På dagsordenen 4. november, Klima-, Miljø- og Planudvalget, Skanderborg
Politikkontrol af Klimatilpasning - Skanderupbækken, Skanderborg
Klima-, Miljø- og Planudvalget får med denne sag en orientering om klimatilpasningsprojektet Skanderupbækken i Skanderborg og dets fremdrift.
Kort fortalt
- Hvem
- Klima-, Miljø- og Planudvalget, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på skanderborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I forbindelse med introduktion til klimaområdet bad Klima-, Miljø- og Planudvalget om en
politikkontrol på status på Skanderup Bæk klimatilpasningsprojektet.
I Klimatilpasningsplan 2014 til 2018 for Skanderborg Kommune er der udpeget områder langs
Skanderupbækken i Skanderborg, som skal sikres imod kraftige regnskyl igennem
klimatilpasningsprojektet. Der er således søgt midler i det statslige Forsyningssekretariat til
projekter, der skal håndtere vandmængderne op til 100 års regnhændelser. Skanderborg
Forsyning A/S og Skanderborg Byråd har godkendt budgetterne for projekterne.
Der er og bliver blevet udført i alt 11 klimatilpasningsprojekter finansieret af denne ordning,
hvoraf Skanderupbækken er planlagt til udførelse som det sidste i rækken.
Baggrunden for klimatilpasningen langs Skanderupbækken er, at den løber gennem tæt
byområde, og risikovurderingen i 2014 fra klimatilpasningsplanen har udpeget netop dette
projekt som en 1. prioritet. Byområdet har altid haft problemer med regnvandet, og vores
beregninger viser, at skadespåvirkningerne i området forværres, jo længere man kommer ind
mod bymidten. Se Bilag 06 Bluespot kort, som viser oversvømmelser ved en 100 års
hændelse (T 100 ). Udpegning af projektet og vurderingen er sket med baggrund i
risikokortlægningen og er foretaget i samarbejde mellem Skanderborg Forsyning og
administrationen, som Klimatilpasningsplanen beskriver i 2014.
Efter projektanalysefasen, jf. Indsatsplanens projektudpegninger, blev der ansøgt om 38 mio.
kr. til medfinansiering for det konkrete projekt Skanderupbækken. Projektet er indeksreguleret.
og har i dag en anlægssum for medfinansiering på 40 mio. kr. Skanderborg Kommune har
derudover afsat 3,5 mio. kr. til kommunale følgeudgifter til dette projekt, som anvendes til stier
og broanlæg, spang, og beplantninger i forbindelse med etableringen af de nye bassiner. Det
er udgifter, som Forsyningsselskabet ikke må betale i håndtering af vandet. Se Bilagskort 02,
og 03 med områdernes indretning. Herudover investerer Forsyningsselskabet i kloakseparering
i tilstødende områder på sigt.
Projektet har sin udstrækning over et langt forløb oppe fra Skanderborg Bakker, hvor den har
sit vandskel, som løber ned langs Skanderupbækkens forløb gennem Ivars Eng, over
Skydebanevej, Wegeners Eng og sidst til Oasen ved Realskolen, derfra rørført videre til
Skanderborg Sø. Se oversigtskort i bilag 1.
Der har været omfattende borgerinddragelse i forbindelse med projektudviklingen, og
indretningen af områdernes rekreative værdier er formet gennem 10-12 dialoggruppemøder
frem til 2024, hvor også 2 udvalgte politikere har deltaget sammen med en større gruppe
borgere og rådgivere for projektet.
Forventede anlægsperioder
Der etableres 3 forsinkelsesbassiner samt 3 klimatilpasningsbassiner i et spændende rekreativt
miljø ned gennem Skanderborg by. Projektet er derfor opdelt i 3 etaper, hvoraf den 1. etape er
afsluttet.
Etape 1A er gennemført (bassin - Ivars eng)
Etape 1B er planlagt til realisering i 2026- 2027 (bassiner - Skydebanevej)
Etape 2 – Wegeners Eng - planlægges til realisering i 2027 - 2028. (bassiner og vandløb
Wegenergrunden)
Etape 3 – Oasen - planlægges til realisering i 2027 - 2028 (bassin, sti, Oasen - ved
Realskolen).
Historik - kortfattet
25. maj.2014 - Byrådet vedtog Klimatilpasningsplanen og Klimaindsatsplanen
26. april 2017 - Miljø- og Planudvalget vedtog frigivelse af midlerne til projektet, sag nr.
14. august 2018 - Miljø- og Planudvalget træffer beslutning om, at der nedsættes en
dialoggruppe omkring projektets udvikling
2019 til 2023 - Dialoggruppearbejder starter januar 2019. Der afholdes ca. 10 møder frem
til 2023
2020 til 2023 - Der pågår myndighedsbehandling VVM-screening og en række tilladelser,
samt jordhandler opkøb af arealer til projektet og tinglysninger etc.
