Besluttet 17. august, Økonomiudvalget, Slagelse
Digelaget Halsskov Nord søger om kommunal garanti til kystbeskyttelsesanlæg (B)
Chefen for Teknik og Miljø indstiller, 1. at Byrådet godkender ansøgning fra Digelaget Halsskov Nord om kommunal garanti på 13.230.000 kr. til byggekredit i forbindelse med højvandssikring af Område 1, Halsskov.
Kort fortalt
- Forslaget
- Byrådet godkender ansøgning fra Digelaget Halsskov Nord om kommunal garanti på
- Hvem
- Økonomiudvalget, Slagelse Kommune
- Hvornår
- Mandag 17. august 2026
- Status
- Besluttet. At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kompetence
Byrådet
Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra KMU og Økonomiudvalget godkende ansøgning fra
Digelaget Halsskov Nord om kommunal garanti for byggekredit på op til 13,2 mio. kr. til
gennemførelse af Kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov.
Indstilling
Chefen for Teknik og Miljø indstiller,
1. at Byrådet godkender ansøgning fra Digelaget Halsskov Nord om kommunal garanti på
13.230.000 kr. til byggekredit i forbindelse med højvandssikring af Område 1, Halsskov.
Sagens indhold
Digelaget Halsskov Nord har ansøgt om kommunal garanti for en byggekredit til gennemførelse
af kystbeskyttelsesprojektet for Område 1, Halsskov, bilag 1.
Sagen om kystbeskyttelsesprojektet blev indledt i det daværende Erhvervs-, Plan- og
Miljøudvalget den 11. august 2014. Projektet har efterfølgende været i offentlig høring, og i
høring blandt de ejere af fast ejendom, der kan pålægges en bidragspligt efter
kystbeskyttelsesloven.
Den 1. februar 2021 godkender Miljø, Plan og Landdistriktsudvalget, at der oprettes et digelag,
som skal være bygherre og som de bidragspligtige ejere skal være medlem af.
Den 3. december 2025 godkendte Klima- og Miljøudvalget vedtægterne for Digelaget Halsskov
Nord. Udvalget besluttede samtidig at give tilladelse til kystbeskyttelsesprojektet for Område 1,
Halsskov.
Alle ejere af fast ejendom inden for projektområdet er pålagt bidragspligt og skal dermed bidrage til
finansieringen af projektet i overensstemmelse med den vedtagne bidragsfordeling.
Slagelse Kommune deltager som bidragspligtig grundejer og skal afholde 18,5 % af projektets
anlægsudgifter.
Projektbeskrivelse
Højvandssikringen af Halsskov er inddelt i tre områder, Område 1, 2 og 3.
Projektområdet omfatter ca. 49 ha. med omkring 280 private ejendomme, kommunale arealer samt tekniske
anlæg ejet af forsyningsselskaber.
Kystbeskyttelsesanlægget er ca. 750 meter langt og omfatter et jorddige, en betonmur, en
bølgebryder og en ralfodring med mindre sten.
Anlægget strækker sig langs kysten fra Granskoven til Søbrinken.
De bidragspligtige ejendomme og partsfordelingen fremgår af vedtægterne for Digelaget Halsskov Nord, jf.
bilag 2.
Finansiering
Digelaget Halsskov Nord er bygherre for projektet og ansøger derfor om kommunal garanti for en byggekredit
i Kommunekredit på 13.230.000 kr.
Projektets samlede anlægsudgifter er af rådgiver estimeret til 13.229.320 kr. inkl. moms.
Budgettet er udarbejdet i 2019-priser og må forventes reguleret i forbindelse med indhentning af tilbud og
projektets gennemførelse.
Der er bevilget et tilskud fra Statens puljemidler på 2.852.800 kr.. Tilskuddet udbetales først efter
projektets afslutning og godkendelse af projektregnskabet.
Slagelse Kommune bidrager med 18,5 % eller ca. 1.919.800 kr.
Tidshorisont for projektet
Arbejdet forventes gennemført i 2027.
Vilkår for byggekredit og lån
Byggekredit optages i Kommunekredit. Byggekredit skal konverteres til et endeligt lån, når
projektet er afsluttet og færdigmeldt.
Slagelse Kommune skal godkende anlægsregnskabet inden endelig lånefinansiering kan
gennemføres.
Endeligt lån skal optages i Kommunekredit på følgende vilkår:
maksimal løbetid på 25 år
annuitetslån eller serielån
Ingen afdragsfrihed
variabel eller fast rente
Lånet kan alene omfatte udgifter til etablering af kystbeskyttelsesanlægget (anlægsudgifter).
Retligt grundlag
Digelaget er etableret som et lovpligtigt lag efter kystbeskyttelsesloven, og kommunens
garantistillelse sker inden for rammerne af lovens finansieringsbestemmelser.
Efter kystbeskyttelseslovens § 9 kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om finansiering af
kystbeskyttelsesforanstaltninger, herunder optagelse af lån samt kommunal garantistillelse.
En kommunal garanti stillet til kystbeskyttelsesforanstaltninger gennemført af et bidragspligtigt
digelag er ikke omfattet af kommunens låneramme, jf. lånebekendtgørelsens § 3, stk. 2, nr. 3,
og påvirker dermed ikke kommunens låneadgang.
Efter kystbeskyttelseslovens § 13 fastsætter kommunalbestyrelsen årligt bidragene for de
bidragspligtige ejendomme. Bidragene opkræves af kommunen og er tillagt pante- og
fortrinsret i de pågældende ejendomme samt udpantningsret.
Opkrævningen sker efter reglerne for kommunale gebyrer, jf. § 18 i lov om miljøbeskyttelse.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De årlige bidrag til renter, afdrag og øvrige driftsudgifter opkræves af Slagelse Kommune hos
de bidragspligtige ejendomme.
Efter kystbeskyttelseslovens regler har bidragene pante- og fortrinsret i de bidragspligtige
ejendomme, hvilket giver en høj sikkerhed for, at bidragene kan inddrives.
Projektets anlægsbudget er estimeret i 2019-priser, mens udførelsen forventes gennemført i
2027. Der må derfor forventes prisregulering frem mod udbudstidspunktet, og der er en risiko
for, at de endelige anlægsudgifter overstiger det nuværende budget. Den endelige
garantiramme fastlægges på baggrund af licitationsresultatet og forelægges Byrådet til
godkendelse.
På trods af usikkerheden om de endelige anlægsomkostninger vurderer administrationen, at
kommunens økonomiske risiko ved garantistillelsen er begrænset, idet låneydelser og øvrige
udgifter finansieres af de bidragspligtige ejendomme, og bidragene har pante- og fortrinsret i
ejendommene.
Der opkræves garantiprovision i overensstemmelse med Slagelse Kommunes gældende
praksis og på markedsmæssige vilkår. Garantiprovisionen fastsættes af Byrådet på baggrund
af en konkret vurdering af projektets risikoprofil i forbindelse med den endelige garantistillelse.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.
Sagens videre forløb
Når projektet har været udbudt, og de endelige anlægsudgifter kendes, forelægges sagen på ny for Byrådet
med henblik på godkendelse af den endelige kommunegaranti og den efterfølgende lånefinansiering.
Sagens forløb
10/08/2026 Klima- og Miljøudvalget
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Fraværende: Unnie L. B. Oldenburg, Johnny Persson
Beslutning
At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Afbud: Tina Lyngbye
Kilde: Slagelse Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 17. august 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.