Genoptaget - Økonomisk politik 2027-2030 (B)

Sagsfremstilling

Kompetence
Byrådet

Beslutningstema
Slagelse Kommunes økonomiske politik sætter retningen for prioriteringer, der fastlægger den
langsigtede økonomistyring der understøtter Byrådets økonomiske prioriteringer for
byrådsperioden 2026-2029.
Politikken tager afsæt i Byrådets temamøde den 10. marts 2026 og Økonomiudvalgets
temamøde den 16. marts 2026.
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget godkende Slagelse Kommunes
økonomiske politik for 2027-2030.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,
1. at Byrådet godkender Slagelse Kommunes Økonomisk politik 2027-2030

Sagens indhold
Slagelse Kommunes økonomiske politik tager afsæt i temamøderne i Byrådet den 10. marts
2026 og i Økonomiudvalget den 16. marts 2026.

Den økonomisk politik skal sikre kommunens handlefrihed, understøtte et politisk råderum og
bidrage til en stabil økonomi. Samtidig skal politikken understøtte de politisk prioriterede
udviklingsspor, herunder:
En attraktiv kommune at bo i igennem boligudvikling, stærke bymidter samt bedre
mobilitet og trafiksikkerhed.
En grøn omstilling med borgerinddragelse, tydelig planlægning for vedvarende energi,
styrket naturindsats samt nødvendige investeringer i klimatilpasning og spildevand.
Et løft af erhverv, turisme og oplevelsesøkonomi gennem en ny erhvervsstrategi, stærke
partnerskaber og udvikling af kommunens fyrtårne.
En fortsat styrkelse af velfærden – fra trivsel og læring for børn og unge til en mere
sammenhængende ældrepleje og forebyggelse – samtidig med at kommunen udvikles
som en attraktiv arbejdsplads med et stærkt arbejdsmiljø og en klog anvendelse af ny
teknologi.
Den økonomiske politik skal understøtte 2-årige budgetforlig for 2027-2028 og 2029-2030, som
kan bidrage til økonomisk stabilitet og langsigtede prioriteringer for borgere, virksomheder og
medarbejdere.
Formål og elementer i den økonomiske politik
På Byrådets temamøde den 10. marts 2026 og i de efterfølgende drøftelser på
Økonomiudvalgets temamøde den 16. marts 2026 fremkom en række politiske
tilkendegivelser, som er indarbejdet i forslaget til økonomisk politik 2027-2030, der er vedlagt
som bilag 1.
Figuren nedenfor viser de bærende elementer i den økonomiske politik: overskud på driften,
bruttoanlæg, gæld, likviditet, service- og anlægsramme samt politisk råderum. Samlet skal
elementerne understøtte økonomisk balance, styringsmæssig robusthed og et tydeligt grundlag
for politiske prioriteringer.

Den økonomisk politik og sammenhænge mellem målene

De enkelte elementer i den økonomiske politik skal ses i sammenhæng. Politikken bygger på,
at kommunens løbende indtægter fra skatter, tilskud og udligning skal kunne finansiere den
ordinære drift. Derudover skal der skabes et tilstrækkeligt overskud på driften til at finansiere et
stabilt anlægsniveau, nedbringe den langfristede gæld og sikre en robust likviditet.
Den økonomiske politik 2027-2030 kan sammenfattes til følgende 4 måltal:
Måltal:
1 - Overskud på ordinær drift på minimum 300 mio. kr.
2 - Anlægsbudgettet skal være på minimum 225 mio. kr. (Brutto)
3 - Kommunen skal have en likviditet på minimum 5.000 kr. pr. borger, svarende til 400 mio. kr.
4 - Den langfristede gæld skal være faldende
Det er samtidig en målsætning, at kommunen så vidt muligt udnytter sin andel af service- og anlægsrammen. Denne
sammenhæng indebærer, at der kan opstå prioriteringspres og politiske dilemmaer, særligt hvis indtægtsgrundlaget ikke
udvikler sig i takt med udgifterne eller de nationale rammer. Når skatten samtidig ikke må sættes op, skal balancen i stedet
sikres gennem budgetoverholdelse ved realistisk budgetlægning og politisk råderum til løbende prioritering.
Det politiske råderum bliver dermed et centralt redskab til at håndtere økonomiske udfordringer og skabe plads til nye
politiske prioriteringer uden at svække kommunens økonomiske robusthed.
I den økonomisk politik sættes derfor 3 rammemål, som skal komplementere de 4 måltal:
Rammemål:
A - Service- og anlægsrammen skal udnyttes
B - Skatten må ikke stige
C - Politisk råderum
Den økonomiske politik består dermed af konkrete økonomiske mål og politiske rammemål. Tilsammen udgør de det
fælles grundlag for budgetlægning, økonomistyring og politiske prioriteringer i de kommende år.

Bilag 1 indeholder forslag til økonomisk politik for Slagelse Kommune.
Administrationen vurderer
Administrationen vurderer, at forslaget til den økonomiske politik giver Byrådet et samlet og
langsigtet styringsgrundlag for budgetlægning og økonomistyring. Politikken skaber en
hensigtsmæssig balance mellem drift, anlæg, gæld og likviditet.
Det bemærkes, at der er en ny udligningsreform på vej med forventet virkning fra budgetåret
2029. Effekten og konsekvenserne for Slagelse Kommune er endnu uvisse. Det vurderes
derfor som rettidig omhu, at Slagelse Kommunes økonomiske politik understøtter udsving i
udgifter og indtægter.
Det strukturelle overskud forventes at være under pres i de kommende år, og at det derfor vil
kræve tydelige politiske prioriteringer og en ambitiøs styring, grundet et stigende udgiftspres for

at fastholde den økonomiske balance.
Administrationen anbefaler, at den økonomisk politik godkendes som grundlag for de
kommende budgetprocesser.

Retligt grundlag
Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt § 13 fastlægger, at de stående udvalg og
Økonomiudvalget er politikformulerende og politikkontrollerende inden for de områder, der
hører under disse udvalg efter kapitlerne IV og V i styrelsesvedtægten.
Slagelse Kommunes kompetenceplan pr. 24. februar 2026 fastlægger, at Byrådet beslutter de
overordnede politikker og strategier, herunder den økonomiske politik.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger

Sagens forløb
18/05/2026 Økonomiudvalget
Udsat.
15/06/2026 Økonomiudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Beslutning

At 1: Godkendt.
For stemte 21: (V), (A), (F), (L), (B), (C) og (I)
Imod stemte 6: (Æ), (Ø) og (O)
(Ø) stemte i mod pga. indbyggede besparelser og manglende balance i kommunen både
socialt og geografisk.

Afbud: Josh Bjørkman, Unnie L. B. Oldenburg, Ali Yavuz, Sofie Janning