Vurdering af potentialet for geotermi (jordvarme) i Slagelse Kommune (O)

Sagsfremstilling

Kompetence
Byrådet

Beslutningstema
Byrådet orienteres om administrationens vurdering af geotermiens potentiale i den fremtidige
varmeforsyning i Slagelse Kommune.
På Byrådets møde den 28. april 2026 (pkt. 19) rejste Thomas Clausen (Ø) en initiativsag om
mulighederne for at benytte geotermi i varmeforsyningen i Slagelse Kommune. Det blev her
besluttet, at geotermi behandles som en del af opfølgningen på den Strategiske Energi- og
Varmeplan.
Potentialet for geotermi er blevet drøftet med SK Varme A/S ( bilag 1) og administrationen har
bedt geotermi-virksomheden Innargi vurdere potentialet for udnyttelse af geotermi i Slagelse
Kommune.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Byrådet orienteres om vurderingen af geotermiens potentiale i den fremtidige
varmeforsyning i Slagelse Kommune.

Sagens indhold
Potentialet for brug af geotermi (jordvarme) er kortfattet nævnt i den Strategiske Energi- og
Varmeplan 2026-2029 (side 28), dog uden en markant anbefaling.
Hvad er geotermi?

Geotermi er varmeenergi fra jordens indre. Jordens kerne er over 5.000 grader varm, og varmen strømmer op mod jordens
overflade. Varmen fra geotermiske reservoirer i 1-3 kilometers dybde kan indvindes. Her findes geotermisk vand, der er
30-90 grader varmt. Vandet pumpes op i et geotermisk varmeanlæg, hvor energien udvindes til brug i fjernvarmesystemet.
Herefter pumpes det nu afkølede vand tilbage til undergrunden, hvor jordens egen energi varmer det op igen.
Selskabet Innargi finansierer, udvikler, bygger og driver store geotermiske varmeanlæg til fjernvarmeselskaber. Selskabets
forretningsmodel indebærer, at selskabet bærer den geologiske, tekniske og dermed ikke ubetydelige økonomiske risiko
forbundet med boringerne, som er nødvendige for at udnytte varmen i undergrunden.
Omvendt er Innargi sikret en vis fortjeneste, hvis boringerne er gunstige.

Innargi leverer den geotermiske varme som en serviceydelse til fjernvarmeselskabet. Det vil
sige, at det er Innargis risiko, at der er et tilstrækkeligt reservoir med varmt vand i
undergrunden, og at reservoiret kan levere varme som aftalt – både ved projektets begyndelse
og under de 30 år, anlægget som minimum forventes at være i drift. Betalingen består af en
kapacitetsbetaling for at stille en varmekapacitet til rådighed og en energibetaling for den
energi, der leveres. Dermed er det fjernvarmeselskabet, der beslutter, hvornår det geotermiske
anlæg faktisk skal producere, så produktionen kan tilpasses de øvrige muligheder
fjernvarmeselskabet råder over og planlægges f.eks. i forhold til elpriser.
En kontakt med Innargi løber i 30 år, og kan undtages fra varmeforsyningslovens
substitutionsprisprincip. Det er det, der gør muligt for Innargi at foretage og finansiere de store
investeringer, der skal til.
Et geotermisk anlæg er dyrt at bygge, men relativt billigt at drive. Jo flere driftstimer et
geotermianlæg kan få, jo lettere er det at levere en positive business case.
Den samlede tidslinje for projektudvikling efter kontraktindgåelse er 3-4 år. En forudsætning for at kunne gennemføre
projektet er en aftale mellem Innargi og det lokale fjernvarmeselskab om pris og øvrige kommercielle vilkår. Jævnfør
Varmeforsyningsloven skal det demonstreres, at det geotermiske projekt har en positiv samfundsøkonomi i sammenligning
med alternativet. Dette er derfor det første, der skal afklares gennem kontrakt- og prisforhandlinger.
Igangværende projekter
Innargi bygger i øjeblikket EU’s største geotermiske anlæg til fjernvarme i Aarhus. Anlægget skal levere 20 % af Aarhus’
varme, når det står færdigt. Det første anlæg i det nordlige Aarhus har leveret varme til de aarhusianske fjernvarmekunder
siden efteråret 2025.

