Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 17. august, Økonomiudvalget, Slagelse

Opstart af Slagelse Kommunes fælles inventarlager (B)

Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller: 1. at Økonomiudvalget godkender oprettelsen af et fælles inventarlager for Slagelse Kommune. 2. at Økonomiudvalget godkender, at alt nuværende og fremtidigt inventar, der ikke er i brug eller står opmagasineret, tilgår kommunens fælles inventarlager. 3. at Økonomiudvalget beslutter finansiering af Inventarlageret på 628.000kr. ved budgetomplacering fra centrenes konto 6.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Forslaget
  • Økonomiudvalget godkender oprettelsen af et fælles inventarlager for Slagelse Kommune.
  • Økonomiudvalget godkender, at alt nuværende og fremtidigt inventar, der ikke er i brug
  • Økonomiudvalget beslutter finansiering af Inventarlageret på 628.000kr. ved
Hvem
Økonomiudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Mandag 17. august 2026
Status
Besluttet. At 1-3: Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Økonomiudvalget

Beslutningstema
Økonomiudvalget kan godkende at oprette et fælles inventarlager for Slagelse Kommune.
Derudover kan Økonomiudvalget godkende, at alt nuværende og fremtidigt inventar, der ikke er
i brug eller står opmagasineret, tilgår kommunens fælles inventarlager.

Indstilling

Centerchefen for Kommunale Ejendomme indstiller:
1. at Økonomiudvalget godkender oprettelsen af et fælles inventarlager for Slagelse Kommune.
2. at Økonomiudvalget godkender, at alt nuværende og fremtidigt inventar, der ikke er i brug
eller står opmagasineret, tilgår kommunens fælles inventarlager.
3. at Økonomiudvalget beslutter finansiering af Inventarlageret på 628.000kr. ved
budgetomplacering fra centrenes konto 6.

Sagens indhold
Kommunale Ejendomme ønsker at oprette og drifte et fælles lager for genbrugsmøbler i
Slagelse Kommune.
Tanken bag er, at alt inventar indkøbt til medarbejdere i kommunen, er en del af Slagelse
Kommunes samlede inventarpulje, og dermed gøres tilgængeligt for alle medarbejdere. Når et
stykke inventar ikke længere skal bruges på det pågældende sted, hvortil det oprindeligt blev
købt, skal det flyttes og registreres på det fælles inventarlager. Herfra kan andre kommunale
enheder afhente eller få leveret inventaret uden beregning. Dette indebærer, at alt inventar, der
ikke er i brug, løbende flyttes til, og registreres hos Inventarlageret når sagen er besluttet.
Med inventar forstås alle typer reoler, stole, borde, sofaer, rumdelere, tavler, lamper, løsøre

