Politikkontrol af klimavurderinger af politiske sager

Sagsfremstilling

Skanderborg Kommunes Klimaplan har tiltag 6.12 Klimadata og klimakonsekvenser. Tiltaget
handler om at bruge tilgængelige klimadata og arbejde med modeller som f.eks.
livscyklusanalyser, der giver et databaseret grundlag for at vurdere en beslutnings
klimakonsekvenser.
Den 5. april 2022, punkt 81, besluttede Klima-, Miljø- og Planudvalget, at der skal være en
klimavurdering i alle relevante dagsordner til udvalget. Denne beslutning bekræftede udvalget den
4. oktober 2022, punkt 181. Derudover besluttede udvalget den 5. december 2023, punkt 167, at
arbejde med en trappemodel, som gradvis inkluderer flere områder til klimakonsekvensvurdering,
efterhånden som data og metoder modnes.
I dagsordenpunkter til Klima-, Miljø- og Planudvalget har der derfor været
klimakonsekvensvurderinger af relevante dagsordenspunkter siden 2022.
I budgetaftale 2023-2026 traf Byrådet derudover en beslutning under overskriften ”Klimaeffekt
beskrevet i alle sager”:
”Klima-, Miljø- og Planudvalget skal udarbejde en simpel model for, hvordan sager og
dagsordenstekster kan forsynes med en administrativ klimavurdering af det konkrete
projekt/initiativ, så udvalg og byråd har en realistisk vurdering af de klimamæssige effekter og
konsekvenser af de sager, som de skal tage stilling til.”
I budgetopfølgningen 2026 står:
”Der er lavet et samarbejde med andre kommuner på tiltag 2.15 (Mere klimavenlige vejanlæg –
krav i udbud og indkøb), som bidrager til bedre fagligt funderede klimakonsekvensanalyser ift. vejog stianlægsprojekter. Desuden er der arbejdet med indkøb, hvor der arbejdes med måling af
CO2-belastning på produktniveau, kommunale udbud af grunde og ejendomme hvor ØEU har
besluttet at der skal tages stilling til bæredygtighedshensyn ved større udbud.
Ved Kommunalt byggeri arbejdes efter byggepolitikken, og at kommunen skal bygge et trin bedre
klimamæssigt end bygningsreglementet. På planområdet følges udvikling og forsøg med
Realdanias analyseværktøj, der testes i pilotfase.
KL og CONCITO har udarbejdet en oversigt over værktøjer til klimabudgettering, herunder forslag
til anvendelse ved dagsordenspunkter. Disse vil blive forelagt KMPU.”
Det er det, der sker med denne dagsorden. CONCITOs oplæg har en oversigt over 20 forskellige

værktøjer til forskellige situationer (side 19-25). Administrationen er begyndt at anvende nogle af
værktøjerne for at kunne følge op på lokale politikker som f.eks. Politik for kommunalt byggeri i
Skanderborg, Grøn Indkøbspolitik og Klimapolitik. Det gælder også større vej- og stiprojekter, som
bliver vurderet via værktøjet InfraLCA.
Siden CONCITOs rapport er der udkommet endnu et værktøj, der hedder TORUS.
TORUS
Administrationen vurderer, at TORUS (se bilag 2 og bilag 3) kunne være et godt et bud på ”en
simpel model for, hvordan sager og dagsordenstekster kan forsynes med en administrativ
klimavurdering af det konkrete projekt/initiativ, [….]”.
Værktøjet er udviklet af Circular Economy Beyond waste (30 danske partnere, heriblandt
Miljøstyrelsen, Region Midtjylland, en række kommuner og forsyninger, Renosyd m.fl.) og er så
nyt, at det ikke er med i CONCITOs oplæg. Det er et visuelt værktøj baseret på Doughnut
Economics, som styrker blikket for, hvordan vores beslutninger kan fremme menneskelig trivsel
indenfor de planetære grænser. Det er nemt at bruge og kan bruges på mange niveauer i
beslutningsprocessen. Det kan give et fælles grundlag for udvikling, dialog og prioritering – både
politisk og administrativt. Værktøjet anvendes nu i Gentofte Kommune.
Gentofte Kommune har for hvert emne i værktøjet pointeret mål fra egne politikker, så de også
indgår i dialoger/udviklingen/vurderingen. Dermed inddrages alle kommunens politikker og mål i
arbejdet med projekter, og klimaeffekter vurderes på linje med biodiversitet, sundhed, fællesskab
m.m.
TORUS udmærker sig ved at være nemt og hurtigt at bruge. Derudover kommer værktøjet hele
vejen rundt om bæredygtighed, og giver således et bredere beslutningsgrundlag end en ren
klimakonsekvensvurdering.
Administrationen foreslår derfor, at vi i første omgang laver et pilotprojekt med TORUS, hvor vi
tilretter kategorierne i værktøjet til Skanderborg Kommunes prioriteter og tester det på nogle
udvalgte projekter.
Oversigt over relevante værktøjer
Som det fremgår af CONCOTOs Guide til Klimabudgettering (se bilag), findes der en lang række
andre værktøjer, der fint kan supplere brugen af TORUS.
I nedenstående tabel er en oversigt over værktøjer, som administrationen vurderer kunne være
relevante.

Værktøjer

Konkrete
Kommunale
Klimaplan Dagsordener Budgetforslag fysiske
Kommentar
indkøb
anlæg

TORUS

x

Oslo vejl.

x

Climate-4-cast
(CADs tool)

x

x

x

x

LCAbyg

x

Byggeri

InfraLCA

x

Veje og stier

x

Planlægning

PlanCO2

x

CarbonKey

x

Rød/gul/grøn

x

Klimaregnskab.dk

x

Scenarieberegner

x

x

x

x

x

I bilag findes:
Bilag 1 - Oplæg fra CONCITO som opsummerer denne rapport fra CONCITO: "En guide til
danske kommuner, Kommunal Klimabudgettering"
Bilag 2 - Onepager om TORUS
Bilag 3 - "Værktøjer til Klimavurderinger" med administrationens uddybning af ovenstående
værktøjer.

Dialog og høring

Indstilling

Chefen for Plan, Teknik om Miljø indstiller,
at orienteringen tages til efterretning
at afprøvningen af TORUS på et par udvalgte projekter godkendes.