I Virum er Innargi i gang med at udvikle et projekt på 26 MW til Vestforbrænding – ca. samme
størrelse som en relevant størrelse for Slagelse. Projektet består af et enkelt brøndpar og skal
levere varme fra vinteren 28/29.
I Poznań – Polens femtestørste by – udvikler Innargi et geotermiprojekt på ca. 60 MW i
samarbejde med fjernvarmeselskabet, Veolia. Det svarer til ca. 20 % af byens fjernvarmebehov
og vil årligt spare atmosfæren for 185.000 tons CO₂ fra afbrænding kul. Anlægget skal stå klart
Udover Europa er flere hundrede geotermi-projekter i drift eller under udvikling, fx findes en tæt
koncentration af geotermianlæg i Paris. Også i München driver fjernvarmeselskabet der et stort

geotermi-projekt, og i Wien er man ved at udvikle et næsten 200 MW stort geotermianlæg.
I Slagelse Kommune findes allerede en række private jordvarmeboringer, fx. på MusholmCenteret. Det er alle dog boringer, der højest går et par hundrede meter ned i jorden, og hvor
der ikke pumpes vand op og ned, men alene cirkuleres en væske i et helt lukket system - altså
ikke geotermi.
Ved dybdeboring i områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) skal der tages højde for dette - ikke mindst i Slagelse
Kommune, hvor størstedelen af kommunens areal er OSD. Innargi skriver i sit notat, at man er har valideret erfaring i at
holde boringen isoleret fra grundvandet, både under anlægs- og driftsfasen. Se side 4 i bilag 1.
Et geotermisk projekt i stor skala forudsætter opnåelse af relevante tilladelser, navnlig §25-tilladelse efter
miljøkonsekvensvurdering (Kommune) og undergrundslicens (Energistyrelsen), ligesom der kan være behov for tilpasning
af den gældende lokalplanen. Perioden for at indhente de nødvendige tilladelser kan forventes at være 12-18 måneder.
Vurdering af potentiale i Slagelse Kommune

Administrationen har bedt Innargi om en vurdering af potentialerne for udnyttelse af geotermi i
Slagelse kommune - og bedt SK Varme A/S om en vurdering.
Konklusionen i notatet fra Innargi er (bilag 2):

at der i kommunen er størst potentiale for brug af geotermi især i og omkring Slagelse
by.
at et geotermisk projekt kan gennemføres i en skala, hvor et anlæg vil kunne forventes at
producere 15-30 MW varme. (Til sammenligning producerer SK Varme A/S en samlet
effekt på over 60 MW fordelt på deres centrale anlæg.)
Der vil tidligst kunne leveres varme fra geotermi i 2030/31.
I områderne omkring Skælskør findes med stor sandsynlighed formationer i
undergrunden med potentiale med stor sandsynlighed, men i lavere dybde og mindre
tykkelse end under Slagelse by. Det betyder, at temperaturen på det geotermiske vand er
lavere, og at der kan cirkuleres mindre vand. Det vil udfordre geotermiske projekters
konkurrencedygtighed i Skælskør, fordi varmeeffekten og virkningsgraden på disse anlæg
vil være mindre. Data er dog af ældre dato her.
Konklusionen fra SK Varme A/S er:
at der de næste 10-15 år afskrives på produktionsanlæg, der producerer fjernvarme
(halmfyret kraftvarmeværk / varmeværk samt 10 MW varmepumpe)
hvis geotermi lige nu introduceres i Slagelse, vil det betyde en højere varmepris for
kunderne, da eksisterende produktionsanlæg i giver fald skal udfases før planlagt
Og så GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelser) undersøgte i 2015
Slagelse-formantionen udfra et rent geologisk perspektiv. Undersøgelsen er vedlagt her (bilag
3) og anbefaler yderligere studier, hvis potentialet skal kortlægges mere præcist.
Samlet konklusion som administrationen ser den:

Geotermi vurderes at have et interessant potentiale som varmekilde i Slagelse Kommune,
særligt i og omkring Slagelse by. Et geotermisk anlæg vil dog tidligst kunne bidrage til
varmeforsyningen fra 2030-2031, og SK Varme A/S vurderer, at en investering på nuværende
tidspunkt vil medføre højere varmepriser for den enkelte forbruger, da selskabet fortsat
afskriver på eksisterende produktionsanlæg.
Administrationen anbefaler derfor, at geotermi indgår i den langsigtede planlægning, senest i
forbindelse med en eventuel revision af Strategisk Energi- og Varmeplan i 2029.
I henhold til kommunens indsatsplan for grundvandsbeskyttelse tillader Slagelse Kommune
som udgangspunkt ikke jordvarmeboringer i områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD).
Slagelse By ligger i OSD, og der foregår indvinding til drikkevand i byen. På den baggrund skal
et eventuelt fremtidigt geotermi-anlæg i Slagelse By vurderes grundigt i forhold til
drikkevandsinteresser.

Retligt grundlag

Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning - LBK.nr. 124 af 02/02/2024 (Varmeforsyningsloven).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Spørgsmålet om geotermi kan tages op, senest i forbindelse med mulig revision af Strategisk
Energi- og Varmeplan i 2029.

Beslutning

At 1: Orientering givet.

Afbud: Noah Thilemann