etc.
Målet med Inventarlageret er at forlænge kommunens nuværende inventars levetid og dermed
reducere de samlede udgifter ved inventarindkøb. Inventarlageret skal også bidrage til at indfri
kommunens sociale ansvar ved at skabe meningsfulde beskæftigelsesforløb for borgere
udenfor arbejdsmarkedet. Sidst, men ikke mindst, skal Inventarlageret hjælpe med at optimere
anvendelsen af kommunens m2, ved at rydde op og frigive plads i kommunens bygninger.
Til at starte med koncentreres indsatsen om at indsamle personalemøbler til kommunens
personale. Borgerrettede møbler, til børn, ældre mv. såsom skole- og daginstitutionsinventar
påtænkes at blive taget op, når der er indhentet erfaringer, men indgår ikke på nuværende
tidspunkt.
For at opnå fuld effekt er det vigtigt, at Inventarlageret bliver bredt forankret og bliver en
tværgående indsats for hele organisationen. Alle medarbejdere i kommunen skal dedikere sig
til at tænke i bæredygtighed, jobskabelse og effektiv arealanvendelse i deres arbejde.
Inventarlageret forankres og driftes af Ejendomsservice, under Kommunale Ejendomme.
Beskæftigelsesindsats
Kommunale Ejendomme stiller Inventarlageret til rådighed, så det – ud over den daglige drift –
kan fungere som en udviklende træningsbane for borgere udenfor arbejdsmarkedet.
Inventarlageret skal altså hjælpe med at skabe meningsfulde aktiviteter, der styrker borgernes
muligheder for at indtræde eller genindtræde på det ordinære arbejdsmarked eller i
uddannelse.
Beskæftigelsesindsatsen sigter både mod borgere over og under 30. Samarbejdet mellem
Kommunale Ejendomme og de jobskabende enheder, er fleksibelt og kan derfor tilpasses flere
målgrupper, herunder at der kan tages kontakt til diverse uddannelsesinstitutioner.
Borgerne skal arbejde med reparation, upcycling og redesign af møblerne, hvormed opgaverne
kan udføres uden, at Inventarlagerets drift afhænger heraf. Sigtet er, at opgaverne skal være
meropgaver, som ikke fortrænger ordinært ansatte, hvilket disse opgaver ikke gør. De konkrete
og tilbagevendende arbejdsopgaver understøtter desuden udviklingen af arbejdsidentitet,
struktur og rutiner og forventes at styrke borgernes arbejdsmarkedskompetencer med henblik
på ordinær beskæftigelse eller uddannelse.
Indledningsvis fokuseres på det såkaldte Nyttekorps, som er et kommunalt tilbud under
Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration.
Ved behov for individuel mentorindsats søges individuel kompensation efter en konkret
vurdering af den enkelte borger. Ved Nyttekorpsets involvering varetages tovholderrollen inden
for de eksisterende rammer i beskæftigelsesindsatsen.
Den sociale indsats afrapporteres i kommunens Ledelsesinformationsmiljø, så progression og
effekt kan dokumenteres, og Slagelse Kommune kan gå foran som et godt eksempel.
Bæredygtighedsstrategi

Projektet understøtter Bæredygtighedsstrategien 2024-2025’s afsnit om ressourceforbrug, der
beskriver kommunens ambition om at højne bæredygtige indkøb. Projektet bidrager til at:
”..forbruge mindre, genbruge, genanvende og recirkulere eksisterende ressourcer og producere
mindre affald” (Jf. Bæredygtighedsstrategi 2024-2025 s. 8).
Ved at mindske forbruget og producere mindre affald sænkes kommunens samlede CO2aftryk.
Inventar, der ikke kan anvendes internt, kan sælges til markedspris eller gives videre til frivillige
foreninger og velgørende formål i overensstemmelse med gældende regler. Salg under
markedspris eller donation kan ske, hvis det varetager en lovlig kommunal interesse, f.eks.
støtte til velgørende foreninger (Jf. bilag 1).
Ejendomsstrategi
I dag opbevares brugt inventar flere steder i kommunens bygninger, specielt i kældre og
depotrum. Årsagen hertil skal findes i, at inventar i dag købes og ejes af den enkelte
kommunale enhed. Det har den konsekvens, at når inventar kommer i overskud, placeres det
her, da virksomhederne ikke har andre steder at placere overskudsinventaret. Dette betyder, at
der ikke er et samlet overblik over, hvad der står rundt omkring i kommunens bygninger. Der
bruges i dag mange ressourcer på at rekvirere flyttefirmaer til at flytte inventar rundt, eller
kassere inventar når bygninger skal tømmes ved eks. fraflytninger og frasalg.
Ved at rydde ud i kældrene opnår Slagelse Kommune dermed en langt større fleksibilitet
omkring bygningerne ved f.eks. større flytninger eller når bygninger skal sælges.
Kommunale Ejendomme er allerede begyndt på opgaven med at rydde op. Dette har resulteret
i, at flere typer af samme inventar, er fundet flere steder, hvilket har gjort det muligt at samle
hele møbelsæt, eks. til møderummene på Dahlsvej 3 i Korsør.
Indkøbspolitik og økonomisk potentiale
Slagelse Kommune arbejder aktivt med bæredygtige indkøb og tager i sine indkøbsaftaler
hensyn til både anskaffelsespris, drift og bortskaffelse (Jf. Slagelse.dk: ”Vi handler
bæredygtigt”). Når inventaret får længere levetid, kræver det dermed færre ressourcer til
bortskaffelse.
Ifølge data fra indkøbsanalysesystemet KMD IA, havde Slagelse Kommune et samlet
inventarindkøb på 13,3 mio. kr. i perioden 2021-2025, svarende til et årligt gennemsnit på 2,6
mio. kr. (Jf. bilag 2).
I og med der ikke er et samlet overblik over kommunens nuværende inventar betyder det også,
at der bruges unødige ressourcer på at indkøbe nyt inventar, selvom en kommunal enhed ville
kunne anvende noget, der står i en anden enheds kælder.
Kommunale Ejendomme har været i kontakt med en række kommuner, der allerede har
oprettet et inventarlager. Disse kommuner har opnået en årlig besparelse på ca. 1 mio. kr. Det
forventes også, at Slagelse Kommune kan opnå en besparelse, men denne er på nuværende
tidspunkt ukendt. En væsentlig del af modellen er, at det er ”gratis” for en Slagelse Kommune

