På dagsordenen 4. november, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Skanderborg
Dialog med Hørning Idrætscenter i forhold til Svømmesalsprojekt i Hørning
Repræsentanter for Hørning Idrætscenter deltager i dette punkt på Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets møde for at drøfte den videre proces i forhold til svømmesal i Hørning jf. Budget 2027-2030.
Budget og økonomiKultur og fritid
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, Skanderborg Kommune
- Hvornår
- Onsdag 4. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet onsdag 4. november 2026. Du finder dem på skanderborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I Budget for 2027-2030 har Byrådet afsat 40 mio. til en ny svømmesal i Hørning.
Repræsentanter for Hørning Idrætscenter er inviteret til Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets
møde for at drøfte den videre proces i ift. Svømmesalsprojektet.
Punktet indledes kort af Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets formand. Herefter vil Hørning
Idrætscenter redegøre for deres overvejelser om svømmesalsprojektet og den videre proces,
efterfulgt af dialog.
Tekst fra budget 2027-2030
"Svømmesal i Hørning
Da Byrådet besluttede at bygge en ny skole i Hørning, besluttede man også at undersøge, om
svømmesalen skulle bevares. Undersøgelsen skulle indgå som en del af arbejdet med at
etablere den nye skole og det efterfølgende salg af Bakkeskolen og grunden.
Det er derfor undersøgt, hvad det vil koste at bevare den nuværende svømmesal. Analysen
har vist, at der er et stort vedligeholdelsesmæssigt efterslæb. Det vurderes at ville koste ca. 18
mio. kr., hvis svømmesalen skal renoveres. Hertil kommer en forventet mindre indtægt på salg
af grunden på ca. 7 mio. kr.
For at sikre en langsigtet og klogere investering har forligspartierne i stedet for afsat 40 mio. kr.
i 2031 og 2032 til en ny svømmesal med tilhørende faciliteter til omklædning mv. som
erstatning for den nuværende svømmesal på Bakkeskolen. En nybygget svømmesal vil give
mulighed for en mere energivenlig og billigere drift, ligesom det må forventes, at levetiden for
en nybygget svømmesal vil være længere. Svømmesalen forventes etableret i tilknytning til de
eksisterende idrætsfaciliteter i Hørning, og dermed kan hele arealet ved Bakkeskolen sælges til
byudvikling.
Det afsatte beløb svarer til, at der kan etableres en svømmesal med samme dimensioner som
den nuværende svømmesal, der har et bassin på ca. 8 x 16 meter og tilhørende
omklædningsfaciliteter.
Hvis der lokalt kan skaffes yderligere finansiering fra fonde, virksomheder/sponsorater,
indsamlinger etc., kan disse anvendes til at etablere større svømmefaciliteter. Den yderligere
finansiering kan ikke ske ved optagelse af lån, der kræver kommunegaranti og/eller kommunal
medfinansiering af de tilhørende ydelser på lånet. Tilsagn om lokal medfinansiering skal være
tilvejebragt inden 1. maj 2028.
Der afsættes 900.000 kr. til driftsudgifter (el, vand, varme, rengøring, kemi, løn o. lign.), hvilket
svarer til de nuværende driftsudgifter i forbindelse med den eksisterende svømmesal i Hørning.
Hvis der skaffes yderligere finansiering til større svømmefaciliteter, skal der tages stilling til,
hvordan driftsbudgettet tilpasses.
Forligspartierne ønsker, at etableringen af svømmefaciliteterne skal ske så klimavenligt som
muligt. Det gælder både selve etableringen og den fremtidige drift. Konkret skal mulighederne
for etablering af solceller kombineret med sæsonvarmelagre undersøges.
Kultur, Fritids- og Idrætsudvalget går i dialog med Hørning Idrætscenter (HIC) om den videre
proces ift. svømmesalsprojektet."
Fra Hørning Idrætscenter deltager formand for Forretningsudvalget Lars Jørgensen,
næstformand for Forretningsudvalget Ole Grymer-Hansen og centerchef Rune Bjerregaard.
Dialog og høring
Indstilling
Chefen for Udvikling, Kultur og Erhverv indstiller,
at dialogen med Hørning Idrætscenter gennemføres.
Kilde: Skanderborg Kommune, Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget, dagsorden fra mødet onsdag 4. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.