernes forløb. Fx er både unge
og voksne kontanthjælpsmodtagere og borgere i de tidligere ressourceforløb nu samlet i
samme afdeling på tværs af alder, da lovgivningen ikke længere skelner mellem målgrupperne
ud fra alder.
Samtidig har der været et politisk ønske om at etablere én samlet indgang til
beskæftigelsesindsatsen. Derfor er Vejen Videre etableret som en ny fælles indgang til
beskæftigelsesindsatsen pr. 1. september 2026. Der gives en særskilt status på Vejen Videre
nedenfor.
Selvom beskæftigelsesreformen formelt er en reform af beskæftigelsesområdet, har den også
haft betydning for organiseringen af socialområdet. Arbejdsmarked og Social er én samlet

organisation, hvor beskæftigelses- og socialfaglige indsatser skal understøtte hinanden.
Ændringerne på beskæftigelsesområdet har derfor nødvendiggjort organisatoriske tilpasninger
bredere i organisationen.
Status er, at de organisatoriske tilpasninger er trådt i kraft og overordnet er forløbet
planmæssigt. Der er et særligt fokus på at etablere et velfungerende samarbejde mellem
afdelingerne omkring Vejen Videre, så borgerne oplever sammenhængende forløb på tværs af
organisationen.

Status på opstart af Vejen Videre
Den nye samlede indgang til beskæftigelsesindsatsen, Vejen Videre, gik i luften den 1.
september 2026.
Etableringen af Vejen Videre er en konkret udmøntning af det politiske pejlemærke "Vi afklarer
hurtigt og sætter tidligt ind med rette indsats". Formålet med Vejen Videre er at skabe en
effektiv, jobrettet og helhedsorienteret indsats, hvor borgeren hurtigt får afklaret sin situation og
møder de relevante fagpersoner fra start. Dermed reduceres behovet for gentagne fremmøder
og parallelle sagsforløb, samtidig med at der skabes en tydelig vej mod job eller uddannelse fra
første kontakt.
Vejen Videre består af et tværfagligt team på 12 medarbejdere samt tilknyttede
uddannelsesvejledere. Teamet har ansvar for visitation og kontaktforløb i borgernes første tre
måneder i Arbejdsmarked og Social og varetager indsatsen for:
Dagpengemodtagere efter afsluttet forløb i a-kassen.
Jobparate ledige, herunder uddannelsesparate og ledighedsydelsesmodtagere (samles i
én målgruppe fra 1. januar 2027).
Borgere, der ved visitation vurderes aktivitetsparate, overgår direkte til den afdeling, der
varetager indsatsen for aktivitetsparate borgere.
For borgere, der møder op på Fælleden for at søge kontanthjælp, betyder den nye tværfaglige
visitation, at relevante fagpersoner samarbejder om afklaringen ved første kontakt. Borgere
over 30 år møder som udgangspunkt både en ydelsessagsbehandler og en jobformidler
samme dag, mens unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse også
møder en uddannelsesvejleder. Formålet er at sikre hurtig afklaring, reducere ventetid og
fremmøder, og på den måde skabe et mere effektivt og sammenhængende forløb.
Vejen Videre indebærer samtidig nogle organisatoriske opmærksomhedspunkter.
Organiseringen er tilrettelagt med afsæt i borgerens forløb, hvilket betyder, at medarbejderne
varetager en bredere opgaveportefølje end tidligere. Hvor borgeren tidligere kunne være
tilknyttet både en sagsbehandler og en personlig jobformidler, samles opgaverne nu hos én
medarbejder i Vejen Videre. Formålet er at reducere ventetid, undgå parallelle forløb og skabe
et mere sammenhængende forløb for borgeren, men det stiller samtidig øgede krav til
medarbejdernes faglige bredde og til det tværfaglige samarbejde.

Status på tilpasning af beskæftigelsestilbuddene
Som led i implementeringen af beskæftigelsesreformen tilpasses beskæftigelsestilbud i
Arbejdsmarked og Social med øget fokus på virksomhedsrettede indsatser og en mere
målrettet anvendelse af ressourcerne efter effekt. Omlægningen bygger på reformens
intentioner og på evidens om, at virksomhedsrettede indsatser generelt har de bedste
beskæftigelseseffekter for borgere længere fra arbejdsmarkedet, særligt når indsatsen foregår
på ordinære arbejdspladser og med progression mod lønnede timer.
Lukning af værkstederne på Danmarksvej: Som led i omlægningen blev de interne
værkstedstilbud, Træ- og Betonværkstedet samt Pakke- og Montageværkstedet på
Danmarksvej 31, afviklet pr. 31. august 2026. De borgere, der var tilknyttet værkstederne
ved lukningen, er enten allerede overgået eller er i gang med at overgå til andre
virksomheds- eller beskæftigelsesrettede indsatser, herunder Jobpartnerforløb.
Styrkelse af Jobpartnermodellen: For at understøtte overgangen fra brugen af interne
tilbud til virksomhedsrettede indsatser er jobpartnermodellen blevet justeret internt i
Arbejdsmarked og Social. Jobpartnermodellen er et særligt samarbejde mellem
kommunen og lokale virksomheder om at hjælpe de mest sårbare ledige i beskæftigelse
med henblik på lønnede timer. Ansvaret for det enkelte borgerforløb hos en jobpartner
bliver med den justerede model forankret primært hos sagsbehandlerne, hvor alle
jobpartnerforløb tidligere blev varetaget af én medarbejder. Dette gør det muligt at tilbyde
flere borgere virksomhedsrettede forløb hos de 21 jobpartnere. Dermed styrkes
muligheden for at arbejde i tråd med reformens intention om, at virksomhedsrettede
indsatser skal være det bærende element i beskæftigelsesindsatsen.

Digitalisering
Digitalisering har været et centralt politisk pejlemærke i implementeringen af
beskæftigelsesreformen. Målet er at skabe mere fleksible kontaktformer for borgere og
virksomheder samt at reducere administration, så der frigøres mere tid til det, der skaber værdi
for borgerne.
Borgere tilbydes i stigende omfang digitale samtaler og sikker digital kommunikation.
Derudover anvendes på nogle områder digitale screeningsværktøjer, som borgerne udfylder
som forberedelse til samtalerne. Det er med til at målrette samtalerne og frigive tid til den jobog uddannelsesrettede dialog.
Samtidig anvendes AI-understøttede værktøjer som Dialogstøtte til blandt andet dokumentation
af borgersamtaler og som støtte i sagsbehandlingen i forhold til at skabe overblik over
lovgivning, vejledninger og komplekse sagsforløb. Erfaringerne er, at løsningerne frigør tid til
den job- og uddannelsesrettede dialog med borgerne og understøtter en mere ensartet
opgaveløsning.
De politiske pejlemærker for beskæftigelsesindsatsen i Skanderborg Kommune er vedhæftet
som bilag.

Indstilling

Chefen for Arbejdsmarked og Social indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget vedtog,
at tage orienteringen til efterretning.