enhed at bruge Inventarlageret og modtage inventar herfra. Forventningen er, at der er større
incitament til at vælge recirkuleret inventar, fremfor at købe nyt, hvis centrene selv beholder de
sparede midler.
Principper for inventarlageret
Der er udarbejdet følgende principper for Inventarlageret:
1) Alt inventar, indkøbt til administrationen, indgår i Slagelse Kommunes samlede inventarpulje.
Dette betyder, at når inventar bliver i overskud på det sted, hvortil det blev indkøbt, flyttes det til
Inventarlageret.
2) Alt genbrugsinventar dokumenteres med billeder og beskrivelser når det flyttes til
Inventarlageret. Billeder og beskrivelser lægges i Slagelse Kommunes indkøbsportal, Tellis.
3) Alt inventar indkøbes igennem Tellis, Genbrugsinventar kan afhentes eller blive leveret uden
beregning for de kommunale enheder. Nyt inventar indkøbes via indkøbsaftaler, for egne
midler, som hidtil.
4) Inventar fra Inventarlageret er først og fremmest til kommunale enheder. Inventar udleveres
efter først-til-mølle-princippet. Ingen kommunale enheder står over andre.
5) Medarbejderne på Inventarlageret vurderer inventaret ved modtagelsen, efter kategorierne i
bilag 3. Når Inventar, i kategori 3-4, har været på lager i mere end tre måneder uden at blive
omsat internt, sættes det til salg eller frigives til frivillige foreninger via en offentlig platform jf.
bilag 1.
6) Frivillige foreninger, der samarbejder med en kommunal enhed, kan få adgang til
genbrugsinventaret, før dette har været på lager i tre måneder, hvis formålet med foreningens
arbejde dækker en kommunal interesse jf. bilag 1. Dog vil kommunale enheder, uden eksterne
involveringer, komme i første række, hvis flere parter er interesseret i samme stykke inventar.
7) Der udbringes og indhentes inventar på faste dage. Dette for at mindske unødig kørsel og
dermed spare CO2. Ved hastesager kontaktes Inventarlageret for mulighed om specialaftale.
8) Ved specielle ønsker, der ikke fremgår af Tellis, kontaktes Inventarlageret, mhp. om dette
kan leveres eks. igennem upcyclet eller omdannet inventar. Der er her opmærksomhed på, at
det ikke sker en konkurrenceforvridning ift. private leverandører.
Aktuelle lokationer
Fra 2025-2027 har Kommunale Ejendomme råderetten over en nedlagt idrætshal,
Kasernehallen, på 800m2, som ligger i Slagelse. Hallen drives på nuværende tidspunkt som en
tomgangsbygning og skal ændres til en driftsbygning. Tomgangsbudgettet ligger i forvejen
under Kommunale Ejendommes driftsbudget. Den øvrige udgift er indregnet i den
fremadrettede driftsøkonomi.
Hallen er ikke blevet brugt til idrætsfaciliteter i en årrække, hvorfor Kommunale Ejendomme har
fået en dispensation fra lokalplanen, og taget den i brug til opbevaring af møbler. Hallen er
ideel til inventarlager, fordi den er opvarmet og rummer både et stort lagerareal, og en række