2024 - Udledningstilladelse og vandreguleringstilladelse
2025 - Skydebanevej får ændret bassin og skal erstatte noget fredskov
2024 til 2026 - Fornyet VVM redegørelse skal i gang, og de meget detaljerede
jordbundsundersøgelser skal indbygges i myndighedsbehandlingen
2026 til 2027 - VVM tilladelse skal på plads og forventes givet fjerede kvartal 2026 til
første kvartal 2027 – afhænger af Vand og Naturs sagsbehandlingstakt
2027 - Når myndighedsbehandlingen er færdig og tilladelserne er givet, udsendes der
udbudsmateriale på projektet, forventeligt sommer anden kvartal – 2027
2027 til 2029 - Der forventes anlægsperiode fra tredje kvartal 2027 til første kvartal 2029.
Økonomi
Efter projektanalysefasen jf. indsatsplanens projektudpegninger, blev der ansøgt om 38
mio. kr. til medfinansiering for det konkrete projekt Skanderupbækken. Projektet er
indeksreguleret og har i dag en anlægssum for medfinansiering på 40 mio.
kr. Skanderborg Kommune har derudover afsat 3,5 mio. kr. til kommunale følgeudgifter til
dette projekt, som anvendes til stier og broanlæg, spang, og beplantninger i forbindelse
med etableringen af de nye bassiner. Det er udgifter som Forsyningsselskabet ikke må
betale i håndtering af vandet.
Der aflægges statusrapportering til Styregruppen for klimatilpasningsprojekter, pt. 1 gang
årligt, eller efter behov. Her redegøres for økonomi og fremdrift, og om der er eller
kommer særlige problemer i projektet. Styregruppen kan sende særlige problemstillinger
videre til Forsyningens bestyrelse eller til Klima-, Miljø- og Planudvalget, som har
beslutningskompetence omkring projektet.
Der er ikke ændringer i økonomien i forbindelse med klimatilpasningsprojektets
budgetter.
Lovgrundlag
Overgangsordning for spildevandsselskabers klimatilpasningsprojekter trådte i kraft med nye
regler den 1. januar 2021. Skanderborg Kommune og Skanderborg Forsyning indsendte
dengang fornyet ansøgning om færdiggørelse af igangværende projekter bl.a.
Skanderupbækken, som blev godkendt i 2021.
Efter nuværende lovgivning skal igangsætning af eksisterende klimaprojekter ske ultimo
2026. Staten har gennem 2026 arbejdet med ny lovgivning om udskydelse af igangværende
klimatilpasningsprojekter i op til 5 år. Lovgivningen har været i offentlig høring ad 2 omgange
og er på vej til Folketingets godkendelse med virkning fra 31. december 2026. Det giver
kommunerne mulighed for at færdiggøre store medfinansieringsprojekter frem til 2032. Loven
gælder de eksisterende genansøgte klimaprojekter under medfinansieringsreglerne, som
fortsat er gældende for det økonomiske fundament for klimatilpasningsprojekterne. Der kan
dermed ikke opstartes nye projekter under denne ordning.
Myndighedsbehandling - VVM
Klimaprojekter har i perioden til i dag gennemgået omfattende tekniske undersøgelser ad flere
omgange og områder i bydelen. Der foregår stadig tekniske undersøgelser af specielt
grundvandsforhold og spuns, som skal foretages i forbindelse med etablering af
projektet. Disse forhold har givet anledning til omfattende myndighedskrav med bl.a. fornyet
VVM til projektet. Sagsbehandlingen er i gang.
De omfattende analyser har ført til ændringer, da det har vist sig, at der er risiko for
grundvandbrud i forbindelse med anlægsfasen. Derfor er der indarbejdet en særlig plan for
gravearbejder og sikringer af omkringliggende arealer / bygninger under arbejdets udførsel.
Det har i sig selv udløst fornyet VVM og dermed en fuld VVM vurdering. Det er miljølovens
bestemmelser, der anviser fremgangsmåden. Dette fremrykker fuld dokumentation af projektet
i forbindelse med myndighedsbehandling, og borgerinddragelse med lovhjemmelige
høringsfrister. Når tilladelserne er givet, foretages hovedprojekteringen og udbud, inden
anlægsfasen kan sættes i gang. (Se bilag 02 og 03).
Projektet langs Skanderupbækken indeholder store tilstødende områder, hvor Skanderborg
Forsyning skal foretage kloakseparering de kommende år.
Der kan hentes mere viden om projektet på Skanderborg Forsynings hjemmeside, hvor projekt
og status vedligeholdes og opdateres.
Link til Skanderborg Forsyning, Vores klimatilpasningsprojekter
www.skanderborgforsyning.dk/regn-og-klima/klimaprojekter
Dialog og høring
Kommunikation
Skanderborg Forsyning og Skanderborg Kommune har tilknyttet journalister, der indgår med
styring af kommunikation af projektet. Forsyningen anvender deres hjemmeside med
opdatering omkring projektet jævnligt. Der annonceres og opstilles banner til forklaring. Når
projektet nærmer sig igangsætning, vil der komme massiv information til alle berørte borgere
enten direkte til e-boks og eventuelle tryksager til omdeling. Under anlægsfasen vil der
ligeledes være skurmøder på byggepladsen undervejs i projektet.
Indstilling
Chefen for Plan, Teknik og Miljø indstiller,
at orienteringen tages til efterretning.
Kilde: Skanderborg Kommune, Klima-, Miljø- og Planudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.