mindre rum, der kan indrettes til værksteder.
Den grønne lade ved Korsør Stadion kan fungere som mindre flow-lager til midlertidig
opbevaring af inventar, der skal flyttes internt i Korsør. Men da denne ikke er opvarmet, kan
den ikke bruges til langtidsopbevaring.
Når dispensationen på Kasernehallen udløber, er der mulighed for at søge en ny dispensation.
Men fortsætter behovet yderligere, bør der i stedet tænkes i enten en permanent ændring af
lokalplanen, herunder at træffe beslutning om at omklassificere Kasernehallen fra idrætshal til
lagerbygning, eller finde en ny lokation til Inventarlageret.
Hjælpemiddeldepotet på Industrivej 5 i Slagelse, har relevante faciliteter, men kapaciteten er
begrænset. Hvis der skal tænkes i samling og synergier af inventarlager og hjælpemiddeldepot,
skal der tilføres mere plads, eks. på en ny tredje lokation.
Hvis det ikke ønskes at ændre lokalplanen, eller anden mulig intern lokation findes, vil
Kommunale Ejendomme skulle leje en ekstern lagerhal. Egnede lagerlokaler i eller omkring
Slagelse ligger i prisspændet mellem 200.000 kr./året – 500.000 kr./året.

Retligt grundlag
Ingen bemærkninger

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Det er forventningen, at lageret kan være i drift pr. 1. oktober 2026.
Kasernehallen skal gennemgå en mindre renovering på 155.000 kr. til istandsættelse af toiletter
mv. før den kan bruges som arbejdsplads. Denne finansieres af Kommunale Ejendommes
driftsbudget.
Det årlige driftsbudget for Inventarlageret er vist i nedenstående tabel. Tabellen er delt op, så
den både viser budgettet ved bevaring af lokationen på Kasernehallen, og leje af ekstern hal,
dette blot til information:
Budget
Kasernehallen, fra tomgang til fuld drift

Kasernehal

Leje af hal

Rengøring

2 lager- og flyttefolk á 15 timer/uge (løn,
administrationsudgifter)

Leje af ekstern hal

Leasing ladvogn m. lift + kørsel

Total

Det er ønsket fra Kommunens Centerchefgruppe, at finansieringen af Inventarlageret fordeles
ud på alle kommunens fagcentre, idet man gerne vil undgå en model med intern afregning.
Den %-vise fordeling af finansieringen er beregnet ud fra antallet af administrative
medarbejdere pr. center. Fordelingen er ligeledes vist i forhold til drift af Kasernehallen og leje
af ekstern hal.
Finansiering ud fra antal administrative
medarbejdere:

Kasernehal Leje af hal

%-andel

Byråds- og Direktionssekretariatet

Børn og Unge

Direktion*

Kultur, Fritid og Borgerservice

Skole og Dagtilbud

Kommunale Ejendomme

Teknik, Plan og Erhverv

Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration

Handicap og Psykiatri

Sundhed og Ældre

Økonomi, Digitalisering og HR

* Direktion er sum af følgende organisatoriske enheder: Børn, Unge og Kultur - Erhverv,

Ejendomme og Teknik - Handicap, Ældre og Arbejdsmarked - Kommunaldirektør
Der søges om budgetomplacering til drift af Inventarlageret i Kasernehallen, finansieret fra
centrenes administration. I og med, det på nuværende tidspunkt er uvist, hvor Inventarlageret
kan placeres på lang sigt, søges der ikke om midler til leje af ekstern hal. Men dette kan blive
aktuelt, når den endelige placering af Inventarlageret skal besluttes.
I hele 1.000 kr.

Politikområde

Bevillingsønske
Drift, Kommunale Ejendomme
Finansiering
Administration (alle centre)

Tværgående konsekvenser
Ingen kommentarer.

Sagens videre forløb
Når sagen er behandlet i Økonomiudvalget sætter Kommunale Ejendomme gang i
organiseringen af Inventarlageret.
Det forventes over tid, at der kan blive mindre inventar som kan cirkuleres, da mindre nyt
inventar bliver købt, samt en afklaring af Inventarlagerets endelige placering, idet Kultur og
Fritid på sigt kunne ønske sig at istandsætte Kasernehallen så den igen kan bruges til
idrætsfaciliteter. Der gennemføres derfor en evaluering efter 2 år om der skal ske justeringer ift.
det økonomiske grundlag, den økonomiske fordeling og nuværende organisering.

Beslutning

At 1-3: Godkendt.

Afbud: Tina Lyngbye

Kilde: Slagelse Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 13. Læs den originale sag hos kommunen.